Atuagagdliutit - 07.01.1997, Blaðsíða 14

14
Nr. 01 • 1997
-------ir—er-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Suleqatigiiimeq pitsaanerusoq
Namminersornerullutik Oqartussat akerleriissitsiniarput,
Edvard Møller allappoq.
Hjemmestyret sår splid, skriver Edvard Møller.
(JB) - Kalaallit Nunaanni
Kommunet Kattuffiata siulit-
taasuata Edvard Møller-ip uki-
ortaami oqalugiaammini uki-
oq ingerlasimasoq ukiorlu
ingerlasussaq kisiisa eqqartu-
innanngilai. Ukioq nutaaq ma-
lunnaateqartussaavoq kom-
muneni politikerit qinigaaf-
fiata naaneranik, aammalu
KANUKOKA-p ukiunik 25-
liilluni nalliuttorsiomeranik.
Edvard Møller-ip ilaatigut
eqqaavaa kommunenik ilu-
arsaaqqinnermut sulineq, uki-
ortaamilu oqalugiaammini
oqaatigalugu kommunet tu-
(JB) - Formanden for kom-
munernes landsforening KA-
NUKOKA, Edvard Møller,
beskæftiger sig i sin nytårsud-
talelse med mere end blot
året, der gik, og det der skal
komme. Det nye år markerer
nemlig afslutningen på kom-
munalpolitikernes valgperio-
de og desuden landsforenin-
gens 25 års jubilæum.
Edvard Møller kommer
blandt andet ind på kommu-
nalreformarbejdet og giver i
nytårstalen udtryk for, at det
fra et kommunalt synspunkt
gælder om at sikre en fortsat
udbygning af det lokale selv-
styre i et med- og modspil
overfor det centrale styre.
Kommunerne må hele tiden
sikre sig, at centralmagten
ikke misbruger sin magt i for-
hold til lokalmyndighedeme.
På trods af, at landstingslo-
ven fra 1995 om kommmu-
nalbestyrelser og bygdebesty-
relse giver mulighed for, at
alle forhold i kommunerne
kan reguleres, så sker det ik-
ke, skriver Edvard Møller.
- I spørgsmålet om indde-
lingen i kommunale valgk-
redse og antallet af kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer
tramper Landstinget og lands-
NUUK - EU’s nuværnede
holdning over for Grønland
sætter effektivt en stopper for
alle hjemlige tiltag i retning af
at udvikle yderligere fiskerier
til havs. På blot lidt længere
sigt er holdningen fra fælles-
skabernes side en direkte trus-
sel mod de cirka 150 arbejds-
pladser, der i kraft af aftalerne
med Norge og Rusland stadig
eksisterer i det havgående tor-
ske- og hellefiskefiskeri, siger
formanden for trawlerorgani-
sationen, APK, Søren Brandt
i sin nytårstale til medlem-
merne.
Søren Brandts begrundelse
for denne udtalelse er:
- Grønland stiller hvert år
ganske betragtelige fiske-
ngaanniit qularnaarneqartari-
aqartoq kommunet nammi-
nersomerunerisa annertusar-
neqamissaat, qitiusumik aqut-
sisut suleqatigalugit illua’tu-
ngeralugillu. Kommunet ta-
matigut qularnaartariaqarpaat
pissaanermik qitiusumik ti-
gummisut kommuneni oqar-
tussaasunut pissaanermik
atomerluinnginnissaat.
Kommunalbestyrelsit nu-
naqarfmnilu aqutsisut pillugit
inatsisartut inatsisaat 1995-
imeersoq naapertorlugu kom-
muneni pissutsit tamarmik
iluarsartuunneqarsinnaagalu-
styret med sin »vi alene vide
holdning« på det ømfindtlige
og meget fint albalancerede
forhold mellem by og bygd,
hvor de ikke tør eller må lov-
give om landets inddeling i
uhensigtsmæssige landstings-
valgkredse, skammer de sig
ikke over at spille kommuner-
ne ud mod hinanden og gå
uden om kommunernes egen
forening for at gennetrumfe
en sag, der nok havde bedst af
at modne først.
- Man får indtryk af, at
hjemmestyret forsøger at så
splid mellem by og bygd i en
traditionel del-og-hersk poli-
tik, skriver Edvard Møller. -
Og det samme princip gør sig
gældende på andre områder -
for eksempel folkeskolen, er-
hvervsudviklingen, forsy-
ningsvirksomhed og bolig- og
trafikområdet.
Edvard Møller mener, at
dette må få kommunerne til i
endnu højere grad at holde
sammen og slutte op om
deres forening. Og den fælles
kommunale holdning har da
også båret frugt, blandt andet
gennem et budgetsamarbejde
mellem hjemmestyret og KA-
NUKOKA.
Heldigvis er der også man-
mængder til rådighed for EU
og Unionens øvrige partnere.
Og sandt er det da også, at
Grønland hvert år modtager
en på mange måder endog
meget rundhåndet finansiel
godtgørelse for disse fangst-
rettigheder.
- Ud over det direkte kvote-
salg til EU har Grønland
arrangementer med Norge og
Rusland, som i kraft af direk-
te kvotebytte og altså uden
økonomisk kompensation, er
den direkte anledning til, at vi
har kunnet holde liv i to tor-
sketrawlere og en langline-
båd, selv om vi ikke selv
råder over torskeforekomster
i de grønlandske farvande.
artut, taamaattoq taamatut pi-
soqarneq ajorpoq, Edvard
Møller allappoq.
- Kommuneni illoqarfiit
nunaqarfiillu akomanni pis-
sutsini mianernartut kusanar-
luinnartumillu oqimaaqati-
giissittariaqartut Inatsisartut
Naalakkersuisullu tullaaraat
»uagut kisitta nalunngilarput«
atorlugu, kommuneni qinersi-
vinnik agguaanermi kommu-
nalbestyrelsinullu ilaasortat
amerlassusilersorneranni. I-
natsisartut qunugigamikkuy
imaluunniit nuna inatsisilior-
nikkut pitsaanngitsumik inat-
ge andre områder, hvor sam-
arbejdet mellem hjemmesty-
ret og KANUKOKA fungerer
upåklageligt.
Formanden for landsfore-
ningen siger også i sin nytårs-
udtalelse, at det er på tide at få
gang i en dialog om, at kom-
munerne kommer med i Roy-
al Greenlands ejerkreds - eller
i bestyrelsen. En fortsættelse
af den nuværende linie vil
skabe kommunale frustratio-
ner og misnøje.
Et andet spørgsmål om
opgavefordeling er primær-
sundhedstjenesten og miljø-
området, hvor KANUKOKA
opfordrer hjemmestyret til at
begynde en dialog direkte
med KANUKOKA og ikke
gennem pressen.
Edvard Møller konklude-
rer, at valgperioden er for-
løbet rimeligt tilfredsstillen-
de, og at KANUKOKA kan
gå ind i jubilæumsåret med
vished om at have gjort det
godt. - Kommunalreformar-
bejdet må aldrig gå i stå, skri-
ver Edvard Møller, - men bør
hele tiden udvikles, sikres og
styrkes - ikke blot for kom-
munernes skyld, men for hele
samfundets.
Forskelle
- Den afgørende forskel på
EU-aftalen på den ene side og
Norge/Rusland-aftalerne på
den anden side er, at EU beta-
ler med penge for de rettighe-
der, vi stiller til rådighed for
fællesskabet, mens Norge og
Rusland betaler med fisk for
fisk. Imidlertid indeholder
EU-aftalen og dens protokol-
ler også en såkaldt tilbuds-
pligt. Denne pligt betyder, at
alle fisk, som vi herhjemme
ikke kan fange selv, skal til-
bydes EU, inden de kan byt-
tes til fiskerirettigheder i
andre nationers farvand.
Det er denne trusse, Søren
Brandt, advarer imod. Aftalen
med EU udløber først nytårs-
sisartunut qinersivinnut aggu-
aramikku kannguginngilaat
kommunet akerleriittussan-
ngortikkamikkit kommunellu
nammineerlutik peqatigiiffiat
tusaaniamagu suliaq pinngit-
saaliissummik ineramikku,
naak pitsaanerussagaluartoq
suliap inerilluarseeqqaamis-
saa.
- Ilaannikkut misiginartar-
poq Namminersomerusut il-
loqarfiit nunaqarfiillu akerle-
riissinniartaraat ileqqorilluin-
naramikku agguaassinissamik
naalagaaniamermillu politiki,
Edvard Møller allappoq. -
Allani aamma taamatut peria-
aseqartoqarpoq - soorlu
meeqqat atuarfiannut, inuus-
sutissarsiutit ineriartortinne-
qarnerannut, pilersuinermut
aamma inissaqarniarnermut
angallannermullu tunngassu-
teqartuni.
Tamanna pillugu Edvard
Møller isumaqarpoq kommu-
net suli annerusumik ikioqati-
giittariaqartut peqatigiiffim-
minnullu tapersersuinerusari-
aqartut. Kommunellu ataatsi-
moorlutik isummertarnerat
kinguneqarluarsimavoq, ilaa-
tigut namminersornerullutik
oqartussat aamma KANU-
KOKA-p aningaasanik mis-
singersuusiortarnermi sule-
NUUK - Maannakkut EU-p
Kalaallit Nunaannut isum-
mersimanera nunatta avataani
aalisarnerup suli ineriartortin-
neqarnissaanut unitsitsisuul-
luinnarpoq. Niueqatigiit i-
summersimanerat siunissaq
qanittuinnarluunniit eqqar-
saatigalugu suliffiit 150-it
missaasa toqqaannartumik
navianartorsiortinneqarnis-
saannik kinguneqartussaa-
aften år 2000.
- Naturligvis kan Grønland
ikke begå aftalebrud og sætte
aftalen med EU ud af kraft i
utide, indrømmer Søren
Brandt.
APK anbefaler heller ikke
umiddelbart, at alle bånd til
Europa klippes over.
- Men noget skal der ske.
Som noget af det første bør vi
nok satse på, at Grønlands
repræsentation i Bruxelles
udvides med en fiskeriataché,
mener Søren Brandt, som
iøvrigt roser den hjemlige
fiskeripolitik. Han udtrykker
»en vis portion tilfredshed og
optimisme.«
qatigiittalemerisigut.
Qujanartumik aamma suli-
assaqarfinnik allarpassuaqar-
poq namminersornerullutik
oqartussat KANUKOKA-llu
ajunngilluinnartumik suleqa-
tigiiffigisaannik.
Kommunet kattuffianni si-
ulittaasup ukiortaami oqalu-
giaammini aamma eqqaavaa
maannakkut oqallisigineqa-
lertariaqartoq Royal Green-
land-ip piginnittaanut kom-
munet ilanngunneqamissaat -
imaluunniit siulersuisuni ilaa-
sortaatitaqalemissaat. Maan-
nakkut pissusiusoq ataannas-
saguni kommunenik erloqi-
lersitsillunilu nuanniilliortit-
sissaaq.
Apeqqutit allat tassaapput
pingaamerusutigut peqqinnis-
samut tunngasut ilaat aamma
avatangiisinut tunngasut, ta-
voq, Norgemik aamma Rus-
landimik isumaqatigiissute-
qamikkut avataani saarullin-
niarnerit qaleralinniarnerillu
suli atuuttut eqqarsaatigalu-
git, Avataasiutinik Piginne-
qatigiiffiit Kattuffianni siulit-
taasoq Søren Brandt ukior-
taami oqalugiaammini oqar-
poq.
Taamatut oqaaseqaateqar-
nermini Søren Brandt-ip ilaa-
tigut manna pissutigaa:
- Ukiut tamaasa Kalaallit
Nunaata aalisagarpassuit EU-
mut taassumalu suleqatigisaa-
nut pisassiissutigisarpai. Ilu-
moorporlu Kalaallit Nunaat
ukiut tamaasa aalisakkanit
pisassiissutigineqartunit ani-
ngaasarpassuarnik pissarsi-
sinneqartarmat.
- Aalisakkat akilersillugit
EU-mut pisassiissutigineqart-
arnerisa saniatigut Kalaallit
Nunaat Norgemik Ruslandi-
millu isumaqatigiissuteqar-
poq, aalisakkanik pisassanik
toqqaannartumik paarlaate-
qatigiittamikkut - tassalu ani-
ngaasanik atuinani - toqqaan-
nartumik pissutaasimasoq
saarullinniutit marluk ningit-
tagarsuutillu ataatsip inger-
laannarnissaannut, naak i-
martatsinni saarulleqanngik-
kaluartoq.
Assigiinngissutit
- EU-mut isumaqatigiissutip
Norgemut Ruslandimullu isu-
maqatigiissutit malunnaatil-
matumanilu KANUKOKA-p
namminersornerullutik oqar-
tussat kajumissaarpai KANU-
KOKA toqqaannartumik atta-
vigilissagaat, tusagassiuutit
aqqutiginagit.
Edvard Møller isumaqar-
poq qinersivik maannakkut
qaangiutilersoq naammagi-
nartumik ingerlasimasoq, uki-
umullu nalliuttorsiorfissamut
KANUKOKA isersinnaasoq
nalunagu ajunngitsumik suli-
niuteqarsimalluni. - Kommu-
nenik iluarsaaqqinneq unit-
tuunngisaannassaaq, Edvard
Møller allappoq, - ineriartor-
tinneqartuassalluni, isuman-
naallisarneqassalluni nukit-
torsarneqassallunilu - kom-
munet peqqutigiinnarnagit,
aammali kikkut tamaasa inui-
aqatigiinni innuttaasut peqqu-
tigalugit.
immik assigiinngissutigaat
EU-mut aalisagartassiissutit
aningaasanik akilerneqartar-
mata, illua’tungaanili Nor-
gemut Ruslandimullu isuma-
qatigiissutit aalisagartassanik
taarseeqatigiinnermik tunnga-
veqarlutik. Taamatut pisus-
saaffeqameq isumaqarpoq aa-
lisakkat uagut imartatsinni
aalisarsinnaanngisavut EU-
mut neqeroorutigeeqqaartus-
saagivut nunat allat imartaan-
ni aalisarsinnaalernissamut
taarsiutitut neqeroorutigin-
nginnerini.
Taamatut navianartorsior-
tinneqameq Søren Brandt-ip
naviasaarutigaa. EU-mik isu-
maqatigiissut ukioq 2000 uki-
ortaami atorunnaartussaavoq.
- Soorunami nunarput EU-
mik isumaqatigiissummik u-
nioqqutitsisinnaanngilaq i-su-
maqatigiissutip maanaannaq
atorunnaarsinneratigut, Søren
Brandt nassuerpoq.
APK-p aamma inassutigi-
sinnaanngilaa atassutit Euro-
pamut kipineqamissaat.
- Qanorli pisoqartariaqar-
poq. Siullertut anguniartari-
aqarparput Kalaallit Nunaata
Bruxelles-imi sinniisoqame-
rata annertusinissaa aalisar-
nermut atassuteqaateqalemik-
kut, Søren Brandt isumaqar-
poq, nersorlugulu Kalaallit
Nunaanni aalisamermut poli-
tikeqameq. Oqarpoq »naam-
magisimaarinnilluni isumal-
luarlunilu«.
Samarbejdet skal være
meget bedre
APK ønsker at ændre forholdet til EU
Grønland bør udvide repræsentationen i Bruxelles med en fiskeriataché,
mener formand for trawlerorganisationen, APK, Søren Brandt
EU-mut atassuteqameq
allanngortikkusuppaat
Bruxelles-imi sinniisoqarneq Kalaallit Nunaata annertu-siariaqarpaa
aalisamermut atassuteqaateqalernikkut, Avataasiutinik
Piginneqatigiiffiit Kattuffianni siulittaasoq Søren Brandt isumaqarpoq
ASS./ ARKIV-FOTO: KNUD JOSEFSEN