Atuagagdliutit - 30.07.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 58 ■ 1996
GRØNLANDSPOSTEN
- Sianiutiluppimga
silanngaajanngilangali
Eqqunngitsumik mamarliineq, arnap kinaanerminik isertuussisup AG-mi
uimi oqaasii pillugit oqarpoq
NUUK(JB) - Ippassaanikkun-
ni AG arnamik pulaameqar-
poq isumaqartumik allaaseri-
sami ajortisaarummik eqqar-
torneqarluni, uiata ilaqutariit
atugarliornerat maalaarutigi-
gamiuk, ikiortissarsioraanga-
milu sussakkeerneqartarner-
tik. Allaaserisami angutip ki-
naaneranik taaneqanngitsumi
nulii sianiutiluttutut immino-
riartartutut eqqartorpaa.
Angutip inuunertik, pi-
ngaartumillu nammineq atuk-
kani ajomartorujussuunerar-
pai, nulianilu imminut ino-
qamminullu navianartartutut
eqqartorpaa. Eqqartorpaat-
taaq nuliami iliuuserisartagai
arlallit eqqumiitsut, amarlu i-
sumaqarpoq silanngajaartutut
eqqartomeqarluni.
Allaaserisamili inuit aqqi-
nik allanilluunniit ilisarinnis-
sutaasinnaasunik taaguiso-
qanngimmat, AG-p pulaartini
aperaa allaaserisaq sutigut a-
kerlilemiarneraa.
- Nalunngivippara uiga
AG-mi oqaluttuartoq, amaq
akivoq. - Allaaserisamilu ati-
nik taasisoqanngikkaluartoq,
nakeriallappunga, uima ajor-
tisaarlunga eqqartormanga.
- Uku takulaariakkit... Ar-
nap allaaserisaq nittarpaa 6-
qarlunilu, nalunaaqutsersima-
sani eqqunngilluinnartut. -
Suut tamarmik miminneqar-
lutik eqqartorneqarput, amaq
oqarpoq, - eqqunngitsumik
saqqummiunneqarpunga, nar-
runarsagaasutut ajuallatsin-
neqartutullu misigivunga.
Pulaartutta immikkoortut
ataasiakkaarlugit eqqartorpai,
eqqunngitsumillu sallullunilu
allaaserineqarnini eqqunngi-
tsuunerarpai, qularutiginngi-
laalu pisimasunik nammi-
neerluni eqqartuinini eqqor-
tuusut.
Ajuallaatigaakka
- Sooq narrutsassavit, atik-
kut taaneqanngilatit, kialuun-
niillu ilisimanngilaa taaman-
nak oqaaseqartoq uigigit?
- Inuiaqatigiit ikittunnguu-
vugut, amerlasuullu nalunngi-
laat allaaserisami kina eqqar-
torneqamersoq. Kiisalu ua-
nga nalunnngilara eqqartor-
neqarlunga, allallu qanor-
luunniit isumaqaraluarpata
ajuallaatigaara, uima salluli-
orluni taamanna saqqummi-
ummanga. Tamanna sooruna-
mi ajuusaamtigaara narrutsa-
qalungalu.
Pulaartutta sianiutilunnini
ilumoomerarpaa (isumaa iliu-
usaalu nikerangaatsiartartut),
tamannali silanngajaartun-
ngussutaasanngilaq, erseqqis-
saavoq. - Uangaana uiga qi-
manniarsarigiga, tarnikkut
naalliutikkaanga misigigama.
Aappariinnitsinni tupin-
naannartumik ilungersorsi-
mavunga. Uima imerajuttuu-
nermigut peqqutissaqanngi-
tsumik sangiannerujussua ar-
tornartorujunngornikuuvoq,
kialuunniit akuerisinnaanngi-
saa. Taamaattumik uanga piu-
masaqamikkut avinnialerpu-
gut, isumaqarluinnarpungalu
taamaaliornikkut nammineq
atugarliutikka pitsaanerusu-
mik qaangersinnaavakka.
Oqaloqatigiinneq qulaaneq
issuameqartoq isumaqarfigi-
neqassanngilaq aappariit isu-
maqatigiinngitsut akomanni
oqallinnerusoq. Aappariin-
nerminnilu oqallinnerat AG-
mi nanginneqassanngilaq. Si-
unertarineqaannarpoq inuk
eqqunngitsumi nittarsaan-
neqartutut misigisoq, akerli-
liillunilu oqaaseqaatissaqar-
toq, qisuariartinniarlugu.
AG normu 20-mi qupper-
neq 6-imi allaaserisami erser-
sinniameqarpoq ikiomeqaru-
sunnertigut ikiortissaqamiar-
neq qanoq ajomartigisoq, al-
laaserisamilu siunertarineqar-
poq malugineqassammat pi-
sortat, tamatta sullissisori-
niakkagut, malittarisassanik
malinninniarlutik pisariusoru-
jussuarmik sullissiniartarne-
rat inuit ilaanneeriarlutik qa-
noq ilioriarfigisinnaanngitsi-
gigaat. Inuit ataasiakkaat na-
linginnaq nittarsaanniarlugit
siunertarinngilarput, maanna-
lu paasisagut naapertorlugit
tamanna peqqutissaqanngi-
laq.
- Jeg er maniodepressiv
ja, men ikke spor tosset
Urimeligt bagtaleri, mener anonym kvinde om sin mands udtalelser i AG-artikel
NUUK(JB) - AG fik forleden
besøg af en kvinde, der men-
te, at hun var blevet ufordel-
agtigt omtalt i en artikel, hvor
hendes mand klagede sin nød
over familiens situation og
den afvisning, han mødte, når
han søgte hjælp. I artiklen
omtalte den unavngivne
mand sin hustru blandt andet
som maniodepressiv selv-
mordskandidat.
Han fremstillede tilværel-
sen og specielt sin egen situa-
tion som meget vanskelig, og
han omtalte sin hustru som
farlig for sig selv og andre.
Derudover opregnede han en
række mærkværdigheder ved
hendes adfærd, som efter hen-
des mening nærmest karakte-
riserer hende som sindsyg.
Da artiklen imidlertid var
anonym - uden navne og
andre genkendelige beskri-
velser - spurgte AG’s medar-
bejdere sin gæst, hvad hun
havde at indvende mod artik-
len.
- Jeg ved kort og godt, at
det er min mand, der har for-
talt denne historie til AG, sva-
rede hun. - Og selvom der
ikke er knyttet navne til artik-
len, sårer det mig, at han
omtaler mig så urimelig ufor-
delagtigt.
- Prøv engang at se her...
Hun viser udklippet af artik-
len frem og siger, at alle de
afmærkede afsnit er fri fanta-
si. - Alt er vendt om, siger
hun, - og det stiller mig i så
dårligt et lys, at jeg føler mig
krænket.
Vor gæst gennemgik afsnit
for afsnit og tilbageviste den
fordrejede og løgnagtige be-
skrivelse af hende, og hun
efterlod ingen tvivl om, at
hendes fremstilling af de
omtalte begivenheder var rig-
tig-
Fordi det sårer mig
- Men hvordan kan du føle dig
krænket, når du ikke nævnes
med navn, og ingen ved, at
det er din mand, der udtaler
sig?
- For det første er det et lil-
le samfund, og mange er klar
over, hvem den artikel hand-
ler om. For det andet, så ved
jeg, at det er mig, der er tale
om, og uanset hvad andre
mener om den ting, så sårer
det mig, at min mand hænger
mig ud med løgnagtige
påstande om mig personligt.
Det er jeg naturligvis ked af,
og jeg føler mig uundgåeligt
krænket.
Vor gæst fortæller, at det er
rigtigt, at hun er maniode-
pressiv, men det bliver man
ikke sindsyg af, understreger
hun. - Det er i virkeligheden
mig, der er i færd med at fri-
gøre mig fra min mand, fordi
jeg føler, at han øver psykisk
terror imod mig.
Jeg har været utroligt hårdt
presset i det forhold. I min
mands alkoholiserede verden
har hans meningsløse jalousi
udviklet sig til en forfærdelig
belastning, som ingen menne-
sker kan leve med. Derfor er
vi på min foranledning ved at
blive skilt, og det er min over-
bevisning, at jeg på den måde
klarer mine egne problemer
langt bedre.
Ovenstående udpluk fra en
samtale er ikke ment som et
led i en debat mellem et par
uenige ægtefæller. Og diskus-
sionen om deres forhold vil
ikke blive fortsat i AG. Men
det er et forsøg på at yde lidt
retfærdighed overfor et men-
neske, der føler sig ufordelag-
tigt udstillet, og som tilsyne-
ladende har argumenterne i
orden.
Vor første artikel på side 6
i AG nr. 54 handlede mest
om, hvor vanskeligt det er at
få kvalificeret hjælp, når man
har brug for den, og hensigten
var at henlede opmærksom-
heden på den afmagt, menne-
sker undertiden føler indenfor
de bureaukratiske systemer,
vi alle er afhængige af. Det
var ikke vor hensigt at hænge
enkelte ud, og med det, vi nu
ved, har der bestemt heller
ikke været grund til det.
Kangilinnguani sakkutuut imarsiortut pinngitsooratik
sakkutuujusut kingulliit ilaat assilitittut.
Her kan vi bringe et udsnit af de sidste værnepligtige
marinesoldater ved Grønlands Kommando i Grønnedal.
Kingulliit aallarput
NUUK - Matuma sioma ullut
arlalinngoraluarput, februaril-
li tallimaat nunatta oqaluttu-
assartaani ulloq eqqaamane-
qartussaavoq, sakkutuut imar-
siortut pingitsooratik sakkut-
uujusut arfineq marluk ki-
ngulliit Kangilinnguit qi-
mammassuk.
Sakkutuut imarsiortut atua-
gassiaanit »Søværnets Orien-
tering« ataaniittoq issuarpar-
put:
Kangilinnguani najugallit
tamaasa peqataaffigisaanik
sakkutuut angerlartinneqame-
rat pisamertut malunnartin-
neqarpoq. Kontreadmiral
Niels Helk, sakkutooqarfim-
mi pisortatut aamma taamaa-
tittoq, naggataamersiornermi
oqalugiarluni ilaatigut ima
oqarpoq:
- Umiarsuaq nakkutilliissut
VÆDDEREN Kangilinngua-
nit aallaruni pinngitsooratik
sakkutuujutinneqartartut ki-
ngulliit ilaasorissavai.
Taamaalilluni ukiuni 45-
nik pinngitsoorani sakkutuu-
jusartunik Kangilinnguani
sakkutooqartarneq naggaser-
neqarpoq. Qiimanersi, inuu-
nermik nuannarisaqamersi
minnerunngitsumillu sulillu-
artamersi maqaasissavarput.
1995-ip ingerlanerani sak-
kutuujusartut 33-nit arfineq
pingasunut ikilisinneqarput.
Kangilinnguani sakkutuuju-
sameq sakkutuuni imarsiortu-
ni ingerlaqqinnissamut tun-
ngavissaalluartarsimavoq.
Sakkutuujusut kingulliit
ilaat aallalemermini oqarpoq:
Akunnattuungasunngua-
mik misigisaqarlunga anger-
lalerpunga. Nuannaarneq -
ilaquttat ikinngutillu takoq-
qinnissaannut qilanaarlunga.
Nikallunganeq - misigisar-
passuit nuannersut, quianartut
soqutiginartut pissanganartul-
lu naggaserneqassammata,
pinngortitarsuarlu kusanaqi-
soq qimalerakku.
Så rejste de sidste
NUUK - Det er efterhånden
nogle dage siden, men den 5.
februar var en historisk dag i
landets historie, da forlod de
sidste otte værnepligtige
marinesoldater Grønnedal.
Vi har klippet nedenståen-
de fra »Søværns Orientering«
organ for Søværnets operati-
ve Kommando:
Afskeden med de værne-
pligtige menige blev på van-
lig vis markeret med en hjem-
sendelsesfest med deltagelse
af alle Grønnedals beboere.
Kontreadmiral Niels Helk,
der også har sluttet tjenesten
som chef på flådestationen,
sagde i sin afskedcstale blandt
andet:
- Når inspektionsskibet
VÆDDEREN denne gang
forlader Grønnedal, er de sid-
ste værnepligtige ved Grøn-
lands Kommando med.
Hermed afsluttes 45 års tje-
neste for værnepligtige i
Grønnedal - og livet ved kom-
mandoen bliver en smule fat-
tigere. Vi vil savne jeres gode
humør, livslyst og ikke
mindst jeres gode arbejde.
I løbet af 1995 blev antallet
af værnepligtige reduceret fra
33 til otte mand. De værne-
pligtige, der har gjort tjeneste
ved Grønlands Kommando,
har været en god rekrutte-
ringskilde for søværnet.
En af de sidste værnepligti-
ge sagde inden afrejsen:
Det er med blandede følel-
ser, at jeg rejser hjem. Glæde
- i forventningen om gensynet
med familie og venner.
Vemod - fordi det betyder
afslutningen på en lang række
af gode, sjove og spændende
oplevelser og den smukke
natur.
BILLEDET LÅNT FRA SØVÆRNS ORIENTERING