Atuagagdliutit - 23.04.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 31 • 1996
7^a&aO'c/é/'a £/£
.——— gy
GRØNLANDSPOSTEN
Kan blive lærer uden
at tale grønlandsk
Grønlandsk som modersmål skal ikke længere være
adgangskrav til læreruddannelsen
NUUK(PM) - Da forslaget til
landstingsforordning om ud-
dannelse af lærere til folke-
skolen var til første behand-
ling i Landstinget, var der en
heftig debat om, hvorvidt an-
søgere, der ikke har grøn-
landsk som modersmål, skul-
le kunne optages på lærerud-
dannelsen.
I den nugældende forord-
ning står der om ansøgnings-
kravet, at »optagelse til lærer-
uddannelsen er betinget af, at
ansøgeren har bestået gymna-
sial uddannelse med grøn-
landsk på modersmålsni-
veau« ligesom der står, at
undervisningssproget er grøn-
landsk.
Både Inuit Ataqatigiit og
Kandidatforbundets Anthon
Frederiksen fastholder, at de
grønlandsksprogede ansøgere
fortsat har første prioriteret.
Ordfører for Inuit Ataqati-
giit, Maliinannguaq M. Møl-
gaard, ønskede, at man kikke-
de nærmere på de flere nivea-
uer i grønlandsk på den gym-
nasiale uddannelse i forbin-
delse med adgangskravene til
læreruddannelsen.
Karakterer
- Vi synes, man skal være for-
sigtig med at optage elever på
seminariet bare på grund af
deres gode karakterer, selv
om de ikke er blevet fortroli-
ge med det grønlandske
sprog, sagde Maliinannguaq
M. Mølgaard blandt andet, da
hun fremlagde Inuit Ataqati-
giits kommentar til spørgsmå-
let.
Inuit Ataqatigiit ville have
klarhed over flere forhold,
inden der blev taget beslut-
ning. De ville blandt andet
have undersøgt, hvilke konse-
kvenser det ville få for Ilinni-
arfissuaq, hvis ændringsfor-
slaget blev vedtaget.
Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet kunne slet
ikke acceptere, at man fraveg
kravet om sprog. Selv om han
TAMANUT SAQQUMMIUSSAQ
Qanganitsanut eqqaassutissat imaaliinnarlugit peeme-
qarsinnaanngitsut illullu eqqissisimatinneqamerat pil-
lugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 5-imi 16.oktober 1980-
imeersumi, Inatsisartut inatsisaatigut nr. 4-kkut 20.
oktober 1983-imeersukkut allanngortinneqartumi, § 14
naapertorlugu makku inunnut tamanut nalunaarutigine-
qarput:
Qanganitsanut eqqaassutissat imaaliinnarlugit peer-
neqarsinnaanngitsut illullu eqqissisimatinneqamerat
pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 5-imi 16. oktober
1980-imeersumi, Inatsisartut inatsisaatigut nr. 4-kkut
20. oktober 1983-imeersukkut allanngortinneqartumi,
§ 13, imm. 2 naapertorlugu Sisimiut kommunianni illut
uku eqqissisimatitassanngorlugit suliassanngortin-
neqarsimapput: B-23, B-40, B-44, B-45, B-46, B-57,
B-54 aamma B-786, Sisimiut.
Eqqissisimatitassanngortitsinissami makku
piumasarineqarput:
1) Illuni pineqartuni tamani eqqissisimatitaassapput
illutaat namminneq, silataat iluilu.
2) Illunik pineqartunik sukkulluunniit piginnittuusoq
pisussaavoq illut aserfallattaaliortassallugit.
3) Illunik pineqartunik allanngortiterisoqartassan-
ngilaq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut
Ilageeqamermullu Naalakkersuisoq akuersiseq-
qaartinnagu.
Ilisimatitsissutip matuma kingornatigut sumilluunniit
iliuuseqartoqassanngilaq eqqissisimatitsilernissamut
akomusiisinnaasumik ajornakusuulersitsisinnasumil-
luunniit.
Eqqissisimatitsinialersaamermut akerliliissutit taarsiif-
figineqarnissamillu piumasaqaataajunnartut Naalak-
kersuisunut ilaasortamut saqqummiunneqassapput
maannakkut ilisimatitsinermit kingusinnerpaamik
qaammatit pingasut qaangiutsinnagit.
Eqqissisimatinniakkanut tunngasunik paasissutissat
akerliliinissamut piffissarititap naanissaata tungaanut
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarner-
mullu Pisortaqarfimmut takuniameqarsinnaapput.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq 2. april 1996.
ikke er blind for vigtigheden
af at lære andre sprog, synes
han, at det er vigtigt at beskyt-
te det grønlandske sprog .
Dette synspunkt var der
enighed om fra de andre par-
tier i Landstinget. Alle var
enige om at beskytte det grøn-
landske sprog, men man skal
heller ikke afskæres fra at
lære andre sprog på de videre-
gående uddannelser.
- Landstinget er med til at
bestemme, hvor mangetimer,
der skal undervises i grøn-
landsk, vi respekterer jo vort
sprog, sagde Jonathan Motz-
feldt. - Men når vi skal samar-
bejde med andre folkeslag, er
det vigtigt, at vi lærer deres
sprog, for der bliver jo ikke
undervist i grønlandsk i de
respektive lande.
Grønlandskundervisning
Landsstyremedlem for Kul-
tur, Undervisning og Kirke
Konrad Steenholdt sagde
blandt andet i sit svar til parti-
Ilinniarfissuanni rektori Aqissiaq Møller oqarpoq tammakkiisumik kalaallisut
oqaaseqanngitsunik ilinniartitsisunngorniartunik ammaassinissaq atuartitsinermut
allanngortitsinavianngitsoq.
Rektor på Iliniarfissuaq Aqissiaq Møller siger, at det ændrede adgangskrav til seminariet
ikke vil få indflydelse på undervisningen af de lærerstuderende. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
eme, at andre folkeslag, der
lærer det grønlandske sprog,
er med til at påvirke det grøn-
landske samfund, og at han
anser det for at være et gode,
når man giver andre mulighed
for at lære det grønlandske
sprog. - I forordningen er der
ikke nævnt med et eneste ord,
at det grønlandske sprog ikke
skal benyttes, understregede
Konrad Steenholdt.
Læreruddannelsen, der hid-
til har varet i tre år, foreslås i
forordningen sat op til fire år,
og det tilsluttede alle partier-
Ullumikkut ilinniartitsisunngornianut piumasaqataavoq
llinniarnertuunngorniarfimmi agguaqatigiissillugu
minnerpaamik 7-mik karaktereqamissaq.
Adgangskravet til lærerstudiet kræver en mindstekarakter
fra De Gynmasielle Uddannelser på 7 i gennemsnit.
(Ass./Foto: Knud Josef sen).
Krise eller hva1
På kinesisk består ordet "krise" af to tegn: det
ene betyder "fare", det andet "mulighed"
Du har uendelige muligheder, hvis du bruger
din hjerne på den særlige måde, som Silva
Metoden lærer dig.
Væk dit indre geni og få:
• kontrol over rygning og vægt
• søvn uden medicin
• forbedret hukommelse
• forbedret koncentrationsevne
• undgå stress
• fjern spændingssmerter
• udvikling af din intuition og kreativitet
ved at bruge dine mentale evner.______
Kursus på Grønland 23. - 26. maj:
For tilmelding og information ring
Tlf. 9 3536 7110
Eller skriv til Silva Metoden v/Thomas Milsted
Sortedamdossering 59 K 2. t.h., 2100 Kbh. 0
ne sig.
Ordfører for Siumut, Kri-
stine Raahauge sagde, at par-
tiet er tilfreds med, at kristen-
dom påny bliver optaget som
et obligatorisk fag.
Siumut synes, at det er vig-
tigt, at der på Ilinniarfissuaq
bliver undervist i fag som
sang og musik. - Eftersom
man fortsat regner med lærer-
nes faglige kundskaber i sang
og musik, må der være plads
til disse fag, da det er kreative
aktiviteter, som er til glæde
for såvel bøm som voksne.
Siumut synes, at man skal
tage hensyn til elever i folke-
skolen, der ikke er så dygtige
til boglige fag. Det ville være
ønskeligt, at man på Ilinniar-
fissuaq kunne vælge liniefag i
kreative fag som formning,
håndgerning og lignende.
Samarbejde med Island
og Færøerne
Med hensyn til musik sagde
Landsstyremedlem for Un-
dervisning, Konrad Steen-
holdt, at der arbejdes seriøst
for at etablere samarbejde
med Island og Færøerne.
- Jeg var på Island i februar
og besøgte byen Akureyri.
Island og Færøerne er langt
mere fremme med hensyn til
musik, og for øjeblikket er vi
ved at se på, på hvilke områ-
der vi skal samarbejde.
Jens Karl Jensen, Siumut,
syntes, at det var mærkeligt,
at der i forordningen ikke var
medtaget undervisning i EDB
på læreruddannelsen som fag,
når Landstinget i efteråret
havde en heftig debat om-
kring undervisning i EDB i
folkeskolen.
Til det svarede Konrad
Steenholdt, at han ville få
undersøgt, hvad man havde af
planer med hensyn til under-
visning i EDB på læreruddan-
nelsen.
Ansøgere som aldrig før
Rektor tænker på at søge en
tillægsbevilling
NUUK(PM)- Ansøgningerne
til læreruddannelsen på Ilinni-
arfissuaq er mere end fordob-
let, og derfor vil rektor for I-
linniarfissuaq, Aqissiaq Møl-
ler, søge Hjemmestyret om en
tillægsbevilling. Men kun
hvis der er kvalificerede an-
søgere nok til at sammensæt-
te en klasse mere end plan-
lagt.
- Normalt er der hvert år
omkring 60 ansøgere, men i
år har vi modtaget ikke færre
end 135 ansøgninger. Vi har
kun bevillinger til at optage
elever til to klasser hvert år,
men vi vil vurdere, om der er
kvalificerede ansøgere nok til
at starte endnu en klasse.
Aqissiaq Møller siger til
AG, at den nye forordning,
der ikke indeholder et sprog-
ligt adgangskrav, ikke vil
betyde store omvæltninger i
undervisningen på Ilinniarfis-
suaq.
- Der er 19 lærere på sko-
len, og halvdelen af dem er
dobbeltsprogede og halvdelen
dansksprogede. Det vil sige,
at de studerende bliver under-
vist på begge sprog. Det bli-
ver der ikke lavet om på, siger
Aqissiaq Møller til AG.
- Vi har også gode erfarin-
ger med danske studerende
med nogen grønlandskkund-
skaber. Vi har tre studerende,
der igennem årene er blevet
bedre og bedre til grønlandsk
ved at gennemgå den grøn-
landske læreruddannelse.
Derfor er jeg ikke spor betæn-
kelig ved, at sprogkravet er
fjernet i den nye forordning.
I dag er adgangskravet ved
optagelsen som lærerstude-
rende et gennemsnit på 7 fra
De Gymnasiale Uddannelser.
Alle, der gennemgår den
gymnasiale uddannelse, skal
have gennemgået undervis-
ning i grønlandsk i løbet af de
tre år skolegangen varer.
- Man skal naturligvis ikke
kun kigge på karaktererne
ved optagelsen af de lærerstu-
derende, siger Aqissiaq Møl-
ler. - De fleste er meget unge,
når de bliver færdige med de
Gymnasiale Uddannelser, så
det vil være en fordel for dem
at komme ud og få lidt livser-
faring, før de søger ind på
læreruddannelsen.