Atuagagdliutit - 30.07.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 58 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
_
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grøniandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersulsut
Bestyrelse

ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespon^de^nter^
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Taliiman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq |
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut I
Produktion 1
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqitérivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ILLUGIIFFIGINE0ARNE0
AJORNAKUSOOQAAQ naalakkersuisuulluni.
Soqutigisaqaqatigiinnik akerleriittunik KNAPK-mit
nunallu allamiut sunngiffimminni aallisartunit illu-
giiffigineqarluni ajomartorsiutitaalluni. Naalakker-
suisunut ilaasortat tamani naveemeqarput. Maanilu
aviisimi ilaanni naalakkersuisut kamanaatuliortar-
neri saqqummiuttarpagut. Tamanna ajuusaarutigin-
ngilarput. Taamaattariaqarpoq. Aviisiliornerup isu-
maata ilagiinnarpaa.
Naalakkersuisunullu ilaasortat politikkikkut iliu-
usaat pissusissaqartumik isornartorsiomeqartameri
akerliliiffigineqartanngillat, naallu ilaatigut allatut
ajomartumik sakkortuumik oqallitsitsisoqalertaralu-
artoq, isomartorsiuisut suliaat politikerinit akuerine-
qartarput. Ilaatigut nipangersimavallaalaarlutik, ni-
pangiinnartameq ilikkarsimagamikku isomartorsiu-
ineq qaangersiillugu.
Ilaanni naalakkersuisunut ilaasortat namminneq
pisuusararaluartut ippassaanikkunni nalligilingajap-
pagut. Pingaartumik Påviåraq Heilmann, kalaallit
aalisartut sapinngisamik pitsaasumik atugaqamis-
saat ilungersuutigimmagu. Assersuutigalugu ippas-
saanikkunni aalajangerpoq ukioq manna nunatsinni
174 tonsinik kapisilittoqarsinnaasoq, naaka nunar-
suaq tamakkerlugu sunniuteqamiat aamma Kalaallit
Nunaata nammineq uumasunik ilisimatuui kapisilit-
toqannginnissaanik inassuteqaraluartut.
Taamaalilluni nunarsuarmi tamarmik sukisaar-
saatigalugu aalisartut qisuariartippai, kapisilinnik
susaartamerminnut nunatsinnik pisuutitsisut. Ta-
mannalu suusupagineqarsinnaanngilaq. Sukisaar-
saatigalugu sammisallit mianernartut misillerfige-
reerpagut, taamani amerikamiu erinarsortartoq Bing
Crosby sunniiniamermigut kalaallit saarullii USA-
mi tunisaajunnaartikkamigit.
Taamaalisoqaqqissinnaavoq, maannalu ingasan-
nerusumik, qangamummi naleqqiullugu nunani
allani niueqatigisartakkagut aatsaat taamak tunaar-
taritigaagut.
Soorunami ingasattajaarfigineqamerput sumigin-
nassanngilarput. Kapisilittassiinissamut aalajanger-
sakkatut isumaqatigiissutit 1993-imeersut Kalaallit
Nunaata unioqqutinngilai, malittarisassallu nutaat
isumaqatigiinniutigineqarsimanngippata, nunatsinni
isummerneq eqqortuliorneruvoq. Taamaattumik
naalakkersuisut KNAPK-p ilaasortai ukioq manna
kapisilittassilluarpai - naak nunatta tusaamaneqar-
neranut navianartorsiortitsisinnaasoq (atuaruk qupp.
3 - aaqq.).
KNAPK-p SIULITTAASUA upperissagaanni ilaa-
sortai iluarusutsikkuminaapput. Nunani allani kat-
tuffiini nunatta kapisilinniamissaanut naveersisunit
kamannerupput.
Aalisartut piniartullu siulittaasuat Anthon Sieg-
stad radioaviisikkut naalakkersuisunut ilaasortaq
nunat allamiut kapisillit pillugit suleqatigiivinit naa-
lakkisaartinnerarpaa, naalakkersuisullu aalajanger-
nerat qunutuutut killuussisutullu nipilimmik naliler-
lugu.
Oqaatsit sakkortuut, isornartorsiuinerlu ingasat-
toq. 174 tonsit siomamut naleqqiullugu amerlaner-
ujussuupput, uumasunillu ilisimatuut maanna inas-
suteqamerannut suusupaginninnerulluni.
ANTHON SIEGSTAD-IP KISSAATAATUT 271
tonsinik pisassinneqaqqugaluarpaa, 1993-imi malit-
tarisassat akuerimmassuk. Taamalli piumasaqameq
akuerineqassappat soqutigittaatsuliomerussaaq sor-
raatsumillu tulluamani, atlantikup avannaani nuna-
nut eqqatsinniittunut sakkortuumik kamanaassaari-
suussalluni.
Kapisilinniarsinnaatitaanerup aalaj angiusimaan-
nameratigut Kalaallit Nunaata killeqarfiata iluani
nammineq iliorsinnaanermik nittarsaanneroreerpoq,
allat eqqaamiugut tamarmik - nammineq uumasu-
nik ilisimatuugut ilanngullutik - isuqartut kapisillit
amerlassusaannut akomutaasoq.
KNAPK-p ilaasortaasa - immaqalu pingaartumik
siulittaasuata - paasisariaqarpaat kattuffitsik inuus-
sutissarsiutertillu ataqatigiinnut assigiinngitsunut
ilaaginnartoq, pingaartumik inuiaqatigiinnut kalaal-
linut, taakkulu aamma inuiaqatigiippassuarnut
nunarsuarmiunut ilaaginnarlutik. Imminuinnaq eq-
qarsaatigisameq, taamaalillunilu nunami aalajangi-
gassat namminersuutigalugit aalajangertameri, qa-
ngali qaangiutereerput. Nunarsuaq taamatut aaqqis-
suunneqartarunnaareerpoq. Anori kisimi Kalaallit
Nunaata eqqaamiunit takkuttanngilaq. Pinngortitaq
tamatsinnut atuuppoq, eriaginissaalu tamatta isuma-
qatigiissutigisariaqarp arput.
Soorunami kalaallit isumaat naapertorlugu uggor-
nartarpoq inuit ingasattajaarillutik sianiitsunik i-
summersoraangata. Oqaloqatigiittariaqarpugulli so-
qutigisaallu mianersuullugit. Ullutsinni suut tamar-
mik ataqatigiissaameqarput. Aamma KNAPK-p ila-
asortaasa kapisilinniarsinnaanerat.
PILLUARNEQ ilisimaatsuunerlu qanga nunarput
allanit akuleruffigineqanngikkallarmat inuuneralu-
git ingerlasoqaraluarpoq. Taamani aalisakkat pini-
akkallu kalaallit pigaat, taamaani avataani nunaqar-
nersoq ilisimaneqanngimmat, pisarisartakkallu ikit-
tunnguugamik pinngortitamik innarliisoqarsinnaa-
nani.
Maannali taamaakkunnaarpoq. Qanoq ilioraluar-
uttaluunniit allat soqutigisaannik akornusiilaartuas-
saagut. Suugaluilluunniit ataqatigiinnut annertuunut
akornusiisinnaapput, piffissallu ilaani piniakkat
ajomartorsiortinnerisigut eqqaamiugut isumaqatigi-
sariaqarpagut, piniakkat pigiinnamissaat siunerta-
ralugu eqqortunik aalajangernissatsinni, illuatunger-
siuinnarluta nukatsitatullu ingasattajaamiarsaraluta
pinnata.
EN LUS MELLEM TO NEGLE
DET ER SVÆRT at være landstyre. Som en lus
mellem to negle, bliver det kritiseret af modstriden-
de interesser fra KNAPK og udenlandske sportsfi-
skere. Landsstyremedlemmerne får skæld ud af alle
mulige. Også her på avisen må vi indrømme, at vi tit
er ude med både rive og skovl for at grave landssty-
rets urimeligheder frem i lyset. Det beklager vi ikke.
Sådan skal det være. Det er en del af ideen med
avisskriveriet.
Ingen anfægter heller det rimelige i en sund kritik
af landsstyremedlemmernes politiske meriter, og
selvom det uundgåeligt en gang imellem fører til en
noget »hårdhændet« debat, så accepterer politikerne
kritikernes opgave. Undertiden lidt for stiltiende,
idet de har lært sig kunsten at holde kæft og tie kri-
tikken ihjel.
Selvom landsstyremedlemmerne som regel har
fortjent de hug, de får, var det på nippet til, at vi for-
leden fik ondt af dem. I alt fald af Paviaaraq Heil-
mann, der jo gør, hvad han kan, for at det grønland-
ske fiskerierhverv skal klare sig så godt som muligt.
For nylig besluttede han for eksempel at fastsætte
den grønlandske laksekvote til 174 tons i år, selvom
internationale kræfter og Grønlands egne biologer
anbefalede en 0-kvote.
På den måde lagde han sig ud med alverdens
sportsfiskere, hvis manglende fiskelykke Grønland
får skyld for. Og det er ikke til at spøge med. Vi har
tidligere følt kulden fra de følsomme hobby-folk, da
den amerikanske sanger Bing Crosby med en kam-
pagne fik frosset de grønlandske torskeblokke ude
fra USA.
Det kan ske igen, og det kan blive langt værre
denne gang, fordi vi i højere grad er afhængige af
vore eksportmarkeder end tidligere.
Naturligvis skal vi ikke ligge under for urimelig-
heder. Grønland overholder aftalerne fra 1993 om
kvotefastsættelse, og så længe et nyt regelsæt ikke
er forhandlet, er den grønlandske holdning korrekt.
Derfor har landsstyret valgt at give KNAPK’s med-
lemmer en betydelig laksefangst i år - også selvom
det kan være farligt for landets omdømme (læs også
side 3 - red.).
AT GØRE KNAPK’s medlemmer tilfredse er imid-
lertid ikke så let, som man skulle tro. I alt fald hvis
man skal tro formanden. Faktisk er de vredere end
de udenlandske organisationer, som klandrer Grøn-
land for laksefiskeriet.
Fiskernes og fangernes formand, Anthon Sieg-
stad, har i radioavisen skældt landsstyremedlem-
merne ud for at være i lommen på de udenlandske
lakseinteresser og kaldte landsstyrets stillingtagen
for noget i retning af fej og forræderisk.
Det er hårde ord og en urimelig kritik. De 174
tons er i forvejen en kraftigt forøgelse af kvoten i
forhold til sidste år og en fuldstændig tilsidesættelse
af biologernes aktuelle anbefalinger.
ANTHON SIEGSTAD ønsker en kvote på 271
tons, fordi reglerne fra 1993 tillader det. Men det er
et hensynsløst og »umusikalsk« forlangende, som
hvis det blev imødekommet, ville være en barsk
provokation overfor vore nordatlantiske naboer.
Det er i forvejen en temmelig kraftig markering af
grønlandsk territorium at fastholde retten til et lak-
sefisken, når alle omkring os - inklusive vore egne
biologer - mener, det er til skade for bestanden.
KNAPK’s medlemmer - og måske i særdeleshed
formanden - må forstå, at deres organisation og er-
hverv er en del af en større helhed, først og frem-
mest det øvrige grønlandske samfund, som igen er
en del af en international helhed. Tiden er ikke mere
til, at man passer sig selv og suverænt bestemmer
over alting indenfor vort eget territorium. Sådan er
Verden ikke længere organiseret. Det er ikke bare
blæsten, der kommer til Grønland fra naboerne.
Miljøet er fælles for alle, og vi skal enes om at pas-
se på det.
Naturligvis bliver man ærgerlig over folk, der set
fra et grønlandsk synspunkt snakker som en flok
fanatiske tåber. Men vi er nødt til at snakke med
dem og tage hensyn til deres interesser. Alt er i sam-
spil nu om dage. Også KNAPK-fiskemes lakse-
fangst.
LYKKELIG og uvidende kunne man sagtens klare
sig i de »gode gamle dage«, hvor Grønland var iso-
leret fra den øvrige del af Verden. Dengang var
fiskene og fangstdyrene grønlændernes, for der var
praktisk talt ingen verden udenfor, og de samlede
fangstmængder var så små, at de ikke pillede ved
naturen.
Men sådan er det ikke mere. Alt hvad vi gør, gør
vi også lidt imod andre. Alting griber ind i en større
helhed, og i perioder, hvor nogle fangst-arter har det
dårligt, må vi enes med vore naboer om at træffe de
rigtige beslutninger for at bevare ressourcet i stedet
for ensidigt og med en forkælet attitude at kræve
urimeligheder.