Atuagagdliutit - 01.10.1996, Síða 2

2
Nr. 76 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion

J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
mmm,
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M, Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaariugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion |
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskjmo^Pross
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
ap'O^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
MEE00AT ERL00ISUT
NUNATSINNI MEEQQAT toqqissisimanngillat.
Meeqqat tamarmiunngitsut. Ilaannut aallaqqaam-
mulli inuuneq atugarliorfiuvoq. AG-mi normumi
kingullermi amiilaarnartunik allaaserisaqarpugut,
allaaseriuminaatsoruuussuamik. Ilaatigut meeqqat
eqqartorneqarput silami qimmit kalunnerinut pitutat,
kissarsuummut ingitsinneqarsimallutik ilaat nulu-
mikkut uutamikut, meeqqallu ullorpassuami illumit
anisinnaanatik isersinnaanatilluunniit mattussaasut.
Inuit ikinnerit meeqqat misigisaat ajorluinnartoq
takorloorsinnaavaat. Tamakkunnguit inuttut nam-
minneq inuunermut atugassanillu eqqarsarsinnaap-
put, ilaquttaminnut atasorujussuullutik. Ineriartuler-
put, amerlasuullu peroriartomerminni pissutsit aal-
laavigalugit peroriartortarput, taamaallutik inersima-
sunnguutissaat. Inersimasunngomissaminnut inuu-
innarsinnaagunik.
Meeqqap qimmit pituutaannut pitunneqarluni
qimmitut pineqamini, ilaqutariinnilu inissisimanini
takorloomeri takorlooruminaappoq. Takorloorumi-
naappoq, meeqqap qarasaani eqqarsaatit qanoq in-
nersut, ilaquttat allat illumut matu matoriarlugu kis-
samut iseraangata. Ilisimaneqarsinnaanngilarlu mee-
rannguup tamimigut inooriaatsimigullu inuunermi
sinneranut qanoq sunnerneqarsinnaanersoq. Arlaa-
nilli aserortoqassaaq!
Takorlooruminaapporlu qarleqamani kissarsuum-
mut aamaartumut ingitsinneqarluni qanoq ajortigi-
soq. Annersitaaneq meeqqap tatigisaanit pilersinne-
qartoq, inersimasut emgunnerat kaalluni paarinerlu-
gaallunilu qianermit akomusemeqarmat. Meeqqap
eqqarsaataanut qanoq ajoqutaatigissava, ukiuni ta-
makkunani misigisani tunngavigalugit peroriartor-
tussamut? Ilisimanngilarput. Arlaanilli aserortoqas-
saaq!
Qanoq misigisaassava illumut pamaaqqasumut i-
sersinnaanani, angajoqqaat illoqarfimmi emgullutik
qimassimasaat, imaluunniit ullut arlerlugit emgute-
reerluni illumi artuleqqasut? Inissiarsuit isaariaanni
sinittameq qanoq kinguneqassava, angerlarsimaffik
pamaaqqammat meeqqallu puigomeqarsimallutik?
Tamanna aamma ilisimanngilarput. Arlaanilli ase-
rortoqassaaq !
TUNISARIAQARPUT pitsaasumik asanninneqar-
tumillu alliartomissaannik. Angajoqqaatut arlaat
piginnaatitaassanersoq aalajangemiameqaraangami
pingaartinneqartarpoq meeqqamut arlaat pitsaaneru-
nersoq. Pitsaanerpaamik angusaqartoqassappat na-
lunngilarput meeqqap toqqissisimasumik asannin-
nertalimmillu avatagniiseqartikkaanni, tamannalu
inatsisiliomermi iluarsinikuuarput. Tamanna arsor-
tuussutigineqanngilaq. Meeqqap arlaani pitsaaner-
mik pineqamissaa assortuussutigineqartarpoq. Ta-
makkuli iluarsineqarsinnaapput ajorpallaamatillu,
eqqarsaatigigaanni meerarpassuit tamimikkut akor-
nusigaasimallutik inersimasunngorlutik inooriamis-
saminnut piareersalemissaannut naleqqiullugit.
Ajomartorsiutit annertuut tamakku ataatsimiititali-
omikkut, suleqatigiisitaliomikkut imaluunniit imera-
juttut katsorsaaviliomikkut, qaammarsaanikkut ila-
qutariinnillu siunnersuinikut iluarsineqarsinnaan-
ngillat. Tamakkut aqqutigalugit soorunami angusa-
qartoqarsinnaavoq, meeqqalli tamarmik pitsaasumik
peroriartomissaanni naammanngillat.
Nunatsinni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni
pisortat isumasioqatigiinneranni assersuutitut AG-
mut oqaluttuarineqartut emgerlugit unitsittariaqar-
put, meeqqallu pitsaasunik, torersunik asanninner-
millu atugassaqartillugit inissinneqartariaqarput -
meerarsianngortillugit, piffissaqarfigineqarlutik a-
ngerlarsimaffimmut paaqqinninnissami asanninner-
millu tunisinissamik piareersimasunut inissillugit,
imaluunniit paaqqinnittarfinnut inissillugit, angerlar-
simaffiit nukissanik aningaasanillu tuniorameqartut,
naammaginartunik atugassaqartiinnamagit, aammali
meeraq asanninnertalimmik pitsaasumillu tunineqar-
luni peroriartomissaminut pisariaqartut atugassaritil-
lugit.
Angajoqqaallu meeqqaminnik naalliutsitsisartut ili-
uuseqarfigisariaqarpagut. Nipangersimaannarluta si-
naanit isiginnaaginnaraluarutsigit iliuusaat akuerisutut
issavagut, taalillutalu meeqqat pisinnaatitaanerminnik
pitsaasumik inuunissaminnut kukkusumik paasinnit-
sillugit. Tamakku politiinit eqqartuussiveqarfimmillu
malersomeqartariaqarput. Amiilaamartuni tusakkat-
sinni, ajoraluartumillu qaqutiguunngitsuni, iliuuseri-
sartakkat inooqatigiinnillu siunnersuisamerit ima
suunngitsigaat, kinguneqarsinnaanatik.
ASANNINNERMIK ilinniartoqarsinnaanngilaq i-
nunnik siunnersuisartunit pulaartoqarnikkut. Persut-
taanikkut suusupaginninnermillu meeqqaminnik
naalliutsitsisut, tunngaviusumik piginnaanemik ami-
gaateqarput, meeqqat tamarmik nuannersumik toq-
qissisimanartumillu peroriartomissaanut pisariaqar-
tinneqartunik. Meeqqanik qimmit pitutaannut pitus-
sisartut, kissarsuummut uutitsisut ulluniluunnit arla-
linni puiguisut, angajoqqaajunissaminnut piginnaati-
taanerminnik annaasaqassapput.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Benedikte Thor-
steinsson ullumi aviisimut oqarpoq ajomaatsunik
aaqqiissutissaqanngitsoq. lliuuseqamissaminillu pi-
lersaaruteqanngilaq. Imigassamik ajomartorsiute-
qamerit eqqartorpai, periarfissallu eqqartorpai soorlu
meeqqanik nakkutilliisut, meeqqanik illersuisut
meeqqallu ombudsmandiat, ajomartorsiutillu oqalli-
sigineqamissaa neriuutigalugu. Iliuuseqanngilarli,
pilers aaruteqamaniluunniit.
Benedikte Thorsteinsson-ip taamaallaat soqutigi-
gunarpaa, tamakku oqaluuserineqassasut qatsunnis-
saasa tungaannut, puigomeqarlutillu. Tamannami
aamma ajomaannersaavoq. Meeqqat naammagit-
taalliortanngillat. Periarfissaqanngillat. Ilisimanngi-
laalluunniit pineqartamitik pissusissamisuunngitsut.
Piginnaatitaaffitik ilisimanngilaat, isumaqarpullu i-
nuuneq allanngorsinnaanani taamaattuassasoq.
Meeqqat tunuarsimaartarput, nalimmassarlutik, i-
nuunermullu taamaattumut akuersaarlutik. Erloqis-
sutitillu inuunermi sinnera nassatarissavaat.
PERORIARTORNERMINNI inuit inerikkiartomis-
saminnut aallaavittut tunngavissatik pissarsiarisar-
paat. Amerlanerit ukiuni siullemi ilikkameqartarput.
Piviusoq tamanna soqutiginngitsuusaarsinnaanngi-
1 arput. Inuit taamak nukangatigisut annaanniartaria-
qarput, ullutisinni nunatsinnilu inersimasunit erloqi-
tinneqamerannit, persuttaanermik piinnamatik, aam-
mali tamimikkut naalliutsinneqartut, tamatumani
aallaavigineqartarlutik ullut ilaanni aalakoomerup
pilersitaanik asanninnermik tunillugit, ullut ilaanni
persuttameqarlutik.
Tamakkulu tamaasa Benedikte Thorsteinsson-ip
pisuussutiginngilai. Ilaatigulli Benedikte Thorsteins-
son meeqqat atugaannik allanngortitsiniarluni sulini-
uteqartussaavoq, meeqqat paasisinnaanngisaminnik
ersiortinneqartuartut, qaangiiniamissaminnullu iliu-
useqarsinnaanngitsut, pisusissamisoortutut isiginni-
liinnartut »eqqaamasat ullorsiutaat«-nnut ilanngun-
neqaannartussat, inuunemllu sinnerani malittarisas-
satut isigilertussaasaat.
BØRN UNDER TERROR
BØRN HAR det ikke godt i Grønland. Ikke alle
bøm i alt fald. Og for nogles vedkommende er livet
et mareridt allerede fra begyndelsen. AG kunne i
sidste nummer fortælle om forhold så rædselsfulde,
at det dårligt kan beskrives. Blandt andet eksempler
på bøm, der bindes til hundelænkeme udenfor, bøm
med brændemærker i numsen efter at have været
anbragt på en varm kakkelovn, og om bøm, der
låses inde eller ude i dagevis.
Det er de færreste, der har fantasi til at forestille
sig det helvede, disse bøm oplever. Det er små selv-
stændige mennesker med tanker om livet og til-
værelsen, med stærke bånd til familien. De er be-
gyndt en udvikling, der for en meget væsentlig del
tager udgangspunkt i deres tidlige opvækstforhold,
en udvikling der en dag skal gøre dem til voksne
mennesker. Hvis de overlever så langt.
Det er vanskeligt at sætte sig ind i et lille bams
situation, når det bundet til en hundelænke må iden-
tificere sig med hundespandet og den status, det har
i familien. Det er helt umuligt at forestille sig, hvil-
ke tanker, der går igennem det lille hoved, når den
øvrige familie lukker døren til huset og forsvinder
ind i varmen. Og det er ikke under nogen omstæn-
digheder til at vide, hvilke varige påvirkninger det
får i et lille menneskes sind og karakter. Men noget
går i stykker!
Det er heller ikke til at sætte sig ind i, hvad det
betyder at blive anbragt på en næsten gloende kak-
kelovn uden bukser på. En vanvittig smerte påført at
de mennesker, barnet sætter sin lid til, og blot fordi
det forstyrrer de voksnes drikkeri med gråd forårsa-
get af sult eller misrøgt. Hvilke furer trækker det i
sindet på et barn, der i disse år skal skabe grundla-
get for al senere udvikling? Det ved vi ikke. Men
noget går i stykker!
Og hvordan opleves det at blive lukket ude fra et
aflåst hjem, der enten er forladt af forældre, der turer
rundt andre steder i byen, eller ligger døddrukne i de
miserable stuer efter dages drikkeri? Hvad betyder
det at skulle sove i etagehusenes opgange, fordi
hjemmet er lukket og børnene glemt? Det ved vi
heller ikke. Men noget går i stykker!
RET TIL en god og kærlig opvækst er ubetinget. I
sager om forældremyndighed er der kun en ting, der
tæller - barnets tarv. Vi ved, at børns udvikling skal
ske i trygge og kærlige omgivelser for at give det
bedste resultat, og det har vi indrettet vor lovgivning
efter. Ingen er uenige om den ting. Stridighederne
står om, hvad der er bedst for barnet. Men det er
detaljer og petitesser i forhold til de rædsler, mange
bøm gennemgår, inden de som åndeligt lemlæstede
voksne skal prøve at skabe sig en tilværelse.
Disse meget alvorlige problemer løses ikke med
nedsættelse af udvalg eller arbejdsgrupper eller med
alkoholbehandlingscentre, oplysning og familievej-
ledning. Noget kan vi naturligvis opnå ad den vej,
men ikke nok til, at alle bøm med det samme får
rimelige opvækstforhold.
De grelle eksempler, som AG har fået refereret
fra en konference for ledere af grønlandske døgn-
institutioner, skal standses øjeblikkeligt, og børnene
skal anbringes under gode, ordentlige og kærlige
forhold - enten hos plejeforældre, som er parat til at
tage et barn i huset og give det, hvad det har brug for
af omsorg og kærlighed, eller på institutioner, som
tilføres så meget ressource, at de ikke bare kan ska-
be tålelige forhold, men sikre de basale behov, et
barn har for et kærligt og varmt opvækstsmiljø.
Og vi skal have fat i de forældre, der mishandler
deres bøm. Ved stiltiende at følge begivenhederne
på sidelinien legaliserer vi deres handlinger og giver
børnene en retsopfattelse, de ikke kan bygge et godt
liv på. Og sagerne skal forfølges af politi og rets-
væsen. I de grelle tilfælde, vi har hørt om, og som
desværre ikke er sjældne, er behandlingsprocesser
og social vej ledning som at slå vand på en gås.
KÆRLIGHED er ikke noget, man kan lære af et
besøg af en social vejleder. Den, der mishandler sine
børn med vold og ignorance, mangler de grund-
læggende egenskaber, som skal til for at skabe det
varme og trygge miljø, ethvert barn har krav på.
Ved at binde bøm til hundenes lænker, svitse dem
på en kakkelovn eller glemme dem i dagesvis har de
mistet retten til at være forældre.
Landsstyremedlem Benedikte Thorsteinsson
siger i dagens avis, at der ikke er nemme løsninger.
Det har hun ret i. Men samtidig har hun ingen pla-
ner om at gøre noget. Hun taler om alkoholproble-
meme og lufter muligheden for at etablere børne-
værn, bømetilsyn og bømeombudsmand og håber
på en debat om problemerne. Men hun gør ingen-
ting og har heller ingen planer om det.
Benedikte Thorsteinsson er øjensynligt kun inte-
resseret i at snakke sagen ihjel, så den går i glem-
mebogen. Det er også det nemmeste. Bøm proteste-
rer ikke. De har ikke mulighed for det. De ved end
ikke, at deres situation er unormal. De kender ikke
deres rettigheder og tror, at tilværelsen er uforan-
derlig. Bøm resignerer, tilpasser sig, indordner sig.
Og bærer rundt på knuderne resten af livet.
I OPVÆKSTEN dannes menneskets personlighed
og det grundlæggende udgangspunkt for al videre
udvikling. Det meste grundfæstes endog i de første
år. Den omstændighed kan vi ikke ignorere. Der er
brug for en decideret redningsaktion for de små
mennesker, der i vor tid og i vort land lever under de
voksnes terror, der ikke bare består af vold, men af
den psykiske mishandling, som er resultatet af den
ene dags omklamrende, sentimentale fuldemands-
kærlighed og den næstes destruktive voldsregime.
Alt dette er naturligvis ikke Benedikte Thor-
steinssons skyld. Men det er blandt andre Benedik-
te Torsteinsson, der skal tage initiativer, som kan
ændre tilværelsen for de bøm, der ustandseligt ople-
ver rædsler, de ikke forstår og ikke kan bearbejde,
men kun tage til efterretning og indføre i den »erin-
dringens dagbog«, der bliver deres bibel for resten
af livet.