Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Qupperneq 2
2 Nr. 76 • 1996 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 Siulersuisut Bestyrelse Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjorn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen UtertoK Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion J Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion mmm, Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Karen Kleinschmidt Vivi Møller-Olsen (assVfoto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasiilaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M, Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 86 19 06 11 Fax. 86 20 19 98 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement J Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaariugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion | David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskjmo^Pross Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 ap'O^c/^/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN MEE00AT ERL00ISUT NUNATSINNI MEEQQAT toqqissisimanngillat. Meeqqat tamarmiunngitsut. Ilaannut aallaqqaam- mulli inuuneq atugarliorfiuvoq. AG-mi normumi kingullermi amiilaarnartunik allaaserisaqarpugut, allaaseriuminaatsoruuussuamik. Ilaatigut meeqqat eqqartorneqarput silami qimmit kalunnerinut pitutat, kissarsuummut ingitsinneqarsimallutik ilaat nulu- mikkut uutamikut, meeqqallu ullorpassuami illumit anisinnaanatik isersinnaanatilluunniit mattussaasut. Inuit ikinnerit meeqqat misigisaat ajorluinnartoq takorloorsinnaavaat. Tamakkunnguit inuttut nam- minneq inuunermut atugassanillu eqqarsarsinnaap- put, ilaquttaminnut atasorujussuullutik. Ineriartuler- put, amerlasuullu peroriartomerminni pissutsit aal- laavigalugit peroriartortarput, taamaallutik inersima- sunnguutissaat. Inersimasunngomissaminnut inuu- innarsinnaagunik. Meeqqap qimmit pituutaannut pitunneqarluni qimmitut pineqamini, ilaqutariinnilu inissisimanini takorloomeri takorlooruminaappoq. Takorloorumi- naappoq, meeqqap qarasaani eqqarsaatit qanoq in- nersut, ilaquttat allat illumut matu matoriarlugu kis- samut iseraangata. Ilisimaneqarsinnaanngilarlu mee- rannguup tamimigut inooriaatsimigullu inuunermi sinneranut qanoq sunnerneqarsinnaanersoq. Arlaa- nilli aserortoqassaaq! Takorlooruminaapporlu qarleqamani kissarsuum- mut aamaartumut ingitsinneqarluni qanoq ajortigi- soq. Annersitaaneq meeqqap tatigisaanit pilersinne- qartoq, inersimasut emgunnerat kaalluni paarinerlu- gaallunilu qianermit akomusemeqarmat. Meeqqap eqqarsaataanut qanoq ajoqutaatigissava, ukiuni ta- makkunani misigisani tunngavigalugit peroriartor- tussamut? Ilisimanngilarput. Arlaanilli aserortoqas- saaq! Qanoq misigisaassava illumut pamaaqqasumut i- sersinnaanani, angajoqqaat illoqarfimmi emgullutik qimassimasaat, imaluunniit ullut arlerlugit emgute- reerluni illumi artuleqqasut? Inissiarsuit isaariaanni sinittameq qanoq kinguneqassava, angerlarsimaffik pamaaqqammat meeqqallu puigomeqarsimallutik? Tamanna aamma ilisimanngilarput. Arlaanilli ase- rortoqassaaq ! TUNISARIAQARPUT pitsaasumik asanninneqar- tumillu alliartomissaannik. Angajoqqaatut arlaat piginnaatitaassanersoq aalajangemiameqaraangami pingaartinneqartarpoq meeqqamut arlaat pitsaaneru- nersoq. Pitsaanerpaamik angusaqartoqassappat na- lunngilarput meeqqap toqqissisimasumik asannin- nertalimmillu avatagniiseqartikkaanni, tamannalu inatsisiliomermi iluarsinikuuarput. Tamanna arsor- tuussutigineqanngilaq. Meeqqap arlaani pitsaaner- mik pineqamissaa assortuussutigineqartarpoq. Ta- makkuli iluarsineqarsinnaapput ajorpallaamatillu, eqqarsaatigigaanni meerarpassuit tamimikkut akor- nusigaasimallutik inersimasunngorlutik inooriamis- saminnut piareersalemissaannut naleqqiullugit. Ajomartorsiutit annertuut tamakku ataatsimiititali- omikkut, suleqatigiisitaliomikkut imaluunniit imera- juttut katsorsaaviliomikkut, qaammarsaanikkut ila- qutariinnillu siunnersuinikut iluarsineqarsinnaan- ngillat. Tamakkut aqqutigalugit soorunami angusa- qartoqarsinnaavoq, meeqqalli tamarmik pitsaasumik peroriartomissaanni naammanngillat. Nunatsinni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni pisortat isumasioqatigiinneranni assersuutitut AG- mut oqaluttuarineqartut emgerlugit unitsittariaqar- put, meeqqallu pitsaasunik, torersunik asanninner- millu atugassaqartillugit inissinneqartariaqarput - meerarsianngortillugit, piffissaqarfigineqarlutik a- ngerlarsimaffimmut paaqqinninnissami asanninner- millu tunisinissamik piareersimasunut inissillugit, imaluunniit paaqqinnittarfinnut inissillugit, angerlar- simaffiit nukissanik aningaasanillu tuniorameqartut, naammaginartunik atugassaqartiinnamagit, aammali meeraq asanninnertalimmik pitsaasumillu tunineqar- luni peroriartomissaminut pisariaqartut atugassaritil- lugit. Angajoqqaallu meeqqaminnik naalliutsitsisartut ili- uuseqarfigisariaqarpagut. Nipangersimaannarluta si- naanit isiginnaaginnaraluarutsigit iliuusaat akuerisutut issavagut, taalillutalu meeqqat pisinnaatitaanerminnik pitsaasumik inuunissaminnut kukkusumik paasinnit- sillugit. Tamakku politiinit eqqartuussiveqarfimmillu malersomeqartariaqarput. Amiilaamartuni tusakkat- sinni, ajoraluartumillu qaqutiguunngitsuni, iliuuseri- sartakkat inooqatigiinnillu siunnersuisamerit ima suunngitsigaat, kinguneqarsinnaanatik. ASANNINNERMIK ilinniartoqarsinnaanngilaq i- nunnik siunnersuisartunit pulaartoqarnikkut. Persut- taanikkut suusupaginninnermillu meeqqaminnik naalliutsitsisut, tunngaviusumik piginnaanemik ami- gaateqarput, meeqqat tamarmik nuannersumik toq- qissisimanartumillu peroriartomissaanut pisariaqar- tinneqartunik. Meeqqanik qimmit pitutaannut pitus- sisartut, kissarsuummut uutitsisut ulluniluunnit arla- linni puiguisut, angajoqqaajunissaminnut piginnaati- taanerminnik annaasaqassapput. Naalakkersuisunut ilaasortaq Benedikte Thor- steinsson ullumi aviisimut oqarpoq ajomaatsunik aaqqiissutissaqanngitsoq. lliuuseqamissaminillu pi- lersaaruteqanngilaq. Imigassamik ajomartorsiute- qamerit eqqartorpai, periarfissallu eqqartorpai soorlu meeqqanik nakkutilliisut, meeqqanik illersuisut meeqqallu ombudsmandiat, ajomartorsiutillu oqalli- sigineqamissaa neriuutigalugu. Iliuuseqanngilarli, pilers aaruteqamaniluunniit. Benedikte Thorsteinsson-ip taamaallaat soqutigi- gunarpaa, tamakku oqaluuserineqassasut qatsunnis- saasa tungaannut, puigomeqarlutillu. Tamannami aamma ajomaannersaavoq. Meeqqat naammagit- taalliortanngillat. Periarfissaqanngillat. Ilisimanngi- laalluunniit pineqartamitik pissusissamisuunngitsut. Piginnaatitaaffitik ilisimanngilaat, isumaqarpullu i- nuuneq allanngorsinnaanani taamaattuassasoq. Meeqqat tunuarsimaartarput, nalimmassarlutik, i- nuunermullu taamaattumut akuersaarlutik. Erloqis- sutitillu inuunermi sinnera nassatarissavaat. PERORIARTORNERMINNI inuit inerikkiartomis- saminnut aallaavittut tunngavissatik pissarsiarisar- paat. Amerlanerit ukiuni siullemi ilikkameqartarput. Piviusoq tamanna soqutiginngitsuusaarsinnaanngi- 1 arput. Inuit taamak nukangatigisut annaanniartaria- qarput, ullutisinni nunatsinnilu inersimasunit erloqi- tinneqamerannit, persuttaanermik piinnamatik, aam- mali tamimikkut naalliutsinneqartut, tamatumani aallaavigineqartarlutik ullut ilaanni aalakoomerup pilersitaanik asanninnermik tunillugit, ullut ilaanni persuttameqarlutik. Tamakkulu tamaasa Benedikte Thorsteinsson-ip pisuussutiginngilai. Ilaatigulli Benedikte Thorsteins- son meeqqat atugaannik allanngortitsiniarluni sulini- uteqartussaavoq, meeqqat paasisinnaanngisaminnik ersiortinneqartuartut, qaangiiniamissaminnullu iliu- useqarsinnaanngitsut, pisusissamisoortutut isiginni- liinnartut »eqqaamasat ullorsiutaat«-nnut ilanngun- neqaannartussat, inuunemllu sinnerani malittarisas- satut isigilertussaasaat. BØRN UNDER TERROR BØRN HAR det ikke godt i Grønland. Ikke alle bøm i alt fald. Og for nogles vedkommende er livet et mareridt allerede fra begyndelsen. AG kunne i sidste nummer fortælle om forhold så rædselsfulde, at det dårligt kan beskrives. Blandt andet eksempler på bøm, der bindes til hundelænkeme udenfor, bøm med brændemærker i numsen efter at have været anbragt på en varm kakkelovn, og om bøm, der låses inde eller ude i dagevis. Det er de færreste, der har fantasi til at forestille sig det helvede, disse bøm oplever. Det er små selv- stændige mennesker med tanker om livet og til- værelsen, med stærke bånd til familien. De er be- gyndt en udvikling, der for en meget væsentlig del tager udgangspunkt i deres tidlige opvækstforhold, en udvikling der en dag skal gøre dem til voksne mennesker. Hvis de overlever så langt. Det er vanskeligt at sætte sig ind i et lille bams situation, når det bundet til en hundelænke må iden- tificere sig med hundespandet og den status, det har i familien. Det er helt umuligt at forestille sig, hvil- ke tanker, der går igennem det lille hoved, når den øvrige familie lukker døren til huset og forsvinder ind i varmen. Og det er ikke under nogen omstæn- digheder til at vide, hvilke varige påvirkninger det får i et lille menneskes sind og karakter. Men noget går i stykker! Det er heller ikke til at sætte sig ind i, hvad det betyder at blive anbragt på en næsten gloende kak- kelovn uden bukser på. En vanvittig smerte påført at de mennesker, barnet sætter sin lid til, og blot fordi det forstyrrer de voksnes drikkeri med gråd forårsa- get af sult eller misrøgt. Hvilke furer trækker det i sindet på et barn, der i disse år skal skabe grundla- get for al senere udvikling? Det ved vi ikke. Men noget går i stykker! Og hvordan opleves det at blive lukket ude fra et aflåst hjem, der enten er forladt af forældre, der turer rundt andre steder i byen, eller ligger døddrukne i de miserable stuer efter dages drikkeri? Hvad betyder det at skulle sove i etagehusenes opgange, fordi hjemmet er lukket og børnene glemt? Det ved vi heller ikke. Men noget går i stykker! RET TIL en god og kærlig opvækst er ubetinget. I sager om forældremyndighed er der kun en ting, der tæller - barnets tarv. Vi ved, at børns udvikling skal ske i trygge og kærlige omgivelser for at give det bedste resultat, og det har vi indrettet vor lovgivning efter. Ingen er uenige om den ting. Stridighederne står om, hvad der er bedst for barnet. Men det er detaljer og petitesser i forhold til de rædsler, mange bøm gennemgår, inden de som åndeligt lemlæstede voksne skal prøve at skabe sig en tilværelse. Disse meget alvorlige problemer løses ikke med nedsættelse af udvalg eller arbejdsgrupper eller med alkoholbehandlingscentre, oplysning og familievej- ledning. Noget kan vi naturligvis opnå ad den vej, men ikke nok til, at alle bøm med det samme får rimelige opvækstforhold. De grelle eksempler, som AG har fået refereret fra en konference for ledere af grønlandske døgn- institutioner, skal standses øjeblikkeligt, og børnene skal anbringes under gode, ordentlige og kærlige forhold - enten hos plejeforældre, som er parat til at tage et barn i huset og give det, hvad det har brug for af omsorg og kærlighed, eller på institutioner, som tilføres så meget ressource, at de ikke bare kan ska- be tålelige forhold, men sikre de basale behov, et barn har for et kærligt og varmt opvækstsmiljø. Og vi skal have fat i de forældre, der mishandler deres bøm. Ved stiltiende at følge begivenhederne på sidelinien legaliserer vi deres handlinger og giver børnene en retsopfattelse, de ikke kan bygge et godt liv på. Og sagerne skal forfølges af politi og rets- væsen. I de grelle tilfælde, vi har hørt om, og som desværre ikke er sjældne, er behandlingsprocesser og social vej ledning som at slå vand på en gås. KÆRLIGHED er ikke noget, man kan lære af et besøg af en social vejleder. Den, der mishandler sine børn med vold og ignorance, mangler de grund- læggende egenskaber, som skal til for at skabe det varme og trygge miljø, ethvert barn har krav på. Ved at binde bøm til hundenes lænker, svitse dem på en kakkelovn eller glemme dem i dagesvis har de mistet retten til at være forældre. Landsstyremedlem Benedikte Thorsteinsson siger i dagens avis, at der ikke er nemme løsninger. Det har hun ret i. Men samtidig har hun ingen pla- ner om at gøre noget. Hun taler om alkoholproble- meme og lufter muligheden for at etablere børne- værn, bømetilsyn og bømeombudsmand og håber på en debat om problemerne. Men hun gør ingen- ting og har heller ingen planer om det. Benedikte Thorsteinsson er øjensynligt kun inte- resseret i at snakke sagen ihjel, så den går i glem- mebogen. Det er også det nemmeste. Bøm proteste- rer ikke. De har ikke mulighed for det. De ved end ikke, at deres situation er unormal. De kender ikke deres rettigheder og tror, at tilværelsen er uforan- derlig. Bøm resignerer, tilpasser sig, indordner sig. Og bærer rundt på knuderne resten af livet. I OPVÆKSTEN dannes menneskets personlighed og det grundlæggende udgangspunkt for al videre udvikling. Det meste grundfæstes endog i de første år. Den omstændighed kan vi ikke ignorere. Der er brug for en decideret redningsaktion for de små mennesker, der i vor tid og i vort land lever under de voksnes terror, der ikke bare består af vold, men af den psykiske mishandling, som er resultatet af den ene dags omklamrende, sentimentale fuldemands- kærlighed og den næstes destruktive voldsregime. Alt dette er naturligvis ikke Benedikte Thor- steinssons skyld. Men det er blandt andre Benedik- te Torsteinsson, der skal tage initiativer, som kan ændre tilværelsen for de bøm, der ustandseligt ople- ver rædsler, de ikke forstår og ikke kan bearbejde, men kun tage til efterretning og indføre i den »erin- dringens dagbog«, der bliver deres bibel for resten af livet.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.