Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.01.1997, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 07.01.1997, Blaðsíða 4
4 Nr. 1-1997 GRØNLANDSPOSTEN Inuuneq TV-tut iluarisamik allanngorartitassaanngilaq Dronning Margrethe-p persuttaasarneq sakkortusiartuinnartoq uparuarpaa Dronning Margrethe-p ukioq manna ukiortaami oqaaseqaa- taa tamatsinnut qamannga pi- . sumik kusanartumillu inuullu- aqqusineruvoq, inuiaqatigiillu inuuneranni ajunngitsuni ajor- tunilu malinnaalluamermigut ataqqinartorsuup aallaavigai juullip qaammataani naatsor- suutigisat. Ammartakkani juulliaqqap tungaanut ullut ta- maasa suut isertugaataappat? Meeqqat utaqqisinnaanngi- ngajapput. Dronning Margrethe na- ngippoq: - Ammartakkanili amma- gassaq ataaseq ilanngunne- qanngisaannarpoq, inersima- sunut piaarpallaamik takkut- tartoq. Tassaavoq aqagumut matu. Tassani 1997 allassima- voq. Taanna ammarutsigu ukiumut nutaamut isissaagut. Uteriarfissaqanngilaq. Tassa- ni allanik qinigassaqanngila- gut. Soorlu piffissaq sukkasoo- rujussuarmik ingerlasoq, ullu- mikkutut attaveqaatini angal- lannermilu tupinnaannartunik periarfissaqartitsilluni ingerla- soq. Tamatta sumunngasin- naavugut. Paasissutisseeriaa- seq takkutilerpoq, oqartoqar- tarput, initsinnullu toqqaan- nartumik takkuttarpoq. TV-p saavanut ingilluta ullormut neqeroorutissarpassuit, takor- loomeqarsinnaasullu suugalu- illuunniit nikeqattaartillugit. Suut qinerusukkaanni. TV-kkuinnarli qinigassaqan- ngilagut. Inuusuttuaranngor- nitsinnilli aalajangertariaqar- pugut, inuunitsinni allallu i- nuuneranni aalajangiisussat. Tamatumanilu periarfissaqar- passuarqarpoq qangamut na- leqqiullugu amerlanemik, ta- mannalu artomartutut misi- gineqarsinnaavoq. Periarfis- saasinnaavorli nammineq i- nuunitsinnik ilusiliisinnaasoq inuunitsinnillu pilersitsisin- naasoq. Annertuumik kiffaanngis- susiliisarpoq, aammali kille- qanngitsuungilaq. Kinaluun- niimmi aalajangiinissamut pinngitsoorsinnaanngilaq. 1- nuuneq TV-junngilaq, arlaan- nik iluarinngisaqalaarlutalu allamut nikitsinneqarsinnaa- soq. Arlaannik aalajangiga- qarniaraanni arlaat pinngit- soomani aalajanginngitsoorta- riaqarpoq. Tamanna eqqaa- massallugu aamma pingaar- tuuvoq. Arlaannik iliuuseqan- ngikkutta pinngitsoornani aamma kinguneqasaaq, soorlu aalajangigaqarnitsinni pit- saanngitsoq paasigutsigu iller- sortariaqaripput kingunissaalu akisussaaffigalugit, aamma paasigaangatsigut allatut aala- jangigaqartariaqarluta. Aat- saat taamaaliorutta aalajangi- gassatut periarfissat immitsin- nut kinguneqarluassapput aammalu inuiaqatigiinni ta- matta immikkut iliuusitsinnut kinguneqassallutik. TV-p saavanut ingikkaa- ngatta, pisullu malinnaaffigi- soralugit isumaqartarneq ajor- naappallaaqaaq. Suut tamaasa misigisinnaavagut, suullu ta- marmik naapissinnaavaatigut. Attataasannguaq tuuinnarlugu aliikkusersuutit aliikkutarisin- naavagut, imaluunniit Afrika- mi qimaasut hundredenik ar- lalinnik tusintillit isiginnaarlu- git amiilaammersinnaavugut. Imaluunniit meeqqat kiinaat ersiortut illoqarfimminniittut piuneerussimasumi. Tassanngaannarli assilissat nammineq peqataaffiginngi- sagut tammarsinnaapput, i- nuunermilu piviusunut misigi- saqarluta. Immaqa saniligut imaluunniit silatinnguatsinni. Ilisarisimasagut, imaluunniit ilisarisimasorisagut eqqarsaa- tiginngisaannakkatsinnit eq- qomeqartut. Soorluuna ullugut peqqamiit- sunik avaanngunartunillu na- laanneqartut. Soorlusooq nu- annaartorinninnermik malitta- riaqartutut ileqquulersut, ta- mannalu amiilaamarpoq. O- qartoqartarpoq ineriartomerup nassatarigai avaqqunneqarsin- naanngitsut. Naagga, imm- maqa... Taamaattoqarsinnaa- voq taamak ingerlatitsiinna- rutta. Imaanngilaq kamatto- qaqqusaanngitsoq imaluunniit kamaammertoqaqqusaanngit- soq. Inuunermut ilaapput, im- minilu peqqinnaatsuunngillat. Kisiannili killeqartinneqarta- riaqarput, imaalilluni sunner- tippallaamani imaluunniit ka- mannermut tunniutiinnarluni. Killissat inuup nammineq aa- lajangertariaqarpai. Inuit ilaat isumaqarput a- jornaatsuusoq nammineq i- nuulluarluni, illoqarluni inger- lalluaraanni taamak oqamis- saq. Makkumi pitsaasumik ilaqutariittut misiliisimanngi- saannartut? Toqqissisimaneq qanoq ilisimasaqarfigaat? Suut tunngavigalugit ingerlas- sappat imaluunniit ingerlatit- seqqissappat? Imaanngilaq aallartinnerlio- raanni pinngitsoornani inger- lanerliortoqassasoq. Qanoq i- liorsimassagaluarpugut qanga kialuunniit ineriartomerit an- ngikitsunnguugaluamilluun- niit allanngortittarsimanngik- kaluarpatigit. Isumaqarpunga inuusuttut nalitsinni sunniute- qarnerlupallaartut peqqamiil- liornerit akisussaaffeqanngit- sumillu ingerlanerit ilunger- sorlutik aaqqinniartariaqaraat. Sunnertittaqaat kammalaatitik ajortumeemeqaraangata aam- malu ukioqatitik ajortumme- rigaangata. Qamuuna malugi- sarpaat nammineq killiliin- ngikkaanni allallu killiliinis- saannik ilinniartinngikkunik- kit, aalajangersinnaanermut periarfissanullu eqqartuinerit pingaarutaat kimeerutissap- put. Nutaanik periarfissarsius- sapput, ilungersuutigissavaal- lu tatigineqannginneq qaa- ngemiassallugu, persuttaaner- nik aallaavillit, tamakkulu i- ngerlaannassanngippata inuu- suttullu peqatigitinngikkaan- ni. Ukiutoqqami maani eqqar- saatikka persuttartissimasunut ajunaamermillu eqqomeqarsi- masunut pinngitsoomanga i- ngerlatippakka, inunnullu ma- qaasisunut aliasuttunullu ape- risariaqartunullu: Sooq? Taakkununnga kissaati- gaara ukiortaaq atoruminar- ninngussasoq neriuuteqarfiul- lunilu. Kikkunnut tamanut persuttaasamerup annertusi- vallaannginnissaanut anner- tuumik annikitsumillu iliuu- seqartunut qujaniamera, uki- ortaamilu pitsaasunik kissaas- sinera ingerlatippara. Danmarkittaaq avataani amer- lasuut persuttaasamermut eq- qissiviilliomemullu ingalassi- matitsiniartoqarpoq. Jugosla- viaasimasumi sorsuffiusima- sumi sulipput imaluunniit sor- suffiusuni eqqissisitsiniarlutik sulipput inunnillu ikiuiniarlu- tik. Sumiluunnit sulinerat a- taqqineqarpoq, qallunaanut pissutsinut sungiusimanngisa- nut ajomakusoortunillu inger- lanneqarlutik. Taakku ilaqu- taasalu nalunngilaat pilliute- qanngitsoomatik ingerlatsisut, tamattalu eqqaamavarput to- qutaasoqartartoq. Tamakku tamaasa ukiortaami inuullu- aqquakka tunniusimallutillu sulinerannut qujallunga. Qallunaat nunani allani i- maluunniit imaani sulisut uki- ortaami pilluaqquakka, unnuk manna eqqarsaatimikkut ila- quttatik najoraat. Qallunaat killeqarfiup kujataaniittut uki- ortaamissaaq pilluaqquakka, kikkullu tamaasa Danmarki- mut qallunaallu ingerlataan- nut tamanut ilumoornermik takutitsisut. Aasaru Savalimmiunut Ka- laallit Nunaannullu angalas- saagut, Prinsi uangalu takoq- qinnissaannut qilanaarfigut. Naalakkersuisui marluiit inat- sisartuilu, angerlarsimaffiillu ataasiakkaat ukiortaamik pil- luamartumik kissaappakka. Naggasiisinnaanngilanga qujananga, Prinsimut uannul- lu ilaquttatsinnullu ullut ta- maasa inussiamemerit paasin- ninnerillu qutsatigalugit, inuu- nitsinnik malinnaanerit, nuan- naarfinni aliasuffmnissaaq er- sersinneqartartut. Ukiup unnuani kingullermi kikkunnut tamanut nuna ta- makkerlugu ukiortaamik pit- saanerpaamik inuulluaqqusi- vunga, kissaatigalugu ukior- taaq toqqissimanassasoq pil- luamartuullunilu. Guutip Danmarki semigi- liuk. Livet er ikke et TV vi kan skifte kanal på Dronning Margrethe gik i rette med den volden Dronning Margrethe nytårs- tale var igen i år en varm og smuk nytårshilsen til os alle, og med sin kendte indleven i rigets borgeres hverdag på godt og ondt, tog majestæten i år udgangspunkt i julemåne- dens forventninger. Hvad gemmer der sig bag julekalen- derens låger, når de dag for dag fører frem til juleaften? For børnene kan det næsten ikke gå stærkt nok. Dronning Margrethe fort- satte: - Men der er en dør, som aldrig kommer med i juleka- lenderen, og som de voksne synes dukker alt for hurtigt op. Det er døren til i morgen. Der står 1997 på den. Når vi har åbnet den, er vi i det nye år. Der er ingen vej tilbage. Her har vi ikke noget valg. Det er som om tiden løber hurtigere med de forbløffende muligheder for kommunika- tion og samfærdsel, vi kender i dag. Alle kan vi komme alle steder hen. Nu kommer infor- mationssamfundet, siger de, og vi får det hele direkte ind i stuen til os. Der kan vi sidde foran skærmen, mens vi »zap- per« os ind og ud af dagens tilbud og alle fantasiens muli- ge og umulige situationer. Der er frit valg. Men det er ikke kun fra skær- men, vi kan vælge. Vi skal fra vor tidligste ungdom foretage valg, der er bestemmende for vort liv og for andres. Også her er valgmulighederne vel flere end nogensinde tidligere, og det kan opleves som en byrde. Men det kan samtidig være en mulighed for selv at forme sit liv og skabe sin til- værelse. Det giver en betydelig fri- hed, men den er ikke ube- grænset. For ingen kan undslå sig for at vælge. Livet er ikke noget TV, hvor vi kan skifte kanal, så snart det, der foregår, ikke rigtigt fænger. Ethvert valg indebær uvilkårligt et fra- valg. Også det er det vigtigt at huske på. Det vi ikke gør har ligeså ubønhørlige konse- kvenser, som det vi gør, og viser vort valg sig at være uheldigt, må vi stå ved det og tage konsekvenserne, også når vi indser, at vi må skifte kurs. Først da bliver de mange valg- muligheder frugtbare for os selv og for den rolle, som vi hver især spiller for det dan- ske samfund. Det er så nemt at tro, at vi er med i, hvad der sker, når vi har sat os til rette foran vores skærm. Alt kan vi opleve, alt kan møde os. Blot ved tryk på en tast kan vi skiftesvis hygge os med underholdning eller lade os forfærde ved synet af hundrede af tusinder trætte flygtninge på Afrikas støvede veje. Eller med billeder af bange bømeansigter i sønder- skudte byer. Men pludseligt sprænges det uforpligtende billede, og vi står ansigt til ansigt med virkeligheden. Det er måske inde ved siden af eller uden for vor egen gadedør. Nogen vi selv kender, eller kunne kende, bliver offer for det utænkelige. Det er, som om der er kommet noget råt og brutalt ind i tiden. Det er næsten blevet et mode- fænomen, og det virker skræmmende. Det er udvik- lingen, siger man, ikke til at komme udenom. Nej, må- ske... Men især hvis man lader det udvikle sig. Det er ikke det, at man ikke må blive vred eller ophidset. Det er menne- skeligt og ikke i sig selv usundt. Men man må have grænser, der gør, at man ikke lader sig rive med eller giver efter for aggressioner. Og de grænser skal man selv kunne sætte. Det er nemt nok, mener nogen, når man selv er på den grønne gren med villa og vovse og så videre. Men hvad med dem, der aldrig har haft et ordentligt familieliv? Hvad kender de til tryghed? Hvad har de at bygge på eller give videre? Nu er det ingen naturlov, at det må ende galt med en dårlig start. Hvor var vi alle henne, hvis ingen i tidligere tider havde formået at vende udvik- lingen selv i det små. Jeg tror, det bliver de unges genera- tion, som for alvor gør op med den råhed og mangel på an- svarsfølelse, som alt for ofte præger vor tid. De er dybt berørt, når det er deres kam- merater, det går ud over, og deres egen aldersgruppe, der er indblandet. De fornemmer instinktivt, at hvis man ikke selv kan sætte grænser og lære andre at gøre det, mister en- hver tale om valg og mulighe- der sin betydning. De vil søge nye udveje og gøre alt for at forvinde den mistillid, der slår ud i vold, for at det ikke skal fortsætte og inddrage nye ge- nerationer. På denne nytårsaften går mine tanker uvilkårligt til dem, der er blevet ofre for vold og ulykker og til dem, der sidder tilbage med savnet og sorgen, og som må spørge: Hvorfor? For dem ønsker jeg, at det nye år må bringe lindring og håb. Til alle, der gør en ind- sats i stort som i småt for at volden ikke skal gribe om sig, bringer jeg min tak og mine gode nytårsønsker. Også udenfor Danmark er mange med til at dæmme op for vold og ufred. De gør tje- neste i det krigshærgede tidli- gere Jugoslavien eller har stil- let sig til rådighed for fredsbe- varende opgaver og humani- tært hjælpearbejde i nogle af verdens brændpunkter. Over- alt står der respekt om den indsats, der fra dansk side ydes under uvante og vanske- lige forhold. De og deres familier ved, at det ikke er uden omkostninger, og alle husker vi, at det har krævet ofre. Jeg sender dem alle min nytårshilsen og tak for deres helhjertede indsats. Et godt nytår ønsker jeg de mange andre danske, der op- holder sig under fremmede himmelstrøg eller på havet, og som i aften ønsker sig tilbage hos dem derhjemme. Mine nytårønsker gælder også de danske syd for grænsen og alle, der viser trofasthed over- for Danmark og alt dansk. Til sommer vil turen atter gå til Færøerne og Grønland, og både Prinsen og jeg glæder os til gensynet. Jeg ønsker et godt nytår for de to landssty- rer og lagting og landsting og for hvert enkelt hjem. Jeg kan ikke slutte uden at sige tak, en tak for alt som Prinsen og jeg og hele min familie dagligt modtager af venlighed og forståelse og for den medleven i vor tilværelse, som mange giver udtryk for i glade som i triste stunder. På årets sidste aften sender jeg da til hver og en udover det ganske land min varmeste nytårshilsen med ønsket om et trygt og glædeligt nytår. Gud bevare Danmark. NORDFOTO / KJELD NAVNTOFT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.