Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.09.1996, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 03.09.1996, Blaðsíða 4
4 Nr. 68 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Ukioq manna assatami allakkat itsarnitsat arlallit nassaarineqarput. Saanernut qisunnullu kigartugaapput, takuneqarluarsinnaavorlu allattut aallartinnginnerminni allatatik narloritsinniarlugit titartueqqaartartut. Una saanimineq titartorneqarsimavoq, Amerallilli qinnguani najugaqartut allataqanngitsoorsimapput. Der blev i år fundet flere runeindskrifter i »Gården under Sandet«. Runerne var ridset i materialer afben og træ, og det kunne tydeligt ses, at forfatterne forinden udformningen af runerne havde ridset hjælpelinier, så runerne kunne stå pænt og ordentligt. Her er et stykke ben med disse hjælpelinier, men beboeren på »Gården under Sandet« nåede aldrig at ridse selve runerne. Assataq emup matusimalerpaa Amerallip qinnguani ukiuni arfinil- inni assaaneq naammassivoq NUUK(KK) - Amerallip qin- nguanit Nunatta Katersugaa- sivianut Toqqorsivianullu nalunaarutini kingullerni o- qaluttuarineqarpoq itsarni- sarsiuut ukiuni kingullerni nassaavisa pingaaruteqamer- saat, »Sioqqat ataanni naaso- rissaasut illukuat« erngup matusimaleraa. Kisiannili kuup eqqaani it- samisarsiuut piffissamik a- ngumersiniaanertik iluatsip- paat. - Ukioq manna »Sioqqat a- taanni naasorissaasut illuku- at«-ni itsarnisarsiuut juniip qiteqqunneranit julip qiteq- qunneranut sapaatit akunne- rini sisamani misissuinertik naammassivaat, Nuummi Nunatta Katersugaasiviani Toqqorsivianilu pisortaq Joel Berglund oqaluttuarpoq. Kuuk aarlerititsisoq Taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni illukunik assaane- rit sivisunersaat, tassa 1991- imit 1996-imut ukiuni arfi- nilinni, naammassivoq. - Assaanerup suliamut tun- ngasortai sulinerlu ajornaku- suungaatsiarput, assaaffimmi nuna qeriuaannartoq, aputip aannera, sioqqat tonserpas- suit minnerunngitsumillu kuup nungullartitsiartomera pissutaallutik, taamaallu manna aarleqqutigiuarpar- put: Qaqugu kuup illukoq nungutissavaa. - Tamatumani pisinnaasut apeqqutaanatik pisussat a- peqqutaapput. Kikkulluun- niit nalunngilaat erngup illu- koq nungutittussaagaa. - Ilimanarporlu massakkut nungutereersimassagaa, Joel Berglund oqarpoq. Inissisimanerluttoq Illukoq sermersuarmit unga- sinnani qatsissumi narsaama- nermiilluni imaanit ungasis- sumiippoq, taamaanneralu misissuinermut aningaasar- torfiungaatsiarpoq. Assartu- gassat tamarmik helikopteri- mik assartortariaqarmata. Kalaallit Nunaanni taama- tullu Danmarkimi aningaa- saateqarfippassuit aningaa- saliinerisigut misissuinissaq piviusunngorsinnaasimavoq, kisiannili 1996 ukiuni assaa- nermut tassunga aningaasa- liiffigineqarsinnaasuni ki- ngullersaavoq. - Illukumut tunngasut assi- giinngitsut 90 procentiisa missaat angumeraagut, pi- ngaarnerpaatullu: Nunaseq- qaartut najugarisimasaat a- nguarput. Tassa illup sanane- qaqqaarfia. Aammalu su- miiffimmi pineqartumi illuli- aaqqaarsimasoq paasisaqar- figaarput. - 10 procentit kingulliit kuummut suliakkiissutigiin- narpagut, erseqqissartaria- qarparpulli illukup sinnera tassaniitilluni eqqissisimatin- neqartussaammat aammalu Kalaallit Nunaanni itsarnitsat pillugit inatsimmit illersor- neqarmat. »Aserorterineq NUUK(KK) - De allersene- ste meldinger, som Grøn- lands Nationalmuseum og Arkiv har modtaget fra bun- den af Ameralik-fjorden, for- tæller, at et af de mest betyd- ningsfulde arkæologisk fund i nyere tid, »Gården under Sandet«, nu står under vand. Alligevel har arkæologer- ne vundet kampen om tiden med elven. - Den arkæologiske under- søgelse af »Gården under Sandet« blev afsluttet i år ef- ter en fire ugers indsats fra midten af juni til midten af juli, fortæller museumsin- spektør Joel Berglund fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk. Elven truer Dermed blev der sat punktum for en af de længste udgrav- ningskampagner nogensinde i Grønland, nemlig seks år fra 1991 til 1996. - Udgravningen har været vanskelig, både fagligt og rent praktisk med naturskab- nakkutigisaq« AG: - Massakkummi suso- qassava? Joel Berglund: - Ukiorpas- suarni assaanerup inerneri ataatsimut oqaaseqarfigissal- lugit siusippallaarpoq. Aat- saammi suliap immikkoortu- isa aallaqqaataat naammassi- voq, tassa assaaneq massak- kut naammassisimalerpoq. te forhindringer som permaf- rost, smeltevand, tonsvis af sand og ikke mindst den ero- derende elv, der hang som en stadig trussel over os: Hvor- når ville elven tage gården. - Det var aldrig et spørgs- mål om hvis, men altid om hvornår. Alle vidste, at før eller siden ville gården for- svinde med vandet. - Og måske sker det netop i denne tid, siger Joel Berg- lund. Vanskelig placering Placeringen på en højslette i kort afstand fra Indlandsisen og langt fra farbart vand var med til at gøre undersøgel- serne meget udgiftstunge. Stort set al transport måtte ske med helikopter. Mange fonde såvel i Grøn- land som i Danmark har været med til at gøre denne undersøgelse muligt, men 1996 blev det sidste år, der kunne rejses penge til ud- gravningen af »Gården under Sandet«. - Vi har nået at undersøge omkring 90 procent af gård- ens forskellige faser og vig- tigst: Vi nåede ned til land- namsfladen. Altså den over- flade som den første bygning blev anlagt på. Og vi fik fat i det første hus på stedet. - De sidste 10 procent må vi overlade til elven, men lad os lige understrege, at så længe den sidste del af gård- en stadig står, er den et fredet fortidsminde og beskyttet af loven om fortidsminder i Grønland. »Kontrolleret destruktion« AG: - Hvad sker der nu? Joel Berglund: - Det er endnu for tidligt at gøre - Massakkut nassaat misis- sorluarneqartussanngorput, suliassallu Danmark-imi, England-imi, Island-imi, Ka- laallit Nunaanni Canada-mi- lu ujarassiuunit, uumasunik ilisimatuunit itsarnisarsiuu- nillu isumagineqartussaap- put, - suliaqartussat ilaannaat eqqaassaagaanni. - Oqaatigisinnaavarpulli resultatet af de mange års udgravninger op. Det er kun den første fase, nemlig feltar- bejdet, som er afsluttet. - Nu begynder den analy- serende del, der geografisk er spredt fra Danmark via Eng- land, Island og Grønland til Canada og som omfatter geologiske, zoologiske og ar- kæologiske bestemmelser, - blot for at nævne nogle få områder. Ameralimmi assaanerup ki- ngunerisaanik siornatigut misissugaasarsimasut aaq- qinneqariaannaammata. - Illukup kuummit nungu- taasussaanera uatsinnut ilua- qutaaginnarpoq, tassami aat- saat tamakkiisumik assaasin- naaneq misilipparput, taan- nalu nakkutigisamik aseror- terinertut taasinnaavarput. - Vi kan dog sige så meget, at resultatet af udgravningen af »Gården under Sandet« vil nødvendiggøre en revision af tidligere undersøgelser. - Takket være den oms- tændighed, at gården allige- vel ville forsvinde under el- ven, var det nemlig muligt for første gang at lave en totaludgravning, så at sige en kontroleret destruktion. - Derigennem kunne vi - Paasisat atorlugit apeq- qusikkagut akissutissarsin- naavagut, tamannalu siorna- tigut misilissimanngilarput, Joel Berglund oqarpoq. Sisamanngorpat katersu- gaasiviup pisortaa Joel Berg- lund aasaq manna Amerallip qinnguani nassaat alutomar- tut pillugit oqaluttuassaaq. stille spørgsmål og få svar på en måde, der ikke hidtil har været prøvet, siger Joel Ber- glund. På torsdag fortæller muse- umsinspektør Joel Berglund om nogle af de spændende fund, som er blevet gjort denne sommer i »Gården under Sandet«. Junip qiteqqunneranit julip qiteqqunneranut Nunatta Katersugaasiviata Toqqorsiviatalu Amerallip qinnguani assaatitsinermi arfinilissaat kingullersaallu naammassivaa. Nuna qeriuaannartoq, aputip aattornera sioqqallu tonserpassuit peqqutaallutik suliaq -ajornakusoorpoq. Illukoq kuup matusimagaa qanittukkut nalunaarutigineqarpoq. Fra midten af juni til midten af juli gennemførte Grønlands Nationalmuseum og Arkiv den sjette og sidste udgravning af »Gården under Sandet«. Naturskabte forhindringer som permafrost, smeltevand og tonsvis af sand var med til at gøre arbejdet besværligt. De seneste meldinger lyder, at elven nu har oversvømmet gården. »Gården under Sandet« står nu under vand Seks år udgravninger afsluttet i bunden af Ameralik ASS./FOTO: JOEL BERGLUND ASS./FOTO: JOEL BERGLUND

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.