Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.10.1996, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 08.10.1996, Blaðsíða 2
2 Nr. 78 • 1996 INUIAQATIGNTTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimul aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver —- Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Granlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuagagdliutit® tgserv.greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse ■MSMM ____i Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjørn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allaffissorneq Administration mm __________l Jan H. Nielsen (torretningsfører) Inge Nielsen UtertoK Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) _ J Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Karen Kleinschmidt Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter ....J Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasiilaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Bronluhd Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 86 19 06 11 Fax. 86 20 19 98 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq Martun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement J Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittirt Produktion J David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqitemeqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskim^res^ Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN POLITIKERUINATSISILLU JNATSISILIORTUTTA susinnaanerlutik susin- naannginnerlutillu ilaatigut paatsiveeruttarpaat. Inatsisit nalunaarutillu namminneq suliarisaraluar- paat, inatsisilli nalunaarutillu taakkorpiaat inuiaqati- giinni sunik tamanik politikkikkut aqutserusunner- mut tulluutinngikkaangata inatsisit eqartumik isu- masiorneqalersarput, inatsisinik saneqqutaariner- mik taaneqarsinnaasoq. Ukiut ingerlanerini AG pisut ilaannik malinnaa- sarpoq, apeqqusemeqarsinnaasunik ilumut inatsisi- nik tunngaviusut malinneqarsimanersut, aviisimilu allaaserinninnikkut oqallissaariniartarsimavugut, imaluunnit naalakkersuisut qisuariamissaat naatsor- suutigisaraluarlugu. Takuttoqartanngilaq. Oqallin- nermi AG-p saqqummiussai akineqarnatik iluatsit- tarput, atorfillit ajuallallutik akissuteqartameri eq- qaassanngikkaanni. Naalakkersuisut qisuariaraluas- sanngillat. Mittarflliortitemissani suliarinnittussarsiuussine- rit ajomeri uparuameqarput. Inatsisartut naalakker- suisulluunniit siunertaat eqquutsinneqanngillat, mit- tarfeqarfiilli sanaartortsiviat amerlanertigut iluatsit- sisarpoq, angallannermut pisortaqarfimmit taper- sersorneqarluarluni. Pisimasut maanna ombuds- mandip paasiniartussaavai, aalajangernissarli qanoq ingerlasimanermut allanngortitsissalluni inortue- reerpoq. Naalakkersuisut inatsisinik malitsitsiuminaatsitsi- nerannut uppemarsaat kingulleq tassaavoq inissiaa- tileqatigiiffiup INI-p inissianik attartornermut aki- tsuiniarluni ilimasaarutaanut tunngassuteqartoq, sunaaffa naalakkersuisut siunertaannut tulluutin- ngitsoq. Sulinermik inuussutissarsiutillit kattuffiat, S1K, neriorsornikuuaat inissianik attartomeq akit- sussanngitsoq, taamaattumik naalakkersuisut siulit- taasuata aamma naalakkersuisunut ilaasortap Dani- el Skifte-p INI-nnguakasak, ingerlatseqatigiiffittulli aallartikkami saassutaritittuarsimasoq, saassuppaat. Tamatumuuna tunngavissaqanngitsumik. INI-p Inatsisartut inissianik attartornermut ileqqoreqqu- saat malilluinnarlugu iliorpoq, siunertallu tamatu- munnga aallaaviusut malilluinnarlugit. Allatut ajor- nartumik landskarsi aningaasaliisariaqalerunarpoq, taamaalillunilu peqqussut malillugu inissianik at- tartornermi akinik aalajangiisarnissamut isumaq unioqqutinneqassalluni. Taamaattumik suliffeqarfiit namminersomerullu- tik oqartussanit pigineqartut, assersuutigalugu KNR, aamma inatsisinik eqquutsitsisussaanertik paasisinnaanngikkunikku tupinnanngilaq. Bingor- titsineq, KNR-ip pisortai politimesterimit akuliun- neqarfigisimanera naammagittaalliutiginnittut (uffa namminneq akuerineqarusullutik qinnuteqamikuul- lutik), pinngitsoomani ingerlanneqarusuppoq, pap- pilissat iluarsisimappata iluarsisimanngikkaluarpa- taluunniit. SAPINNGEQAAT, inuit inatsisinik namminneq aalajangiussaminnik, malitsitsiuminartitsinermut? Taamaassorinanngilaq. lleqqorlunneq apeqqutaa- ginnanngilaq, aammali malittarisassat nammineq aalajangikkagut suunerinik paatsiveqartitsinngin- nerput apeqqutaavoq. INI-p attartortitsinermut akigititaanut apeqqutit kiisalu mittarfiliortitsinissamut suliarinnittussarsiu- ussinermi aallaqqaammut paatsiveqannginneq ima- luunniit inatsisinik paasinnissinnaannginneq apeq- qutaalluni ajomartorsiortitsilerput, kukkunerilli paa- sineqareersut kingomatigut imminut pisuussuseqan- ngissinniarsarileraanni, ileqqorissaameq inatsisinil- lu paasinneriaaseq ajorluinnarsimassapput. Tamanna tunngavigalugu KNR-ip bingortitsiniar- luni inatsisinik paasinneriaasia saassukkuminaap- poq allanngortikkuminaallunilu. Tassani tunngavi- gineqarpoq naalakkersuisut ileqqoreqqusaat kisimi atuuttoq, allanillu tamakkununnga tunngasunik na- lunaaruteqarpat atorunnaartinneqassasut. Sooruna- mi tamanna eqqunngilaq. 18-inik ukioqalerluta biilersinnaanermut allagar- tartaaraluaruttaluunniit biilinik tillilluta ingerlatsit- sigutta inatsisinik unioqqutitsissaagut. KNR ani- ngaasanik isertitsinissaminut ussassaarutit pinngua- atillu iluaqutiginiassagunigit, ima isumaqaannarpoq suliffeqarfik taamaaliorsinnaavoq, kisianni sooruna- mi malittarisassat tamakkununnga tunngasut malin- neqartussaallutik. PIKKORLUTTUMIK inatsisinik aqutsineq eqquut- sitsisinnaannginnerlu, malittarisassanik tamatta malinniarlugit aalajangikkatsinnik ajortitsilluinnar- tuupput. Tamatta - aamma naalakkersuisut kiisalu namminersornerullutik oqartussat ingerlatseqatigiif- fii suliffeqarfiutaalu - oqartussaaqataalluni naalak- kersueriaaseq ataqqisariaqarparput. 1972-imi qallunaat EF-imut ilaasortanngomiarlu- tik taasinnginnerini naalakkersuisut isummerput, folketingi »tunngaviusumik inatsisinik isumasiui- nissamut oqartussaaffeqalaartoq«. Soorunami ta- manna naalagaaffiup inatsisaanik ilisimasalinnit a- merlanemit assortomeqarpoq, inuillu taamatut ilisi- masaqanngikkaluarlutik paasisinnaalluarpaat taa- maattoqarsinnaanngitsoq. Inatsisiliortut namminneq inatsisinik isumasiui- sinnaagunik, soorlu maani nunatsinni taamak piso- qartoq taamani aktieselskabit pillugit inatsimmi aa- lajangersakkani nunat allamiut Kalaallit Nunaanni immikkoortortaqamerat pillugu inatsisiliorfiup nali- lemialermagu, taava ima isumaqarpoq, inatsit inat- sisiliortunut atuutinngitsut. Taamaapporli. Inatsit tamatsinnut atuuppoq. Inat- sisit Inatsisartunut suliaanngillat, imaluunnit naa- lakkersuisunut, Kalaallit Nunaannulli, innuttaasusu- nut tamanut. INATSISINIK SANIOQQUTAARINEQ ajorluin- narpoq, naalakkersuisunullu tulluutinngeqaaq ima- luunniit inunnut ataasiakkaanut sunik tamanik sa- pinngisamik atorluaaniartunut tullunnani. Inatsisit aalajangersimasumik siunertaqarluni suliaapput, taakkulu malinneqartussaapput, imaanngilaq pigin- naatitsinerisa iluini sapinngisamik sippomiarsaralu- git atorluarniameqartussat, imaassinnaasarmammi eqqarsaatigisamit periarfittunerusoq. Inatsisit pinngitsooratik malinneqartussaapput, tamanullu tulluutinngippata allanngortinneqartaria- qarput. Taamaanngitsillugu malinneqartariaqarpoq. Inatsisit nalunaarutillu pisoqaaneri peqqutigiinnar- lugit suusupagisalerutsigit ajorluinnarpoq, imaluun- niit qallunaat folketing-ianit akuerineqarsimappata, qallunaat nunaannni pissutsit eqqarsaatigalugit aala- jangemeqarsimanerat peqqutigiinnarlugu. Inatsisit tulluutinngitsortai allanngortittariaqarput, oqaatigi- neqareersutullu atuuttuartillugit malittariaqarlutigit. Taamaattoqanngippat oqartussaaqatigiilluni naa- lakkersueriaaseq, tamatta tulluusimaarutigisarput, namminersomerulemerup eqqunneqameranit maani nunatsinni tamatsinnut immikkut pingaaruteqame- rulersimasoq, soqutigisimassanngilarput. POLITIKERNE OG LOVEN LOVGIVERNE her i landet har undertiden svært ved at finde ud af, hvad de må, og hvad de ikke må. Ganske vist har de selv lavet lovene og bekendt- gørelserne, men når samme love og bekendtgørelser ikke lever op til ønsket om en politisk styring af alting i samfundet, ja så griber man til nogle kramp- agtige lovfortolkninger, der bedst beskrives som lov vrideri. AG har i årets løb fulgt nogle begivenheder, hvor der mildt sagt har været tvivl om, hvorvidt det lov- lige grundlag er fulgt, og i artikler i avisen har vi forsøgt at trænge igennem med en debat eller bare en reaktion fra landsstyret. Men den kom ikke. Debatten bestod i bedste fald af AG’s udspil og svar fra embedsmæd, der var blevet stødt på manchetter- ne. Landsstyret glimrede ved sin tavshed. Først var det galt med udbydningen af lufthavns- byggerierne. De fulgte hverken Landstingets inten- tioner eller landsstyrets, men lufthavnsvæsenets an- lægsorganisation slap i de fleste tilfælde godt fra det, endda bakket solidt op af trafikdirektoratet. Nu sidder ombudsmanden og skal rede trådene ud, men afgørelserne kommer for sent til at ændre forløbet. Det sidste bevis på, at landsstyret kan have svært ved at efterleve loven, kom i forbindelse med bolig- selskabet INI’s varslede huslejeforhøjelser, som viste sig at komme meget ubelejligt for landsstyret. Det havde nemlig lovet lønmodtagerorganisationen SIK, at der ikke kommer huslejeforhøjelser, og der- for faldt både landsstyreformanden og landsstyre- medlem Daniel Skifte over stakkels INI, der har fået prygl lige siden selskabets start. Denne gang var det ikke rimeligt. INI havde fulgt Landstingets lejeforordning til punkt og prikke og har fulgt de intentioner, som måtte ligge til grund for den. Nu ender det hele formentlig med, at land- skassen skal punge ud, og ideen med huslejefast- sættelseme efter forordningen gennemhulles. Det er let at forstå, at også hjemmestyreejede virksomheder som for eksempel KNR heller ikke forstår, at loven skal overholdes. Bingospillet, som KNR’s ledelse nu harcelerer over, at politimesteren har blandet sig i (selvom de selv havde søgt hans velsignelse til spillet) skulle gennemføres, uanset papirerne var i orden eller ej. MESTRER vi overhovedet at overholde den lov- jungle, vi selv har plantet? Noget tyder på, at det gør vi ikke. Og det er ikke bare et spørgsmål om flosset moral, men også manglende overblik over, hvilke regler vi har sat for os selv. Både i spørgsmålet om INI’s huslejer og luft- havnsbyggeriets licitationer var det nok i første omgang det manglende overblik eller ren og skær uvidenhed om lovgivningen, der skabte problemer- ne, men når fejlen opdages, og man derpå går i gang med at retfærdiggøre fadæserne, så er der noget galt med både moral og retsopfattelse. På den baggrund er det også vanskeligt at gå KNR alt for hårdt i rette med institutionens lovfor- tolkning på bingoområdet. Her argumenteres med, at landsstyreforordningen gælder suverænt og sæt- ter eventuelle bekendtgørelser, den knytter sig til, ud af kraft. Men det er naturligvis forkert. Fordi vi har ret til at køre bil, når vi som 18-årige har fået et kørekort, er det stadig ulovligt at stjæle en bil for at komme ud at køre. Når KNR har ret til at skaffe sig indtægter ved hjælp af reklame og spil, betyder det bare, at det må institutionen altså, men naturligvis efter de regler, der i øvrigt gælder på om- rådet. KLODSET forvaltning af lovgivningen og mang- lende konsekvens er med til at gennemhulle de reg- ler, vi har sat os for at leve efter. Vi må alle - også landsstyret og hjemmestyrets virksomheder og institutioner - respektere den demokratiske styre- form. Forud for folkeafstemningen i 1972 om dansk medlemsskab af EF, som det hed dengang, gav regeringen udtryk for, at folketinget havde »en vis grundlovsfortolkende myndighed«. Det blev natur- ligvis anfægtet af de fleste statsretseksperter, og det forekommer indlysende selv for folk uden den ind- sigt, at sådan kan det ikke være. Hvis lovgiverne kan fortolke lovgivningen, sådan som det her i landet for eksempel skete, da lovkon- toret skulle vurdere aktieselskabslovens bestemmel- ser om udenlandske filialer i Grønland, ja så betyder det kort og godt, at loven ikke gælder for lovgiver- ne. Og det gør den jo. Loven gælder for os alle. Den er ikke lavet for Landstingets skyld, eller for lands- styret, men for Grønland, for borgerne. LOVVRIDERI er en skidt disciplin, og den klæder hverken landsstyret eller den enkelte, der prøver at presse citronen. Lovene er lavet med en bestemt hensigt, og det er den, der skal følges i stedet for at prøve at udnytte den til bristepunktet indenfor de rammer, den giver, og som muligvis er videre, end det var tænkt. Loven skal kort og godt følges, og hvis den ikke er alment hensigtsmæssig, så bør den laves om. Så længe, den ikke er det, må den følges. Det er helt galt, hvis vi begynder at negligere love og bekendt- gørelser, blot fordi de er gamle, eller fordi de er ved- taget af det danske folketing, møntet på danske for- hold. Vi må ændre den lovgivning, der ikke dur, og som sagt rette os efter den så længe, den gælder. Hvis ikke, så blæser vi bare på det demokratiske system, vi ellers er stolte over, og som siden hjem- mestyrets indførelse har fået særlig betydning for os alle her i landet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.