Atuagagdliutit - 08.10.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 78 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Islandip Kalaallit Nunaatalu napparsimasunik Islandiliaassisarnissaq Foreningen »Kalak« har ved flere lejligheder været den danske ambassade
isumaqatigiissutigimmassuk peqatigiijfik aamma oqalutsissarsiortalerpoq. i Reykjavik behjælpelig med at finde tolke til grønlandske patienter.
Interessen for »Kalak« er stor
En meget aktiv grønlandsk-islandsk forening
REYKJAVIK(PM) - »Féla-
gid er vinafélag Islands og
Grænlands og heiter Græn-
landsk-Islandska félagid Ka-
lak«. »Kalak« er et udsæd-
vanligt navn at støde på i
Island, men når man finder ud
af, at det er navnet på en
islandsk-grønlandsk ven-
skabsforening, falder brikker-
ne på plads.
Foreningens formål er at
fremme større kontakt mel-
lem den grønlandske og den
islandske befolkning på det
kulturelle og på det menne-
skelige plan.
Det må man sige er lykke-
des fuldtud siden foreningens
start i 1992. Igennem forskel-
lige arrangementer om Grøn-
land har foreningen »Kalak«
skabt stor interesse blandt den
islandske befolkning. Det har
blandt andet resulteret i flere
turister til Sydgrønland, sam-
arbejde mellem sportsklubber
i de to lande og ikke mindst
en udvekslingsmulighed for
de mange børn i Grønland og
Island, som er interesseret i at
få kammerater i nabolandet.
Forste hold bom
Kort efter dannelsen af fore-
ningen »Kalak« tog en grøn-
landsk klasse i Maniitsoq
kontakt med foreningen og
anmodede om hjælp til en stu-
dietur til Island. »Kalak«s
bestyrelse kastede sig over
arbejdet med iver, og søgte
om penge hos Grønlandsfon-
den i Island og forskellige
sponsorer, så man kunne
arrangere et uforglemmeligt
ophold i Island.
Det blev til mange sight-
seeing-ture for klassen fra
Maniitsoq, blandt andet til
den »Blå lagune« - en varm
kilde, der ligger i nærheden af
Reykjavik, og som er berømt
for sine helbredende salte og
mineraler. Andre naturfæno-
mener som Gullfoss og
Geysir blev besøgt, og'natur-
ligvis gik turen også til en af
de mange svømmehaller i
Reykjavik.
turfilm på programmet. På
samme tid var der udstilling
af grønlandsk kunsthånd-
værk.
- Royal Greenland sponso-
rede grønlandske specialiteter
som mattak, ræklinger, rens-
dyrkød, hvalkød og meget
andet godt, fortæller Grétar
G. Gudmundsson, og det blev
meget godt modtaget. For-
manden fortæller også, at dele
af dette arrangement blev
gentaget i den nordligere by
Akureyri nogle dage efter.
Mange kontakter
Foruden disse store opgaver
er der igennem året en lang
række mindre arrangementer
som foredrag, filmforestillin-
ger, musikaftener og meget
andet.
-1 denne tid forbereder for-
eningen en konkurrence for
børn i Island, fortæller for-
manden Grétar G. Gud-
mundson. - Den henvender
sig til alle børn i alderen 11-
12 år, og de får til opgave at
skrive om deres viden om
Grønland. De tre første præ-
mier bliver rejser til Grøn-
land, og andre der har skrevet
en god stil kan forvente en
boggave.
Foreningen kontaktes også
på anden måde. Grétar G.
Gudmundsson siger, at de har
haft nogle henvendelser fra
den danske ambassade, der
havde brug for at finde frem
til grønlandsksprogede folk.
Tolke til patienter
- For eksempel opstod der i
forbindelse med aftalen mel-
lem Grønland og Island om
behandling af grønlandske
patienter i Island, behov for at
skabe kontakt mellem grøn-
landske patienter og grøn-
landsksprogede. Adskillige
gange har sprogbarrieren
skabt problemer, og vi har
været glade for at kunne finde
frem til grønlændere, der kun-
ne hjælpe.
Grétar G. Gudmundsson vil
være taknemmelig for at høre
fra grønlandske familier, der
kunne tænke sig på et tids-
punkt at være værtsfamilie for
børn der kommer på udvek-
sling. Man kan skrive til fore-
ningen i Nordens Hus i Rey-
kjavik.
interesse for landet.
»Kalak« startede med at
have omkring 40 medlem-
mer, men er igennem tiden
vokset og har i dag 130 med-
lemmer. Grétar G. Gud-
mundsson siger til AG, at de
satser meget på børn og unge
i deres daglige arbejde.
- Vi kan som eksempel
nævne, at vi i forbindelse med
et grønlandsarrangement i
Nordens Hus i marts i år hav-
de sangeren Rasmus Lyberth
til at give koncert. Det slutte-
de dog ikke til dette ene
arrangement. I løbet af sit
ophold i Reykjavik nåede han
at synge og holde foredrag
om Grønland i ni forskellige
skoler. Der er tale om ca. 900
børn, og de tager hjem til
familien og fortæller videre,
og på den måde vokser inte-
ressen støt og sikkert.
Grønlandsdage i
Nordens Hus
Det er blevet en del af fore-
ningens arbejde at arrangere
»Grønlandsdage« i Nordens
Hus i Reykjavik. Første gang
var Kristi Himmelfartsdag i
1994, hvor et grønlandsk kor
indledte aktiviteterne med
deres sang.
Den islandske arkæolog
Olafsson holdt foredrag om
arbejdet med udgravningen af
»Gården under Sandet« i bun-
den af Ameralikfjorden, og
flere naturfilmoptagelser blev
vist for omkring 600 besø-
gende.
Foreningen samarbejdede
ved denne lejlighed med flere
turistselskaber, der præsente-
rede rejsemulighederne i
Grønland. Der var også arran-
geret en udstilling af sæl-
skindspelse og souvenirs fra
Grønland.
Denne dag blev modtaget i
den islandske befolkning med
så stor interesse, at »Kalak«
gentog succéen i marts i år.
Det blev til to dage med grøn-
landsk musik, den dansk-
grønlandske film »Tukuma«
blev vist, og der var flere na-
Byen Neskaupstadur der
ligger i den østlige del af
Island er venskabsby med
Maniitsoq, så de sponsorere-
de en flyvetur og ophold for
klassen, og sikrede på denne
måde at gøre opholdet i Island
endnu mere uforglemmeligt.
Fattede interesse
igennem arbejdet
Nordens Hus i Reykjavik er
med sine faciliteter den helt
rigtige ramme om foreningen
»Kalak«s arrangementer.
Nordens Hus var også stedet,
hvor de Grønlands-interesse-
rede islændinge mødtes og
snakkede om dannelsen af
foreningen.
Formanden Grétar G. Gud-
mundsson blev selv interesse-
ret i Grønland, da han for om-
kring 12 år siden begyndte at
arbejde for grønlandske rede-
rier.
- Jeg er vognmand, og ski-
bene fra Royal Greenland og
fra private rederier kommer
ofte til Reykjavik og provian-
terer. Igennem dette arbejde
fattede jeg mere og mere
Martsimi erinarsortartoq Rasmus Lyberth tusamaartitsisin-
neqarpoq taassumalu saniatigut aamma meeqqat atuarfiini
oqalugiartinneqaqattaarluni.
Intertaineren Rasmus Lyberth var inviteret til arrangementet
i marts, og foruden sin optræden i Nordens Hus blev det til
en del foredrag i forskellige skoler.
Puisit orsuinik
nerisaqarnermik
misissuineq
Dr. med. Jens C. Hansen,
Århus Universitet-ip issit-
tumi avatangiisit pillugit
ilisimatusarfianeersoq pui-
sit orsuisa nerisarineqame-
risa sunniuteqartamerat pil-
lugu misissueqqaarnerup
inerneri saqqummiukkiar-
torlugit Kalaallit Nunaan-
neeqqammerpoq.
Misissueqqaarnermi inu-
it qulit, sapaatit akunnerini
arfinilinni puisip orsuata
uuliaanik ullormut 10
gram-imik iisitinneqartar-
put. Misissuiffiusut mar-
lunnut avikkaanni orsup
seernaa pingaarutilik pit-
saanerulerpoq, inuillu ukiut
1.000-it matuma sioma ne-
risaqamerisa sunniutaannut
assigunerulerluni.
Misissuinerup pingaar-
nersaa 1997-imi ingerlan-
neqassaaq, tamatumalu ki-
ngorna Jens C. Hansen
inemerit kingulliit pillugit
nalunaarusiussaaq.
Misissueqqaarnermis-
saaq paasineqarpoq puisip
orsuata uuliaa nerisanut ta-
pertatut atorneqassaguni
aanaveersaasemeqarnissaa
pingaaruteqartoq.
Ny undersøgelse om
sælspæk i kosten
Dr. med. Jens C. Hansen
fra Center for Arktisk Miljø
på Århus Universitet har
netop været i Grønland for
at præsentere resultaterne
af en forundersøgelse om
de sundhedsmæssige kon-
sekvenser ved indtagelse af
sælspæk.
Forundersøgelsen omfat-
tede ti personer, der alle
indtog 10 gram sælolie
dagligt i seks uger. Forun-
dersøgelsen viste, at forde-
lingen mellem to vigtige
fedtsyregrupper blev gun-
stigere og nærmede sig
niveauet i menneskers føde
for 1.000 år siden. Samtidig
blev der påvist en nedsat
blodfedtkoncentration.
Hovedundersøgelsen -
det egentlig Orsoq-projekt -
bliver gennemført i 1997,
hvorefter Jens C. Hansen
vil rapportere om de endeli-
ge resultater.
Forundersøgelsen viste
desuden, at det bliver nød-
vendigt at tilsætte konser-
veringsmidler, hvis sælolie
skal anvendes som kosttil-
skud.
Kørekort
til snescooter
HELE LANDET - De nye
regler, der skal fastsættes
for snescooterområdet, vil
stille krav om registrering
af snescootere, kørekort og
begrænsninger for, hvor
hurtigt der må køres, frem-
går det af det første nyheds-
brev fra Direktoratet for
Erhverv, Trafik og Forsy-
ning.
Foreløbig har sagen
været til behandling i
Landstinget sidste efteråret
og i foråret, og nu er der
rettet henvendelse til trafik-
ministeren i Danmark for at
få et regelsæt udarbejdet.
Endnu kan det dog ikke
siges, hvornår de nye regler
træder i kraft.