Atuagagdliutit - 21.01.1997, Side 12

12
Nr. 5-1997
fttfa g^g^c/é/a tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
Nuup kommuneani innuttaasut 2 procentii Qeqertarsuatsia-
ani najugaqarput, kommunalbestyrelsimili inissat 1I pro-
centii tigumiarlugit. Inuinnaat aalajangeeqataasinnaanerata
taamatut equngassuteqarnera qularnanngitsumik 8. april
qinersinissami iluarsineqarumaarpoq.
I Qeqertarsuatsiaat bor to procent af den samlede
befolkning i Nuuk kommune, mens bygden sidder på 11
procent af pladserne i kommunalbestyrelsen. Denne
demokratiske skævvridning bliver sandsynligvis rettet ud ved
kommunalvalget den 8. april.
Sæt kryds ved tirsdag den 8. april
Hver af de 18 kommuner bliver een stor valgkreds uden øremærkede
pladser til bygderne
NUUK(KK) - Tirsdag den 8.
april skal vælgerne i Grøn-
land til stemmeurnerne for at
sætte kryds ved deres nye
kommunalbestyrelser, bygde-
bestyrelser og menighedsre-
præsentationer.
Formanden for Landstinget
Knud Sørensen varslede ved
efterårssamlingens afslutning
torsdag den 31. oktober, at
tirsdag den 8. april ville blive
den nye valgdato. Og ganske
rigtigt. Valgnævnet har netop
fastsat de tre valg til den
anden tirsdag i april.
De politiske partier er alle-
rede i fuld gang med at opstil-
le kandidatlister. Fristen for
anmeldelser af kandidater til
de 18 kommunalbestyrelser
er tirsdag den 18. marts klok-
ken 12.00.
Fristen for anmeldelser af
kandidater til bygdebestyrel-
seme er lørdag den 29. marts
klokken 12.00.
Fristen for anmeldelse af
kandidater til menighedsre-
præsentatiome er tirsdag den
18. marts klokken 12.00.
Der vil ved disse tre valg
være mulighed for at afgive
brevstemmer fra tirsdag den
25. februar.
Store ændringer
Der er sket store ændringer i
valgloven, siden vi sidst satte
vort kryds ved disse tre
lokalvalg i foråret 1993.
For det første går man bort
fra det gamle system med
kandidater, som selv udpeger
deres 1. og 2. suppleanter.
Den nye valglov tager sit
udgangspunkt i lister, først og
fremmest partilister og lokal-
lister. Får et valgt medlem
forfald, ja så bliver den kandi-
dat på samme liste, spm lige
præcis ikke opnåede valg,
hentet ind som suppleant.
For det andet får bygderne
ikke længere øremærkede
pladser i kommunalbestyrel-
serne. Hver kommune er den
8. april en samlet valgkreds,
og det kan give store forskyd-
ninger, - alt efter kommuner-
nes bosættelsesmønster.
I dag er nogle pladser i
kommunalbestyrelserne billi-
gere til salg end andre plad-
ser, og det er vel næppe helt
demokratisk, hvis vi skal bru-
ge millimeterprincippet.
Der er ingen tvivl om, at
bygdernes samlede repræsen-
tation i de 18 kommunalbe-
styrelser bliver mindre efter
den 8. april. Til gengæld får
bygdebestyrelserne mere
magt, og bygdebestyrelserne
bliver som sædvanligt suve-
rænt valgt af de enkelte byg-
der uden indblanding fra
byerne.
Ud fra et nærhedsprincip
vil den nye valgregel ikke
være så tosset endda.
Skævvridning i Nuuk
I Grønlands største kommu-
ne, Nuuk, skal der også denne
gang vælges 17 medlemmer
til kommunalbestyrelsen.
I den nuværende kommu-
nalbestyrelse, der synger på
sidste vers, har Qeqertarsuat-
siaat med 265 indbyggere (1.
januar 1996) to pladser, mens
Kapisillit med 124 indbygge-
re (1. januar 1996) har een
plads.
Ser vi på kommunens sam-
lede befolkningen og sam-
menholder den med fordelin-
gen af de pladser i kommu-
nalbestyrelsen, får vi et inter-
essant regnestykke.
Nuuk by rummer 97 pro-
cent af kommunens indbyg-
gere, men har kun 82 procent
af pladserne i kommunalbe-
styrelsen.! Qeqertarsuatsiaat
og Kapisillit bor til sammen
tre procent af kommunens
indbyggere, men til gengæld
sidde de to bygder på 18 pro-
cent af pladserne i kommu-
nalbestyrelsen.
De to bygder får meget
svært ved at atter at sætte sig
på tre pladser i den nye kom-
munalbestyrelse, som skal
vælges den 8. april. De tre
nuværende bygdemedlemmer
af kommunalbestyrelsen fik
naturligvis ikke så høje per-
sonlige stemmetal som deres
kollegaer inde i byen.
I Qeqertarsuatsiaat blev
Hanseeraq Johnsen valgt med
36 stemmer og Siverth Motz-
feldt med 31 stemmer. I
Kapisillit blev Ulrik Josefsen
valgt med 24 personlige
stemmer. Sådanne stemmetal
vil ikke være nok til at blive
valgt til den nye komunalbe-
styrelse på en samlet Siumut-
liste for hele Nuuk kommune.
Der er dog forskellige
muligheder for bygderne for
at blive repræsenteret i kom-
munalbestyrelsen. Bygderne
kunne jo på tværs af partig-
rænser slutte op om en enkelt
eller to kandidater, måske på
lokallister. Det kunne jo også
være, at der var så mange
vælgere i Nuuk, som stammer
fra en af de to bygder, at en
bygdekandidat bliver valgt
med disse bystemmer.
Ændringen giver også døn-
ninger i partierne. Ved valget
i 1993 blev Akulliit Partiiat
kommunens største parti med
1.640 stemmer. Alle stemmer
faldt i Nuuk by, fordi partiet
ikke stillede op i de to byer.
Dette stemmetal gav Akulliit
Partiiat fem medlemmer af
kommunalbestyrelsen.
Næststørste parti blev Siu-
mut med 1.518 stemmer, som
fordelte sig med 1.356 stem-
mer i Nuuk, 38 stemmer i
Kapisillit og 124 stemmer i
Qeqertarsuatsiaat. Disse
stemmetal gav fire kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer i
Nuuk, eet i Kapisillit og to i
Qeqertarsuatsiaat. Og vupti,
så blev det næststørste parti
ved valget det største parti i
kommunalbestyrelsen med
syv repræsentanter.
Mange bygder i
Upernavik
I Grønlands mest bygderige
kommune, Upernavik, vil den
nye valglov også give anled-
ning til en ændret fordeling af
de 11 pladser i kommunalbe-
styrelsen.
I dag har Upernavik by
med 1.131 indbyggere fire
pladser i kommunalbestyrel-
sen, mens syv bygder hver
har een repræsentant:
Upernavik Kujalleq med
202 indbyggere, Kangersuat-
siaq med 259 indbyggere,
Aappilattoq med 191 indbyg-
gere, Innaarsuit (som også
omfatter Naajaat og Tussaaq)
med til sammen 180 indbyg-
gere, Tasiusaq (som også
omfatter Nutaarmiut) med til
sammen 300 indbyggere,
Nuussuaq med 190 indbygge-
re og Kullorsuaq med 338
indbyggere.
Det vil sige, at Upernavik
by med 40 procent af kom-
munes indbyggere i dag sid-
der på 36 procent af pladserne
i kommunalbestyrelsen, mens
bygderne med 60 procent af
kommunens indbyggere sid-
der på 63 procent af pladser-
ne.
I Upernavik er der altså
næsten balance i forholdet
mellem indbyggere og plad-
ser i kommunalbestyrelsen.
Nå vi vel at mærke ser på for-
holdet mellem by og bygd.
Der er ingen tvivl om, at den
nye valglov vil forrykke for-
delingen af de 11 pladser byg-
derne imellem.
Og sådan vil det også være
i de øvrige kommuner.
1993-imi Avanersuarmi borgmesterip, August Eipe-p
Ilulissani KANUKOKA-p aallartitaasa
ataatsimiinneranni »Kommunitsialak«-tut
toqqaanerup akissarsiassartaa tiguaa.
11993 modtog borgmester August Eipe fra
Avanersuaq prisen som »Årets kommune« på
KANUKOKÅ ’s delegeretmøde i Ilulissat.
0
Arets kommune
kåres til juni
Ilulissat, Avanersuaq, Sisimiut
og Aasiaat har tidligere fået
prisen
NUUK(KK) - På de grøn-
landske kommuners
landsforenings delegeret-
møde den 4. og 5. juni i
Nuuk vil prisen som
»Årets kommune« blive
uddelt for femte gang.
En arbejdsgruppe har
netop holdt møde for at
fastsætte det tema, som
skal være udgangspunkt
for bedømmelsen af de 18
kommuners indsats i
1996.
Der var må dette forbe-
redende møde en række
spændende temaer på
bordet, men det endelige
tema vil først blive fast-
lagt i begyndelsen af
februar.
Derefter kan den egent-
lige udvælgelse af den
kommune, som ud fra
sine lokale forudsætnin-
ger og økonomisk styrke
bedst har levet op til
temaet i 1996, begynde.
Forankring
AG: - Hvorfor skal vi
kåre en »Årets kommu-
ne«?
Formand for de grøn-
landske kommuners
landsforening Edvard
Møller:- Vi har i de sene-
ste fire år kåret »Årets
kommune« på vor delege-
retmødet for blandt andet
at gøre opmærksom på
det lokale'selvstyre.
-1 en tid som denne er
det også vigtigt at gøre
opmærksom på, at alle
borgere har en fastforank-
ring i et lokalt område.
Og at borgerne som væl-
gere har den endelige
afgørelse af, hvordan net-
op deres lokalsamfund
skal indrettes.
- Erfaringerne har også
vist, at det betyder meget
for de fire kommuner,
som allerede har modta-
get prisen, at blive kåret
til »Årets kommune«. Det
er en titel, som sætter net-
op denne kommune på
landkortet, og kommunen
kan bruge titlen til at yde
en ekstraordinær indsats
indenfor områder som
blandt andet erhvervsud-
vikling og turisme.
Fire kåret
De grønlandske kommu-
ners landsforening
KANUKOKA kårede for
første gang »Årets kom-
mune« i 1992.
Det blev Ilulissat, og
begrundelsen var, at kom-
munen ved en ekstraordi-
nær indsats havde bragt
orden i sin økonomi.
I 1993 fik Avanersuaq
prisen, fordi kommunen
ved nytænkning havde
mindsket arbejdsløshe-
den.
I 1994 fik Sisimiut pri-
sen på et bredt formuleret
grundlag, der blandt andet
omfattede den måde, som
kommunen havde løst
opgaver som økonomi,
folkeskole, ældreområdet
og turismen.
I 1995 gik Aasiaat pri-
sen for at være ungdom-
mens kommune.
Komiteen til udpegning
af »Årets kommune« bes-
tår af formanden for kom-
munernes tilsynsråd,
landsstyreformand Lars
Emil Johansen, forman-
den for lønmodtagerorga-
nisationen SIK Jess G.
Berthelsen, direktør i
Grønlands Arbejdsgiver-
forening Ole Rud, direk-
tør i Grønlandsbanken
Frank Kristensen, direk-
tør i Nuna Bank Poul Erik
Olsen samt repræsentan-
ter fra Atuagagdliutit/-
Grønlandsposten, Sermit-
siaq og KNR-TV.
Fra KANUKOKA del-
tager formanden Edvard
Møller og fuldmægtig
Niels Holm.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV