Atuagagdliutit - 30.07.1996, Blaðsíða 11

Nr. 58 • 1996
11
ftta.a&g&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
»Min
barndom
blandt syd-
lændinge«
NUUK (KKL) - Vi er ikke
kommet til verden bare for at
plukke jordens frugter.
Sådan skriver Adam Si-
monsen i sin grønlandskspro-
gede bog »Min barndom
blandt sydlændinge«.
Det er en erindringsbog om
barndommen i Narsarmijit og
omegn i 1930’erne.
Bogen fortæller om den-
gang, da man for det meste
levede af klapmydser i Syd-
grønland, og om hvordan folk
var knyttet til hinanden og
ikke kunne undvære fanger-
ne.
Befolkningens tildragelser,
både store og små, lykkelige
og tragiske, fortælles med
fangerne som forsørgere i
centrum.
Børnelege, julen, befolk-
ningens fritidssysler - der
styrker sjælen - bliver fortalt
på en humoristisk og menne-
skelig måde.
Bogen bør læses af folk,
der interesserer sig for deres
aner.
Bogen er på 56 sider, den er
illustreret med fotografier fra
1930’eme, som er udlånt af
Nanortalik Lokalmuseum.
Prisen for bogen er 85 kroner.
Qavaat qavappiaagallarmata
NUUK(KKL) - Nunarsuarmi
inunngorsimanngilagut inerit-
tunik inuussutissatsinnik nu-
tsueriaannaalluta.
Taama oqariartuuteqartip-
paa Adam Simonsen-ip atu-
akkiani »Qavappiaat akor-
nanni meeraanera«.
Adam Simonsen-ip meeq-
qap eqqaamallaqqissusianik
ersersitsisoq Narsarmijit eq-
qaannilu 1930-ikkunni eqqaa-
masalersaarutaavoq.
Nunatta kujaterpiaani pini-
artut akomanni annerusumik
natsersuamik isumalluuteqar-
nerup nalaani oqaluttuaavoq,
piniartullu inooqatigiinnerup
inuillu imminnut qanoq ator-
fissaqartitsigineranik erser-
sinneqarluarpoq.
Inuiaqatigiit akornanni pi-
sartut annikitsut annertuneril-
lu, nuannersut alianartullu a-
tuakkiami oqaluttuarineqar-
put, pilersuisumik piniartorta-
qarnissamik pinngitsuuisin-
naannginneq qitiutillugu.
Meeqqat taamani pinngua-
ataat, juullisiortarnerit, nu-
naqqatigiit akomanni aliikku-
tariittarnerit quianartumik,
anersaakkullu nukittorsaataa-
sartut inuppalaartumik allaa-
serineqarput.
Atuagannguaq siulit pillu-
git soqutigisalinnit atuanngit-
soortariaqanngitsuuvoq.
Atuagaq 56-inik qupper-
neqartoq, 1930-ikkuni assili-
neqarsimasunik Nanortallip
katersugaasiviata atukkius-
saanik assitaqarpoq 85 krone-
qarlunilu.
Qassimiut kirkes 50 års jubilæum
QAQORTOQ - Søndag den
21. juli blev Qassiut kirkes 50
års jubilæum festligholdt.
Ved gudstjenesten i forbin-
delse med jubilæet holdt
pastor i Qaqortoq, fungerende
provst for Sydgrønland, Jako-
bine Kyed prædiken, og orga-
nist i Qaqortoq, Gaba Poulsen
spillede orgel.
Ved gudstjenesten med
altergang, sang sangkorene
fra Qaqortoq og Narsaq »QE-
86« og »Nangaasut« for.
Gudstjenesten afsluttedes
med vielse, og efter gudstje-
nesten blev der lagt blomster
på kirkegården, og man ned-
lagde en krans til minde om
de omkomne på havet.
Pastor Jakobine Kyed for-
talte ved festligholdelsen
gæsterne, hvem der siden ind-
vielsen i 1946 havde været
overkateketer i Qassimiut kir-
ke.
Qassimiut oqaluffiat 50-iliivoq
QAQORTOQ - Qassimiut o-
qaluffiat sapaammi julip 21-
ani 50-iliimmat nalliuttorsiu-
tigineqaipoq.
Nalliuttorsiornermut atatil-
lugu naalagiartitsivoq Qaqor-
tumi palasi, Kujataanilu
provstimut sinniisuugallartoq,
Jakobine Kyed pattattuulluni
Qaqortumi organisti, Gaba
Poulsen.
Qaqortumi Narsamilu eri-
narsoqatigiit »QE-86 aamma
»Nangaasut« naalagiarnermi
nerliiviliamertalimmi tussiar-
put.
Naalagiarneq katitsitsiner-
mik naggasemeqarpoq, naa-
lagiareernermilu iliveqarfiit
naasortalemeqarput imaanilu
ajunaarsimasut kransiliinermi
eqqaaniameqarlutik.
Palasi Jakobine Kyed nalli-
uttorsioqataasunut oqaluffiup
1946-imi atoqqaartinneqame-
ranit Qassimiut oqaluffiani
ajoqiunerit kikkuunerinik nal-
liuttorsioqataasunut oqaluttu-
arai.
Svend Erik-up Atuagaa
Kalaallit Nunaannit allattuk-
kat oqaluusillu. Ester Hav-
gaard Rasmussen-ip katersu-
gai aaqqissuussaalu, 1996-
imi nammineq naqitertitat
»Disko«, Ivittuut avatinnguat,
2. juli 1951, nalunaaqutaq 16.
» - Nalunaaqutaq 12,35,
nuna marluulluta nunagiligas-
sarput aatsaarluinnaq takuara.
Alutornarporlu nuna takoq-
qaagarput taaguuteqarmat
Nunarsuit. Ualeq tamaat pu-
jorsiorluta ingerlavugut, Qa-
qortoq avaqqullugu, nalunaa-
qutaq 12,35 pinngortitsisup
qulaarnissaata tungaanut,
oqarlunilu: »Tassa omitat un-
nersuutigisaq, illit Es-illu nu-
na suliffigisassarsi neriunar-
tumik pilluaqqusaasoq«.
Svend Erik Rasmussen,
Kalaallit Nunaanni palasin-
ngortussaq, 28-nik ukiulik,
nuannaarluni isumalluarluni-
lu aappassiaminut Esther
Havgaard Christensen-imut
taamak allappoq.
Ukioq ataaseq qaangium-
mat Kalaallit Nunaanni suli-
lerput, ukioq siulleq Nuum-
mi, katillugillu ukiuni 16-ini
nunatsinniillutik. Sivikissori-
naraluarpoq, ukiulli soqutigi-
narput pissanganarlutillu.
1950-ikkut aallartinneranni
Kalaallit Nunaanni nutarteri-
nikkut ineriartorfiuvoq, piler-
torujussuarmik ingerlanne-
qartoq.
Aappariilli Kalaallit Nu-
naatoqaq angumeraat - Uum-
mannami pigisaanilu, Ras-
mussen-ikkut ukiuni arfineq
pingasuni najugaqarfigisaat.
Ukiut kingulliit arfineq mar-
luk Nuummiipput, Svend
Erik Rasmussen-ili nunat ta-
makkerlugu provstitut Ka-
laallit Nunaat tamaat suliffi-
gaa.
Soorlu Esther Havgaard
Rasmussen Svend Eriks Bog-
imi allattoq: - Suliaa soqutigi-
narpoq, kalaallisullu ilikkar-
luni. Nalomivallaamani ka-
laallisut oqalussinnaalerpoq
allassinnaalerlunilu.
SVEND ERIKS BOG -
150-inik quppernili - aaqqis-
suulluagaavoq. Esther Hav-
gaard Rasmussen nammineq
misigisaqarfigisimagamiuk
atuagaq katitersimavaa, allak-
kat, allattukkat, misigisanik
allaaserisat, assilisallu iluaqit-
siullugit, Kalaallit Nunaan-
nullu ilumoortumik soquti-
ginninneq - sakkortuumillu
nuannarinninneq asanninner-
lu - atuakkammi paatsuugas-
saanngitsutut ersersinneqar-
poq.
Atuagaq soqutiginarpoq,
killitsinnarpoq, alutomarpoq,
aammali quianartortaqarluni.
Ilaqutariit ataqatigiinnerat-
taaq eqqartomeqarpoq, tupin-
nanngitsumillu aappariit qi-
tomaannut, tamarmik Kalaal-
lit Nunaanni inunngortunut
eqqaasitsissutaatinneqarpoq.
Atuagaq qallunaatuujusoq
saqqummersinneqarpoq, ani-
ngaasatigut aningaasaateqar-
finnit makkunannga taper-
sersorneqarluni: Dronning
Margrethe og Prins Henrik’s
Fond, Den kongelige Grøn-
landsfond, Veluxfonden af
1981, Dansk-Grønlandsk
Kulturfond, tuniniameqarfia:
Grønlandsbilleder og prædi-
kener. Samlet og redigeret af
Esther Havgaard Rasmussen
og udgivet på eget forlag
1996
»Disko«, lige ud for Tindin-
gen (Ivittuut), 2. juli 1951,
klokken 16.
» - Klokken 12.35 stod jeg
for første gang ansigt til
ansigt med det land, som
snart bliver vores to’s. Beteg-
nende er det, at den første
lokalitet, vi øjnede, hedder
Nunarsuit (det store land). Vi
havde sejlet i tåge hele efter-
middagen, forbi Julianehåb,
indtil skaberen løftede sløret
klokken 12.35 og sagde:
»Dette er det forjættede mål
for din rejse og det forhåbent-
ligt velsignede land for dit og
Es’ virke«.
Svend Erik Rasmussen,
vordende præst i Grønland,
28 år, skrev således glad og
forventningsfuld til sin forlo-
vede Esther Havgaard Chri-
stensen.
Et år senere begyndte deres
virke i Grønland, det første år
i Nuuk, og det kom til at vare
16 år i all. Måske var det en
kort årrække, men det var en
spændende periode. I begyn-
delsen af 1950’eme var Grøn-
land domineret af den moder-
ne samfundsudvikling, der
kom pludseligt og voldsomt.
Men ægteparret nåede at
opleve noget af det gamle
Grønland - i Uummannaq by
og distrikt, hvor Rasmussen-
familien var i otte år. De
næste og sidste syv år var
Atuagkat Boghandel, 98
kroneqarluni.
Uvdloriånguaq Kristiansen,
19. juli 1996.
adressen Nuuk, men som
landsprovst blev Svend Erik
Rasmussens arbejdsplads ud-
videt til hele Grønland.
Som Esther Havgaard Ras-
mussen skriver i Svend Eriks
Bog: - Opgaven var spænden-
de, og sprogvanskelighederne
var næsten overvundet. Han
talte og skrev nu grønlandsk
uden større besvær.
SVEND ERIKS BOG -
150 sider - er velredigeret.
Esther Havgaard Rasmussen
har sammensat bogen med
egen indlevelse ved hjælp af
breve, notater, indtryksbe-
skrivelser, billeder - og igen-
nem det hele skinner ægte
interesse for - og intens kær-
lighed til - Kalaallit Nunaat.
Det er både en spændende,
gribende, betagende, men og-
så morsom læsning. Bogen
fortæller også om familie-
sammenhold og er meget pas-
sende tilegnet børnene An-
ders, Annemette, Benedikte
og Eskil - ægteparrets børn,
alle født i Grønland.
Bogen, der er på dansk, er
udgivet med økonomisk støt-
te fra Dronning Margrethe og
Prins Henrik’s Fond, Den
kongelige Grønlandsfond,
Veluxfonden af 1981, Dansk-
Grønlandsk Kulturfond, og
den forhandles i Atuagkat
Boghandel til en pris af 98
kroner.
Ulloriannguaq Kristiansen,
19. juli 1996.
Svend Eriks Bog