Atuagagdliutit - 07.01.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 1-1997
GRØNLANDSPOSTEN
Inuuneq TV-tut iluarisamik
allanngorartitassaanngilaq
Dronning Margrethe-p persuttaasarneq sakkortusiartuinnartoq uparuarpaa
Dronning Margrethe-p ukioq
manna ukiortaami oqaaseqaa-
taa tamatsinnut qamannga pi-
. sumik kusanartumillu inuullu-
aqqusineruvoq, inuiaqatigiillu
inuuneranni ajunngitsuni ajor-
tunilu malinnaalluamermigut
ataqqinartorsuup aallaavigai
juullip qaammataani naatsor-
suutigisat. Ammartakkani
juulliaqqap tungaanut ullut ta-
maasa suut isertugaataappat?
Meeqqat utaqqisinnaanngi-
ngajapput.
Dronning Margrethe na-
ngippoq:
- Ammartakkanili amma-
gassaq ataaseq ilanngunne-
qanngisaannarpoq, inersima-
sunut piaarpallaamik takkut-
tartoq. Tassaavoq aqagumut
matu. Tassani 1997 allassima-
voq. Taanna ammarutsigu
ukiumut nutaamut isissaagut.
Uteriarfissaqanngilaq. Tassa-
ni allanik qinigassaqanngila-
gut.
Soorlu piffissaq sukkasoo-
rujussuarmik ingerlasoq, ullu-
mikkutut attaveqaatini angal-
lannermilu tupinnaannartunik
periarfissaqartitsilluni ingerla-
soq. Tamatta sumunngasin-
naavugut. Paasissutisseeriaa-
seq takkutilerpoq, oqartoqar-
tarput, initsinnullu toqqaan-
nartumik takkuttarpoq. TV-p
saavanut ingilluta ullormut
neqeroorutissarpassuit, takor-
loomeqarsinnaasullu suugalu-
illuunniit nikeqattaartillugit.
Suut qinerusukkaanni.
TV-kkuinnarli qinigassaqan-
ngilagut. Inuusuttuaranngor-
nitsinnilli aalajangertariaqar-
pugut, inuunitsinni allallu i-
nuuneranni aalajangiisussat.
Tamatumanilu periarfissaqar-
passuarqarpoq qangamut na-
leqqiullugu amerlanemik, ta-
mannalu artomartutut misi-
gineqarsinnaavoq. Periarfis-
saasinnaavorli nammineq i-
nuunitsinnik ilusiliisinnaasoq
inuunitsinnillu pilersitsisin-
naasoq.
Annertuumik kiffaanngis-
susiliisarpoq, aammali kille-
qanngitsuungilaq. Kinaluun-
niimmi aalajangiinissamut
pinngitsoorsinnaanngilaq. 1-
nuuneq TV-junngilaq, arlaan-
nik iluarinngisaqalaarlutalu
allamut nikitsinneqarsinnaa-
soq. Arlaannik aalajangiga-
qarniaraanni arlaat pinngit-
soomani aalajanginngitsoorta-
riaqarpoq. Tamanna eqqaa-
massallugu aamma pingaar-
tuuvoq. Arlaannik iliuuseqan-
ngikkutta pinngitsoornani
aamma kinguneqasaaq, soorlu
aalajangigaqarnitsinni pit-
saanngitsoq paasigutsigu iller-
sortariaqaripput kingunissaalu
akisussaaffigalugit, aamma
paasigaangatsigut allatut aala-
jangigaqartariaqarluta. Aat-
saat taamaaliorutta aalajangi-
gassatut periarfissat immitsin-
nut kinguneqarluassapput
aammalu inuiaqatigiinni ta-
matta immikkut iliuusitsinnut
kinguneqassallutik.
TV-p saavanut ingikkaa-
ngatta, pisullu malinnaaffigi-
soralugit isumaqartarneq ajor-
naappallaaqaaq. Suut tamaasa
misigisinnaavagut, suullu ta-
marmik naapissinnaavaatigut.
Attataasannguaq tuuinnarlugu
aliikkusersuutit aliikkutarisin-
naavagut, imaluunniit Afrika-
mi qimaasut hundredenik ar-
lalinnik tusintillit isiginnaarlu-
git amiilaammersinnaavugut.
Imaluunniit meeqqat kiinaat
ersiortut illoqarfimminniittut
piuneerussimasumi.
Tassanngaannarli assilissat
nammineq peqataaffiginngi-
sagut tammarsinnaapput, i-
nuunermilu piviusunut misigi-
saqarluta. Immaqa saniligut
imaluunniit silatinnguatsinni.
Ilisarisimasagut, imaluunniit
ilisarisimasorisagut eqqarsaa-
tiginngisaannakkatsinnit eq-
qomeqartut.
Soorluuna ullugut peqqamiit-
sunik avaanngunartunillu na-
laanneqartut. Soorlusooq nu-
annaartorinninnermik malitta-
riaqartutut ileqquulersut, ta-
mannalu amiilaamarpoq. O-
qartoqartarpoq ineriartomerup
nassatarigai avaqqunneqarsin-
naanngitsut. Naagga, imm-
maqa... Taamaattoqarsinnaa-
voq taamak ingerlatitsiinna-
rutta. Imaanngilaq kamatto-
qaqqusaanngitsoq imaluunniit
kamaammertoqaqqusaanngit-
soq. Inuunermut ilaapput, im-
minilu peqqinnaatsuunngillat.
Kisiannili killeqartinneqarta-
riaqarput, imaalilluni sunner-
tippallaamani imaluunniit ka-
mannermut tunniutiinnarluni.
Killissat inuup nammineq aa-
lajangertariaqarpai.
Inuit ilaat isumaqarput a-
jornaatsuusoq nammineq i-
nuulluarluni, illoqarluni inger-
lalluaraanni taamak oqamis-
saq. Makkumi pitsaasumik
ilaqutariittut misiliisimanngi-
saannartut? Toqqissisimaneq
qanoq ilisimasaqarfigaat?
Suut tunngavigalugit ingerlas-
sappat imaluunniit ingerlatit-
seqqissappat?
Imaanngilaq aallartinnerlio-
raanni pinngitsoornani inger-
lanerliortoqassasoq. Qanoq i-
liorsimassagaluarpugut qanga
kialuunniit ineriartomerit an-
ngikitsunnguugaluamilluun-
niit allanngortittarsimanngik-
kaluarpatigit. Isumaqarpunga
inuusuttut nalitsinni sunniute-
qarnerlupallaartut peqqamiil-
liornerit akisussaaffeqanngit-
sumillu ingerlanerit ilunger-
sorlutik aaqqinniartariaqaraat.
Sunnertittaqaat kammalaatitik
ajortumeemeqaraangata aam-
malu ukioqatitik ajortumme-
rigaangata. Qamuuna malugi-
sarpaat nammineq killiliin-
ngikkaanni allallu killiliinis-
saannik ilinniartinngikkunik-
kit, aalajangersinnaanermut
periarfissanullu eqqartuinerit
pingaarutaat kimeerutissap-
put. Nutaanik periarfissarsius-
sapput, ilungersuutigissavaal-
lu tatigineqannginneq qaa-
ngemiassallugu, persuttaaner-
nik aallaavillit, tamakkulu i-
ngerlaannassanngippata inuu-
suttullu peqatigitinngikkaan-
ni.
Ukiutoqqami maani eqqar-
saatikka persuttartissimasunut
ajunaamermillu eqqomeqarsi-
masunut pinngitsoomanga i-
ngerlatippakka, inunnullu ma-
qaasisunut aliasuttunullu ape-
risariaqartunullu: Sooq?
Taakkununnga kissaati-
gaara ukiortaaq atoruminar-
ninngussasoq neriuuteqarfiul-
lunilu. Kikkunnut tamanut
persuttaasamerup annertusi-
vallaannginnissaanut anner-
tuumik annikitsumillu iliuu-
seqartunut qujaniamera, uki-
ortaamilu pitsaasunik kissaas-
sinera ingerlatippara.
Danmarkittaaq avataani amer-
lasuut persuttaasamermut eq-
qissiviilliomemullu ingalassi-
matitsiniartoqarpoq. Jugosla-
viaasimasumi sorsuffiusima-
sumi sulipput imaluunniit sor-
suffiusuni eqqissisitsiniarlutik
sulipput inunnillu ikiuiniarlu-
tik. Sumiluunnit sulinerat a-
taqqineqarpoq, qallunaanut
pissutsinut sungiusimanngisa-
nut ajomakusoortunillu inger-
lanneqarlutik. Taakku ilaqu-
taasalu nalunngilaat pilliute-
qanngitsoomatik ingerlatsisut,
tamattalu eqqaamavarput to-
qutaasoqartartoq. Tamakku
tamaasa ukiortaami inuullu-
aqquakka tunniusimallutillu
sulinerannut qujallunga.
Qallunaat nunani allani i-
maluunniit imaani sulisut uki-
ortaami pilluaqquakka, unnuk
manna eqqarsaatimikkut ila-
quttatik najoraat. Qallunaat
killeqarfiup kujataaniittut uki-
ortaamissaaq pilluaqquakka,
kikkullu tamaasa Danmarki-
mut qallunaallu ingerlataan-
nut tamanut ilumoornermik
takutitsisut.
Aasaru Savalimmiunut Ka-
laallit Nunaannullu angalas-
saagut, Prinsi uangalu takoq-
qinnissaannut qilanaarfigut.
Naalakkersuisui marluiit inat-
sisartuilu, angerlarsimaffiillu
ataasiakkaat ukiortaamik pil-
luamartumik kissaappakka.
Naggasiisinnaanngilanga
qujananga, Prinsimut uannul-
lu ilaquttatsinnullu ullut ta-
maasa inussiamemerit paasin-
ninnerillu qutsatigalugit, inuu-
nitsinnik malinnaanerit, nuan-
naarfinni aliasuffmnissaaq er-
sersinneqartartut.
Ukiup unnuani kingullermi
kikkunnut tamanut nuna ta-
makkerlugu ukiortaamik pit-
saanerpaamik inuulluaqqusi-
vunga, kissaatigalugu ukior-
taaq toqqissimanassasoq pil-
luamartuullunilu.
Guutip Danmarki semigi-
liuk.
Livet er ikke et TV vi kan skifte kanal på
Dronning Margrethe gik i rette med den volden
Dronning Margrethe nytårs-
tale var igen i år en varm og
smuk nytårshilsen til os alle,
og med sin kendte indleven i
rigets borgeres hverdag på
godt og ondt, tog majestæten i
år udgangspunkt i julemåne-
dens forventninger. Hvad
gemmer der sig bag julekalen-
derens låger, når de dag for
dag fører frem til juleaften?
For børnene kan det næsten
ikke gå stærkt nok.
Dronning Margrethe fort-
satte:
- Men der er en dør, som
aldrig kommer med i juleka-
lenderen, og som de voksne
synes dukker alt for hurtigt
op. Det er døren til i morgen.
Der står 1997 på den. Når vi
har åbnet den, er vi i det nye
år. Der er ingen vej tilbage.
Her har vi ikke noget valg.
Det er som om tiden løber
hurtigere med de forbløffende
muligheder for kommunika-
tion og samfærdsel, vi kender
i dag. Alle kan vi komme alle
steder hen. Nu kommer infor-
mationssamfundet, siger de,
og vi får det hele direkte ind i
stuen til os. Der kan vi sidde
foran skærmen, mens vi »zap-
per« os ind og ud af dagens
tilbud og alle fantasiens muli-
ge og umulige situationer. Der
er frit valg.
Men det er ikke kun fra skær-
men, vi kan vælge. Vi skal fra
vor tidligste ungdom foretage
valg, der er bestemmende for
vort liv og for andres. Også
her er valgmulighederne vel
flere end nogensinde tidligere,
og det kan opleves som en
byrde. Men det kan samtidig
være en mulighed for selv at
forme sit liv og skabe sin til-
værelse.
Det giver en betydelig fri-
hed, men den er ikke ube-
grænset. For ingen kan undslå
sig for at vælge. Livet er ikke
noget TV, hvor vi kan skifte
kanal, så snart det, der foregår,
ikke rigtigt fænger. Ethvert
valg indebær uvilkårligt et fra-
valg. Også det er det vigtigt at
huske på. Det vi ikke gør har
ligeså ubønhørlige konse-
kvenser, som det vi gør, og
viser vort valg sig at være
uheldigt, må vi stå ved det og
tage konsekvenserne, også når
vi indser, at vi må skifte kurs.
Først da bliver de mange valg-
muligheder frugtbare for os
selv og for den rolle, som vi
hver især spiller for det dan-
ske samfund.
Det er så nemt at tro, at vi er
med i, hvad der sker, når vi
har sat os til rette foran vores
skærm. Alt kan vi opleve, alt
kan møde os. Blot ved tryk på
en tast kan vi skiftesvis hygge
os med underholdning eller
lade os forfærde ved synet af
hundrede af tusinder trætte
flygtninge på Afrikas støvede
veje. Eller med billeder af
bange bømeansigter i sønder-
skudte byer.
Men pludseligt sprænges
det uforpligtende billede, og
vi står ansigt til ansigt med
virkeligheden. Det er måske
inde ved siden af eller uden
for vor egen gadedør. Nogen
vi selv kender, eller kunne
kende, bliver offer for det
utænkelige.
Det er, som om der er kommet
noget råt og brutalt ind i tiden.
Det er næsten blevet et mode-
fænomen, og det virker
skræmmende. Det er udvik-
lingen, siger man, ikke til at
komme udenom. Nej, må-
ske... Men især hvis man lader
det udvikle sig. Det er ikke
det, at man ikke må blive vred
eller ophidset. Det er menne-
skeligt og ikke i sig selv
usundt. Men man må have
grænser, der gør, at man ikke
lader sig rive med eller giver
efter for aggressioner. Og de
grænser skal man selv kunne
sætte.
Det er nemt nok, mener
nogen, når man selv er på den
grønne gren med villa og
vovse og så videre. Men hvad
med dem, der aldrig har haft
et ordentligt familieliv? Hvad
kender de til tryghed? Hvad
har de at bygge på eller give
videre?
Nu er det ingen naturlov, at
det må ende galt med en dårlig
start. Hvor var vi alle henne,
hvis ingen i tidligere tider
havde formået at vende udvik-
lingen selv i det små. Jeg tror,
det bliver de unges genera-
tion, som for alvor gør op med
den råhed og mangel på an-
svarsfølelse, som alt for ofte
præger vor tid. De er dybt
berørt, når det er deres kam-
merater, det går ud over, og
deres egen aldersgruppe, der
er indblandet. De fornemmer
instinktivt, at hvis man ikke
selv kan sætte grænser og lære
andre at gøre det, mister en-
hver tale om valg og mulighe-
der sin betydning. De vil søge
nye udveje og gøre alt for at
forvinde den mistillid, der slår
ud i vold, for at det ikke skal
fortsætte og inddrage nye ge-
nerationer.
På denne nytårsaften går
mine tanker uvilkårligt til
dem, der er blevet ofre for
vold og ulykker og til dem,
der sidder tilbage med savnet
og sorgen, og som må spørge:
Hvorfor?
For dem ønsker jeg, at det
nye år må bringe lindring og
håb. Til alle, der gør en ind-
sats i stort som i småt for at
volden ikke skal gribe om sig,
bringer jeg min tak og mine
gode nytårsønsker.
Også udenfor Danmark er
mange med til at dæmme op
for vold og ufred. De gør tje-
neste i det krigshærgede tidli-
gere Jugoslavien eller har stil-
let sig til rådighed for fredsbe-
varende opgaver og humani-
tært hjælpearbejde i nogle af
verdens brændpunkter. Over-
alt står der respekt om den
indsats, der fra dansk side
ydes under uvante og vanske-
lige forhold. De og deres
familier ved, at det ikke er
uden omkostninger, og alle
husker vi, at det har krævet
ofre. Jeg sender dem alle min
nytårshilsen og tak for deres
helhjertede indsats.
Et godt nytår ønsker jeg de
mange andre danske, der op-
holder sig under fremmede
himmelstrøg eller på havet, og
som i aften ønsker sig tilbage
hos dem derhjemme. Mine
nytårønsker gælder også de
danske syd for grænsen og
alle, der viser trofasthed over-
for Danmark og alt dansk.
Til sommer vil turen atter gå
til Færøerne og Grønland, og
både Prinsen og jeg glæder os
til gensynet. Jeg ønsker et
godt nytår for de to landssty-
rer og lagting og landsting og
for hvert enkelt hjem.
Jeg kan ikke slutte uden at
sige tak, en tak for alt som
Prinsen og jeg og hele min
familie dagligt modtager af
venlighed og forståelse og for
den medleven i vor tilværelse,
som mange giver udtryk for i
glade som i triste stunder.
På årets sidste aften sender
jeg da til hver og en udover
det ganske land min varmeste
nytårshilsen med ønsket om et
trygt og glædeligt nytår.
Gud bevare Danmark.
NORDFOTO / KJELD NAVNTOFT