Atuagagdliutit - 21.01.1997, Qupperneq 9

Nr. 5-1997
9
^aajpg.jpi/é/a É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit frimærkii nutaanngitsut, sulili atorsinnaasut, Europa-mi akikillisat
Kalaallit Nunaannut utertinneqarput
NUUK(KK) - Frimærkit nu-
taat akikillisat? Oqaluttuaan-
nartut nipeqarpoq, kisiannili
ilumoorpoq.
Nuummi peqqissaasoq Al-
lan Røschmann suliffeqarfin-
nut arlalinnut frimærkinik
nutaarluinnamik, nalingisa 85
procentiinnaanik akilersillu-
git tunisinissamut neqerooru-
teqarluni allagaqaqqammer-
poq. Neqeroorutitsialassuarlu
taanna maannakkorpiaq a-
tuutsinneqarpoq.
Ukiut kingulliit ingerlaneri-
ni Kalaallit Nunaanni allak-
kanik nassiussineq 10 procen-
tinik akitsorsimavoq, kingul-
lermik sapaatip akunnerata
matuma siuliani marlunngor-
nermi januarip 14-iani 5 pro-
NUUK(KK) - Nye frimærker
på udsalg? Det lyder som en
Århus-historie, men ikke
desto mindre er det sandt.
Sygeplejerske Allan Røsch-
mann i Nuuk har til en række
virksomheder netop skrevet et
brev, hvor han tilbyder at sæl-
ge helt nye frimærker til kun
85 procent af deres pålydende
værdi. Og sådan et knaldtil-
bud er meget aktuel i disse
dage.
I løbet af det seneste år er
portoen i Grønland steget
med 10 procent, senest med
fem procent for blot en uge
siden, tirsdag den 14. januar.
Det koster nu 4,50 kroner at
sende et ganske almindeligt
brev til moster Karla i Kanga-
amiut. Hvis man da vel at
mærke køber sit frimærke på
posthuset.
Hos Allan Røschmann kan
man for kun 3,82 kroner købe
et frimærke med en værdi af
4,50 kroner.
Der er altså 15 procent eller
68 øre at spare, hvis man
handler hos Allan Røsch-
mann i stedet for Grønlands
Postvæsen.
Samlere sælger ud
På AG lurede vi lidt på denne
historie om gyldige frimær-
ker, solgt med 15 procent ra-
bat. Vi ringede derfor til Al-
lan Røschmann for at kontrol-
lere historien.
AG: - Hvordan i alverden
kan Du sælge fuldgyldige fri-
mærker med 15 procent
rabat?
Allan Røschmann: - Der er
hverken noget fordækt eller
kriminelt i denne handel. Det
er en helt legal lille butik, jeg
har lavet, og forklaringen er
ganske enkel:
- I midten af 1970’erne
købte folk fra hele verden
centimik akitsomeqarluni.
Allakkamik nalinginnaasu-
mik Kangaamiuni aja Karla-
mut nassiussineq maanna 4,50
kroninik akeqarpoq. Tassa al-
lakkerivimmi frimærkimik
pisisimagaanni.
Allan Røschmann frimærki-
mik 4,50 kroninik nalilimmik
frimærkisiffigigaanni 3,85
kroniinnamik akeqarpoq.
Taamaalillunilu Kalaallit
Allakkeriviani pisinani Allan
Røschmann-imut pisiniaraan-
ni frimærkip nalingata 15 pro-
centianik imaluunniit 68 øri-
mik sipaartoqarsinnaavoq.
Katersisartut
tuniniaapput
Frimærkit atorsinnaasut 15
grønlandske frimærker som et
investeringsobjekt på linie
med juleplatter og den slags
ting. Dengang tydede meget
på, at grønlandske frimærker
var en virkelig god investe-
ring, som ville stige så kraf-
tigt i pris, at det var langt bed-
re at købe frimærker end blot
at sætte pengene i banken.
- Forventningerne til de
grønlandske frimærker fra
denne periode er ikke blevet
opfyldt. Derfor sælger mange
frimærkesamlere i disse år ud
af deres lagre af disse grøn-
landske frimærker. På auktio-
ner i Europa bliver frimærker-
ne solgt langt under deres
pålydende pris, fordi der er så
mange af dem. Jeg har en
række gode kontakter til disse
auktioner, og derfor kan jeg
opkøbe billige frimærker.
Dem sælger jeg med 15 pro-
cent rabat, og der bliver alli-
gevel en fortjeneste til mig.
- Sælger du gamle frimær-
ker med »skæve« takster, så
man skal klistre hele kuverten
til for at nå op på de 4,50 kro-
ner?
- Nej, jeg sørger selv for at
få ombyttet frimærkerne på
posthuset, så jeg kan sælge
helt nyudgivne frimærker, der
matcher med de nye portot-
akster fra sidste uge.
- Derfor varer det syv til 10
dage fra bestillingen til leve-
ringen. Jeg skal først en tur
omkring posthuset i Nuuk og
have byttet de gamle frimær-
ker til nye, siger Allan Røsch-
mann.
Mange frimærker
i omløb
AG ringede derefter til Qasi-
giannguit for at spørge post-
og bankchef Søren L. Mor-
tensen, om Grønlands Post-
væsen også sælger frimærker
procentimik akikillillugit tu-
niniarneqarsinnaanerat oqa-
luttuarineqarmat AG-mi tu-
pingaarput. Taamaammat Al-
lan Røschmann siamerfigaar-
put oqaluttuaq ilumoomersoq
paasiniarlugu.
AG: - Frimærkit atorsin-
naasut qanoq iliorlutit 15
procentimik akikillillugit tuni-
niarsinnaagakkit ?
Allan Røschmann: - Taa-
matut niuerniamera peqqu-
serlunnerunanilu inatsisinik
unioqqutitsinerunngilaq. Inat-
sisit malilluinnarlugit pisiniar-
titsivunga, nassuiaatissartaalu
paasiuminartorajussuuvoq:
- 1970-ikkut qiteqqunne-
ranni inuit nunarsuarmit ta-
maneersut kalaallit frimærkii-
på udsalg.
- Nej, det gør vi bestemt
ikke, siger Søren L. Morten-
sen. Hos os koster et frimær-
ke præcis det beløb, som står
på det. Hverken mere eller
mindre.
AG: - Hvordan kan andre
så give rabat?
Søren L. Mortensen: - Fri-
mærkesamlerne købte mange
grønlandske mærker i
1960’eme og 1970’eme, og
det har været en god investe-
ring, men så gik det galt. I
1980’eme var der en stor pen-
gerigelighed i Grønland, og
for eksempel danske hånd-
værkere købte nogle ark af
alle nye frimærker i håb om at
gøre en god forretning. Mar-
kedet blev overophedet, og
disse frimærker fra 1980’eme
bliver nu solgt ud. Det er et
mønster, som vi også ser hos
andre postvæsener rundt om i
Verden.
En tikkende bombe
AG: - Giver det anledning til
søvnløse nætter, at der rundt
om i Verden ligger grønland-
ske frimærker til milliotier af
kroner, klar til at blive sat på
breve?
Søren L. Mortensen: - Nej,
vi har ingen problemer med
nattesøvnen. Det er rigtigt, at
kun halvdelen af alle de fri-
mærker, som Grønlands Post-
væsen sælger, ender på et
brev. Resten havner hos fri-
mærkesamlere over hele Ver-
den. Det er også rigtigt, at en
del af frimærkerne fra
1980’eme, som ikke levede
op til samlernes forventning,
nu bliver kastet ud på marke-
det.
- Det tager vi helt roligt, for
vi har jo allerede fået vore
penge for disse frimærker. Vi
skylder jo fortsat vore kunder
nik pisiortorput, puuguttanik
juullerpaluttunik assigisaan-
nilluunniit pisinerminni ani-
ngaasaliiffigisaqameq assilil-
lugu. Taamani ilimagineqar-
luarpoq kalaallit frimærkii
aningaasaliiffigissallugit pit-
sassuusoq, akitsungaatsiamis-
saallu ilimagineqarmat ani-
ngaasat aningaaserivimmut
ilioqqaannarnagit frimærki-
nik pisiortornissaq pitsaane-
rusorineqarluni.
- Taamanikkut kalaallit fri-
mærkiisa isumalluarfigine-
qarsimanerigaluat eqquutin-
ngitsoorpoq. Taamaammat
ukiuni makkunani frimærki-
nik katersisartorpassuit ka-
laallit frimærkii pigisatik tu-
nioqqaleruttorpaat. Europami
at yde en service, indtil fri-
mærket er blevet brugt. Der-
for er der intet unaturligt i at
se frimærker, som Grønlands
Postvæsen udgav for år tilba-
ge, blive handlet endnu en
gang.
Gebyr på fem procent
AG: - Kan man få byttet
ubrugte frimærker om til kon-
tanter?
Søren L. Mortensen: - Nej,
det gør vi ikke, men vi kan
godt bytte gamle frimærker
om til nye frimærker, der er
afstemt efter de aktuelle por-
totakster.
- Hvis en kunde ved en por-
tostigning brænder inde med
frimærker med værdier, som
ikke længere matcher de nye
portosatser, bytter vi som en
service de gamle frimærker
om til de nye satser.
- Hvis en kunde på auktio-
ner rundt om i Verden har
opkøbt i stakkevis af gamle,
men prostfriske frimærker,
bytter vi dem om til de nye
satser, men med et gebyr på
fem procent.
- Denne kunde, som måske
har købt frimærkerne på auk-
tion til kurs 70, vil så stadig
tjene penge på at sælge de nye
frimærker til kurs 85, men det
er ikke vort bord. Vi har
oprindeligt solgt frimærkerne
til pålydende værdi, og vi står
naturligvis ved vor forpligti-
gelse til at bringe brevet ud.
- For øvrigt tror jeg, at denne
trafik ebber ud af sig selv, siger
Søren L. Mortensen. De man-
ge frimærker fra 1980’eme,
som ikke levede op til frimær-
kesamlernes forventning om et
rimeligt afkast, er efterhånden
ved at være solgt fra. Restopla-
get er så kommet ned på et
niveau, hvor det er attraktivt at
holde på dem.
kaattaassinerni frimærkit
taakku amerlavallaarmata na-
lingi inungaatsiarlugit tuni-
neqartarput. Kaattaassisarfiit
arlallit attaveqarfigilluarpak-
ka, taammaammallu frimær-
kit akikitsunnguanngorlugit
pisiarisinnaallugit. Taakku 15
procentimik akikillillugit tu-
nisarpakka, taamaakkaluar-
torli iluanaaruteqartarlunga.
- Frimærkitoqqat »eqqun-
ngitsunik« akillit tuniniaga-
raagit?
- Naamik, frimærkit allak-
kerivimmi taarsertittarpakka,
taamaalillungalu frimærkit
nutaarluinnaat akinut nutaa-
nut naleqquttut tuniniaga-
raakka.
- Inniminniinermiit pisias-
sat tigunerinut ullut 7-10-t
ingerlasinnaasarput, Nuum-
mimi allakkerivimmut fri-
mærkitoqqat nutaanik taarser-
tikkiartoqqaartarakkit, Allan
Røschmann oqarpoq.
Frimærkerpassuit
kaaviiaartinneqarput
Tamanna pereermat AG Qa-
sigiannguanut sianerpoq, al-
lakkeriveqarnermi aningaa-
seriveqamermilu pisortaq Sø-
ren L. Mortensen aperiniarlu-
gu aammattaaq Kalaallit Al-
lakkeriviat frimærkinik aki-
killisaqamersoq.
- Naamerluinnaq, taamaali-
unngilagut, Søren L. Morten-
sen oqarpoq. Uatsinni frimær-
kit nalingata allassimaneranut
akilersillugit tunisarpagut.
Akisunerunaniluunniit aki-
kinneruneq ajorput.
AG: - Allammi qanoq ilillu-
tik akikilliliisinnaappat?
Søren L. Mortensen: -
1960-ikkut 1970-ikkullu i-
ngerlanerini frimærkinik ka-
tersisartut kalaallit frimærker-
passuinik pisisimapput, ani-
ngaasaliiffigissallugit pitsaa-
suummata, kisiannili ajutoor-
toqarpoq. 1980-ikkut ingerla-
nerini Kalaallit Nunaat ani-
ngaasarissaarfiuvoq, asser-
suutigalugulu sanasut qallu-
naat niuerluamissartik neriu-
utigalugu frimærkinit saq-
qummertartunit tamanit ili-
vitsukkaanik pisiortortarsi-
mapput. Frimærkit pigine-
qartut amerlavallaalersoorput,
1980-ikkunnilu pisiaasarsi-
masut maannakkut tuniniar-
neqaleruttorput. Tamatumalu
pisamera aammattaaq nunar-
suarmi allakkerivinni allani
takusalerp arput.
Pisoqariaannaavoq
AG: - Nunarsuarmi kalaallit
frimærkiinik, millionerpassu-
arnik nalilinnik allakkanut
nassiussanut nippussuunne-
qariaannamik peqamera isu-
manerluutaanngila ?
Søren L. Mortensen: - Aap,
isumanerluutaanngilaq. Ka-
laallit Allakkeriviata frimær-
kit tunisaasa affaannaat allak-
kanut nipputsinneqartarmata
ilumoorpoq. Sinneri nunarsu-
atsinni frimærkinik katersi-
sartunit pisiarineqartarput.
Aamma ilumoorpoq 1980-
ikkunni frimærkit tunineqar-
simasut ilaat katersisartut i-
sumalluamerannik uniuutsit-
sisimammata, taakkulu maan-
na tuniniameqalerlutik.
- Eqqissisimasorujussuuvu-
gut, frimærkimmi taakku
aningaasarsissutigereerpagut.
Sulimi frimærkit atorneqa-
reemissaasa tungaanut sulli-
tagut pitsaasumik kiffartuut-
tariaqartarpagut. Taamaam-
mat frimærkit Kalaallit Allak-
keriviata ukiorpaaluit mat-
uma siomagut saqqummersis-
simasaasa niuerutigeqqinne-
qamerat ajoqutissartaqanngi-
laq.
5 procentimik
akiliisitsisarpoq
AG: - Frimærkit atomeqann-
gitsut aningaasanik taarser-
neqarsinnaappat ?
Søren L. Mortensen: -
Naammik, taamaaliortanngi-
lagut, kisianni frimærkit taar-
sersinnaavagut.
- Allakkanik nassiussinerup
akitsornerani sullitatta ilaat
akitsuinermut naleqqutinngi-
tsunik frimærkiuteqarsimap-
pat sullissinitsinnut ilaatillugu
frimærkit akinut nutaanut na-
leqquttunngorlugit taarsersin-
naavagut.
- Nunarsuatsinni kaattaassi-
nemi sullitatta ilaat frimærki-
toqqanik ilivitsukkaanik arla-
linnik pisisimappat frimærkit
taakku akinut nutaanut naleq-
quttunik taarsersinnaavagut
nalingisa 5 procentiinik aki-
liisillugu.
- Sullitatta taassuma im-
maqa frimærkit nalingisa 70
procentiinik akilerlugit pisia-
risimagunigit nalingisalu 85
procentiinik akilersillugit tu-
niniaqqikkunigit iluanaarute-
qarfigissavai, tamannalu ua-
gut susassarinngilarput. Fri-
mærkit taakku nalinginik aki-
lersillugit tunereerpagut, al-
lakkallu apuunneqamissaan-
nut pisussaaffipput sooruna-
mi naammassiniartussaavar-
put.
- Isumaqarpungalu taama-
tut niueruteqarneq nammi-
neerluni unikkumaartoq, Sø-
ren L. Mortensen oqarpoq.
Frimærkerpassuit 1980-ik-
kunni tunineqarsimasut, ilua-
naaruteqarfiunissaannut fri-
mærkinik katersisartut isu-
malluarfigisaat nungungaja-
lerput. Sinneruttut imatut na-
leqalersimapput, pigissallugit
pilerinarsisimallutik.
Undgå portoforhøjelsen:
Køb frimærker med rabat
Gamle, men stadig gyldige grønlandske frimærker, der er sat på udsalg i
Europa, vender tilbage til Grønland