Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.10.1996, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 08.10.1996, Blaðsíða 12
12 Nr. 78.- 1996 ajpajpc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN De umælende børn og unge svigtes Ved at lade stå til bliver børnene svigtet, mener den ny formand for Foreningen af Grønlandske Døgninstitutioner, Hans Wiechmann NUUK(LRH) - Efter 22 års Hans Wiechmann: - Amerlanertigut meeqqat paaqqutarinerlunneqartut siusinnerusukkut iliuuseqarfigineqarsimasariaqaraluarput. Hans Wiechmann: - / mange tilfælde burde der gribes ind noget tidligere overfor børn, som lider af omsorgssvigt. arbejde i grønlandske døgnin- stitutioner undrer forstander for Røde Kors Børnehjem i Nuuk, Hans Wiechmann sig stadig over, at der ikke bliver grebet ind på et meget tidlige- re tidspunkt over for familier, hvor børns velfærd er truet. - Vi har i dag et system, et værktøj, et lovgrundlag, som klart beskriver, hvilke ind- greb man kan foretage sig over for forhold, som ikke kan accepteres. Disse indgreb kan ske med eller uden foræl- drenes samtykke, siger Hans Wiechmann, som netop er blevet formand for en ny for- ening, der skal være med til at udbrede forståelsen for arbej- det med børn, unge og handi- cappede. »Foreningen af Grønlandske Døgninstitutio- ner« omtales et andet sted på siden. - Jeg undrer mig stadig over, hvorfor der ikke i man- ge flere tilfælde bliver grebet NUUK(LRH) - På et møde blandt alle forstanderne fra landets 18 hjemmestyredrev- ne døgninstitutioner blev det besluttet at stifte en ny fore- ning: »Foreningen af Grøn- landske Døgninstitutioner«. Mange af de ting, der fore- går på døgninstitutionerne i Grønland og mange af de til- tag, der bliver foretaget inden for området kommer i dag som ideer fra døgninstitutio- nerne selv. - Meget er op til os selv. Vi er i en situation, hvor vi selv fremkommer med forslag til forandringer og ideer til for- bedringer. Vi bliver i dag spurgt, hvad vi vil have, og får ikke presset ting ned over hovedet, uden at vi har været indblandet først, fortæller den første formand for »Forenin- gen af Grønlandske Døgn- insitutioner«, Hans Wiech- mann. Nye tiltag Tidligere var døgninstitutio- nerne opdraget til at vente og modtage. Den nye situation er til stor tilfredsstillelse for døgninstitutionerne. Tilbage var blot at danne et forum, hvor ideer og tiltag kan disku- teres og fremlægges. Og dette er nu sket ved dannelsen af den nye forening. - Vi bliver brugernes tale- rør, fordi vi vil tale ud fra de behov brugerne har, siger ind over for uacceptable for- hold på et meget tidligere tidspunkt. Ofte bliver situati- onen sat på spidsen, før soci- alforvaltningerne griber til handling. Ser tiden an Æ - Der findes mange socialfor- valtninger, som har kendskab til familier, der lever dårligt. De ved, at børnene har det skidt og er udsat for en eller anden form for omsorgssvigt. Socialforvaltningerne ved, at børnene ikke får det, de har krav på. - Den første indgriben er som oftest mild. Det vil sige, man tager på besøg i hjemmet og får en samtale med foræl- drene. Hvis forældrene så ikke vil samarbejde, ser soci- alforvaltningen oftest tiden an. Og det undrer mig virke- lig, at forældrene i denne fase ikke bliver »truet« med, at børnene bliver fjernet. - Det drejer sig om, at bør- Hans Wiechmann til AG. Også inden for børneom- sorgsområdet er der behov for kreativitet. Den nye forening vil være et godt forum for udveksling af nye ideer og tanker. Foreningen skal repræsen- tere medlemmernes interesser over for de offentlige myn- digheder, den skal udbygge kontakten og fremme samar- bejdet mellem institutionerne og samarbejde med andre for- eninger til hjælp for børn, unge og handicappede, lige- som den skal udbrede for- ståelse for arbejdet med børn, unge og handicappede samt stimulere støtte til forskning omkring grønlandske døgnin- nenes velfærd er truet. Man svigter børnene ved at lade stå til. - Der sker først noget, når der har været dramatiske omstændigheder i sagen, som |pr eksempel, hvis en fader slår en lærer ned. - Det sociale arbejde skulle helst være forebyggende. Det er udgangspunktet. Men ofte ender det med drastiske for- anstaltninger med fjernelse af børnene fra hjemmet, fordi man har ladet tiden gå uden at gøre noget. Man er simpelt- hen for afventende, siger Hans Wiechmann. Umælende børn - I den anden ende er der et lige så stort paradoks, når der ikke sker en opfølgning på den fjernelse af børn, der eksempelvis har været i en familie. Det er et klart mål, at børn skal hjem til deres foræl- dre, så hurtigt som muligt efter en anbringelse uden for stitutioner. Medlemmer Næstformand i den nye fore- ning blev Vittus Holm, for- stander på Gertrud Rask Min- de i Sisimiut. Karl Sommerstedt Rasmus- sen fra Ivaaraq i Qaqortoq blev kasserer. Sekretær blev Gitte Juul fra Sungiusarfik Ikinngut i llulis- sat. Menigt medlem blev Stig Jiirgensen fra Prinsesse Mar- grethes Børnehjem i Tasiilaq. Som suppleanter blev Bodil Vestergård Jensen fra Elisi- bannguup Atuarfia i Maniit- soq og Hanne Pensdal fra Majoriaq i Nuuk valgt. hjemmet. - Børnene kommer hjem til de samme umulige forhold. AG:- Hvorfor er hjælpen til børnene ikke bedre? - Vi er et lille samfund. Tingene bliver meget subjek- tive. Og så spiller den »indre svinehund« måske også en rolle. Nogle mener for eksem- pel, at alle muslimer er dum- me. Socialforvaltningerne bli- ver måske trætte af nogle bestemte familier. De tænker, at der er blevet brugt penge nok på dem, og at de så må sejle i deres egen sø. »Det hjælper jo alligevel ikke«. - Men det kommer til at gå ud over de umælende børn og unge. Kommunerne ved, de går for lud og koldt vand. På børnehjemmene stifter vi bekendtskab med dem, når de kommer og vil sove hos os, fordi der ikke er nogen hjem- me. Mange opgaver - Der findes mange ressourcer inden for det sociale område. De bliver bare brugt forkert, mener Hans Wiechmann. - Nogle kommuner har for eksempel miljøarbejdere ansat, som går ud og laver opsøgende arbejde. Det er godt. Men der er ikke ressour- cer til at følge op på det arbej- de de udfører. - Sagsbehandlerne i kom- munerne har ganske enkelt alt for mange opgaver, de skal udføre. De skal yde offentlig hjælp, de skal »supervisere« og de skal have kontakt til kli- enterne. Det er en næsten uoverkommelig opgave, de har fået pålagt. På den måde bliver det kvantitet frem for kvalitet, mener Hans Wie- chmann. - Samtidig oplever vi des- værre en meget stor udskift- ning blandt sagsbehandlerne. Der er ingen kontinuitet i arbejdet, når én sag i løbet af et år bliver behandlet af fire forskellige sagsbehandlere. Åbenhed og oplysning Generelt skal der dog en hold- ningsændring til i hele sam- fundet, mener Hans Wie- chmann. Man bør lære at tale sammen hjemme ved mid- dagsbordet. - Vi skal have åbenhed omkring problemerne i sam- fundet. Vi skal have en hold- ning til dem, og vi skal snak- ke om dem. - Vi forbinder det at tale om problemer i familier med noget smertefuldt. Og så har vi en misforstået respekt omkring familiens integritet. »Det må folk selv ligge og rode med«, er ofte holdnin- gen. Men sådan burde det ikke være. Vi skal turde tale og handle. - Hvis vi har en overbo, som holder stor fest med druk, og vi ved, at familien har fire børn, så skal vi hen- vende os til socialforvaltnin- gen, hvis der pludselig bliver ro, og man fornemmer, at forældrene er taget i byen og har efterladt de grædende børn alene hjemme. - Det kan godt være man ikke kender love og regler på området, men det er også nok med en god portion sund for- nuft, mener Hans Wie- chmann, som dog er sikker på, at normale mennesker vil reagere, hvis de er vidne til børn, der lider overlast. - Nogle henvender sig di- rekte til overboen, mens an- dre ringer anonymt til social- kontoret, siger Hans Wiech- mann. - Og så er det heldigvis ble- vet mere og mere udbredt, at man i det offentlige system ser på en familie, som en hel- hed. Tonerne har ændret sig, så man ikke udelukkende tager hensyn til forældre eller børn som isolerede tilfælde, men som en helhed, siger Hans Wiechmann. Atornerluineq kommunit akiulerpaat NUNATSINNIT - Nunat- sinni kommunit ikiaroor- nartumik imigassamillu a- tomerluinerit akiorniarlugit piareerput. Taamak oqar- < poq KANUKOKA-p siulit- taasua Edvard Møller, Inat- sisartut ataatsimiinnerat aallarnerlugu naalakkersui- sut siulittaasuata oqaasii aallaavigalugit. - 1991 aamma 1992-imili kommunit suleqatigiillutik pinaveersaarti tsi nermut siunnersortinik ilinniartitsi- voq, qitiusumik malittari- sassat najoqqutaralugit kommunini sulisussat, Edvard Møller oqarpoq. - Ajoraluartumik kingusin- nerusukkut namminersor- nerullutik oqartussat ani- ngaasalersueqataajunnaar- put, ajuusaarnartumillu kommunit arlallit suliniutit- sialannik taamaatitsiinnar- tariaqarput. - Maannali suleqatigiillu- ta ataatsimoorlutalu pina- veersaartitsinermi suliassat erseqqissumik isumaqati- giissusioqqissinnaavagut. KANUKOKA piareersi- mavoq, Edvard Møller nag- gasiivoq. - Ataatsimoorluta innuttaasut atornerluiner- mik qaangiinissamut na- joqqutassaannik tuneriarti- gik! Kommunerne er klar i kampen mod misbruget HELE LANDET - De grønlandske kommuner erklærer sig rede til at gå i krig mod hash og alkohol- misbrug. Det siger forman- den for KANUKOKA, Edvard Møller, idet han tager udgangspunkt i lands- styreformandens åbnings- tale i Landstinget. - Allerede i 1991 og 1992 uddannede kommunerne i fællesskab et antal forebyg- gelseskonsulenter, der ud- fra centrale retningslinier skulle arbejde lokalt i kom- munerne, siger Edvard Møller. - Senere trak hjem- mestyret sig desværre ud af finansieringen, og en række kommuner måtte beklage- ligvis opgive det gode initi- ativ. - Men nu kan vi igen sæt- tes os sammen og i fælles- skab finde frem til klare aftaler for det forebyggen- de arbejde. KANUKOKA er klar, slutter Edvard Møl- ler. - Lad os sammen give borgerne værktøjer til at løse misbruget! Røde Kors Børnehjem-imi forstanderi, Hans Wiechmann peqatigiiffittaami »Kalaallit Nunaanni ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit peqatigiiffiat«-ni siulittaa- sunngorpoq. Forstander på Røde Kors Børnehjemmet, Hans Wiechmann, blev valgt som | den første formand for den 5 nystiftede forening: ~j »Foreningen af Grønlandske < Døgninstitutioner«. De svages talerør En ny forening for landets døgninstitutioner har set dagens lys

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.