Atuagagdliutit - 19.09.1996, Page 13

Nr. 73 • 1996
13
ag'a.jt'c/é/a É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Nalaatsomerinnarmik tyskeq Arno Hoppe, »Aataa Arnoq«,
nunatsitmukarpoq. Nunatsinnik ilislmanninneq ullumikkut
Tysklandimi siammarsarpaa.
En tilfældighed bragte tyskeren Arno Hoppe, »Aataa Arno«,
til Grønland. I dag udbreder han kendskabet til Grønland i
Tyskland.
KNI Pilersuisoq
ilorraap tungaanut
Ukiup affaani sinneqartoorpoq
Nunatsinnik alutorinnittoq
Tyskip soraarnerup Nunatta Tysklandimi
ilisimaneqarnerulernissaa suliassamisut isigaa
Bidt af
Grønland
En pensioneret
tysker ser det
som sin opgave
at udbrede
kendskabet til
Grønland i
Tyskland
NUUK(LRH) - Arno Hoppe
er bidt af Grønland. Så meget,
at han på eget initiativ og
midler udbreder sit kendskab
til Grønland i sit hjemland -
Tyskland. »Grønland har ind-
taget mig, og i mine be-
stræbelser på at udbrede
kendskabet til Grønland i
Tyskland har jeg aldrig mod-
taget penge fra det offenlige -
hverken i Tyskland eller i
Grønland«, understreger han
overfor AG.
I 1988 vandt Arno Hoppe
nogle penge, som han inve-
sterede i en billet til Grøn-
land, og så var hans hjerte
solgt. Siden har han været i
Grønland i 1991, 1993 og
sidst her i år.
-1 Tyskland er der så man-
ge forkerte opfattelser af
Grønland, så jeg synes, jeg er
nødt til at fortælle om de fak-
tiske forhold. I medierene er
opfattelsen af Grønland ofte
negativ. Og jeg mener jeg
kender Grønland, som kun få
udlændinge gør det, fortæller
Arno Hoppe til AG.
Foredrag
- Med mine foredrag rundt
omkring i Tyskland, vil jeg
gerne begejstre folk, så de får
interesse for Grønland, og jeg
ved, at der er nogle, der på
den baggrund har været på
besøg her i landet.
Når Arno Hoppe er ude for
at holde foredrag om Grøn-
land, medbringer han isbjør-
neskind, sælskind, tupilakker,
fedtsten og billeder. Alt sam-
men noget, han selv har
anskaffet sig.
- Foreløbig er det blevet til
omrking 60 foredrag, fortæl-
ler Amo Hoppe, som i Aappi-
lattoq ved Upernavik, er
kendt som Aataa Amo.
NUUK(JB) - KNI Pilersuisoq
A/S 1996-imi ukiup affaani
siullermi naatsorsuutit tulluu-
simaarutigisariaqarpai. Inger-
latsinermut angusat 8,8 milli-
oner kroninik sinneqartoorfi-
upput, millionit aappaata af-
farmik amigaartooruteqarnis-
samik missingersuutaagalu-
artoq. 1995-ip ukiuata affaa-
nut siullermut naleqqiullugu
angusat 31 millioner kroninik
pitsaanerupput, piffissani aa-
lajangersimasuni landskarsip
aningaasaliissutigisartagai i-
lanngullugit eqqarsaatigi-
gaanni. Taamaattoqarsiman-
ngitsuuppat angusat 66 milli-
oner kroningajannik pitsaa-
nerupput.
Ukiup manngumanera peq-
qutaalluni uuliamik tuniniaa-
nermi kaaviiaartitat 1995-
imut naleqqiullugit ikinneru-
galuartut, angusat pitsaane-
rujussuupput. Tamatumunnga
peqqutaavoq aningaasaqar-
nermik silatusaartumik eq-
qortumillu nakkutiginnilluar-
neq, tamatumalu nassatarisaa-
nik aningaasartuutit ikilisin-
neqarlutik. 1995-imut naleq-
qiullugu ilaatigut sulisut 124-
nik ikilisinneqarput. Maan-
nakkorpiaq katillugit 1824-t
sulisorineqarput, aalajanger-
simasumik tamakkiisumik su-
liffinnut naatsorsorlugu suli-
sut 1398-iullutik.
Landskarsimut akiitsunik i-
sumakkeerinerit, ukiup aallar-
tinnerani suliffeqarfiup unin-
ngasuutini ikilisarnerisigut
kiisalu akiitsoqarfinnut akiit-
sut ikilisinnerisigut ataatsimut
katillugit erniaanut aningaa-
sartuutit 8,6 millioner kroni-
nik sipaarfiupput. Ingerlat-
seqatigiiffiup namminerisa-
mik aningaasaatai ukiup af-
faata nikinneranni 743,7 mil-
lioner kroniupput.
KNI Pilersuisoq tusagassi-
uutinut ilisimatitsinikkut o-
qaatigaa 1996-imi sinneqar-
toornissaq naatsorsuutigine-
qartoq.
NUUK(LRH) - Arno Hoppe
Nunatsinnik alutorinnilluin-
narpoq. Allaammi nammineq
piumassutsini aningaasaatini-
lu atorlugit nunarput Tysk-
landimi ilisimaneqarneruleru-
lernissaa siammarsatpaa.
»Kalaallit Nunaata tiguavip-
paanga, Kalaallit Nunaatalu
Tysklandimi ilisimaneruler-
neqarnissaanik suliniuteqar-
ninni pisortanit aningaasanik
tunineqarsimanngisaannarpu-
5 nga - Tysklandimi Kalaallit
o Nunaannilluunniit«, AG-mut
U.
5 erseqqissaavoq.
“ Arno Hoppe 1988-imi ani-
ngaasanik eqquivoq, nunat-
sinnullu angalanissaminut a-
torlugit, taamaalillunilu uum-
mataa tunniutiinnarpoq. Taa-
manili nunatsinniittarpoq
1991, 1993 kingullemiillu u-
kioq manna.
- Kalaallit Nunaat pillugu
Tysklandimi kukkusumik i-
summertoqartaqaaq. isuma-
qaipungalu pissutsinik pivi-
usunik oqaluttuartariaqarlu-
nga. Tusagassiuutini Kalaallit
Nunaat ajortuinnamik isum-
merfigineqartarpoq. Isuma-
qarpungalu nunat allamiut
Kalaallit Nunaannik ilisiman-
nittut ikittuinnaat ilagigaan-
nga Hopper AG-mut oqalut-
tuarpoq.
Oqalugiartamerit
- Tysklandimi angalaarlunga
oqalugiariartortarninni inuit
alutorsartinniartarpakka Ka-
laallit Nunaannik soqutiginni-
lersinniarlugit, ilisimavaralu
ilaqartut tamanna tunngavi-
galugu takomariartoqartartoq.
Amo Hoppe Kalaallit Nu-
naat pillugu oqalugiariarto-
raangami nassartarpai nannup
puisillu amii, tupilaat, ukku-
sissat assilissallu. Tamaasa
nammineq pissarsiarisimasa-
ni.
- Manna tikillugu 60-it mis-
siliorlugit oqalugiariartorta-
reerpunga, Amo Hoppe oqa-
luttuarpoq, Upernaviup eq-
qaani Aappilattormiut Aataa
Arno-mik ilisarisimaneqar-
toq.
r \
Fabrikkerne fortsætter
Tallinianngornermi Nunatsinni kigutigissaasut pingasunik ilapput. Saamerlemit tas-
saasut Oline Lange, Qasigiannguit kiisalu Stine Petersen aamma Mia Jensen tamarmik
Nuummeersut, ukiuni marlunni illoqarfimminni ilinniartitaaneq ingerlassimavaat, ilinni-
artitaaneq taanna ukiuni kigutigissaasunut ikiortitut ilinniamemp ingerlaqqinneraa. Ilinni-
artitaanerup ingerlanerani atuagarsomeq, allakkatigut attaveqaqatigiinnikkut ingerlan-
neqarnerusoq, kiisalu illoqarfimminni suliffimmi sungiusamikkut ingerlanneqarpoq. Ki-
gutigissaasutut ilinniameq 1980-imili aallartimmat kigutigissaasut kalaallit 37-t naam-
massereerpput. Kigutigissaasunngorlaat uku pingasut ilinniartitaaneq taanna malillugu
ilinniartitaasunit kingullersaapput, ilinniartitaaneq piffissami matumani nutartemeqamiat.
I fredags blev Grønland beriget med tre nye tandplejere, som bliver kaldt kigutigis-
saasut. De tre, fra venstre Oline Lange fra Qasigiannguit og Stine Petersen og Mia Jensen
begge fra Nuuk, har gennemgået den decentrale, to-årige uddannelse, som er en overbyg-
ning på den to-årige klinikassistentuddannelse. Uddannelsen er foregået som en veksel-
virkning mellem teori, som fortrinsvis er foregået som korrespondenceuddannelse, og
praktik i hjembyen. Siden kigutigissaasoq-uddannelsen begyndte i 1980, er der uddannet
37 grønlandske tandplejere. De tre nyudklækkede kigutigissaasut er det sidste hold, som
uddannes efter den gamle ordning, idet uddannelsen for tiden er under revision.
Royal Greenlands fabrikker i Qaqortoq og Alluitsup
Paa er foreløbig sikret
NUUK - Finansudvalgets
seneste udspil om, at der
ikke bevilges penge til
Royal Greenlands fabrikker
i Nanortalik og Qaqortoq,
hvor der overvejes at stop-
pe en del af fabrikkernes
aktiveter, har nu resulteret i
et møde mellem Royal Gre-
enlands ledelse og landssty-
reformand Lars Emil
Johansen.
Parterne meddeler efter
mødet, at fantailsproduktio-
nen i Qaqortoq og i Alluit-
sup Paa kan fortsætte, samt
at der hurtigst muligt skal
søges tilvejebragt flere
midler, så produktionen af
blandt andet friller i Nanor-
talik kan fortsætte snarest
muligt.
Både Royal Greenland
og landsstyreformanden
understreger videre, at der i
de kommende måneder vil
blive arbejdet med at tilve-
jebringe varige løsninger
såvel for de sydgrønlandske
som andre produktionsan-
læg, der som følge af mang-
lende råvarer kan blive nødt
til at omlægge en del af pro-
duktionen.
En arbejdsgruppe, bes-
tående af repræsentanter for
såvel Hjemmestyret som for
Royal Greenland vil i be-
gyndelsen af 1997 fremlæg-
ge et forslag til lignende ini-
tiativer, der til den tid skal
forhandles nøje om med de
berørte kommuner og in-
stanser, som vil blive fore-
lagt i forbindelse med hinds-
tingets forårssamling 1997.
Royal Greenland medde-
ler samtidig, at den nye
krabbefabrik i Aasiaat
åbner for indhandling af
krabber 28. oktober 1996.
Fremgang for KNI Pilersuisoq
Overskud efter første halvår
NUUK(JB) - KNI Pilersuisoq
A/S har lov til at være glade
for regnskabet for det første
halvår i 1996. Driftsresultatet
er et overskud på 8,8 millio-
ner kroner mod et budgetteret
* underskud på halvanden mil-
lion. Det er 31 millioner kro-
ner bedre end første halvdel
af 1995, når der tages højde
for de periodevise indbetalin-
ger fra landskassen. Hvis ikke
er resultatet næsten 66 millio-
ner bedre.
Selvom omsætningen på
olie på grund af den milde
vinter har været noget mindre
end i 1995, er resultatet altså
væsentligt bedre. Det skyldes
en nøgtern og konsekvent
økonomistyring med deraf
følgende reduktion af om-
kostningsniveauet. Der er i
forhold til 1995 blandt andet
sket en personalereduktion på
124 fuldtidsstillinger. I øje-
blikket beskæftiges i alt 1824
personer, som omregnet til
fuldtidsstillinger svarer til
1398.
Gældssaneringen til lands-
kassen, nedgangen i selska-
bets lagre i begyndelsen af
året og en nedgang i tilgode-
havender hos debitorer har til-
sammen medført en rentebe-
sparelse på 8,6 millioner kro-
ner. Selskabets egenkapital
udgør ved halvårsskiftet
743,7 millioner kroner.
1 en pressemeddelelse fra
KNI Pilersuisoq giver selska-
bet udtryk for, at der forven-
tes et posistivt resultat for
1996.