Atuagagdliutit - 07.01.1997, Blaðsíða 16
16
Nr. 01 • 1997
Erik Munster
BUstyrlige
muskler
Kan man blive rask efter hjer-
neblødning? Jeg kan ikke sty-
re mine ansigtsmuskler i høj-
re side. Min læge siger, at der
ikke er noget at gøre ved det.
Skytte.
Mange bliver helt raske efter
hjerneblødning. Hvis Deres
lammelse kun sidder i ansig-
tet, er der en fin chance for, at
den går over af sig selv.
Lægen har ret i, at der ikke
findes nogen behandling, som
kan fremme forløbet. Men
prøv at træne musklerne ved
et par gange dagligt at skære
ansigt i nogle minutter foran
et spejl.
Issoqarnani
inuuneq
Angummik ilisarisimasaqar-
punga qangarsuarli issummi
illuanik peersitsisimasumi,
issutuarsuariligaalu eqissi-
malluni mikisuararsuuvoq.
Tamanna nuanniilliutigisor-
ujussuaa. Angutit allat taa-
matut pineqarsimasut inuu-
nertik qanoq ingerlattarpaat?
Ilisarisimannittoq.
Angut qanoq utoqqaatigaluni
pilatsissimanersoq aamma
sooq issuertissimanersoq paa-
serusukkaluarpara. Tamanna-
mi ippigisaanut katsorsar-
neqamissamullu periarfissaa-
nut pingaaruteqarpoq.
Nalinginnaasumik angut
illuinnarmik issoqarluni ki-
nguaassiorsinnaavoq. Peersap
uumasuaraanik kinguaassior-
nermullu hormon-inik naam-
mattunik pinngortitsisinnaa-
voq. Kisianni ilisarisimasavit
issutuarsua mikisunnguuguni
atorsinnaasimassanngilaq.
Taamaammat issoqanngit-
sutut isigineqarsinnaavoq.
Taamaalillunilu meeqqiorsin-
naanani.
Nukappiaraanermini issu-
ertissimaguni testosteron-
imik amigaateqarnera pissu-
taalluni angutitut ineriartome-
ra arritsunnguusimassaaq. Ki-
nguaassiutai minnerullutik,
ujalui suangannginnerullutik
ummanniartarneralu arriin-
nerulluni.
Aatsaat inersimalerluni ine-
rereersimallunilu issuertissi-
maguni anguterpalunnera an-
nikillisinnaavoq. Nalingin-
naasumilli ima ingasatsigineq
ajorpoq tamakkuninnga suli-
aqartartuunngitsunit takune-
qarsinnaasarani. Aamma tis-
sassinnaajunnaartariaqan-
ngilaq.
Kisianni atoqateqarusuttar-
nera annikillingaatsiassaaq,
taamaammallu kinguaassiuti-
/rfÉa.ajpaø'cfåa. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
tigut atomerluisartut issuer-
tamerat iluatsiffiusarpoq.
Testosteron-italinnik na-
korsaatitortoqarsinnaavoq,
taamaalillunilu angut atoqati-
giinnissamut hormon-inik a-
migaateqassanngilaq, tamatu-
malu kingunerisaanik issulit-
tulli ineriartorsinnaavoq inuu-
neqarsinnaallunilu. Kisiannili
peqquteqartoqartillugu taa-
matut katsorsaasoqarsinnaa-
neq ajorpoq.
Liv uden testikler
Jeg kender en mand, som for
en menneskealder siden fik
fjernet den ene testikel, og
den tilbageblevne er kun en
lille indskrumpet én. Det har
gjort hans liv til et helvede.
Hvordan håndterer andre
mænd med samme problem
livet? Bekendt.
Jeg ville gerne have vidst,
hvor gammel manden var, da
han blev opereret, og hvorfor
han fik fjernet testiklen. Heraf
afhænger symptomerne og
behandlingsmuligheden.
Normalt klarer en mand sig
fint med kun én testikel. Den
kan i rigeligt mål klare pro-
duktionen af sædceller og
kønshormon. Men når din be-
kendts tilbageværende testi-
kel er så lille, fungerer den
sikkert ikke.
Man må altså betragte ham
som værende helt uden testik-
ler, det vil sige kastreret. Han
vil altså ikke kunne avle bøm.
Sker kastrationen i drenge-
alderen, vil mangelen på
testosteron hæmme udviklin-
gen til mand. Det giver min-
dre kønsorganer, muskelfylde
og skægvækst.
Fjernes testiklerne først i
voksenalderen, hvor udviklin-
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køleskab
og telefon, fælles moderne
køkken og vaskeri. Alt indret-
tet i herskabsejendom. Bo luk-
sus til lavpris ved Østerport st.
Vi er baseret på langtidsudlej-
ning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge ..Kr. 2.275,-
Enkelt for 1 nat ... Kr. 395,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 2.975,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 495,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for
1 person, pr. uge . Kr. 2.275,-
1- værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 2.975,-
Spisekøkken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.164,-
2- værelses pr. uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 2.310,-
3- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 6 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
gen er sket, kan der komme
en vis tilbagedannelse af disse
mandlige træk. Men som
regel ikke så meget, at det kan
ses af ikke-fagfolk. Der be-
høver ikke at komme impo-
tens.
Men den seksuelle trang
kan aftage en hel del, og der-
for har man med held anvendt
kastration af sexforbrydere.
Man kan tilføre testosteron
som medikament, så manden
ikke mangler sexhormon, og
så vil han udvikles og funge-
re, som om han havde testik-
ler. Men der kan være for-
hold, som gør, at man ikke
kan give denne behandling.
Utaqqipiloorneq
Ivianngikkut kræftiusinnaasu-
mik naasoqarsimalluni na-
korsiaraanni tarrarsortinnis-
samut ulluni 14-ini utaqqisa-
riaqartarneq ajorilluinnar-
para. Nissumik napisaqarsi-
magaanni ernerluni tarrar-
sortittoqartarpoq!
Paasitinneqartuarpugut
sapinngisamik piaartumik
saajfiginnissasugut, kisiannili
utaqqinermi inuttut pilliutit
qanoq iliomeqartarpat?
Atuartartoq.
Ilumuungaaravit. Kræftemer-
luni annilaangagaanni misis-
sortinnissamut utaqqisameq
ajortorujussuuvoq. Ullut 14-
iinnaanatik aammattaaq un-
nuat 14-it eqqumalluni an-ni-
laangasoqartarpoq.
Utaqqisarnermulli peqqu-
taarpiarpoq tarrarsuisarfinni
angisuuni saanemut naffaku-
nut tarrarsuutit amerlasaraluit
iviannginik tarrarsuisinnaasu-
mik ataasiinnarmik peqarto-
qartamera. Kiisalu nakorsaq
iviannginik misissuisussaq
immikkut ilisimasaqartari-
aqarpoq, tarrarsuisartulli ta-
makkerlutik taamatut pigin-
naanngorsarsimanngillat.
Utaqqisarnerit nuanniitsut
sivikillisarniarlugit aningaa-
saliisoqartariaqarpoq. Kisian-
nili aammattaaq politikerit
nunami innuttaasut toqqissisi-
manissaanut allaanerusunut
aningaasanik atuisarput.
Timip piinik
atugassiisarneq
Nammineq timip piinik atu-
gassiisarnermi ukiunut killis-
sarititaasut qassiuppat?
67-inik ukiulik.
Peqqikkuit timivit ilaanik atu-
gassiinissaq akomutissaqan-
ngilaq. Ukiunut killissarititat
assigiinngiiaarput; ukiunili
kingullemi killissarititaq qaf-
fanneqangaatsiarsimavoq.
Assersuutigalugu 70-inik uki-
ullip tingua atomeqartalersi-
mapput.
Inuit 70-it sinnerlugit uki-
ullit tingui atomeqarluarsin-
naapput. Uummatinik atugas-
siinermi angut 40-t inorlugit
ukioqartussaavoq, amaq 45-t
inorlugit ukioqartussaalluni.
Puannillu atugassiisut 55-it
inorlugit ukioqartussaapput.
Aqajaqqup sanilequtai na-
linginnaasumik taamaallaat
inunnut sukkortunut tartuler-
neqartussanut atorneqartar-
put. Tunniussisussaq nali-
nginnaasumik 50-it inorlugit
ukioqartussaavoq.
Mor ligner
dronning Ingrid
Min 88-årige mor lider af
osteoporose, så hun ligner
dronning Ingrid. Hvad skal
jeg gøre for at forebygge
lidelsen? Jeg er holdt op med
at ryge, har moderet kaffefor-
bruget, drikker mælk og får
nogen motion.
Datteren, 58 år.
Ak, ja, der var engang, da alle
kvinder gerne ville ligne
dronning Ingrid.
Det er kloge ting, du har
gjort. Men får du en liter mælk
eller tilsvarende ost dagligt, og
motionerer du nok?
Man kan forebygge knog-
letabet med østrogen-hormon
og med medikamenter, som
hedder bisfosfonater. Begge
dele er på recept, og det er
nok klogt at blive undersøgt
for, om man tilhører den tred-
jedel af kvinderne, som er
hurtigt-tabere. Ellers er der
ingen grund til at tage medi-
cin mos osteoporose.
HYDROLOG
Imermut tunngasunut silallu qanoq inneranut immikkoor-
tortatsinni suleqatissarsiorpugut ingeniør, naturgeograf
imaluunniit ujarassiuutut ilinniarsimasumik. Atorfik inuttaa-
ruppoq, suleqaterput Danmarkimut uterusukkami.
Immikkoortortami silap pissusai aamma imermik sillimmatit
nalunaarsomiarlugit paasissutissat nalunaarsortarpagut,
ilaatigut erngup nukinganik nukissiornermut imermillu piler-
suinermut atorneqartartut. Paasissutissat uuttuutinit immin-
nut ingerlattunit pissarsiarisarpagut, Kalaallit Nunaanni
illoqarfinniittut kiisalu Sermersuup qanittuani qaqqani avin-
ngarusimasuni.
Naatsorsuutigaarput qinnuteqartoq makkuninnga
piginnaasaqassassoq:
• Imermut tunngasunik silaannaallu pissusaanik
ilisimasaqarluartoq
• Imermut tunngasunik titartaanermut,
nalunaarsuinermut kiisalu piffissat nikerarnerini
misissueqqissaarinermut ilisimasaqarluartoq
• Nunap sannaanut paasiniagassanik pinngortitamullu
tunngasunik soqutigisalik
• Oqaaseqatigiiliullaqqissoq - allattariarsornikkut
oqaluinnarnikkullu
• Pitsaassutsinik qulakkeerinermut, takuuk ISO 9001,
soqutigisalik imaluunniit ilisimasalik
Kalaallit Nunaat tamakkerlugu suiiffigisaratsigu angala-
ngaatsiartarnissaq naatsorsuutigisariaqarpoq, ilaatigut ilor-
risimaarnanngitsuni unnuisarnerit.
Suliffeqarfimmi ASIAQ-mi sulisut 28-uvugut. Suleqatit inuu-
suttut suliaminnut pikkoriffeqartut suleqatiginissaannut
neqeroorutigaagut, ilumoorsaarneq qiimanerlu ataatsikkut
ileqqorineqarlutik. Suliffeqarfik ineriartortinneqartuarpoq,
tamannalu aporfissanik nutaanik pilersitsiuarpoq kiisalu
suliassat artornartut eqqarsaatersornartut ingerlatassallu.
Atorfinitsitsineq pissaaq Namminersornerullutik Oqartussat
atorfinittullu kattuffiata akunnerminni atugassaritaat naa-
pertorlugit. Suliffimmut atatillugu malittarisassat malillugit
inissaqartitsisoqarsinnaavoq. Atorfinittoq ilaqutaasalu ator-
fininnermut atatillugu pequtaasa assartorneri angalanerallu
akiliunneqassapput, kiisalu ukiut pingasut sulereerluni so-
raarnermut atatillugu.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasiniaasoqarsinnaa-
voq ukununnga saaffiginninnikkut:Økonomi- og Personale-
chef Lennart Siesing imaluunniit Sektionsleder Morten
Hundahl Pedersen, oqarasuaatikkut 210 45 imaluunniit fax
2 45 01. Qinnuteqaat tigoreersimassavarput kingusinner-
paamik27. januar 1997.
AS I Aq
M 1 s 1 s s U EQQAARNERIT
GRØNLANDS FORUNDERSØGELSER
POSTBOX 1003,3900 NUUK
ASIAQ suliffeqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussat ataanni
imminut ingerlattoq, Kalaallit Nunaat tamaat suliaqarfigalugu. Suliarin-
eqartarput nalunaarsuineq, uuttortaaneq, imermut tunngasut, silamut
tunngasut kiisalu sanaartornermut nunallu sannaanut tunngasut.
200-kronemønt i sølv
Dronningens 25-års regeringsjubilæum
fejres med udsendelse
afen erindringsmønt i sølv
Erindringsmønten er udformet af medaljør Jan
Petersen og fremstillet på Den Kgl. Mønt.
Der præges max. 60.000 eksemplarer.
På møntens forside gengives Dronningen stående
i lang kjole og med elefantordenskæde. Forsiden
er bl.a. inspireret af mønter udsendt af Christian
IV, der viser kongen stående med scepter og
krone.
På bagsiden gengives det store rigs våben, der
også kaldes det kongelige våben. Det store rigs-
våben blev ændret i 1972, og det har således også
25-års jubilæum i 1997. Dette har været en med-
virkende årsag til at bruge motivet på 200-krone-
mønten.
Der udsendes også en 20-kronemønt, der har
samme størrelse og er af samme materiale som
den almindelige 20-krone. Den præges i 1 million
eksemplarer. Mønten har samme forside som
200-kronemønten, men på bagsiden er gengivet
det lille rigs våben.
Erindringsmønterne udsendes den 6. januar 1997.
Mønterne kan fra denne dato fås i pengeinstitut-
ter, på posthuse og i Nationalbanken til pålydende
værdi.
200-kronemønten kan endvidere - efter forud-
betaling - købes hos Den Kgl. Mønt, Solmarks-
. vej 5, 2605 Brøndby. Prisen er 200 kr. pr. stk.
plus 45 kr. i forsendelsesomkostninger pr. forsen-
delse. Beløbet indbetales på girokonto 551-0570.
Forudbetalte mønter vil blive leveret fra den 6.
januar 1997.
Den Kgl. Mønt