Atuagagdliutit - 19.09.1996, Page 4

4
Nr. 73 • 1996
7^1Ca ajpap'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Siulittaasussarsiomermi
isumaqatigeereertoqanngilaq
Siumup siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip inuuissiunnginnermini
qinersineq naammassiumavaa
NUUK(JB) - Siumumi siulit-
taasussarsiornissami isuma-
qatigeereertoqanngilaq, naa-
lakkersuisunut siulittaasoq
Lars Emil Johansen AG-mut
oqarpoq. - Taamaassagaluar-
pat nuanniippallaassaqaaq.
Unammisuusaartoqassanngi-
laq, soorlu tilluunnermi ilaati-
gut siumut isumaqatigiissu-
taareertartoq arlaat toquarar-
tuusaassasoq.
- Nassuerutigissavara siu-
sinnerusukkut tapersersor-
neqamissara qulakkeemiarlu-
gu ilungersuuteqartarsima-
vunga, maannakkulli taman-
na piffissaqarfigisimanngila-
ra. Isumaqarpungalu maan-
nakkutut iliomeq naapertuil-
luamerusoq. Tamannarpiarlu
tunngavigalugu siunnersuuti-
gissamaarpara qinersineq a-
taasinngornermi naammas-
sineqassasoq, inuuissiornis-
sara ullumik ataatsimik sioq-
qullugu, taamaalilluni nalliut-
torsiomeq uannut iluaqutaa-
niassanngimmat.
Lars Emil Johansen-ip qini-
gassanngortinnini tunngavi-
lersussallugu ajomartorsiuti-
ginngilaa:
- Siullermik, maannakkut
siulittaasuuvunga, ingerlaq-
qinnissaralu pissusissami-
suussaaq.
- Suliara piginnaasaqarfi-
gilluarpara, maannalu nunatta
pitsaasumik ineriartornera
tunngavigalugu allanngortit-
sinissaq pisariaqanngilaq. Po-
litikkikkut siuttuunissannut i-
linniarluarsimavunga, taman-
nalu anguara landsrådimi, I-
natsisartuni, Folketingimi
naalakkersuisunullu siulittaa-
suuninni. Inuussutissarsior-
nermut, aalisamermut piniar-
nermullu naalakkersuisuuner-
ma nalaani Nunatsinni, Dan-
markimi nunanilu allani isu-
maqatigiinniariaaseq ilinniar-
para. Ullumikkullu Nunatsin-
ni tamanna pingaaruteqarpoq.
- Uungaannannguaq eq-
qarsassanngilagut, immitsin-
nulli ilinniartittariaqarpugut
annertunerusumut attuumas-
suteqamerput eqqarsaatigalu-
gu, anginerusumik eqqarsar-
luta. Kikkuussuserpulli pui-
gussanngilarput. Pingaarute-
qarluinnarpormi iluaqutissa-
tut atomissaa, killilersuisutut
eqqarsaatiginagu.
Ingerlalluarpoq
- Namminersornerulernerup
aallartinnerani ukiut siulliit
ilungersunartut iluaqutsiullu-
git pitsaasumik ingerlallualer-
pugut ineriartorlutalu. Akile-
raarnikkut iluanaarutigut a-
merliartorput, pisisinnaas-
suseqamerlu annertusiartorlu-
ni. Angusat taamaattut poli-
tikkikkut ilungersomertalim-
mik ilaatigullu nuanniittaralu-
artumik sulinikkut angusat
annertunerusumik suliamik i-
ngerlatsinerunissamut kaam-
mattuutaapput, nu'annaarutis-
sanngortarlutillu.
- Nuannariinnarlugut poli-
tikkikkut pisortaanngilanga,
Nunattali pitsaanerpaamik i-
neriartornissaa qulakkeemiar-
lugu peqataarusukkama, suli-
lu nukissaqarluarlunga, poli-
tikkikkullu sulinissamut piu-
massuseqarlunga, Siumullu
politikkianik piviusunngor-
titsinissamul isumassarsiar-
passuarnik peqarama, pisaria-
qanngilaq uninissara.
- Isumaqarpunga Juntaallu
marluulluta torrallaasimaqa-
luta, Lars Emil Johansen illa-
riarluni oqarpoq. - Uagut Mo-
ses Olsen-ilu ukiut 25-t ma-
tuma siorna Siumut aallamer-
parput, sulilu siuttuulluta. Ua-
nga nammineq ilisimaneqar-
nanga aallartippunga, Juntaat
Moorsililu tamarmik Køben-
havnimi ilisimatusarnermik
nalaanni politikkikkut sulini-
uteqarnermikkut ilisimane-
qarlutik. Suli atavugut, ar-
laannillu ersiutissaqanngilaq
maanna unittariaqarnitsinnik.
Kinguartissaqanngilaq
- Naassaanngitsumulli inger-
laannarsinnaanngilasi. Taa-
maallusi taamaatikkussi su-
soqassava?
- Uagut niaqorluutigissan-
ngilarput. Uanga neriukkalua-
rama siulersuineq inuusun-
nernit ingerlateqqinneqalissa-
soq, kaammattomeqaqaangali
- politikkimik suliaqartuin-
narniunngitsoq, inuinnaallu-
mi aamma - inuusuttut utoq-
qaallu. Politikerillu inuusun-
nerup tullinnguuttussatut
naatsorsuutigisama siulittaa-
sumut qinigassanngortinnis-
sannik kaammattoriarmanga
allatut ajornartumik akuer-
saarpunga. Tunngavigisakka
politikkikkullu piginnaassu-
sikka eqqarsaatigalugit inger-
laqqinnissannut pisussaasutut
misigaanga.
- Inuusuttut uniinnarlutik
pitsanngornissartik utaqqis-
sanngilaat. Periutsimikkut ili-
uuseqarnermikkullu pitsan-
ngomissartik ilinniartariaqar-
paat.
- Politikkikkut ingerlaan-
naminnut peqqut alla tassaa-
voq, politikkimik suliaqar-
tuulluni tupinnaannartumik
nuannertuummat. Taamaa-
ginnartussatut isigisassaan-
ngilaq. Tamatigut unammil-
lemartuuvoq. Nutaat ilinniar-
tariaqarput, atortullu nutaat
atulertariaqarput. Nunarsuat-
sinni avatangiisitsinni ineriar-
tomeq sukkaqimmat malin-
naaniassagutta ilungersortari-
aqarpugut.
Akiartilluni
anninneqarusunngilaq
- Inuunivit sinnera polikeriu-
niarlutit aalajangereerpit ?
- Naagga, aalajangerpungali
taamaaliomiamanga. Marlun-
ngomermi 50-inik ukioqalis-
saanga, inuunermali affaa po-
litikkimik suliaqarlunga i-
ngerlannikuullugu. Nuanner-
luinnartumik soqutiginarsi-
mavoq. Taamaallungali alla-
mik suliaqalertariaqarpunga.
Unammilliutit allat misilillu-
git, allatigullu imminut suli-
tillunga.
- Inatsisartut ataatsimiittar-
fiannit akiartillunga annin-
neqarusunngilanga, imaluun-
niit uummallerlunga oqalut-
tarfimmit nakkarusunngila-
nga. Taamak sivisutigisumik
ingerlarusunngilanga.
- Nuannararalu taamatut
atorfeqaraluarlunga ajornan-
ngitsuararsuarmik inuit allat
kikkuugaluilluunniit qanilli-
sinnaagakkit. Inuusuttulli a-
kornanni nuannisaamerusar-
punga - meeqqattaarlumi a-
komanni. Inuusuttut assuar-
naatsumik ajoquteqanngitsu-
millu ilisimasaqarput, quja-
nartumillu taamaattut amerla-
suut pigaagut. Nalinginnaq
sunnemeqarsimanngitsut, ua-
gut nammineq misilittakkat-
sinnut akulerunnissaat ilinni-
artariaqagarput. Qularutigin-
ngilluinnarpara paasissutissat
inuusuttut tunniuttagaat peri-
usaallu akuerinissaat ilinnia-
rutsigit angusaqarluarum-
maarluta.
Sunaana Kalaallit Nunaa-
ta pitsaaqutigigaa?
- Ataatsimut isigalugu suut
tamarmik siuariarfiunerat.
Suliffissaaleqinerit, imigassa-
mik atuineq pinerlunniame-
rillu ikiliartorput, ikiaroor-
nartumik pinerluuteqartame-
rit akornusersuissanngikku-
nik, soorlu inuiaqatigiinni ilu-
anni arlalitsigut taamaattoq.
Nunap tunisassiorsinnaassu-
sia, pisisinnaassuseqameq, a-
kileraamikkut iluanaarutit al-
larpassuillu pitsanngoriartor-
put, inatsisartoqarpugut pata-
jaatsumik, ilaasortat katillugit
31-usunit 23-it tapersersorti-
gaagut.
- Soormi aamma pissutsit
allanngortinneqassappat?
Ingen forhåndsaftaler om
Siumuts formandsvalg
Siumutformand Lars Emil Johansen vil have valget overstået inden sin
fødselsdag
NUUK(JB) - Der er ingen
forhåndsaftaler om formands-
valget i Siumut, siger lands-
styreformand Lars Emil
Johansen til AG. - Det ville
være for kedeligt. Vi udkæm-
per ingen pseudokamp,' lige-
som når det i en boksekamp
er aftalt, hvem der skal lade
sig slå ud.
- Jeg indrømmer, at jeg tid-
ligere har udført et større ben-
arbejde for at sikre så stor op-
bakning som muligt, men det
har jeg ikke haft tid til denne
gang. Og så synes jeg det her
er mere fair. Af samme grund
vil jeg foreslå valget afsluttet
på mandag, dagen før min
fødselsdag, så festivitasen
ikke giver mig nogen fordel.
Lars Emil Johansen har
ikke svært ved at argumentere
for sit kandidatur:
- For det første, så er jeg jo
formand i øjeblikket, og det
er naturligt, at jeg fortsætter.
- Jeg kan mit håndværk, og
med den gode udvikling,
Grønland er inde i, er der
ingen grund til at ændre på
tingene. Jeg har en grundig
uddannelse som politisk
leder, og den har jeg skaffet
mig gennem mit arbejde i
landsrådet, Landstinget, Fol-
ketinget og som landsstyre-
formand. Som landsstyre-
medlem for erhverv, fiskeri
og fangst har jeg lært at for-
handle både herhjemme, i
Danmark og i udlandet. Og
det er vigtigt i Grønland i dag.
- Vi skal nemlig ikke være
navlebeskuende, men må
lære at se os selv i en større
sammenhæng, en større ver-
den. Men vi skal ikke glemme
vor identitet. Det er bare så
vigtigt, at vi bruger den som
et aktiv og ikke som en be-
grænsning.
Det går godt
- Takket være de lange, seje
træk i hjemmestyrets første år
er vi kommet ind på en god
kurs med vækst og udvikling.
Skatteprovenuet stiger og sti-
ger, og købekraften bliver
større. Det er sådanne resulta-
ter, der efter hårdt og underti-
den træls politisk arbejder er
med til at tilskynde en fortsat
stor arbejdsindsats og skaber
glæde ved det.
- Jeg er ikke politisk leder
for hyggens skyld, men fordi
jeg vil være med til at sikre
den bedst mulige udvikling
for Grønland, og når jeg sta-
dig sprudler af energi og har
appetit på det politiske arbej-
de og ideer til at føre Siumuts
politik ud i livet, ja så er der
ingen grund til at stoppe.
- Egentlig synes jeg, det er
meget godt klaret af Jonathan
og mig, siger Lars Emil
Johansen med et grin. - Det
var os, der sammen med
Moses Olsen startede Siumut
for 25 år siden, og vi er stadig
med i front. Selv kom jeg jo
fra det helt ukendte, mens
Jonathan og Moses var kendt
for aktivt politisk arbejder
under deres studietid i Køben-
havn. Men vi holder endnu,
og der er intet, der indikerer,
at vi bør holde op.
Ingen afløsere
- Men I holder jo ikke evigt.
En dag må / stå af, og hvad
så?
- Det er jo ikke vores pro-
blem. Jeg havde selv håbet, at
der var en ny generation til at
overtage ledelsen, men jeg
har fået masser af opfordrin-
ger - ikke bare fra den politi-
ske kreds, men fra mennesker
på gaden - unge og ældre. Og
da den yngre politiker, som
jeg mente måtte stå for tur,
selv opfordrede mig til at stil-
le op som kandidat til for-
mandsposten, ja så så jeg
ingen anden udvej. Med min
baggrund og mine politiske
kvalifikationer opfatter jeg
det som min pligt at fortsætte.
- De unge skal ikke sidde
og vente på, at de bliver gode.
De skal lære ved at være og
gøre - »Leam by doing«, som
man siger andre steder.
- Noget andet, der holder
mig i gang politisk, er, at jeg
synes det er så utroligt fasci-
nerende at arbejde med poli-
tik. Det bliver aldrig rutine.
Der er altid udfordringer. Nyt
skal læres, og nye redskaber
tages i brug. Udviklingen i
verden omkring os går så hur-
tigt, at vi hele tiden må være
»oppe på tæerne« for at følge
med.
Vil ikke bæres ud
- Har du så bestemt dig for at
være politiker resten aflivet?
- Nej, men jeg har bestemt
mig for, at det vil jeg ikke. Jeg
fylder 50 år på tirsdag, og
halvdelen af min liv er gået
med politik. Det har været
fantastisk spændende. Men på
et eller andet tidspunkt vil jeg
beskæftige mig med noget
andet. Prøve nye udfordringer
og aktivere mig selv på en
anden måde.
- Jeg vil ikke bæres ud af
landstingssalen eller skvatte
ned fra talerstolen med et
slagtilfælde. Så længe fort-
sætterjeg ikke.
- Jeg er også fascineret af,
at jeg selv med den stilling,
jeg har, har utrolig let ved at
komme ind på alle menne-
sker. Men jeg har det aller-
bedst med unge - og med børn
for den sags skyld. Der er
noget rent og udestruktivt
over de unge begavelser, som
vi heldigvis har så mange af.
Noget uspoleret, som vi skal
lære at kombinere med vore
egne erfaringer. Jeg er helt
overbevist om, at vi kommer
langt, hvis vi lærer at modta-
ge de input og de signaler,
som de unge udsender.
- Hvad er det, der går så
godt i Grønland?
- Det er stort set over hele
linien, at vi har store frem-
skridt. Arbejdsløsheden, al-
koholforbruget og kriminali-
teten falder, hvis ikke hash-
kriminaliteten forstyrrer bille-
det, som den gør på så mange
samfundsområder. Brutto-
nationalproduktet, købekraf-
ten, skatteprovenuet og man-
ge andre goder stiger, og vi
har et stabilt landsting, hvor
vi har tilslutning fra 23 af i alt
31 mandater.
- Næh, hvorfor skulle tinge-
ne ændres?
VEJRUDSIGTEN 0054
kr. 3,10 pr. min.
ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN