Atuagagdliutit - 03.09.1996, Síða 2

2
Nr. 68 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut plglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
■ 1
Aixalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutasslortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pislarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtuagassiivikÆaklmo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NAAPITTARFIK
PISUINNAAT aqqusemat Nuup qeqqaniippoq. Kø-
benhavn-imi Strøget-imut eqqaananngikkaluarpoq,
kisiannili naapittarfigaarput pisiniarfmnik, aningaa-
serivinnik, billetileriffimmik, atuakkanik atomiar-
tarfimmik, neriniartarfinnik, allakkerivimmik -
aammalu aviisitoqqamit ungaluneqarsimasoq.
Tassani inuit naapittarput. ilaat pisassaqarlutik
tassuunaartarput. Ilaat kangerlummi naatitaminnik
imaluunniit atisanik atomikunik tuniniaallutik tassa-
niittaiput. Ilaasalu sila seqinneraluaipat masannar-
tulioraluarpalluunniit kammalaatitik tassunga naa-
pinniaitarpaat. Aamma allat pisisartutik aalajanger-
simasut naapinniarlugit sølvpappiaqqamik poortu-
gaaqqanik kaasarfimmiorlutik omiguttarput.
Illoqarfiup qeqqani Nuummi innuttaasut assigiin-
ngitsorpassuit tusindit arlallit naapittarput.
Aammami pisuinnaat aqqusemat taanna Naapit-
tarfimmik ateqarpoq. Tassanimi tamatta naapissin-
naavugut - massakkut kingusinnerusukkulluunniit.
SAPAATIP AKUNNERANI kingullermi pisuin-
naat aqqusemaatigoortut allat peqatigalugit Naapit-
tarfiup inugisartagai politiillu uniformilisartut apo-
raattut isiginnaarpagut.
Politiit suliniamerat misigissutsinik assigiinngit-
sunik pilersitsivoq. Taamaattoqameralu aamma tu-
pigisassaanngilaq.
Soorunami frimærkisianiarluni allakkeriviliarne-
rit tamaasa ikiaroomartunik tuniniaasunik saaffigi-
neqartuartut amerlanersaasa eqqortumik iliomissa-
mut misigissusaat nuanniitsumik eqqomeqartarpoq.
Aamma soorunami arfininngomermi unnukkut
inuulluaatissasanik pisiniarluni inunnik aalakoorlu-
tik teqeqqunut nikuillutik quttartunik nilliasunillu
naapitaqartarluni narrutsannartarpoq.
Kisiannili apeqqut una aallamiutigisinnaavarput:
Sooruna inuppassuit ullut tamaasa Naapittarfimmut
katersuuttartut?
Apeqqut taanna akineqanngippat politiit suliniar-
nerat asuliinnartussaavoq. Inuimmi sapaatip akun-
nerani kingullermi Naapittarfimmit qimaatinneqar-
tut uteqqittuassapput, imaluunniit ajomartorsiutitik
attatariinnarlugit allani katersuuttalissallutik.
SAPAATIP AKUNNERANI kingullermi politiit i-
nunnik Naapittarfimmiittunik misissuineranni ikia-
roomartuemianik imerajuttunillu eqqugaasoqarpoq.
Ikiaroomartuemiat tupassimappata ajorinngilar-
put, sinnerili allat taamatut iliorneqamerat akueri-
sinnaanngilarput. Inuit Naapittarfimmi immiaarar-
torlutik naapitassarsiortartut ersinnginnerusunut -
taamatullu pissanganannginnerusunut - nuutinnia-
raluaraanni iluaqutaanavianngilaq. Ukiuni kingul-
lerni qulit missaanni inuit Naapittarfimmiittartut or-
nigarisassanut aalajangersimasunik ammasarfilin-
nut maleruagassalinnullu, perorsaasunik sulisugaa-
sunut ussatsinniartarsimagaluarneri iluatsinngit-
soorput.
Aamma oqariaasitoqaq naammagiinnarsinnaan-
ngilarputrlsisigineqanngitsut malugineqameq ajor-
put. Akerlianik inuit inuiaqatigiit akomanni nakkar-
luinnarsimasut inuunerat oqinnerulersinniartaria-
qarparput. Soormi inuit taakku Naapittarfimmiikku-
sunneruppata aqqusineq taanna omigarisassatut pit-
saasutut iluarsaanneqamianngila.
Aqqusineq malussunnik issiavilersorlugu alan-
ngittaatilinnik nerrivilersoraanni, aammalu perusu-
ersartarfimmik avissaangasumik pileraanni aasaa-
nerani Brugsen-ip saani nikorfasartut uagullu susas-
saqarluta Naapittarfimmukartartut akornatsinni
nuanniilliomatut peemeqarsinnaapput.
Pineqartullu ikiorniarsinnaanngikkutsigit akerli-
lersuinnarnagit naapinniarnissaat eqqumaffigineru-
niartigu. Taamaammat Naapittarfimmi ajomartorsi-
utit aaqqinniarnissaat politiit suliassarinagu isuma-
ginninnikkut aaqqinniagassaapput. Naapittarfimmi
inuit ajornartorsiutaat politiit aaqqinniassagunikkik
assigiinnarpaa ilaqutariinnik meeraarartalinnik ine-
qarnermut akiitsoqarlutik silamut isseqisumik ania-
titsiinnamnik.
Politiigut isumaginninnermi eqqaavilerisutut a-
tussallugit pitsaavallaaqaat.
KALAALLIT NUNAANNI inoqarpoq, allaammi
inuppassuaqarpoq inuuniamermi atugassarititaasu-
nut nalinginnaasunut naleqqussameqanngitsunik.
Inuit taakku isumaginnittoqarfiit aqqutigalugit
artorsarluinnalersimapput, inuiaqatigiinnilu atugar-
liomerpaanut ilaalersimallutik. Inuit taakku ineqan-
ngillat, ilinniarsimanatik suliffeqaratillu. Inuillu
taakku ullumikkut aqaguluunniit inissaannik, ilin-
niagassaannik suliffissaannillu tunisinnaanngilagut.
Inuit taakku arlaannik peqquteqarlutik atorfissaa-
mssimapput. Naapinniaraagatsigillu - soorlu Naa-
pittarfimmi - maajugingajatutulluunniit misigisar-
pugut.
NUNA TAMAKKERLUGU politikimik sammisal-
lit ukiuni 16-ini Kalaallit Nunaata nunap assingani
ersarinnemlemissaa ulapputigiuarsimavaat. Nunatta
iluani emgup nukinganik innaallagissiorfinnik, mit-
tarfinnik kulturhusinillu sanaartortitsillutik ulape-
qaat. Kisiannili namminersomerulemerup kingoma
inuiaqatigiit nutaat iluanni inuit atugarissaameruler-
nissaat iluatsilluanngitsoorpaat.
Massakkut 1996-ip qiteqqunnerani inissaaleqi-
nerajussuaq, ilinniarfissaaleqinerujussuaq suliffis-
saaleqinerujussuarlu suli akersuuffigaavut, tamatu-
malu kingunerisaanik atornerluisoqarlunilu persut-
taasoqartarpoq. Inuillu ikiorneqamissaminnik pisa-
riaqartitsisut sumiginnameqarluinnartarput.
Ataasiakkaanik suliniuteqartoqartaraluaq suli
massakkut 1996-imi tamimildcut innarluutilittagut
Vestsjællands amt-imiipput, tarnimikkut nappaati-
littagut pinerluuteqarsimasut Storstrøms amt-imiip-
put, sakkortuumik pinerluuteqarsimasortagut Her-
stedvesterimiipput aammalu innuttaaqatigut naleq-
qussanngitsoorsimasut Christiania-miillutik Køben-
havn-imilu Kofoed Skole-miillutik.
Aammattaaq nunatta iluani sanngiitsortagut
annertunerusumik sullisinngilagut. Taakku nam-
minneerlutik ataatsimoomiarsarileraangata sianiil-
luta politiinit malersortilertarpagut. Taamatulli pisa-
riaqanngikkaluarpugut.
KALAALLIT NUNAAT angisoorsuummat ilu-
moorpoq. Taamaammat tamatta inissaqartariaqara-
luarpugut.
MØDESTEDET
MIDT I NUUK ligger gågaden. Nok er den ikke
Strøget i København, men den er altså vort møde-
sted, omkranset af butikker, banker, billetkontor,
bibliotek, restauranter, posthus - og den gamle avis.
Her mødes folk. Nogle med et ærinde et af disse
steder. Nogle for at sælge grønt fra ijorden eller tøj
på loppemarked. Andre igen fordi de ved, at her kan
de i både sol og slud være ganske sikker på at møde
kammeraterne. Atter andre kommer med sølvkugler
i lommerne for at møde en øjensynligt trofast kun-
dekreds.
Til sammen udgør de flere tusinde mennesker i
bycenteret hver eneste dag et broget, men repræsen-
tativt udsnit af befolkningen i Nuuk.
Gågaden hedder da også Naapittarfik, som på
dansk betyder mødestedet. For det er jo her, vi alle
sammen mødes - før eller senere.
OS, DER VAR DER i sidste uge, blev foruden det
daglige liv på gågaden vidne til en konfrontation
mellem Naapittarfiks faste stok og ordensmagten i
fuld uniform.
Politiets indsats er efterfølgende blevet mødt med
blandede følelser. Og det er vel ikke så underligt
endda.
Selvfølgelig er det en provokation og en krænkel-
se af de allerfleste menneskers retsbevidsthed at bli-
ve mødt af hashhandlerens fremstrakte hånd med de
små sølvkugler, hver gang man skal i posthuset og
købe et frimærke.
Og selvfølgelig er det død-irriterende at blive
mødt af råbende fulderikker, der står og pisser i kro-
gene, hver gang man skal købe ind til lidt lækkert en
lørdag aften.
Men vi må alligevel starte med at stille os selv
spørgsmålet: - Hvorfor er disse mange mennesker
hver eneste dag forsamlet på Naapittarfik?
Hvis vi ikke svarer på dette spørgsmål, vil politi-
ets indsats være omsonst. Så vil de mennesker, som
blev jaget væk fra Naapittarfik i sidste uge, enten
vende tilbage til stedet, eller også vil de samles et
andet sted med deres problemer i behold.
VED POLITIETS rengøring på Naapittarfik i sidste
uge røg både hashsælgere og drukkenbolte i den
sorte gryde.
At hashhandlerne får sig en forskrækkelse er fint
for os, men lad dog alle de andre være i fred. Det
nytter alligevel ikke at flytte de bajerdrikkende og
kontaktsøgende folk fra Naapittarfik til et mindre
synlig - og dermed også mindre spændende sted.
Forsøgene den seneste snes år har vist, at folkene på
Naapittarfik ikke lader sig tilpasse et kommunalt,
pædagognormeret værested med faste åbningstider
og husregler.
Vi skal heller ikke stille os tilfredse med det gam-
le mundheld: Ude af øje - ude af sind. Vi skal i ste-
det gøre livet lettere for de mennesker, som er endt
på samfundets absolute bund. Hvis disse mennesker
gerne vil være på Naapittarfik, jamen så lav da
gågaden om til et positivt værested.
Et par par bænke og borde med parasoller og et
toilet diskret på afstand vil gøre underværker i den-
ne sommertid og fjerne den negative stemning, som
er blevet skabt mellem den faste klike af »brugslin-
ger« og os andre med et ærinde på Naapittarfik.
. Når vi alligevel ikke har noget særligt at tilbyde
denne gruppe, så lad os komme disse medmenne-
sker i møde i stedet for at søge konfrontation med
dem. Derfor er løsningen af problemerne på Naapit-
tarfik ikke en politimæssig indsats, men en klar
social opgave. Det er lige så meningsløst at bede
politiet løse det tunge sociale problem på Naapittar-
fik, som det er at bede dem om at sætte børnefami-
lier med huslejerestancer på gaden i 30 graders kul-
de.
Vort politi er for godt et korps at bruge som soci-
al skraldemand.
DER ER I GRØNLAND en gruppe, nogle siger
endda en meget stor gruppe, der ikke er tilpasset de
gængse normer.
Det er folk, som er røget durk gennem det socia-
le netværk og er havnet på samfundets bund. Det er
folk uden bolig, uddannelse og arbejde. Og det er
folk, som vi hverken i dag eller i morgen kan tilby-
de bolig, uddannelse og arbejde.
Det er altså folk, som på den ene eller anden måde
er blevet til overs. Og som vi nærmest føler ubehag
ved, når vi bliver konfronteret med dem - for eksem-
pel på Naapittarfik.
LANDSPOLITIKERE har i 16 år haft så pokkers
travlt med at sætte Grønland på verdenskortet. På
hjemmebanen har de også været fuldt beskæftiget
med bygge vandkraftværker, landingsbaner og kul-
turhuse. Men det er ikke i særlig overbevisende grad
lykkedes dem at menneskeliggøre det nye samfiind
under hjemmestyret.
Her midt i 1996 slås vi stadig med en katastrofal
mangel på boliger, uddannelse og arbejde, hvis føl-
gevirkninger som misbrug og vold invaliderer
befolkningen. Og folk, som virkelig har brug for en
hjælpende hånd, bliver svigtet i utilgivelig grad.
På trods af enkelte initiativer har vi stadig i 1996
vore åndssvage parkeret i Vestsjællands amt, vore
sindsyge i Storstrøms amt, vore dybt kriminelle i
Herstedvester og vore utilpassede medborgere på
Christiania og Kofoed Skole i København.
I vort eget land gør vi heller ikke meget for de
aparte grupper. Når de så selv forsøger at skabe et
fællesskab, hvor fattigt vi andre end bedømmer det,
ja så pusser vi politiet på dem. Det kan vi ikke være
bekendt.
GRØNLAND ER I sandhed et stort land. Der burde
være plads til os alle.