Atuagagdliutit - 10.12.1996, Blaðsíða 15

NAJUGAQARFIK 1996
BOUGAVISEN 1996 15

Hvem har ansvaret for de, der sættes på gaden
Kommunerne har ansvaret, nar
der ikke er andre muligheder
Det mener landsstyremedlem Benedikte Thorsteinsson. Men kun i vintertide er kommunen forpligtet til atsørge
for tag over hovedet, da det anses som nødvendigt for livets opretholdelse
Når en familie sættes ud, og der ikke er an-
dre muligheder for anden genhusning, er
det et kommunalt ansvar. Kommunen må
i vintertide sørge for tag over hovedet for
personer, der ikke selv kan skaffe sig tag
over hovedet, mener landsstyremedlem
Benedikte Thorsteinsson (S).
Redaktionen har spurgt hende, hvem
der har ansvaret for de personer, som Bo-
ligselskabet INI sætter på gaden, fordi de
ikke vil betale husleje.
Spørgsmålet er stillet, fordi det er et
konkret problem.
Lejere der ikke gider betale
huslejen
Boligselskabet INI genhuser folk, der
mister deres bolig på grund af hus-
lejerestance. Men hvis de fortsat ikke vil
betale for genhusning og opmagasinering
af møbler, ryger de på gaden, møblerne
sælges, og INI beholder pengene til at
dække udgifterne, dels forfalden leje i den
oprindelige lejlighed til INI, dels leje af
genhusning, dels flytning og opmagasine-
ring af møblerne. Det hele har kostet pen-
ge, fordi huslejen ikke er betalt.
Så man ser altså ingen penge og man
mister hele sit bohave, fordi man ikke har
betalt sin husleje.
Landsstyremedlem Benedikte Thorste-
insson understreger, at der er tale om
mennesker, som godt kan betale. Der er
ikke tale om personer, der har været udsat
for en social begivenhed som arbejdsløs-
hed, langvarig sygdom, ulykke, dødsfald,
skilsmisse eller lignende, hvilket kan
være baggrunden for, at vedkommende
ikke har været i stand til at betale sin hus-
leje. I de situationer, vil det sociale system
træde i funktion og hjælpe.
Men det offentlige kan ikke hjælpe men-
nesker, som kan betale, understreger
landsstyremedlemmet.
Hjælp til livets opretholdelse
I landstingsforordning om hjælp fra det
offentlige § 1, fremgår det, at det offentlige
hjælper til livets opretholdelse. Og det er
altså kun i den situation, hvor livets opret-
holdelse er truet, at det offentlige kan gå
ind og hjælpe.
Benedikte Thorsteinsson påpeger altså,
at det er en kommunal opgave, samt at der
i disse tilfælde kan være tale om indkvar-
tering på for eksempel nødherberg,
såfremt kommunen skønner, at dette er
tilstrækkeligt til at personen kan opret-
holde livet.
Børnenes tarv
Er der børn i husstanden og kan disse
ikke anbringes uden for hjemmet i famili-
epleje eller på døgninstitution, vil kommu-
nen ud fra børnenes tarv være forpligtet til
at yde hjælp til familien ud fra landstings-
forrodning om hjælp til børn og unge, da
børnene i givet fald vil leve under util-
fredsstillende vilkår.
Er betingelserne for at anbringe børnene
uden for hjemmet opfyldt, vil de voksne
medlemmer af husstanden blive stillet
som andre voksne, og vil derved kun skul-
le tilbydes tag over hovedet i vintertiden,
såfremt de ikke selv har mulighed for at
skaffe sig det.
Lejerne har pligt til at betale
Generelt har lejere i følge deres lejekon-
trakt pligt til at betale husleje. Det er en
personlig pligt for den eller de personer,
der indgår lejekontrakten og er en forud-
sætning for at lejeren får rådighed over det
lejede. Betales huslejen ikke i henhold til
kontraktens bestemmelser, kan lejeren
sættes ud af det lejede.
Forpligtet til at forsørge sig
selv og sin familie
Enhver mand og kvinde er forpligtet
over for det offentlige til at forsørge sig
selv, sin ægtefælle og sine børn under 18
år. Kun i det tilfælde, hvor en person ikke
er i stand til at skaffe sig eller sin familie
det nødvendige til livets opretholdelse eller
til kur og pleje under sygdom, træder det
offentlige under visse betingelser til.
Såfremt en person selv kan skaffe
sig det nødvendige til livets oprethol-
delse, herunder har, eller bør have
midler til at betale husleje, kan det of-
fentlige ikke overtage denne forplig-
telse. Ansvaret for huslejebetalingen
er i disse tilfælde pågældendes eget.
Der findes således ikke en ret til ve-
derlagsfrit at få stillet en bolig til
rådighed.
Social begivenhed
Skyldes manglende huslejebetaling
dårlig økonomi, uden dette begrundes i so-
cial begivenhed, såsom arbejdsløshed eller
sygdom, vil pågældende som udgangs-
punkt ikke have krav på hjælp fra det of-
fentlige, medmindre den pågældende og
dennes eventuelle ægtefælle kan doku-
mentere, at der ikke kan anvises arbejde i
tilstrækkeligt omfang, og at pågældende
ikke har rådighed over formue, der kan af-
hjælpe trangssituationen.
Skyldes den dårlige økonomi deri-
mod en social begivenhed, der med-
fører, at pågældende ikke kan skaffe
sig til livet opretholdelse, vil pågæld-
nede som udgangspunkt have krav på
at få dækket sine huslejeudgift via
reglerne om hjælp fra det offentlige,
hvis ovennævnte betingelser opfyl-
des.
Udbetaler kommunen offentlig hjælp til
dækning af husleje, og pengene bruges til
noget andet, kan kommunen selv betale
huslejen. Kun i ganske særlige tilfælde
kan der ydes hjælp til betaling af restancer.
Som eksempel kan nævnes, at en person
har været berettiget til offentlig hjælp i en
længere periode, hvor restancerne har ho-
bet sig op.
Mens dårlig økonomi som følge af selv
undskyldelige forhold, såsom sorg på
grund af dødsfald i familien eller lignende
ikke vil blive betragtet som ganske særligt
tilfælde.
Husk boligsikring
Efter reglerne om boligsikring har en le-
jer ret til at få tilskud til huslejen, såfremt
husstandens nettoregulerede indkomst
fratrukket 4.000 kroner for hvert hjemme-
boende barn under 18 år, ikke overstiger
128.000 kroner. Ved væsentlig og varig
indkomstnedgang, kan der udbetales bo-
ligsikring på baggrund af husstandens for-
ventede årsindkomst.
Sættes en husstand ud af en genhus-
ningsbolig på baggrund af manglende
huslejebetaling i denne bolig, og er
der ikke børn i husstanden, vil kom-
munen have pligt til at sørge for tag
over hovedet på personer, der i vin-
tertide ikke selv kan skaffe sig tag
over hovedet, da det må anses som
nødvendigt for livets opretholdelse i
Grønland.
Der kan i disse tilfælde være tale om
indkvartering på for eksempel
nødherberg, såfremt kommunen
skønner, at dette er tilstrækkeligt for
at personen kan opretholde livet.
Sådan klager du
Hvis du er utilfreds med Boligselskabet INI's afgørelser kan du klage
Boligselskabet har foreløbig opbygget et
administrativt klagesystem, hvor de lo-
kale filialbestyrelser fungerer som første
klageinstans, og Det centrale Klageud-
valg som ankeinstans. Det centrale Kla-
geudvalgs afgørelser kan indbringes for
kredsretterne med mulighed for anke til
Grønlands Landsret eller klagerne kan
vælge at springe det administrative kla-
gesystem over og gå direkte til kredsret-
ten. Boligselskabet vil imidlertid gerne
selv behandle klagerne inden de går vi-
dere til retten.
Det er i øvrigt sandsynligt, at boligsel-
skabet bliver omfattet af ombudsman-
den, så en utilfreds lejer kan gå til om-
budsmanden i stedet for at gå til kreds-
retten.
Klagesystemets første instans, Filial-
bestyrelserne, er ikke noget lovbefalet
organ, men et af bestyrelsen for boligsel-
skabet ønsket organ. Filialbestyrelserne
skal dels behandle klager over boligsel-
skabet, dels fungere som bindeled mel-
lem de afdelingsbestyrelser, kommune
og boligselskabets filialkontor for at sik-
re koordinering og medansvarlighed for
udviklingen i lokalområdet. Filialbesty-
relserne består af fem medlemmer, hvor-
af to udpeges af kommunalbestyrelsen,
to vælges blandt afdelingsbestyrelsernes
medlemmer og et medlem udpeges af Bo-
ligselskabet INI.
Det centrale Klageudvalg består for ti-
den af tre medlemmer, hvoraf et medlem
udpeges af KANUKOKA, et af IPK og
det sidste af boligselskabet.
Det centrale Klageudvalg konstituere-
de sig efter indstilling fra bestyrelsen fra
boligselskabet med KANUKOKA’s re-
præsentant som formand på møde den
17. august 1996, hvor udvalget behand-
lede de første klager, der var indkom-
met.
Det centrale Klageudvalg afholder tre
til fire ordinære møder om året i forbin-
delse med boligselskabets ordinære be-
styrelsesmøder, og udvalget vil orientere
bestyrelsen om udvalgets arbejde.
Klage til Filialbestyrelsen, sendes til:
Filialbestyrelsen,
Boligselskabet INI,
c/o Filialkontoret,
Postboks xx,
39xx Bynavn.
Mens klage til Det centrale Klageudvalg
sendes til:
Det centrale Klageudvalg,
A/S Boligselskabet INI,
Postboks 1020,
3911 Sisimiut.