Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 4
4 BOLIGAVISEN 1996 NAJUGAQARFIK 1996 ■■ Jeg vil have et overblik over situationen, så jeg får et grundlag for at bede om flere midler til nye boliger, siger landsstyremedlem for økononi og boliger Daniel Skifte 40 procent af Finanslovens anlægsbe- villinger anvendes på boligområdet, og hertil skal jeg tilføje, at landsstyre- samarbejdet prioriterer løsning af bo- ligmanglen højt. Vedtagelsen af Fi- nansloven for 1997 signalerer også om denne forståelse fra Landstingets side. Problemet omkring boligmangel er jo ikke nyt. Heller ikke i min 20 måneders lange landsstyreperiode. Det offentlige har i perioden 1989-1996 bygget 2716 boliger, hertil skal lægges en del privat byggeri, firmabyggeri m.v., så mon ikke der er bygget omkring 2800 bo- liger i Grønland de sidste 8 år? Jeg ved godt, at befolkningstallet kun er steget med ca. 700 i samme periode! Hvis vi også kigger fremmadrettet, så for- ventes det, at befolkningstallet vil stige i perioden 1997 - 2004 med ca. 1900 i sam- me periode. Det akutte boligbehov Hvad vil du gøre for at nedbringe det akutte boligbehov, som ligger på mellem 1.000 og 1.200 boliger? - Der er flere måder at løse problemet på. Først og fremmest skal der søges om flere midler på linie med andre fagdirek- torater, fordi jeg fuldt ud erkender , at der både er en akut og regulær boligmangel, men om tallet i dag er på omkring 1000- 1200 til akut bolig mangel kan jeg ikke bekræfte på nuværende tidspunkt. Det er Boligselskabet INI’s tal ? - Umiddelbart efter min indtræden i Landsstyret i 1995 har jeg sat mig det mål at få totalt overblik over boligsituati- onen, særlig omkring boligbehov, bolig- standard og renoverings- og saneringsbe- hov, fordi denne viden vil være en forud- sætning for bedre planlægning og et godt redskab til min argumentation om flere økonomiske midler. - Disse nødvendige oplysninger er så godt som færdigudarbejdede. Vi vil få klart overblik over situationen i begyndel- sen af det nye år. Flere boliger til lavere priser - Det er helt klart, vi skal bygge flere nye boliger samtidig med, at vi intensive- rer renovering og sanering af faldefærdi- ge huse. - Derudover vil jeg se nærmere på de eksisterende offentligt finansierede boli- gers udnyttelse. Måske er der flere f.eks. enlige eller ældre par, der gerne vil bytte deres store lejlighed eller hus til noget mindre - også af hensyn til økonomien. De mangler måske blot en god vejled- ning? - Der skal også udvises politisk mod til handling omkring mere ensartede, kon- kurrenceprægede og acceptable kvadrat- meterpriser i fremtidens boligbyggeri. Undersøger ny finansiering i Nuuk Hvad vil du gøre ved det akutte boligbe- hov i Nuuk, der ligger på mellem 500 og 600 boliger? - Jeg tror problemet skal løses ved ek- straordinært tiltag i tæt samarbejde med Nuup Kommunea. Det første møde med kommunen om dette problem blev afholdt i september på mit initiativ. Jeg mener vi i øjeblikket har en god dialog igang for at løse det akutte boligbehov i Nuuk. Her er der tale om alment boligbyggeri, persona- leboliger både til Hjemmestyret og til Sel- skaber samt andelsboliger. - I følge anlægsplanen for nyt 60/40- byggeri får Nuuk ellers en stor del af ny- byggeriet, men byggeriet svarer ikke til hovedstadens tilvækst, fordi der også sker en stor, ukontrolleret flytning til byen. Vi er i gang med et analysearbejde omkring en anden type boligfinansiering specielt for at løse Nuuk’s akutte bolig- mangel, siger Daniel Skifte og tilføjer, at Nuuk’s andel af nyt boligbyggeri for 1997 er på 37% af nybyggeriet i Grønland. Behovet styrer boligudbygningen Kan vi med en boligudbygningsplan sty- re udviklingen. For eksempel, hvis vi byg- ger 500-600 boliger i Nuuk over de næste tre år for at mætte det akutte behov, hvor- dan undgår vi så, at der i løbet af de sam- me år igen opstår et lige så stort akut be- hov for boliger i Nuuk? - Nej, behovet styrer boligudbygningen. - En boligudbygningsplan på 500-600 bo- liger i Nuuk over de næste tre år forud- sætter en landspolitisk prioritering. Vi skal også afklare andre spørgsmål, som f.eks. hvor stor er entreprenørkapaciteten i Nuuk? Kan der bygges 100-200 nye boliger pr. år uden overophedning med prisstignin- ger til følge? Eller hvilke arealer er byggermodnet til næste år og i budgetoverslagsårene frem- over? Aktuelt er der planlagt byggemodning til yderligere 80-100 boliger langs vejen til lufthavnen mod Naturinstituttet. Derefter skal der byggemodnes på An- tenneområdet, Malenelandet og evt. på Admitalitetsøerne? Udgifter hertil er ikke optaget i FL 97 og i budgetoverslagsårene. Renovering eller nybyggeri Renovering af boliger. Hvad vil du helst: Renovere nedslidte boliger eller byg- ge nyt? - Udgiften til renovering kan blive for høj i forhold til prisen for nybyggeri. Hvil- ken boligstandard vil vi byde vore efter- kommere? Er sanering bedre? Jeg mener, en afvejning og udnyttelse af begge mu- ligheder skal stå åben. - Det er min klare vurdering at den kommende generation vil ønske anden boligindretning, udstyr og bomiljø end 60’ernes boligbyggeri. Nye regler forebygger forfald Hvordan indhenter vi den nuværende renoveringspukkel på 1,5 milliarder kro- ner? - Med den nuværende hastighed ta- ger det 20 år, og det er urealistisk, da boli- gerne bliver saneringsmodne, før de når at blive renoveret ? - Renoveringsplanen i hjemmestyrets flerfamiliehuse på 1,3 mia kr. blev iværk- sat i 1990, og den vedrører 4.500 boliger. -1 perioden 1990-97 har hjemmestyret brugt omkring 840 mili. kr. på renovering af boliger. Der er nu udarbejdet nye vedli- geholdelses- og istandsættelsesregler ved indflytning. Disse regler forebygger for- fald, så renoveringsbehov på sigt undgås og denne politik agter jeg at fastholde. - Derudover drejer der sig også om tom- me, saneringsmodne huse langs kysten. Jeg vil søge midler til sanering af disse faldefærdige huse, som der desværre fin- des mange af i byer og bygder. Undersøger huslej eberegningerne Vil du være med til at skrue huslejen sammen på en sådan måde, så vi undgår, at den samme bolig er dyrere i Upernavik end i Nuuk, fordi byggeprisen er højere i Upernavik end i Nuuk? - Jeg mener, det er bydende nødven- digt, at vi færdiggør analysearbejdet om- kring vores huslejeberegningen senest på forårssamlingen 1997. Der skal vurderes forskellige uhensigtsmæssigheder, f.eks. begrundet i beregning af kapitalafkast, kvadratmeter-priser, byggeprisloft o.s.v. o.s.v. - Huslejeudligningen blev sidst foreta- get i 1984. Derfor er det på tide, at vi i 1997 tager politisk stilling til husleje- spørgsmålet. Huslej estigning, hvem skal betale Med hensyn til husleje: Hvis vi har to boligafdelinger. Lejerne i den ene passer ikke ordentlig på. Dørene til opvarmede opgange står altid åbne, toiletterne løber døgnet rundt, lejerne har åbne vinduer hele dagen, affaldet bliver smidt på trap- peopgangene, så viceværten må have mindst to medhjælpere til at rydde op? - Det medfører stigende driftsudgifter og dermed stigende husleje. 1 boligafdelingen ved siden af passer man på. Dørene til de opvarmede opgange bliver altid lukket. Ingen toiletter løber. Alle vandhaner, som løber, får nye pak- ninger, i lejlighederne luftes der ud ti mi- nutter hver dag, udvendig belysning sluk- kes hver aften ved midnat, affaldet bliver altid smidt i containeren. Alle passer på og tænker sig om, for at holde udgifterne ned. Huslejen falder. Mener du, at boligafdelingen med fal- dende husleje, skal støtte boligafdelingen med stigende husleje? - Og eller skal landsstyret gå ind og hjælpe boligafdelin- gen med stigende husleje, mens landssty- ret ikke skal hjælpe den anden? - Disse mange detaljerede spørgsmål har jeg svært ved at kommentere kort og enkeltvis. - Stort set er det i allerhøjeste grad også spørgsmål om oplysning og holdning hos de enkelte borgere. Jeg mener det er en politisk opgave at bevilge midler til bedre oplysningsvirk- somhed som f.eks. opdragelse, samfunds- sind og værdinormer såvel for børn som for voksne. Den konkrete opgave omkring spild, is- brug og hærværk af ressourcerne skal løf- tes i fælleskab og i samarbejde med INI, Kommunerne og Hjemmestyret. Landsstyret kan jo ikke hele tiden pun- ge ud med midler, fordi der foregår mis- røgt. Vi forventer derfor meget af vores udbyggede Informationsfadeling i Hjem- mestyret fra 1997. Hjemmestyret vil ikke betale en TV-antenne Hvis nu en boligafdeling gerne vil have en satellit-modtager og nedtage 24 TV-ka- naler til et fællesantenneanlæg. Det bety- der, at huslejen stiger med 200 kroner om måneden i alle lejlighederne. Vil landssty- ret betale den huslejestigning? - Generelt må jeg svare spørgsmålet med et nej, vi vil ikke betale huslejestig- ningen på de foreliggende grundlag. I øje- blikket er det ved at blive undersøgt, hvad der begrunder de ønsker om husle- jestigninger, som INI har fremført i dette efterår. - Er det dårlig vedligeholdelse, som ejerne af boligerne har ansvaret for? Er det hærværk fra lejernes side? Eller er det tiltag omkring »luksus-betonede« øn- sker fra lejernes side? Landsstyret respekterer beboerdemo- kratiet. Det er også vigtigt for landsstyret generelt at fastholde huslejeniveauet og ikke forskelsbehandle beboerne i de of- fentlig ejede udlejningsboliger. Fælleslokaler må beboerne selv betale I de nye bebyggelser har man ikke taget højde for fælleslokaler. Der skal bygges nogle fælleslokaler. Det betyder stigende huslejer. Vil landsstyret betale det? Her vil jeg starte med at stille nogle modsprøgsmål: Kan de eksisterende lokaler anvendes? Hvad er boligafdelingens ambitionsni- veau? Hvilken kreativitet har man i bo- ligafdelingen? Har man tomme kælderlo- kaler, der måske kan anvendes som fælle- slokale? Vi har udmærkede eksempler fra Paamiut, hvor tomme lokaler og til dels boliger inddrages. Det er klart at anlægsudgifterne til fæl- leslokaler må afholdes indenfor rammer- ne for boligbyggeri. Driftsudgifter afhol- des som udgangspunkt inden for rammer- ne af afdelingernes budget. Henlæggelser er afdelingernes penge For at boligafdelingerne på længere sigt skal holde ejendommene ved lige, er det nød vendigt at de hensætter et beløb. Som minimum er der afsat 21,50 kroner pr. kvadratmeter om året i husleje det vil dog variere fra boligafdeling til boligafdeling. Vil landsstyret sikre en forrentning af dis- se hensættelser? Vil landsstyret eventuelt bruge disse hensættelser til noget andet? Eller vil landsstyret låne pengene (mod rentebetaling) til andet formål? - Der skal siges helt klart, at hen- læggelser er afdelingernes penge. Lands- styret kan ikke bruge eller låne afdelin- gernes penge til andet formål! - En forretning til fordel for afdelinger- ne vil være naturligt på længere sigt og principperne herfor vil blive fastlagt af hjemmestyret. - Her skal man også huske på, at Hjemmestyrets kapitalafkast f.eks. i FL 97 er på ca. 22 mili. kr. og Hjemmestyret bruger omkring 200 miil. kr. til boligbyg- geri. Det er altså ikke henlæggelserne, der financierer byggeriet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.