Atuagagdliutit - 21.01.1997, Síða 2

2
Nr. 5-1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqjterjsitsisoq
Udgiver
■i
Suliffeqarfik Imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 5 31 47
e-mail: atuag@greemet.gl
Siulersuisut

Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration

Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
■éJ
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
-
j
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutasslortut
Korrespondenter

Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement §
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
ZSsJ
Nissik Reklame
^tuagassHvjk/Esjdmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
ffajpajpc/é/'a f/f
GRØNLANDSPOSTEN
0AARTERIAANNA0 SANILERALUGU
DUPI-P N ALUN A ARU SI A A - nunanut allanut
ministeriaqarfunmut tunniunneqarpoq. Inemiliis-
sutaasut nunatsinni tupaallaataasinnaanngillat.
Qangalili nalunngilarput piffissap ingerlanerani
qallunaat naalakkersuisui Kalaallit Nunaanni sak-
kut atomitallit pillugit politikiat isertuussaq ilisi-
mareeraat. Maannakkullu nalunaarusiamik tama-
tuminnga uppemarsaataasussamik takkuttoqaan-
narpoq.
Nalunaarusiami apeqqutit aalajangersimasut
akineqamissaat kisimi aallunneqanngilaq. Pissusi-
viusut oqaluttuarisaanermut tunngasut sammine-
qarput, taamani statsministeriusup H. C. Hansen-
ip oqaatsinik kusanarsaalluni malunnanngitsumik
sakkunik atomitalinnik sakkutooqarfimmut inis-
siinissamut akuersissuteqameranut tunngasut.
Thule-p inissisimanermigut pingaaruteqassusia
sorsunnerup nillertup ingerlanerani tulluarluinnar-
simavoq, taamanilu sakkut atomitallit amerla-
soorsuit Kangiata Kitaatalu akomanni assartome-
qarsimapput. Thule-mit Rusland-ip USA-llu akor-
nanni annertoorsuaq nakkutigineqarsinnaavoq,
taamaammallu amerikarmiut kalerrinnissamut
periarfissaqarnissaannut pingaaruteqarluarluni.
Rusland-imullu sillimaniarnermut atomeqarmat
USA-p sumiiffiup pineqartup sakkunik atomita-
linnik pilersomissaanut kissaateqamera pissusis-
samisoorsorinarpoq.
Sakkutooqarfimmi sakkut pigineqarput qaartar-
torsuutit B-52-it qaartartussaat, qaartartunut Nike-
/Herkules-inut qaartitsissutissat aamma timmisar-
tut sukkasuuliat F-102-t qaartartussaat. Amerikar-
miut isumaat malillugit qaartartut pigineqamissaat
pisariaqarsimavoq, USA-muinnaanngitsoq, aam-
mali nunanut killemut. Taamaammat inuiaqati-
giinnguit kalaallit taakkununnga soqutaavallaan-
ngillat - pingaartumik »avanersuarmiutut« ikitsigi-
tillugit.
Statsminister H. C. Hansen-ip 1958-imi ameri-
karmiut Danmark-imi aallartitaat paasitikkamiuk,
USA-p Thule-mi sakkutooqarfimmut qaartartu-
mik atomitalimmik inissiinissamut pilersaaruti-
minnik nangitsisinnaasut, allamik qanoq iliuuse-
qarsinnaanani nalusimanngilaa. Nunat krlliit ata-
qatigiittariaqameri nakkarfigiinnartariaqarsima-
vaa itigartitsisinnaasimananilu. Pingaartumik pis-
sutsit ilungersunartillugit.
Danmarkimi statsministerit, nunanut allanut mi-
nisterit illersomissamullu ministerit taarseraattut
nalusimanngilaat sakkunik uninngasuuteqartoqar-
toq nunalu qulaallugu timmisartuussisoqartarsi-
mavoq. Kalaallit Nunaannut sakkunik atomitalin-
nik ilioraaneq qallunaat nunanut allanut illersor-
nissamullu politikiisa ilagigaat ilisimaneqartunut
ilaasimavoq. Kisianni mianemarlunilu isertugaa-
simavoq, arlaannaalluunniillu 1968-imi timmisar-
tup nakkamera sioqqullugu akerliliisimanngilaq.
Allatut iliortoqarsinnaasimanngitsoq sakkut ato-
mitallit pillugit politikimik illersuisut isertuartut
ilaat oqarpoq. Tamaanili nunatsinni takusinnaasar-
put malillugu Danmarkimi toqqagassaqartoqarsi-
magaluarpoq. Sakkunik atomitalinnik Danmark-
imut inissiisoqanngilaq. Tassa nunap killeqarfiisa
iluanni. Aammalu nunarsuarmut avatangiisumut
Danmark-ip tulluusimaarluni tunngavilersuutigi-
sai isummiutigisaalu Kalaallit Nunaannut atuussi-
manngillat.
MAANNA Kalaallit Nunaanni sakkunut atomita-
linnut isertortunut politiki apeqqusersorlugu inger-
latiinnassagutsigu uppemarsaatissat isertortut a-
peqqutaatikkunnaassavagut. Paasisariallit nalun-
ngereerpagut. Imaassinnaavoq suli qallunaat ame-
rikarmiullu illersomissamut Kalaallillu Nunaanni
sakkutooqarfinnut isumaqatigiissutigisimasaannik
allanik peqartoq, taakkuli tunngavilersuutinik
isummanillu allanngortitsinavianngillat.
Kalaallit Nunaanni innuttaasut, pingaartumik
1953-imi Qaanaamut nuuttariaqarsimammata nar-
runarsagaasimanerinut paasinninnissatsinnut tu-
sakkagut naammapput. Aalajangiiniamermi akuu-
tinneqanngitsuuginnarsimanngillat, aammattaarmi
sakkut atomitallit mingutsitsinerinik eqqomeqari-
aannaasimanertik paasisimanngilaat. Maannak-
kulli tamanna paasisimalerpaat. Paasisaq nuannee-
qalunilu nikanarsagaanertut misiginarpoq, taa-
maallaalli USA-p Danmark-illu Kalaallit Nunaan-
nik Qaanaamilu innuttaasunik suusupaginnissima-
nerat kamannerinnarmik pakatsinerinnarmillu ki-
nguneqarsinnaalluni.
Innuttaasut nuutsinneqarput amerikarmiut nuna
najugarisaat silaannakkut illersomissamut atomi-
armassuk. Tamanna pisortatigoortumik nassuiaa-
tigineqarpoq. 1953-imi pisimasut pitsaasorujussu-
artut isiginiassagaanni innuttaasut sumiiffimmit u-
lorianartorsiorfiusumit nuutinneqarput - imaluun-
niit uloranartorsiorfiup avammut killinganit peers-
inneqarsimapput.
Tamannali tunngavigalugu atomerlunneqarsi-
masumt misigineq allanngomavianngilaq. Rus-
land-ip qaartartuutaanit atomitalinnik eqqomeqar-
nissaq piumanerlugu nammineq aalajangersin-
naatitaanermik annaasaqameq.
NAGGASERNEQARPOQ, misissuinerit talli-
manngormat naggasemeqarput. Maanna pissutsit
qanoq innersyut paasisimalerparput. Paasisimaler-
parput qaanaarmiut pisorpassuit ilagiinnaraat. I-
laasunilu annikitsuararsuusimapput. Taakku suna
tamaat eqqarsaatigalugu pilliutigineqarsinnaasi-
mapput. Allat aniguisinniarlugit.
Paasisat qaanaamiut misigissutsiminnik nuan-
niitsunik qaangiiniamerminni tunngavigisariaqa-
ngaat. Imaassinnaavoq allat soorpianngitsutut isi-
gisinnaagaat, aammalu allat pinngitsoorsinnaan-
ngitsutut naapertuuttutullu »inuinnaat« pilliutigi-
neqamissaat isigisinnaagaat. Kisianni inuit siuiler-
mik angerlarsimaffimminnit nunaqarfimminnillu
peersitaasinnarlutik kingusinnemsukkut uloria-
nartorsiorfiusumik, inuit piniagassallu kinguaa-
riippassuami avatangiisaannik asemisinnaasumik
sanileqarsimanertik paasillugu ilungersussaqaat,
tamannalu Qaanaap avataani nunarsuarmi isumak-
keerissutaasinnaasunik imaqarsinnaanngilaq.
Allat sinnerlugit pilliutaassagaanni tamanna
nammineq aalajangertariaqarpoq, allaallu innut-
taaqatigiit anniicikkaluit itigartitsinissamut pisin-
naatitaaffeqarput. Sorsunnerup nillertup ingerla-
nerani pisinnaatitaaffik taanna uniomeqarpoq, a-
merikarmiuniinnaanngitsoq, aammattaarli qallu-
naanit, kalaallit qanigisamittut isigisaannit. Ta-
manna ikilertinnertut misinnarpoq, ikillu qilerun-
nguuttarput.
Qallunaat naalakkersuisuisa qaanaarmiunik i-
kinnguteqamertik qanigisaqamertillu iluarseqqin-
niapiloorpassuk paasinassaaq. Illoqarfimmut tike-
raapallalluni paasiuminaatsunik oqalunnissamit
annertunerusumik pisoqartariaqarpoq. Paasiumi-
nartumik utoqqatsertoqartariaqarpoq, taamatullu
naalakkersuisut neriorsuutigisaattut aningaasatigut
ikiorsiisoqartariaqarluni, piumasaqaatitaqanngit-
sumillu taamaaliortoqartariaqarpoq innuttaasut a-
ningaasanik sumut atuissanerlutik namminneq aa-
lajangiisinnaanngortillugit.
BOMBEMÅL SOM NABO
DUPI-RAPPORTEN - det udenrigspolitiske insti-
tuts redegørelse for dansk atompolitik i Grønland
- er afleveret til udenrigsministeren. Dens konklu-
sioner kan ikke forbavse nogen her til lands. Vi
har længe været overbevist om, at den danske
regering gennem tiden har været fuldt orienteret
om den hemmelige atomvåbenpolitik for Grøn-
land. Nu er der bare kommet en rapport, der
bekræfter det.
Rapporten beskæftiger sig ikke kun med at
besvare konkrete spørgsmål. Den gennemgår den
historiske virkelighed, der drev den daværende
statsminister H. C. Hansen til i sminkede vendin-
ger at acceptere opbevaringen af atom-våben på
Thule-basen.
Thules strategiske betydning var enestående i
den kolde krigs dage, hvor umådelige mængder af
atomvåben blev linet op mellem Øst og Vest. Thu-
le lå på storcirkelkursen mellem Sovjetunionen og
USA og havde derfor vital betydning for det ame-
rikanske varslingssystem. Og som fremskudt post
mod Sovjet var det helt naturligt for USA at ønske
området bestykket med atomvåben.
Basens a-våben omfattede fly-bomber til B-52
fly, sprænghoveder til Nike/Herkules raketter og
til missiler til F-102 jagere. Som amerikanerne så
det, var denne atomvåbenoplagring nødvendig,
ikke bare for USA, men for hele den vestlige Ver-
den. Derfor spillede hensynet til den lille grøn-
landske befolkning - og endnu mindre den »thule-
siske« - ikke nogen større rolle.
Statsminister H. C. Hansen har været overbevist
om, at han ikke havde noget valg, da han i 1958
lod den amerikanske ambassadør i Danmark fors-
tå, at USA kunne gå videre med planerne om at
placere atomvåben på basen i Thule. Han var fan-
get af det vestlige broderskab og kunne ikke sige
fra. Ikke når det virkelig var alvor.
Skiftende stats-, udenrigs- og forsvarsministre i
Danmark har haft kendskab til oplagring og over-
flyvninger. Atomoprustningen i Grønland har
været en kendt del af dansk udenrigs- og forsvar-
spolitik. Men den var betændt og hemmelig, og
ingen sagde fra, før »lokummet begyndte at bræn-
de« med nedstyrtningen i 1968.
Der var ikke noget valg, siger den hemmelige
atom-politiks støtter. Problemet for os at se, her i
Grønland, er bare, at man åbenbart havde et valg i
Danmark. Danmark kunne være fri for atom-
våben. I alt fald inden for det lille lands snævre
grænser. Og alle de dyrebare begrundelser og
holdningssignaler til den omgivende verden, som
Danmark med rette kunne bryste sig af og være
stolte af, dem kunne man godt se bort fra i Grøn-
land
SÆTTER vi fortsat spørgsmålstegn ved den hem-
melige atompolitik i Grønland, så er det ikke mere
et spørgsmål om hemmelige dokumenter. Vi ved,
hvad der er nødvendigt at vide. Det kan godt være,
der stadig er begravet et par »hundelorte« om den
dansk-amerikanske forsvarsaftale og de grønland-
ske baser, men det er ikke noget, der vender op og
ned på principper og holdninger.
Vi har hørt nok til at vide, at befolkningen i
Grønland - og i særdeleshed de mennesker, der var
nødt til at flytte til Qaanaaq i 1953 - er blevet
krænket. De er ikke bare blevet holdt udenfor
beslutningsprocessen, men de fik heller ikke at
vide, at de kunne blive ofre for et a-bombenedslag.
Det ved de nu. Det er ubehagelig og krænkende
viden at få, og den kan kun afføde vrede og skuf-
felse over den holdning, som USA og Danmark
har haft til Grønland og befolkningen i Qaanaaq.
Befolkningen blev flyttet, fordi amerikanerne
havde brug for området til opstilling af et luftfor-
svarsanlæg. Det var den officielle forklaring. Skal
man se meget positivt på begivenhederne i 1953,
kunne man få den tanke, at befolkningen blev flyt-
tet væk fra farezonen - eller i alt fald ud i periferi-
en af den.
Men selv med den begrundelse ændrer det ikke
på følelsen af at være blevet udnyttet. At have
mistet retten til selv at bestemme, om man vil være
mål for Sovjetunionens atommissiler.
PUNKTUM for undersøgelserne blev sat i fre-
dags. Nu ved vi, hvordan tingene hænger sammen.
Vi ved, at befolkningen i Qaanaaq har været brik-
ker i et spil. Små, ubetydelige bønder på skak-
brættet. Soldater, man kan ofre for helhedens
skyld. For at andre kan overleve.
Det er en viden, befolkningen i Qaanaaq nu må
bearbejde for følelsesmæssigt at komme over det.
Det kan godt være, andre kan se nøgternt på det, at
andre mener, at det var en uundgåelig og rimelig
ting, at »bønderne« måtte sættes ind for at vinde
slaget. Men for de mennesker, der først blev dre-
vet bort fra deres hjem og boplads, og siden blev
klar over, at de uafvidende havde været nabo til et
brændpunkt, der kunne have ødelagt miljøet for
menneske og fangstdyr i mange generationer, for
dem er det en alvorlig sag, der ikke rummer forso-
nende elementer som hensynet til Verden udenfor
Qaanaaq.
Skal man ofre sig for andre, må man selv tage
beslutningen, og selv et lille folk har ret til at sige
fra. Den ret blev krænket i den kolde krigs år, ikke
kun af amerikanerne, men også af de danske fræn-
der, som Grønland i alt fald dengang følte sig tæt
forbundet med. Det sætter sår, og sårene giver ar.
Det vil være forståeligt, hvis den danske rege-
ring får svært ved at genoprette den venskabelige
og varme forbindelse til befolkningen i Qaanaaq.
Der skal mere til end tågede vendinger under et
lynbesøg i byen. Der skal gives uforbeholdne und-
skyldninger, ligesom den økonomiske støtte, rege-
ringen har lovet, må gives uden betingelser, så
befolkningen selv kan bestemme, hvad de skal
bruges til.