Atuagagdliutit - 21.01.1997, Síða 3

Nr. 5-1997
3
GRØNLANDSPOSTEN
Tuusi siulittaasutut
ingerlaqqissaaq
Johan Lund Olsen aaqqissuisartutut siulittaasumut tullinngorpoq
AASIAAT(PM) - Inuit Ata-
qatigiit Aasianni ataatsimeer-
suameranni amerlanerussute-
qarluartut Josef Motzfeldt-ip
piffissami qinigaaffmuni tul-
lermi partiimi siulittaasutut
ingerlaannamissaanut taasip-
put. Taasisunit 47-nit 29-inik
taaneqarpoq, Johan Lund
Olsen 13-init taaneqartoq,
aammalu Kista Lynge Høegh
tallimanik taaneqartoq.
Aasianni Inuit Ataqatigiit
siulittaasuat Ane Hansen siu-
littaasunngomiunnermi qini-
gassanngortissanersoq nagga-
tissaa tikillugu pissanngati-
gineqarpoq. Ataatsimeersuar-
nerup aallartinngitsiarnerani
siulersuisuunerni ilaasortat
sinneri oqaloqatigereerlugit
Josef Motzfeldt Nuummut
qanittukkut nuunnialersaartoq
paasigamiuk qinigassanngor-
tinnissaraluaminit tunuarpoq.
Taamaalillunilu siulittaasup
Nuummi sinerissamiluunniit
allami najugaqarnissaanik
apeqqut siulittaasumik taasi-
nermi pingaarnerutinneqan-
ngilaq.
Josef Motzfeldt qineqqu-
saamermini oqarpoq siulittaa-
sutut atorfik inatsisartuni-
luunniit ilaasortaaneq pissaa-
neqamermut tunngassuteqan-
ngitsut, sukkulluunniillu
nammineq soqutigisat inissi-
simanerulluunniit nukittune-
rulersinniarnissaannut ator-
sinnaanatik.
- Inuiaqatigiinni pissutsit
pitsanngorsameqamissaat ki-
simi pingaaruteqarpoq.
Nuannaarutigalugulu oqaa-
tigaa nammineq siulittaasuu-
nermini immikkoortortat a-
merlanerusut pilersinneqarsi-
mammata, aammalu qinersi-
nemi partiip qinigassanngor-
titaanik taasisartut suli amer-
liartormata.
Naligiittorujussuit
Siulittaasunngorniunnermili
pissangasoqarsimappat poli-
tikikkut oqartussaasutut siu-
littaasup tullissaanik qinersi-
neq naligiiffiusorujussuuvoq.
Qinigassanngortittut marluk
taasinerit kisinneqamerini na-
ligiittuarput, Ane Hansen-ilu
taasinernik pingasuinnarnik
amerlanerussuteqarluni Kista
Lynge Høegh-imut Nuumme-
ersumut ajugaavoq. Ane Han-
sen 25-init taaneqarpoq, Kista
Lynge Høegh 22-nit taane-
qartoq.
Johan Lund Olsen tamanit
aaqqissuisartutut siulittaasu-
mut tullertut taaneqarpoq,
Leo Rosing Olsen-ilu partiip
allattaatut qinigaaqqilluni
ingerlaannassaaq. Aqqaluka-
sik Kanuthsen aningaaseri-
sunngorpoq, siulersuisunullu
ilaasortanngortut arfinillit tas-
saapput Enok Sandgreen 33-
init, Kista Lynge Høegh 26-
nit, Paninnguaq Olsen 25-nit,
Agathe Fontain 21-init, Inge-
mann Dorph 19-init aamma
James Kreutzmann 17-init
taaneqartut.
N amminersulivinnissaq
Siulersuisuunerni ilaasortas-
satut taaneqartut naammat-
torsuarnik suliassaqarput.
Ataatsimiinnermi peqataasut
katillugit 56-iusut ulluni pi-
ngasuni suleqatigiikkaarlutik
oqallipput, siunissamilu par-
tiip politikissaanik arlalinnik
g siunnersuuteqartoqarluni.
2 Kalaallit Nunaata nammi-
° nersulivinnissaa ataatsimeer-
§ suarnermi qitiutinneqarluni
^ oqallisigineqarpoq, eqqar-
o saalli taanna Inuit Ataqati-
2 giinni nutaajunngilaq, par-
< tiimmi ukiut 20-it matuma
siomatigut pilersinneqarnera-
nilli namminersulivinnissaq
anguniakkani pingaamersaa-
simavoq.
Johan Lund Olsen siulittaasunngorniunnermi
qinigassanngortikkaluarpoq, qinigaanngilarli.
Johan Lund Olsen stillede op til formandsposten, men blev
ikke valgt.
Josef Motzfeldt Nuummut
nuunnialerluni nalunaarpoq
siulittaasussarsiornermilu
qinigaalluni.
Josef Motzfeldt meddelte, at
han flytter til Nuuk, og
vandt formands valget.
Ataatsimeersuamermi, Ilin-
niarfissuarmi ingerlanneqar-
tumi namminersulivinnissap
qaqugu pinissaa siunniunne-
qarpoq. Maannakkut partiip
pimoorullugu anguniamialer-
paa tamatuma kingusinner-
paamik ukiut 15-it qaangiup-
pata anguneqamissaa. Inuit
Ataqatigiit soqutigisaqaqati-
giit, piffissami kingullermi
partiit akomanni pilersinne-
qartarsimasut tamanna angu-
niarlugu suleqatiginiarpai.
Aktiaatileqatigiiffiit Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sanit pigineqartut, soorlu
Royal Greenland aamma INI
A/S pillugit partiip politikis-
saanik aalajangiisoqarpoq,
aammalu kulturimut, ilinniar-
titaanermut ilinniagaqarner-
mullu, nunaqarfinnut, peqqin-
nissaqarfimmut - tassunga i-
lanngullugu nunaqarfinni a-
torfillit taakkulu atugaat - iki-
aroomiutinut, inunnik isuma-
ginninnermut, inuussutissar-
siornermut pinaveersaartitsi-
nermullu partiip politikissaa
aalajangerneqarluni. Tamatu-
ma saniatigut kommunalbe-
styrelsinut nunaqarfinnilu si-
ulersuisunut qinersinissamut
partiip qineqqusaarutissaanik
siunnersuuteqartoqarpoq.
Tuusi fortsætter som formand
Johan Lund Olsen blev organisatorisk næstformand
AASIAAT(PM)- Det var et
meget klart flertal på Inuit
Ataqatigiits landsmøde i Aa-
siaat der stemte for, at Josef
Motzfeldt fortsætter som par-
tiets formand i den næste
valgperiode. Han fik 29 af de
mulige 47 stemmer, mens Jo-
han Lund Olsen fik 13 og
Kista Lynge Høegh fik fem
stemmer.
Der var spænding til det
sidste om formanden for Inuit
Ataqatigiit i Aasiaat, Ane
Hansen, ville stille op til for-
mandsvalget. Efter at have
talt med resten af hovedbesty-
relsen kort før landsmødet,
valgte hun at trække sig som
kandidat, da det blev klart for
hende, at Josef Motzfeldt
havde planer om at flytte til
Nuuk om kort tid. På denne
måde var spørgsmålet om, at
formanden skal være bosid-
dende i Nuuk eller et andet
sted på kysten ikke noget kar-
dinalpunkt for valget til for-
mand.
Josef Motzfeldt sagde i sin
valgtale, at formandposten
eller det at være landstings-
medlem ikke har noget med
magt at gøre, og at det ikke
som ingen på noget tidspunkt
skal kunne bruges til at frem-
me egne personlige interesser
eller position.
- Det handler alene om at
forbedre vilkårene for befolk-
ningen.
Han udtrykte sin glæde
over, at der er blevet stiftet
flere afdelinger under hans
formandsskab, og at stadig
flere vælgere stemmer på par-
tiets kandidater til valgene.
Tæt løb
Men var der spænding ved
valget af formand, så var der
til gengæld tæt løb ved valg af
politisk næstformand. De to
kandidater fulgtes ad under
stemmeoptællingen, og med
kun tre stemmer vandt Ane
Hansen over Kista Lynge
Høegh fra Nuuk. Ane Hansen
fik 25 og Kista Lynge Høegh
22 stemmer.
Johan Lund Olsen blev ens-
stemmigt valgt som organisa-
torisk næstformand for parti-
et, og Leo Rosing blev gen-
valgt til at fortsætte som parti-
ets sekretær. Aqqalukasik Ka-
nuthsen blev kasserer og de
seks bestyrelsesmedlemmer
blev Enok Sandgreen med 33
stemmer, Kista Lynge Høegh
26 stemmer, Paninnguaq
Olsen 25, Agathe Fontain 21,
Ingemann Dorph 19 og James
Kreutzmann 17 stemmer.
Selvstyre om 15 år
Der er nok af opgaver at tage
fat på for den nye hovedbe-
styrelse der blev valgt. De i
alt 56 mødedeltagere har i lø-
bet af knap tre dage diskuteret
i grupper og fremkom med en
række forslag til den fremtidi-
ge politik i partiet.
Et selvstyret Grønland har
været det centrale emne for
landsmødet, men det er ikke
nogen ny tanke for Inuit Ata-
qatigiit, der siden stiftelsen af
partiet for 20 år siden, har haft
selvstyre som et af hovedmå-
lene.
På landsmødet, der blev
holdt på GU, blev der sat en
tidsfrist for selvstyret. Nu vil
partiet arbejde målrettet på, at
nå sit mål med selvstyret om
senest 15 år. Inuit Ataqatigiit
vil samarbejde med interesse-
grupperne, der er opstået i den
senere tid på tværs af partier-
ne, for at nå dette mål.
Der er taget stilling til par-
tiets politik omkring de hjem-
mestyreejede aktieselskaber
som Royal Greenland og INI
A/S, og der er fastsat en poli-
tisk kurs indenfor kultur,
undervisnings- og uddannel-
sespoltik, bygdepolitik, sund-
hedsvæsenet - herunder de
ansatte og deres vilkår i byg-
derne - partiets holdning til
brugen af euforiserende stof-
fer, socialpolitik, erhverv og
forebyggelse. Der er desuden
fremsat forslag til emner, som
partiet skal gå til valg på til
kommunalbestyrelsen og
bygdebestyrelseme.
Nunat inoqqaavisa
Belize-mi
ataatsimiinnerat
BELIZE(arl-.) - Nunat i-
noqqaavisa ataatsimiinne-
rat - januarip arfemanil
aqqarnanut Belize City-
mi, Belize-miittumi inger-
lanneqartoq - oqaluttuari-
saanermi pingaaruteqartu-
mik paasissutisseeqatigiil-
lutik ataatsimiinnerattut
taaneqarpoq.
Belize Yacatan-imi -
Amerikap qiterliup avan-
naata kangiani. ilaatigut
Guatemala-mut killeqar-
feqartumi - qeqertaasa-
miippoq. Nuna 400 kilo-
meterit missaanni takis-
suseqarpoq. tukimut silin-
nersaani 60 kilometeriul-
luni. Belize 200.000-it
missaanni inoqarpoq,
taakkunannga 35.000-it
missaanni nunaqaqqaar-
tuullutik.
Ataatsimeeqatigiinneq,
siunissami assigiinngitsu-
tigut Belize-mi nunap inu-
ii naggueqatigiillu Inuit a-
komanni naligiimmik su-
leqatigiinnikkut ineriar-
tortitseqatigiinnissamik
kinguneqartussaq aallarti-
sarneqartoq Hjalmar
Dahl, Kalaallit Nunaat
sinnerlugu ataatsimeeqa-
taasoq oqaluttuarpoq. Su-
leqatigiinneq 1994-imi
ICC-mit aallarnerneqar-
poq. Suleqatigiinnerup ki-
nguneranik nunap inuii,
ilaatigut Maya-nik taa-
guutillit ajornartorsiutitik
pillugit oqaloqatigiittaler-
put nunalu tamakkerlugu
kattuffiliornissartik isu-
maqatigiissutigalugu.
Ataatsimiinnermi aali-
sarnikkut, avatangiisinik
illersuinikkut atuinikkullu
kiisalu avatangiisinut ajo-
qutaanngitsumik takoma-
riartitsinikkut ineriartor-
titsinerit ingerlanneqamis-
saannik saqqummiussi-
soqarpoq.
Siorna »Belize lndi-
genous Traning Institute«
ilaatigut Namminersome-
rullutik Oqartussanit qara-
saasiamik tapiiffigineqar-
luni pilersinneqarpoq. Qi-
tiusumik aqutsisoqarfik
nunat inoqqaavinut taper-
taassaaq, tassanngaanniil-
lu qitiusumik aqutsineq i-
sumagineqassalluni.
Ataatsimiinnermi Cana-
da-mit, Alaska-mit, Ka-
laallit Nunaannit, Belize-
mit, FN-imit aamma ILO-
mit peqataasoqarpoq. A-
taatsimiinneq DANIDA-p
aamma Canada-p ani-
ngaasatigul tapiinerisigut
piviusunngortinneqarpoq.
Oprindelige folk
mødtes i Belize
BELIZE(ark) - Oprinde-
lige Folkeslag kalder det
et historisk arbejdsmøde -
et møde som fandt sted fra
den 6. til 11. januar i Bel-
ize City. Belize.
Belize er en lille stats-
dannelse på Yucatan - hal-
vøen i den nordøstlige del
af Mellemamerika græn-
sende op til blandt andet
Guatemala. Landet er cir-
ka 400 kilometer langt og
60 kilometer på det brede-
ste sted. Belize har om-
kring 200.000 indbygge-
re, hvoraf omkring 35.000
er oprindelige folk.
Mødet var en fortsættel-
se af et samarbejde mel-
lem Oprindelige Folke-
slag i Belize og Inuit med
henblik på udarbejdelse af
handlingsprogrammer
relevante for Oprindelige
Folkeslag i Belize, fortæl-
ler Hjalmar Dahl. der del-
tog i mødet på Grønlands
vegne. Samarbejdet ind-
ledtes tilbage i 1994 og
blev startet af ICC. Sam-
arbejdet er resulteret i, at
befolkningsgrupperne i
landet, blandt andet Ma-
ya-folket for første gang
er begyndt en dialog for at
få løst deres fælles proble-
mer samt beslutningen om
dannelse afen fællesorga-
nisation.
Under mødet blev der
fremlagt udviklingspro-
grammer omfattende
fiskeri, beskyttelse og an-
vendelse af miljøet samt
økoturisme.
Sidste år oprettedes
»Belize Indigenous Trai-
ning Institute«, der blandt
andet støttes af hjemme-
styret, hvilket har givet sig
udslag i en gave til Insti-
tuttet - en computer. Der
er tale om et center, der
skal støtte Oprindelige
Folkeslag samt være ste-
det, hvorfra fremtidige
udviklingsprogrammer
styres.
I mødet deltog repræs-
entanter fra Canada, Alas-
ka, Grønland, Belize, FN
og ILO. Mødet blev reali-
seret med økonomisk støt-
te fra DANIDA og Cana-
da.
Egentlig skulle Hjem-
mestyret være repræsente-
ret af Kuupik Kleist, men
han blev forhindret, slutter
Hjalmar Dahl fra Belize.