Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 4

4 BOLIGAVISEN 1996
NAJUGAQARFIK 1996
■■
Jeg vil have et overblik over situationen, så jeg får et grundlag for at bede om flere
midler til nye boliger, siger landsstyremedlem for økononi og boliger Daniel Skifte
40 procent af Finanslovens anlægsbe-
villinger anvendes på boligområdet,
og hertil skal jeg tilføje, at landsstyre-
samarbejdet prioriterer løsning af bo-
ligmanglen højt. Vedtagelsen af Fi-
nansloven for 1997 signalerer også om
denne forståelse fra Landstingets
side.
Problemet omkring boligmangel er jo
ikke nyt. Heller ikke i min 20 måneders
lange landsstyreperiode.
Det offentlige har i perioden 1989-1996
bygget 2716 boliger, hertil skal lægges en
del privat byggeri, firmabyggeri m.v., så
mon ikke der er bygget omkring 2800 bo-
liger i Grønland de sidste 8 år?
Jeg ved godt, at befolkningstallet kun
er steget med ca. 700 i samme periode!
Hvis vi også kigger fremmadrettet, så for-
ventes det, at befolkningstallet vil stige i
perioden 1997 - 2004 med ca. 1900 i sam-
me periode.
Det akutte boligbehov
Hvad vil du gøre for at nedbringe det
akutte boligbehov, som ligger på mellem
1.000 og 1.200 boliger?
- Der er flere måder at løse problemet
på. Først og fremmest skal der søges om
flere midler på linie med andre fagdirek-
torater, fordi jeg fuldt ud erkender , at der
både er en akut og regulær boligmangel,
men om tallet i dag er på omkring 1000-
1200 til akut bolig mangel kan jeg ikke
bekræfte på nuværende tidspunkt.
Det er Boligselskabet INI’s tal ?
- Umiddelbart efter min indtræden i
Landsstyret i 1995 har jeg sat mig det
mål at få totalt overblik over boligsituati-
onen, særlig omkring boligbehov, bolig-
standard og renoverings- og saneringsbe-
hov, fordi denne viden vil være en forud-
sætning for bedre planlægning og et godt
redskab til min argumentation om flere
økonomiske midler.
- Disse nødvendige oplysninger er så
godt som færdigudarbejdede. Vi vil få
klart overblik over situationen i begyndel-
sen af det nye år.
Flere boliger til lavere priser
- Det er helt klart, vi skal bygge flere
nye boliger samtidig med, at vi intensive-
rer renovering og sanering af faldefærdi-
ge huse.
- Derudover vil jeg se nærmere på de
eksisterende offentligt finansierede boli-
gers udnyttelse. Måske er der flere f.eks.
enlige eller ældre par, der gerne vil bytte
deres store lejlighed eller hus til noget
mindre - også af hensyn til økonomien.
De mangler måske blot en god vejled-
ning?
- Der skal også udvises politisk mod til
handling omkring mere ensartede, kon-
kurrenceprægede og acceptable kvadrat-
meterpriser i fremtidens boligbyggeri.
Undersøger ny finansiering i
Nuuk
Hvad vil du gøre ved det akutte boligbe-
hov i Nuuk, der ligger på mellem 500 og
600 boliger?
- Jeg tror problemet skal løses ved ek-
straordinært tiltag i tæt samarbejde med
Nuup Kommunea. Det første møde med
kommunen om dette problem blev afholdt
i september på mit initiativ. Jeg mener vi
i øjeblikket har en god dialog igang for at
løse det akutte boligbehov i Nuuk. Her er
der tale om alment boligbyggeri, persona-
leboliger både til Hjemmestyret og til Sel-
skaber samt andelsboliger.
- I følge anlægsplanen for nyt 60/40-
byggeri får Nuuk ellers en stor del af ny-
byggeriet, men byggeriet svarer ikke til
hovedstadens tilvækst, fordi der også
sker en stor, ukontrolleret flytning til
byen. Vi er i gang med et analysearbejde
omkring en anden type boligfinansiering
specielt for at løse Nuuk’s akutte bolig-
mangel, siger Daniel Skifte og tilføjer, at
Nuuk’s andel af nyt boligbyggeri for 1997
er på 37% af nybyggeriet i Grønland.
Behovet styrer
boligudbygningen
Kan vi med en boligudbygningsplan sty-
re udviklingen. For eksempel, hvis vi byg-
ger 500-600 boliger i Nuuk over de næste
tre år for at mætte det akutte behov, hvor-
dan undgår vi så, at der i løbet af de sam-
me år igen opstår et lige så stort akut be-
hov for boliger i Nuuk?
- Nej, behovet styrer boligudbygningen.
- En boligudbygningsplan på 500-600 bo-
liger i Nuuk over de næste tre år forud-
sætter en landspolitisk prioritering. Vi
skal også afklare andre spørgsmål, som
f.eks. hvor stor er entreprenørkapaciteten
i Nuuk?
Kan der bygges 100-200 nye boliger pr.
år uden overophedning med prisstignin-
ger til følge?
Eller hvilke arealer er byggermodnet til
næste år og i budgetoverslagsårene frem-
over?
Aktuelt er der planlagt byggemodning
til yderligere 80-100 boliger langs vejen
til lufthavnen mod Naturinstituttet.
Derefter skal der byggemodnes på An-
tenneområdet, Malenelandet og evt. på
Admitalitetsøerne?
Udgifter hertil er ikke optaget i FL 97
og i budgetoverslagsårene.
Renovering eller nybyggeri
Renovering af boliger. Hvad vil du
helst: Renovere nedslidte boliger eller byg-
ge nyt?
- Udgiften til renovering kan blive for
høj i forhold til prisen for nybyggeri. Hvil-
ken boligstandard vil vi byde vore efter-
kommere? Er sanering bedre? Jeg mener,
en afvejning og udnyttelse af begge mu-
ligheder skal stå åben.
- Det er min klare vurdering at den
kommende generation vil ønske anden
boligindretning, udstyr og bomiljø end
60’ernes boligbyggeri.
Nye regler forebygger forfald
Hvordan indhenter vi den nuværende
renoveringspukkel på 1,5 milliarder kro-
ner? - Med den nuværende hastighed ta-
ger det 20 år, og det er urealistisk, da boli-
gerne bliver saneringsmodne, før de når at
blive renoveret ?
- Renoveringsplanen i hjemmestyrets
flerfamiliehuse på 1,3 mia kr. blev iværk-
sat i 1990, og den vedrører 4.500 boliger.
-1 perioden 1990-97 har hjemmestyret
brugt omkring 840 mili. kr. på renovering
af boliger. Der er nu udarbejdet nye vedli-
geholdelses- og istandsættelsesregler ved
indflytning. Disse regler forebygger for-
fald, så renoveringsbehov på sigt undgås
og denne politik agter jeg at fastholde.
- Derudover drejer der sig også om tom-
me, saneringsmodne huse langs kysten.
Jeg vil søge midler til sanering af disse
faldefærdige huse, som der desværre fin-
des mange af i byer og bygder.
Undersøger
huslej eberegningerne
Vil du være med til at skrue huslejen
sammen på en sådan måde, så vi undgår,
at den samme bolig er dyrere i Upernavik
end i Nuuk, fordi byggeprisen er højere i
Upernavik end i Nuuk?
- Jeg mener, det er bydende nødven-
digt, at vi færdiggør analysearbejdet om-
kring vores huslejeberegningen senest på
forårssamlingen 1997. Der skal vurderes
forskellige uhensigtsmæssigheder, f.eks.
begrundet i beregning af kapitalafkast,
kvadratmeter-priser, byggeprisloft o.s.v.
o.s.v.
- Huslejeudligningen blev sidst foreta-
get i 1984. Derfor er det på tide, at vi i
1997 tager politisk stilling til husleje-
spørgsmålet.
Huslej estigning,
hvem skal betale
Med hensyn til husleje: Hvis vi har to
boligafdelinger. Lejerne i den ene passer
ikke ordentlig på. Dørene til opvarmede
opgange står altid åbne, toiletterne løber
døgnet rundt, lejerne har åbne vinduer
hele dagen, affaldet bliver smidt på trap-
peopgangene, så viceværten må have
mindst to medhjælpere til at rydde op? -
Det medfører stigende driftsudgifter og
dermed stigende husleje.
1 boligafdelingen ved siden af passer
man på. Dørene til de opvarmede opgange
bliver altid lukket. Ingen toiletter løber.
Alle vandhaner, som løber, får nye pak-
ninger, i lejlighederne luftes der ud ti mi-
nutter hver dag, udvendig belysning sluk-
kes hver aften ved midnat, affaldet bliver
altid smidt i containeren. Alle passer på
og tænker sig om, for at holde udgifterne
ned. Huslejen falder.
Mener du, at boligafdelingen med fal-
dende husleje, skal støtte boligafdelingen
med stigende husleje? - Og eller skal
landsstyret gå ind og hjælpe boligafdelin-
gen med stigende husleje, mens landssty-
ret ikke skal hjælpe den anden?
- Disse mange detaljerede spørgsmål
har jeg svært ved at kommentere kort og
enkeltvis. - Stort set er det i allerhøjeste
grad også spørgsmål om oplysning og
holdning hos de enkelte borgere.
Jeg mener det er en politisk opgave at
bevilge midler til bedre oplysningsvirk-
somhed som f.eks. opdragelse, samfunds-
sind og værdinormer såvel for børn som
for voksne.
Den konkrete opgave omkring spild, is-
brug og hærværk af ressourcerne skal løf-
tes i fælleskab og i samarbejde med INI,
Kommunerne og Hjemmestyret.
Landsstyret kan jo ikke hele tiden pun-
ge ud med midler, fordi der foregår mis-
røgt. Vi forventer derfor meget af vores
udbyggede Informationsfadeling i Hjem-
mestyret fra 1997.
Hjemmestyret vil ikke betale
en TV-antenne
Hvis nu en boligafdeling gerne vil have
en satellit-modtager og nedtage 24 TV-ka-
naler til et fællesantenneanlæg. Det bety-
der, at huslejen stiger med 200 kroner om
måneden i alle lejlighederne. Vil landssty-
ret betale den huslejestigning?
- Generelt må jeg svare spørgsmålet
med et nej, vi vil ikke betale huslejestig-
ningen på de foreliggende grundlag. I øje-
blikket er det ved at blive undersøgt,
hvad der begrunder de ønsker om husle-
jestigninger, som INI har fremført i dette
efterår.
- Er det dårlig vedligeholdelse, som
ejerne af boligerne har ansvaret for? Er
det hærværk fra lejernes side? Eller er
det tiltag omkring »luksus-betonede« øn-
sker fra lejernes side?
Landsstyret respekterer beboerdemo-
kratiet. Det er også vigtigt for landsstyret
generelt at fastholde huslejeniveauet og
ikke forskelsbehandle beboerne i de of-
fentlig ejede udlejningsboliger.
Fælleslokaler må beboerne
selv betale
I de nye bebyggelser har man ikke taget
højde for fælleslokaler. Der skal bygges
nogle fælleslokaler. Det betyder stigende
huslejer. Vil landsstyret betale det?
Her vil jeg starte med at stille nogle
modsprøgsmål:
Kan de eksisterende lokaler anvendes?
Hvad er boligafdelingens ambitionsni-
veau? Hvilken kreativitet har man i bo-
ligafdelingen? Har man tomme kælderlo-
kaler, der måske kan anvendes som fælle-
slokale? Vi har udmærkede eksempler fra
Paamiut, hvor tomme lokaler og til dels
boliger inddrages.
Det er klart at anlægsudgifterne til fæl-
leslokaler må afholdes indenfor rammer-
ne for boligbyggeri. Driftsudgifter afhol-
des som udgangspunkt inden for rammer-
ne af afdelingernes budget.
Henlæggelser er afdelingernes
penge
For at boligafdelingerne på længere sigt
skal holde ejendommene ved lige, er det
nød vendigt at de hensætter et beløb. Som
minimum er der afsat 21,50 kroner pr.
kvadratmeter om året i husleje det vil dog
variere fra boligafdeling til boligafdeling.
Vil landsstyret sikre en forrentning af dis-
se hensættelser? Vil landsstyret eventuelt
bruge disse hensættelser til noget andet?
Eller vil landsstyret låne pengene (mod
rentebetaling) til andet formål?
- Der skal siges helt klart, at hen-
læggelser er afdelingernes penge. Lands-
styret kan ikke bruge eller låne afdelin-
gernes penge til andet formål!
- En forretning til fordel for afdelinger-
ne vil være naturligt på længere sigt og
principperne herfor vil blive fastlagt af
hjemmestyret.
- Her skal man også huske på, at
Hjemmestyrets kapitalafkast f.eks. i FL
97 er på ca. 22 mili. kr. og Hjemmestyret
bruger omkring 200 miil. kr. til boligbyg-
geri. Det er altså ikke henlæggelserne,
der financierer byggeriet.