Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 13

NAJUGAQARFIK 1996
BOLIGAVISEN 1996 13
60 bygder med 3.366 boliger
Boligerne i bygderne er registreret. 773 skal saneres og der skal bygges 587 nye boliger
Boligselskabet INI har registreret samtli-
ge boliger i bygderne. Boligregistreringen
foreligger i form af en konklusionsrapport
fra august 1996, 17 delrapporter, en for
hver kommune, fra juli 1996 og endeligt
et ringbind om hver bygd med det udfyld-
te registreringsblad og billeddokumenta-
tion for hvert hus, løbende udarbejdet.
Registreringen viser, at landets 60 byg-
der har 3.153 boliger. Af disse er 13 del-
vist nedrevet, delvist nedbrændt, eller af
anden årsag ikke medtaget i opgørelsen.
Dertil kommer, at der i 1995-96 er bevil-
get 226 selvbyggerhuse, kommunale byg-
gesæt og bygdeboliger, der er under op-
førelse. Det betyder, at boligbestanden af
eksisterende boliger og bevilgede boliger
under opførelse ved udgangen af 1996
kan opgøres til 3.366 boliger.
Registreringen viser følgende fordeling
af boliger:
928 boliger har en god standard.
1.057 boliger skal partielt renoveres.
608 boliger skal gennemgribende reno-
veres og evt. moderniseres.
773 boliger er indstillet til sanering.
Og at der er behov for 587 nye boliger.
Boliger med god standard
Registreringen viser, at 928 boliger ikke
har aktuelt behov for særlig istandsættel-
se. Det er karakteristisk at denne gruppe
af boliger består af nyere huse. Dog ind-
går også ældre huse, hvor ejerne har sør-
get for at foretage vedligeholdelse retti-
digt, så der ikke er sket nedbrydning eller
forfald af huset.
Det er nødvendigt, at husene vedlige-
holdes fremover, så man kan undgår re-
novering af husene på et senere tids-
punkt. Det er utvivlsomt at vedligeholdel-
se i rette tid er billigere end at afvente re-
novering på et senere tidspunkt. Samti-
dig giver det komfortmæssigt og æstetisk
et bedre bomiljø at foretage løbende vedli-
geholdelse.
Boliger der kræver delvis
renovering
Registreringen viser, at 1.057 boliger
kræver partiel renovering. De samlede
udgifter er beregnet til 60 millioner kro-
ner. Ved partiel renovering forstås at en
eller flere bygningsdele skal istandsættes
for at komme op på en standard, der sva-
rer til standen af husets øvrige bygnings-
dele. Typisk er der tale om udskiftning af
vinduer, yderdøre, skorstenspiber, varme-
anlæg, tagbelægning, køkken, istandsæt-
telse af WC-rum, renovering af gulve, el-
ler tilsvarende.
Hvis disse bygningsdele renoveres vil
huset typisk blive bragt op i gruppen,
hvor boligen fremover »kun« kræver ved-
ligeholdelse. Hivs de ikke renoveres, er
det sandsynligt, at boligen ender i grup-
pen over boliger, som kræver gennemgri-
bende renovering eller i værste fald bliver
saneringsmodne.
Boliger der kræver
gennemgribende renovering
Registreringen viser, at 608 boliger
kræver gennemgribende renovering. De
samlede udgifter er beregnet til 108 milli-
oner kroner.
Når et hus bedømmes til gennemgri-
bende renovering, er det typisk, at et
større antale bygningsdele har et renove-
ringsbehov, end når huset er bedømt til
partiel renovering. Desuden er det ofte
hensigtsmæssigt at foretage efterisole-
ring af huset i forbindelse med gennem-
førelsen af den gennemgribende renove-
ring, hvis behovet for renoveringen ikke
er en direkte følge af misligeholdelse.
Bedømmelsen forudsætter, at bygnin-
gens vitale konstruktioner er i orden så-
som ydervægskonstruktion, etageadskil-
lelse, skillevægge og tagkonstruktion.
Der er ikke i forbindelse med beregnin-
gen af udgifterne regnet med en egentlig
modernisering af boligerne såsom cen-
tralvarmeanlæg og tilsvarende.
Hvis husene i denne gruppe ikke bliver
renoveret gennemgribende i de nærme-
ste år, må det forudses, at en del af huse-
ne overgår til gruppen, hvor det vil være
nærliggende at sanere huset.
Boliger bedømt til sanering
Registreringen viser, at 773 boliger er be-
dømt til sanering. Udgifterne er beregnet
til 16 millioner kroner. Der er skønnet en
saneringsudgift på 20.000 kroner for
hvert hus. Det kan ikke anbefales at fore-
tage renovering af huse, der er bedømt til
sanering, idet udgifterne bliver alt for sto-
re i forhold til resultatet, der opnås. Ofte
har husene skader på den vitale kon-
struktion. Desuden er en stor del af huse-
ne små, og under de standardkrav, der
fremover bør stilles til boliger.
Det oplyses, at der i de ca. 250 sane-
ringsmodne boligstøttehuse indestår en
restgæld på omkring 12 millioner kroner.
Desuden er der i de samme huse en re-
stance på terminsbetaling med knapt tre
millioner kroner.
Husene i gruppen er ofte gamle, og er
dermed beliggende centralt i bygderne.
Det betyder, at når disse huse saneres,
frigøres der byggefelter, der udmiddelbart
kan bebygges med nye boliger.
Det må frarådes, at antage at husene i
saneringsgruppen kan overdrages til pri-
vate med henblik på, at de selv istand-
sætter dem. Husenes tilstand som grund-
lag for en selvudført renovering er for
dårlig. Husene er generelt små og det vil
være dyrt for den enkelte at købe materi-
aler, så resultatet vil sjældent stå mål
med indsatsen og omkostningerne.
De 773 huse er fordelt således: Kommu-
nerne ejer 121, private 350, 252 er bolig-
støttehuse, 14 ejes af Hjemmestyret og 27
har andre ejerforhold.
Det er sædvanligvis hensigtsmæssigt,
at der i forbindelse med, at der pågår byg-
ningsarbejder på de enkelte huse, samti-
dig foretages modernisering, der i op-
gørelsen skønnes til 50 mili. kr.
528 millioner til bygdeboliger
I henhold til registreringen mangler der
587 boliger i bygderne, efter at sanerings-
modne ejendomme er saneret. Disse er
skønnet til at koste 294 millioner kroner,
når der regnes med en kombination af
selvbyggerhuse og håndværkeropførte
huse. Der kan opstilles andre forudsæt-
ninger for beregninger, der vil vise et an-
det tal for boligmanglen. Det anførte tal
er derfor behæftet med stor usikkerhed.
Udgifterne til renovering, modernise-
ring og sanering er i registreringen sam-
let opgjort til 234 millioner kroner.
Det vil sige en samlet udgift på 528 mil-
lioner kroner med den usikkerhed, der
ligger i den opgjorte boligmangel.
I den kommende tid skal datamateria-
let bearbejdes i samråd med Grønlands
Statistik med henblik på, at der i foråret
1997 foreligger et gennemarbejdet mate-
riale, som kan udgøre beslutningsgrund-
laget for det fremtidige boligbehov og ny-
byggeri i bygderne.
Afdelingsbestyrelsernes
rettigheder og pligter
Beboerdemokratiet er et nyt begreb,
der blev indført i forbindelse med
den nye landstingsforordning om leje
af boliger. De offentligt ejede udlej-
ningsboliger opdeles i sammenhæn-
gende og overskuelige afdelinger
selvstændig økonomi. Hver boligaf-
deling vælger en afdelingsbestyrelse
blandt afdelingens beboere til at va-
retage beboernes og afdelingens in-
teresser i forhold til udlejer og den
øvrige omverden. Først og fremmest
har afdelingsbestyrelsen til opgave
at sørge for, at boligafdelingen funge-
rer i sin helhed.
Afdelingsbestyrelsen er beboerdemo-
kratiets grundelement og beboernes til-
lidsrepræsentanter i forhold til omverde-
nen. Endvidere er afdelingsbestyrelsen
bindeleddet mellem udlejer og beboerne
eller lejerne.
Demokratiet i afdelingen udgøres af
afdelingsbestyrelsen og afdelingsmøder
(beboermødet). Der skal afholdes mindst
et årligt afdelingsmøde, og det er afde-
lingsbestyrelsen, der er ansvarlig for af-
delingsmødernes indkaldelse og tilrette-
læggelse. Alle boligtagere, lejere, i afde-
lingen og disses ægtefæller og samlevere
har adgang til afdelingsmøderne.
Som nævnt repræsenterer afdelingsbe-
styrelserne lejerne overfor udlejer.
Derudover har afdelingsbestyrelsen til
opgave at medvirke i alle spørgsmål af
betydning for beboerne, herunder for ek-
sempel at føre tilsyn med afdelingens
vedligeholdelsestilstand og pasning, at
godkende afdelingens driftsbudget, om
der skal udføres rimelige forbedrings- og
moderniseringsarbejder, drift og brug af
fælleslokaler, etablering af fritidsaktivi-
teter og lignende og påse, at der er god ro
og orden i afdelingen.
Bestyrelsens væsentligste opgave er at
drive boligafdelingen økonomisk forsvar-
lig og finde mulige besparelser på drif-
ten. Men bestyrelsen kan også gennem-
føre forbedringer, hvis beboerne vil have
det. For eksempel at investere i et fælles
antennesystem med satellit-modtager.
Det betyder selvfølgelig huslejeforhøjel-
se, hvis man ikke finder besparelser an-
dre steder, men vil være en spændende
opgave for hvilken som helst boligafde-
ling.
I dag er der 70 boligafdelinger for fler-
familiehuse på hele kysten, hvoraf der er
etableret bestyrelser i 61 afdelinger, i
Nuuk er der etableret 15 bestyrelser ud
af 23 mulige, og i Ammassalik har der
endnu ikke været valg til bestyrelsen i
byens eneste afdeling.
Boligselskabet INI er tilfreds med, at
der på så kort tid er etableret så mange
bestyrelser. Afdelingsbestyrelserne bes-
tår normalt af enten tre eller fem med-
lemmer med et par suppleanter.
I opstarten vil der altid dukke en ræk-
ke problemer op for afdelingsbestyrelser-
ne, og ikke alle bestyrelser fungerer lige
godt.
I den forbindelse har Boligselskabet
INI udarbejdet undervisningsmateriale,
som tilbydes nye afdelingsbestyrelses-
medlemmer, suppleanter og andre inter-
esserede. På dette kursus indføres besty-
relsesmedlemmerne i hvordan arbejdet i
afdelingsbestyrelserne kan organiseres.
Derudover er der udarbejdet undervis-
ningsmateriale i budgetarbejde. Dette
kursus er et »nøglekursus« for bestyrel-
sesmedlemmerne, da det er på dette kur-
sus budgetlægningen foretages. Kurset
afholdes hvert år inden den 1. oktober af
hensyn til varslingen af eventuel husle-
jeforhøjelse.
Afdelingsbestyrelsernes
opgaver er:
at føre tilsyn med afdelingens vedlige-
holdelsestilstand og pasning,
at godkende afdelingens driftsbudget,
afgøre om der skal udføres rimelige
forbedrings- og moderniseringsarbej-
der.
at styre driften og brugen af fællesloka-
ler.
at etablere fritidsaktiviteter og lignende,
at påse, at der er god ro og orden i afde-
lingen.
at afholde mindst et årligt afdelingsmø-
de.
at have ansvaret for afdelingsbestyrel-
sens drift og økonomi.