Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 15
NAJUGAQARFIK 1996 BOUGAVISEN 1996 15 Hvem har ansvaret for de, der sættes på gaden Kommunerne har ansvaret, nar der ikke er andre muligheder Det mener landsstyremedlem Benedikte Thorsteinsson. Men kun i vintertide er kommunen forpligtet til atsørge for tag over hovedet, da det anses som nødvendigt for livets opretholdelse Når en familie sættes ud, og der ikke er an- dre muligheder for anden genhusning, er det et kommunalt ansvar. Kommunen må i vintertide sørge for tag over hovedet for personer, der ikke selv kan skaffe sig tag over hovedet, mener landsstyremedlem Benedikte Thorsteinsson (S). Redaktionen har spurgt hende, hvem der har ansvaret for de personer, som Bo- ligselskabet INI sætter på gaden, fordi de ikke vil betale husleje. Spørgsmålet er stillet, fordi det er et konkret problem. Lejere der ikke gider betale huslejen Boligselskabet INI genhuser folk, der mister deres bolig på grund af hus- lejerestance. Men hvis de fortsat ikke vil betale for genhusning og opmagasinering af møbler, ryger de på gaden, møblerne sælges, og INI beholder pengene til at dække udgifterne, dels forfalden leje i den oprindelige lejlighed til INI, dels leje af genhusning, dels flytning og opmagasine- ring af møblerne. Det hele har kostet pen- ge, fordi huslejen ikke er betalt. Så man ser altså ingen penge og man mister hele sit bohave, fordi man ikke har betalt sin husleje. Landsstyremedlem Benedikte Thorste- insson understreger, at der er tale om mennesker, som godt kan betale. Der er ikke tale om personer, der har været udsat for en social begivenhed som arbejdsløs- hed, langvarig sygdom, ulykke, dødsfald, skilsmisse eller lignende, hvilket kan være baggrunden for, at vedkommende ikke har været i stand til at betale sin hus- leje. I de situationer, vil det sociale system træde i funktion og hjælpe. Men det offentlige kan ikke hjælpe men- nesker, som kan betale, understreger landsstyremedlemmet. Hjælp til livets opretholdelse I landstingsforordning om hjælp fra det offentlige § 1, fremgår det, at det offentlige hjælper til livets opretholdelse. Og det er altså kun i den situation, hvor livets opret- holdelse er truet, at det offentlige kan gå ind og hjælpe. Benedikte Thorsteinsson påpeger altså, at det er en kommunal opgave, samt at der i disse tilfælde kan være tale om indkvar- tering på for eksempel nødherberg, såfremt kommunen skønner, at dette er tilstrækkeligt til at personen kan opret- holde livet. Børnenes tarv Er der børn i husstanden og kan disse ikke anbringes uden for hjemmet i famili- epleje eller på døgninstitution, vil kommu- nen ud fra børnenes tarv være forpligtet til at yde hjælp til familien ud fra landstings- forrodning om hjælp til børn og unge, da børnene i givet fald vil leve under util- fredsstillende vilkår. Er betingelserne for at anbringe børnene uden for hjemmet opfyldt, vil de voksne medlemmer af husstanden blive stillet som andre voksne, og vil derved kun skul- le tilbydes tag over hovedet i vintertiden, såfremt de ikke selv har mulighed for at skaffe sig det. Lejerne har pligt til at betale Generelt har lejere i følge deres lejekon- trakt pligt til at betale husleje. Det er en personlig pligt for den eller de personer, der indgår lejekontrakten og er en forud- sætning for at lejeren får rådighed over det lejede. Betales huslejen ikke i henhold til kontraktens bestemmelser, kan lejeren sættes ud af det lejede. Forpligtet til at forsørge sig selv og sin familie Enhver mand og kvinde er forpligtet over for det offentlige til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Kun i det tilfælde, hvor en person ikke er i stand til at skaffe sig eller sin familie det nødvendige til livets opretholdelse eller til kur og pleje under sygdom, træder det offentlige under visse betingelser til. Såfremt en person selv kan skaffe sig det nødvendige til livets oprethol- delse, herunder har, eller bør have midler til at betale husleje, kan det of- fentlige ikke overtage denne forplig- telse. Ansvaret for huslejebetalingen er i disse tilfælde pågældendes eget. Der findes således ikke en ret til ve- derlagsfrit at få stillet en bolig til rådighed. Social begivenhed Skyldes manglende huslejebetaling dårlig økonomi, uden dette begrundes i so- cial begivenhed, såsom arbejdsløshed eller sygdom, vil pågældende som udgangs- punkt ikke have krav på hjælp fra det of- fentlige, medmindre den pågældende og dennes eventuelle ægtefælle kan doku- mentere, at der ikke kan anvises arbejde i tilstrækkeligt omfang, og at pågældende ikke har rådighed over formue, der kan af- hjælpe trangssituationen. Skyldes den dårlige økonomi deri- mod en social begivenhed, der med- fører, at pågældende ikke kan skaffe sig til livet opretholdelse, vil pågæld- nede som udgangspunkt have krav på at få dækket sine huslejeudgift via reglerne om hjælp fra det offentlige, hvis ovennævnte betingelser opfyl- des. Udbetaler kommunen offentlig hjælp til dækning af husleje, og pengene bruges til noget andet, kan kommunen selv betale huslejen. Kun i ganske særlige tilfælde kan der ydes hjælp til betaling af restancer. Som eksempel kan nævnes, at en person har været berettiget til offentlig hjælp i en længere periode, hvor restancerne har ho- bet sig op. Mens dårlig økonomi som følge af selv undskyldelige forhold, såsom sorg på grund af dødsfald i familien eller lignende ikke vil blive betragtet som ganske særligt tilfælde. Husk boligsikring Efter reglerne om boligsikring har en le- jer ret til at få tilskud til huslejen, såfremt husstandens nettoregulerede indkomst fratrukket 4.000 kroner for hvert hjemme- boende barn under 18 år, ikke overstiger 128.000 kroner. Ved væsentlig og varig indkomstnedgang, kan der udbetales bo- ligsikring på baggrund af husstandens for- ventede årsindkomst. Sættes en husstand ud af en genhus- ningsbolig på baggrund af manglende huslejebetaling i denne bolig, og er der ikke børn i husstanden, vil kom- munen have pligt til at sørge for tag over hovedet på personer, der i vin- tertide ikke selv kan skaffe sig tag over hovedet, da det må anses som nødvendigt for livets opretholdelse i Grønland. Der kan i disse tilfælde være tale om indkvartering på for eksempel nødherberg, såfremt kommunen skønner, at dette er tilstrækkeligt for at personen kan opretholde livet. Sådan klager du Hvis du er utilfreds med Boligselskabet INI's afgørelser kan du klage Boligselskabet har foreløbig opbygget et administrativt klagesystem, hvor de lo- kale filialbestyrelser fungerer som første klageinstans, og Det centrale Klageud- valg som ankeinstans. Det centrale Kla- geudvalgs afgørelser kan indbringes for kredsretterne med mulighed for anke til Grønlands Landsret eller klagerne kan vælge at springe det administrative kla- gesystem over og gå direkte til kredsret- ten. Boligselskabet vil imidlertid gerne selv behandle klagerne inden de går vi- dere til retten. Det er i øvrigt sandsynligt, at boligsel- skabet bliver omfattet af ombudsman- den, så en utilfreds lejer kan gå til om- budsmanden i stedet for at gå til kreds- retten. Klagesystemets første instans, Filial- bestyrelserne, er ikke noget lovbefalet organ, men et af bestyrelsen for boligsel- skabet ønsket organ. Filialbestyrelserne skal dels behandle klager over boligsel- skabet, dels fungere som bindeled mel- lem de afdelingsbestyrelser, kommune og boligselskabets filialkontor for at sik- re koordinering og medansvarlighed for udviklingen i lokalområdet. Filialbesty- relserne består af fem medlemmer, hvor- af to udpeges af kommunalbestyrelsen, to vælges blandt afdelingsbestyrelsernes medlemmer og et medlem udpeges af Bo- ligselskabet INI. Det centrale Klageudvalg består for ti- den af tre medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af KANUKOKA, et af IPK og det sidste af boligselskabet. Det centrale Klageudvalg konstituere- de sig efter indstilling fra bestyrelsen fra boligselskabet med KANUKOKA’s re- præsentant som formand på møde den 17. august 1996, hvor udvalget behand- lede de første klager, der var indkom- met. Det centrale Klageudvalg afholder tre til fire ordinære møder om året i forbin- delse med boligselskabets ordinære be- styrelsesmøder, og udvalget vil orientere bestyrelsen om udvalgets arbejde. Klage til Filialbestyrelsen, sendes til: Filialbestyrelsen, Boligselskabet INI, c/o Filialkontoret, Postboks xx, 39xx Bynavn. Mens klage til Det centrale Klageudvalg sendes til: Det centrale Klageudvalg, A/S Boligselskabet INI, Postboks 1020, 3911 Sisimiut.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.