Atuagagdliutit - 08.10.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 78 • 1996
INUIAQATIGNTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimul
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
—-
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Granlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit® tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
■MSMM
____i
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
mm
__________l
Jan H. Nielsen (torretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16

Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
_
J
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
....J
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronluhd

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq
Martun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittirt
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskim^res^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
POLITIKERUINATSISILLU
JNATSISILIORTUTTA susinnaanerlutik susin-
naannginnerlutillu ilaatigut paatsiveeruttarpaat.
Inatsisit nalunaarutillu namminneq suliarisaraluar-
paat, inatsisilli nalunaarutillu taakkorpiaat inuiaqati-
giinni sunik tamanik politikkikkut aqutserusunner-
mut tulluutinngikkaangata inatsisit eqartumik isu-
masiorneqalersarput, inatsisinik saneqqutaariner-
mik taaneqarsinnaasoq.
Ukiut ingerlanerini AG pisut ilaannik malinnaa-
sarpoq, apeqqusemeqarsinnaasunik ilumut inatsisi-
nik tunngaviusut malinneqarsimanersut, aviisimilu
allaaserinninnikkut oqallissaariniartarsimavugut,
imaluunnit naalakkersuisut qisuariamissaat naatsor-
suutigisaraluarlugu. Takuttoqartanngilaq. Oqallin-
nermi AG-p saqqummiussai akineqarnatik iluatsit-
tarput, atorfillit ajuallallutik akissuteqartameri eq-
qaassanngikkaanni. Naalakkersuisut qisuariaraluas-
sanngillat.
Mittarflliortitemissani suliarinnittussarsiuussine-
rit ajomeri uparuameqarput. Inatsisartut naalakker-
suisulluunniit siunertaat eqquutsinneqanngillat, mit-
tarfeqarfiilli sanaartortsiviat amerlanertigut iluatsit-
sisarpoq, angallannermut pisortaqarfimmit taper-
sersorneqarluarluni. Pisimasut maanna ombuds-
mandip paasiniartussaavai, aalajangernissarli qanoq
ingerlasimanermut allanngortitsissalluni inortue-
reerpoq.
Naalakkersuisut inatsisinik malitsitsiuminaatsitsi-
nerannut uppemarsaat kingulleq tassaavoq inissiaa-
tileqatigiiffiup INI-p inissianik attartornermut aki-
tsuiniarluni ilimasaarutaanut tunngassuteqartoq,
sunaaffa naalakkersuisut siunertaannut tulluutin-
ngitsoq. Sulinermik inuussutissarsiutillit kattuffiat,
S1K, neriorsornikuuaat inissianik attartomeq akit-
sussanngitsoq, taamaattumik naalakkersuisut siulit-
taasuata aamma naalakkersuisunut ilaasortap Dani-
el Skifte-p INI-nnguakasak, ingerlatseqatigiiffittulli
aallartikkami saassutaritittuarsimasoq, saassuppaat.
Tamatumuuna tunngavissaqanngitsumik. INI-p
Inatsisartut inissianik attartornermut ileqqoreqqu-
saat malilluinnarlugu iliorpoq, siunertallu tamatu-
munnga aallaaviusut malilluinnarlugit. Allatut ajor-
nartumik landskarsi aningaasaliisariaqalerunarpoq,
taamaalillunilu peqqussut malillugu inissianik at-
tartornermi akinik aalajangiisarnissamut isumaq
unioqqutinneqassalluni.
Taamaattumik suliffeqarfiit namminersomerullu-
tik oqartussanit pigineqartut, assersuutigalugu
KNR, aamma inatsisinik eqquutsitsisussaanertik
paasisinnaanngikkunikku tupinnanngilaq. Bingor-
titsineq, KNR-ip pisortai politimesterimit akuliun-
neqarfigisimanera naammagittaalliutiginnittut (uffa
namminneq akuerineqarusullutik qinnuteqamikuul-
lutik), pinngitsoomani ingerlanneqarusuppoq, pap-
pilissat iluarsisimappata iluarsisimanngikkaluarpa-
taluunniit.
SAPINNGEQAAT, inuit inatsisinik namminneq
aalajangiussaminnik, malitsitsiuminartitsinermut?
Taamaassorinanngilaq. lleqqorlunneq apeqqutaa-
ginnanngilaq, aammali malittarisassat nammineq
aalajangikkagut suunerinik paatsiveqartitsinngin-
nerput apeqqutaavoq.
INI-p attartortitsinermut akigititaanut apeqqutit
kiisalu mittarfiliortitsinissamut suliarinnittussarsiu-
ussinermi aallaqqaammut paatsiveqannginneq ima-
luunniit inatsisinik paasinnissinnaannginneq apeq-
qutaalluni ajomartorsiortitsilerput, kukkunerilli paa-
sineqareersut kingomatigut imminut pisuussuseqan-
ngissinniarsarileraanni, ileqqorissaameq inatsisinil-
lu paasinneriaaseq ajorluinnarsimassapput.
Tamanna tunngavigalugu KNR-ip bingortitsiniar-
luni inatsisinik paasinneriaasia saassukkuminaap-
poq allanngortikkuminaallunilu. Tassani tunngavi-
gineqarpoq naalakkersuisut ileqqoreqqusaat kisimi
atuuttoq, allanillu tamakkununnga tunngasunik na-
lunaaruteqarpat atorunnaartinneqassasut. Sooruna-
mi tamanna eqqunngilaq.
18-inik ukioqalerluta biilersinnaanermut allagar-
tartaaraluaruttaluunniit biilinik tillilluta ingerlatsit-
sigutta inatsisinik unioqqutitsissaagut. KNR ani-
ngaasanik isertitsinissaminut ussassaarutit pinngua-
atillu iluaqutiginiassagunigit, ima isumaqaannarpoq
suliffeqarfik taamaaliorsinnaavoq, kisianni sooruna-
mi malittarisassat tamakkununnga tunngasut malin-
neqartussaallutik.
PIKKORLUTTUMIK inatsisinik aqutsineq eqquut-
sitsisinnaannginnerlu, malittarisassanik tamatta
malinniarlugit aalajangikkatsinnik ajortitsilluinnar-
tuupput. Tamatta - aamma naalakkersuisut kiisalu
namminersornerullutik oqartussat ingerlatseqatigiif-
fii suliffeqarfiutaalu - oqartussaaqataalluni naalak-
kersueriaaseq ataqqisariaqarparput.
1972-imi qallunaat EF-imut ilaasortanngomiarlu-
tik taasinnginnerini naalakkersuisut isummerput,
folketingi »tunngaviusumik inatsisinik isumasiui-
nissamut oqartussaaffeqalaartoq«. Soorunami ta-
manna naalagaaffiup inatsisaanik ilisimasalinnit a-
merlanemit assortomeqarpoq, inuillu taamatut ilisi-
masaqanngikkaluarlutik paasisinnaalluarpaat taa-
maattoqarsinnaanngitsoq.
Inatsisiliortut namminneq inatsisinik isumasiui-
sinnaagunik, soorlu maani nunatsinni taamak piso-
qartoq taamani aktieselskabit pillugit inatsimmi aa-
lajangersakkani nunat allamiut Kalaallit Nunaanni
immikkoortortaqamerat pillugu inatsisiliorfiup nali-
lemialermagu, taava ima isumaqarpoq, inatsit inat-
sisiliortunut atuutinngitsut.
Taamaapporli. Inatsit tamatsinnut atuuppoq. Inat-
sisit Inatsisartunut suliaanngillat, imaluunnit naa-
lakkersuisunut, Kalaallit Nunaannulli, innuttaasusu-
nut tamanut.
INATSISINIK SANIOQQUTAARINEQ ajorluin-
narpoq, naalakkersuisunullu tulluutinngeqaaq ima-
luunniit inunnut ataasiakkaanut sunik tamanik sa-
pinngisamik atorluaaniartunut tullunnani. Inatsisit
aalajangersimasumik siunertaqarluni suliaapput,
taakkulu malinneqartussaapput, imaanngilaq pigin-
naatitsinerisa iluini sapinngisamik sippomiarsaralu-
git atorluarniameqartussat, imaassinnaasarmammi
eqqarsaatigisamit periarfittunerusoq.
Inatsisit pinngitsooratik malinneqartussaapput,
tamanullu tulluutinngippata allanngortinneqartaria-
qarput. Taamaanngitsillugu malinneqartariaqarpoq.
Inatsisit nalunaarutillu pisoqaaneri peqqutigiinnar-
lugit suusupagisalerutsigit ajorluinnarpoq, imaluun-
niit qallunaat folketing-ianit akuerineqarsimappata,
qallunaat nunaannni pissutsit eqqarsaatigalugit aala-
jangemeqarsimanerat peqqutigiinnarlugu. Inatsisit
tulluutinngitsortai allanngortittariaqarput, oqaatigi-
neqareersutullu atuuttuartillugit malittariaqarlutigit.
Taamaattoqanngippat oqartussaaqatigiilluni naa-
lakkersueriaaseq, tamatta tulluusimaarutigisarput,
namminersomerulemerup eqqunneqameranit maani
nunatsinni tamatsinnut immikkut pingaaruteqame-
rulersimasoq, soqutigisimassanngilarput.
POLITIKERNE OG LOVEN
LOVGIVERNE her i landet har undertiden svært
ved at finde ud af, hvad de må, og hvad de ikke må.
Ganske vist har de selv lavet lovene og bekendt-
gørelserne, men når samme love og bekendtgørelser
ikke lever op til ønsket om en politisk styring af
alting i samfundet, ja så griber man til nogle kramp-
agtige lovfortolkninger, der bedst beskrives som
lov vrideri.
AG har i årets løb fulgt nogle begivenheder, hvor
der mildt sagt har været tvivl om, hvorvidt det lov-
lige grundlag er fulgt, og i artikler i avisen har vi
forsøgt at trænge igennem med en debat eller bare
en reaktion fra landsstyret. Men den kom ikke.
Debatten bestod i bedste fald af AG’s udspil og svar
fra embedsmæd, der var blevet stødt på manchetter-
ne. Landsstyret glimrede ved sin tavshed.
Først var det galt med udbydningen af lufthavns-
byggerierne. De fulgte hverken Landstingets inten-
tioner eller landsstyrets, men lufthavnsvæsenets an-
lægsorganisation slap i de fleste tilfælde godt fra
det, endda bakket solidt op af trafikdirektoratet. Nu
sidder ombudsmanden og skal rede trådene ud, men
afgørelserne kommer for sent til at ændre forløbet.
Det sidste bevis på, at landsstyret kan have svært
ved at efterleve loven, kom i forbindelse med bolig-
selskabet INI’s varslede huslejeforhøjelser, som
viste sig at komme meget ubelejligt for landsstyret.
Det havde nemlig lovet lønmodtagerorganisationen
SIK, at der ikke kommer huslejeforhøjelser, og der-
for faldt både landsstyreformanden og landsstyre-
medlem Daniel Skifte over stakkels INI, der har fået
prygl lige siden selskabets start.
Denne gang var det ikke rimeligt. INI havde fulgt
Landstingets lejeforordning til punkt og prikke og
har fulgt de intentioner, som måtte ligge til grund
for den. Nu ender det hele formentlig med, at land-
skassen skal punge ud, og ideen med huslejefast-
sættelseme efter forordningen gennemhulles.
Det er let at forstå, at også hjemmestyreejede
virksomheder som for eksempel KNR heller ikke
forstår, at loven skal overholdes. Bingospillet, som
KNR’s ledelse nu harcelerer over, at politimesteren
har blandet sig i (selvom de selv havde søgt hans
velsignelse til spillet) skulle gennemføres, uanset
papirerne var i orden eller ej.
MESTRER vi overhovedet at overholde den lov-
jungle, vi selv har plantet? Noget tyder på, at det gør
vi ikke. Og det er ikke bare et spørgsmål om flosset
moral, men også manglende overblik over, hvilke
regler vi har sat for os selv.
Både i spørgsmålet om INI’s huslejer og luft-
havnsbyggeriets licitationer var det nok i første
omgang det manglende overblik eller ren og skær
uvidenhed om lovgivningen, der skabte problemer-
ne, men når fejlen opdages, og man derpå går i gang
med at retfærdiggøre fadæserne, så er der noget galt
med både moral og retsopfattelse.
På den baggrund er det også vanskeligt at gå
KNR alt for hårdt i rette med institutionens lovfor-
tolkning på bingoområdet. Her argumenteres med,
at landsstyreforordningen gælder suverænt og sæt-
ter eventuelle bekendtgørelser, den knytter sig til,
ud af kraft. Men det er naturligvis forkert.
Fordi vi har ret til at køre bil, når vi som 18-årige
har fået et kørekort, er det stadig ulovligt at stjæle en
bil for at komme ud at køre. Når KNR har ret til at
skaffe sig indtægter ved hjælp af reklame og spil,
betyder det bare, at det må institutionen altså, men
naturligvis efter de regler, der i øvrigt gælder på om-
rådet.
KLODSET forvaltning af lovgivningen og mang-
lende konsekvens er med til at gennemhulle de reg-
ler, vi har sat os for at leve efter. Vi må alle - også
landsstyret og hjemmestyrets virksomheder og
institutioner - respektere den demokratiske styre-
form.
Forud for folkeafstemningen i 1972 om dansk
medlemsskab af EF, som det hed dengang, gav
regeringen udtryk for, at folketinget havde »en vis
grundlovsfortolkende myndighed«. Det blev natur-
ligvis anfægtet af de fleste statsretseksperter, og det
forekommer indlysende selv for folk uden den ind-
sigt, at sådan kan det ikke være.
Hvis lovgiverne kan fortolke lovgivningen, sådan
som det her i landet for eksempel skete, da lovkon-
toret skulle vurdere aktieselskabslovens bestemmel-
ser om udenlandske filialer i Grønland, ja så betyder
det kort og godt, at loven ikke gælder for lovgiver-
ne.
Og det gør den jo. Loven gælder for os alle. Den
er ikke lavet for Landstingets skyld, eller for lands-
styret, men for Grønland, for borgerne.
LOVVRIDERI er en skidt disciplin, og den klæder
hverken landsstyret eller den enkelte, der prøver at
presse citronen. Lovene er lavet med en bestemt
hensigt, og det er den, der skal følges i stedet for at
prøve at udnytte den til bristepunktet indenfor de
rammer, den giver, og som muligvis er videre, end
det var tænkt.
Loven skal kort og godt følges, og hvis den ikke
er alment hensigtsmæssig, så bør den laves om. Så
længe, den ikke er det, må den følges. Det er helt
galt, hvis vi begynder at negligere love og bekendt-
gørelser, blot fordi de er gamle, eller fordi de er ved-
taget af det danske folketing, møntet på danske for-
hold. Vi må ændre den lovgivning, der ikke dur, og
som sagt rette os efter den så længe, den gælder.
Hvis ikke, så blæser vi bare på det demokratiske
system, vi ellers er stolte over, og som siden hjem-
mestyrets indførelse har fået særlig betydning for os
alle her i landet.