Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 20

20 BOLIGAVISEN 1996
NAJUGAQARFIK 1996
Brug viceværten
Mange småreparationer kan klares i boligafdelingen
“*ini
Viceværti atorluaruk
Iluarsaatassaaluppassuit najugaqarfimmi suliarineqarsinnaapput
Boligafdelingen betaler udgifterne
til viceværten og hans assistenter,
de kaldes også servicemedarbejdere
eller ejendomsfunktionærer. Udgif-
terne betales over huslejen. Vice-
værten kan da også klare en del af
de mange daglige småreparationer,
som kommer på en ejendom og i bo-
ligerne.
Viceværten har en række faste opga-
ver som rengøring, snerydning og reno-
vation, når beboerne har efterladt affald
på trappeopgange, eller når løsgående
hunde har spredt affaldsposernes ind-
hold i boligområdet. De fører desuden
tilsyn med fællesvaskerier og åbner og
lukker disse. Endvidere skal de rengøre
trappeopgange og pulterrumsarealer
med videre.
Men Boligselskabet INI stiler mod, at
servicemedarbejderne deltager mere ak-
tivt i vedligeholdelsen af ejendommene,
og at de kan servicere beboerne. Derfor
arrangerer boligselskabet kurser for vi-
ceværterne i det nye år.
Det er oplagt, at viceværten reparerer
utætte vandhaner og cisterner, renser
gulvafløb og faldstammer, sætter nye
vinduer i, justerer vinduer, døre og
skabslåger, der hænger. Det vil også
være en fordel, at viceværten har reser-
vedele liggende til det inventar, der er i
boligafdelingen. For eksempel skabs-
låger og hængsler. Tætningslister til de
vinduer, der er i boligafdelingen, skal
viceværten også kunne skifte. Vicevær-
ten kan også hjælpe ældre beboere med
at holde øje med radiatorer og så videre.
Viceværten bør også holde øje med, at
tørresnore og børnenes legeredskaber i
boligområdet er i orden. De skal også
holde øje med, om pærer på fællesarea-
ler skal skiftes, eller om en sikring skal
skiftes.
Der er mange småreparationer, som
viceværten kan klare, og som vil være
med til at billiggøre driften. Et løbende
toilet kan være meget dyrt.
Viceværten kan også holde øje med, at
døre og vinduer til opvarmede trappeop-
gange holdes lukkede.
Viceværteqamermut taassumalu iki-
ortaanut aningaasartuutit najugaqar-
fiup akilertarpai. Aningaasartuutit
ineqamermut akiliutit aqqutigalugit
akilemeqartarput. Viceværtillumi
aamma illorsualiami najukkanilu ul-
luinnarni iluarsaatassaalersartut
mikisut suliarisinnaasarpaat.
Viceværtit arlalinnik aalajangersima-
sunik suliassaqarput, soorlu eqqiaaneq,
aputaajaaneq najugaqartullu majuartar-
feqarfinnut qimaannagaannik eqqaaneq
igitassanillu qimmit pituttaanngitsut
saggajaagaannik saliineq. Aammalu a-
taatsimoorullugit errorsisarfiit nakkuti-
gisarpaat ammartarlugit matusarlugillu.
Aammalumi majuartarfeqarfiit, inissii-
sarfiit assigisaallu eqqiluitsuutitassa-
raat.
Inissiaatileqatigiiffik INI-p siunerta-
raa, viceværtit ikiortaasalu illuutinik
aserfallajaallisaaqataasalemissaat na-
jugaqartunillu sullissisalernissaat. Taa-
maattumik illuutileqatigiiffiup sulisut ta-
makku ukiortaamiit pikkorissartittalis-
savai.
Viceværtit erngit kuuffhsa matusaa-
taat perusuersartarfiillu ussiillinikut ilu-
arsaassinnaasariaqarpaat, erngit kuuffii
milikarsimasut salissinnaasariaqarpaat,
nutaanik igalassiisinnaasariaqarput, iga-
laat, matut ilisiviillu matuisa qiversarfii
iluarsisinnaasariaqarpaat. Viceværtillu
najugaqarfimmi atortut kingoraartis-
saannik pissamaateqartariaqarput. Soor-
lu ilisiviit matussaannik qiversarfinnillu.
Igalaat ussissaataasa taarsertarnissaat
aamma viceværtit isumagisinnaasaria-
qarpaat. Viceværtillu aamma najugaqar-
tut kiassaatinik assigisaannillu misis-
suissussinnaasariaqarpaat.
Viceværtip aamma najugaqarfimmi
inioqqatit meeqqallu pinnguartarfii nak-
kutigisariaqarpai. Ataatsimoorullugillu
atortuutit nakkutigissavaat soorlu sikrin-
git aserorsimasut nutaanik taarsertarlu-
git.
Iluarsaatassaaluppassuit viceværtinit
suliarineqarsinnaapput, najugaqarfiup
ingerlanneqarneranut akikillisaataasu-
mik. Tassami perusuersartarfiilluunniit
erngi kuuinnartut akitsorsaataasaqim-
mata.
Viceværtit aamma majuartarfeqarfiit
kiassagaasut matuisa igalaavisalu ma-
toqqanissaat isumagisassavaat.
Ineqamermut akiliutit appasinnerusut:
Ingerlatsinikkut
sipaarutaasinnaasut
Inimik attartortoq najugaqarfillu inimik attartornermut
akiliutinut sunniuteqarsinnaapput
Kikkut tamarmik inimik attartorner-
mut akiliutit appasissuunissaat soqu-
tigisaraat. Inimik attartornermut
akiliutit appasissuunissaat politikik-
kut anguniameqarsinnaavoq, najuk-
kamilu politikikkut qinikkat taama-
tut anguniagaqarnissamut sunniivi-
gineqarsinnaassapput. Kisiannili
aamma nammineerluni qanoq iliuu-
seqartoqarsinnaavoq. Tassami inimik
attartugaqartut tamarmik inimik at-
tartomermut akiliutit ilorraap tu-
ngaanut sunniuteqarfigisinnaavaat.
Iluaqutaasussallu tassaapput eqqar-
sarluarneq silatusaamerlu.
Aasianni pisimasoq assersuutigisigu.
Inimi attartortakkami perusuersartarfik
kuuginnartoq INI-mut ukiumut akiliu-
tit 42.623,79 ilanngaatigalugit kvartalik-
kaartumik akiliutit pingasut katilugit
1.150,00 kroniusut. Akiligassat:
41.473,79 kroner.
Imaappoq attartortup imeq kuutseru-
saaginnarpaa akiligassat 1.500 kronit
akilernagit, taamalu ukiumut imermut
akiligassat 43.000 kroningajanngorput.
Akiligassat taakku najugaqartut tamar-
mik akilertussaavaat, najugaqarfiup i-
ngerlanneranut aningaasartuutit akiler-
tussaagamikkit. Ilimanarluinnarpoq pe-
rusuersartarfiup taassumap erngata kuu-
innarnera najugaqarfimmi ineqamermut
akiliutit qaffassutigisimassagaat. Ineqar-
nermut akiliutit qaffaataat taanna naa-
lakkersuisut akilemiarpaat. Tassuunalu
takuneqarsinnaavoq aningaasartuut eq-
qarsarluannginnermik peqquteqartoq
naalakkersuisut akilissagaat.
Najugaqartup eqqarsarluannginnermi-
nut imeq døgnimut 9 kubikmeteri qaam-
mammut 270 kubikmeterimut naaper-
tuuttoq kuutsiinnartarpaa, taannalu
qaammammut ingerlatsinermut aningaa-
sartuutinut 4.500 kroninut naapertuup-
poq. Najugartoq inip attartorneranut
qaammammut 1.421,00 kroninik akilii-
sarpoq.
Assigiinngitsorpassuartigulli attartor-
tut namminneq ineqamermut akiliutinik
apparsaaqataasinnaapput.
Tassani pingaarnerupput imeqamik-
kut, kiassarnikkut innaallagiaqarnikkul-
lu nukissamik atuineq. Sila 20 gradinik
issitsillugu ulloq naallugu sulinemp na-
laani igalaanik ammatitsiinnartarneq.
Tamanna akisuupilorujussuuvoq. Illua-
tungaatigulli aamma igalaanik amma-
titsinikkut silaannaq isugutasoq anisin-
neqartarpoq. Imaappoq pitsaasumik oqi-
maaqatigiissaarisoqartariaqarpoq. Taa-
maattumik inissiami silaannaq nutarter-
neqarsinnaaqqullugu ammarneqarsin-
naasunik silaannarissarfeqartariaqar-
poq.
Errortanik illup iluanut manisissa-
gaanni silaannarissarfeqamissaq isuma-
gisariaqarpoq, atisat paneriartornerini
silaannaq isugutsertarmat, silaannarlu
isugutasoq kiassaruminaatsuummat si-
laannaq isugutasoq anisinneqartariaqar-
poq, imaanngilarli ulloq naallugu igalaat
ammatiinnarneqartassasut.
Inissiaannaanngitsunili kiassameq eq-
qarsaatigisariaqarpoq. Inini ataatsimoo-
mssani aamma taamaappoq. Silammut
matut ammatiinnarneqartariaqanngillat.
Majuartarfefqarfiit matui matuneqartan-
ngippata kiassarniarnerat akisuupiloru-
jussuanngortarpoq. Ilaatigut Radiofjeldi-
mi Nuummiittumi majuartarfeqarfiit
kiassaatillit matuisa aasami ukiumilu
ammatiinnarneqartamerat takornar-
taanngeqaaq.
Innaallagissamik atuineq aamma eq-
qarsarluarnikkut sipaarfigineqarsinnaa-
voq. Ini sunaluunniit qimalerukku qulleq
qamiguk.
Najugaqarfiit silataanni qullii unnuam-
iluunniit ikumaannartassanersut aamma
eqqarsaatigineqarsinnaavoq. Imaluunniit
silami qulliit ataatsimoomssat unnuap
qeqqanut qamittartunngorlugit pisaria-
qartitsinikkut ikittaganngorlugit isuma-
mineersumillu qamittartunngorlugit. Qu-
larnanngitsumik tamanna najugaqartu-
nut sipaarutaasinnaavoq, ineqamermut
akiliutinut apparsaataasumik.
Najugarisap silataata iluatalu paaril-
luarnera aamma sipaarfigineqarsinnaa-
voq. Igitassat majuartarfeqarfinnut iliin-
narnagit eqqaaveqarfiliaattarlugit. Eq-
qaaveqarfimmut matu matullugu qimmit
igitanik saggajaarisinnaajunnaarlugit.
Taamaaliornikkut najugaqarfiup vice-
værtimut saliisussamut akiliisamissa pi-
sariaarutissaaq.
Indvendig vedligeholdelse
Gør det selv
Lejeren har ansvaret for sin bolig
Reglerne om lejers indvendige vedlige-
holdelse er forskellige alt efter om man
er flyttet ind før den 1. januar 1995 eller
er flyttet ind den 1. januar 1995 eller se-
nere.
Ældre lejemål
For lejere, der er flyttet ind før den 1. ja-
nuar 1995, er hovedprincippet, at udleje-
ren (det vil sige Boligselskabet INI) har
såvel den indvendige som udvendige
vedligeholdelse, men at denne vedlige-
holdelsespligt er afhængig af de til rådig-
hed værende midler.
Da denne vedligeholdelsespligt ikke
levner mulighed for at få foretaget ind-
vendig vedligeholdelse i det omfang, som
mange lejere kunne ønske sig, er der ind-
ført det tilbud til lejerne om, at de kan få
udleveret materialer til selv at foretage
indvendig vedligeholdelse, det vil sige
hvidtning eller maling af lofter, maling
eller tapetsering af vægge og lakering af
gulve. Der ydes ikke betaling for arbej-
dets udførelse.
Det forudsættes, at arbejdet udføres
håndværksmæssigt forsvarligt og skal
være udført meget hurtigt efter, materia-
lerne er blevet udleveret.
Der er dog nogle betingelser knyttet til
dette tilbud, og det er, at der skal være
gået mindst fire år siden sidste totale
malervedligeholdelse af boligen, samt at
lejeren ikke er i restance med betaling af
husleje og akonto varme.
Nyere lejemål
For lejere, der er indflyttet den 1. januar
1995 eller senere, er princippet det, at le-
jeren har den indvendige vedligeholdel-
sespligt i lejeperioden. Det vil sige hvidt-
ning eller maling af lofter, maling eller
tapetsering af vægge og lakering af gul-
ve.
Ved fraflytning skal lejeren aflevere
boligen i samme stand, som den var i ved
indflytning. Det vil sige, at lejer i hele le-
jeperioden for egen regning skal sørge
for at holde lofter, vægge og gulve i en så
god vedligeholdelsesstand, at den nor-
mal-istandsættelse, der skal foretages
ved fraflytning for lejers regning, bliver
meget lille og i nogle tilfælde slet ikke er
nødvendig, fordi lejeren selv foretager
det nødvendige inden fraflytningen.
Ud over bestemmelserne om alminde-
lig vedligeholdelse er der nye regler for
de lejere, som er flyttet ind efter den 14.
november 1995. De har nemlig ret til at
udføre rimelige og hensigtsmæssige for-
bedringsarbejder med videre i boligen og
ved fraflytning få godtgørelse for de af-
holdte udgifter efter nærmere regler.
Disse regler er endnu ikke endeligt fast-
lagt.
Det er dog vigtigt, at lejeren får god-
kendt forbedringerne i filialkontoret, før
de udføres.
(For lejemål før 1. januar 1995 gælder
bekendtgørelse nr. 34 af21.12.1989, der
er hjemlet i § 5 i lejeforordningen af
20.6.1989.
For lejemål efter den 31. december
1994 gælder bestemmelserne i § 14 stk. 3
og 4 samt § 34 i lejeforordning af
13.6.1994).