Atuagagdliutit - 03.04.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 25 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
_
Arnalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissornoq
Administration

i
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
J
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
J
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutassiortut 1
Korrespondenter |
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer f
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnlttut
Produktion
■j
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfla
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
ssa.
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
00ARTUSSAA0ATAANE0
KOMMUNIT namminersomerat kommuneqar-
finni qinersinermi pingaamersaavoq. Imaanngi-
laq kommunini ataasiakkaani qinigassanngortit-
tut politikerillu ataasiakkaat tamanna annertune-
rusumik sunnersinnaammassuk. Kisianni kom-
munini namminersomeq kommunalbestyrelsin-
ngortussat suliassaraat.
Apeqqutaaginnarpoq angusinnaaneraat.
Amerlanerit kipiluttunartunik misigisaqarfigis-
savaat. Politikerit nutaat eqqarsaatersorsinnaasut
- tamanna nukittussutigigunikku - aaqqitassanik
pingaarnernik aaqqiiniarnissamut periarfissat
annikippallaamerat pakatsissutigissavaat. Tassa-
nimi aningaasaliissutaareersut, missignersuutaa-
reersut, tulleriiaarineroreersut kommunini lu poli-
tikerit suliassareriigaasa agguamissaat suliassaa-
ginnanngillat. Ilungersunartulli allaanerujussuit
suliassaapput.
Qanoq ililluta suliffissanik, paaqqinnittarfin-
nik, inissianik amerlanernik pilersitsissaagut?
Qanoq ililluta illoqarfipput kakkattunut suliuma-
tuunullu pilennamerulersissavarput?
Apeqqutit tamakku qineqqusaamemi akineqar-
neq ajorput. Ataatsimiinnemi taakkunani siunis-
saq qanoq kusanartigisoq takorloomeqamersoq
pingaamerutillugu saqqummiunneqartarpoq. Pis-
susiviusulli eqqarsaatigalugit takorluukkat pivi-
usunngortinnissamut siunnersuutissarpassuaqar-
neq ajorpoq.
Ajomaatsuinnaanerli ajorpoq. Kommunit peri-
arfissaat killeqarput. Suliniutaaniartut aningaa-
saqamermik oqartussaassuseqamermillu akomu-
semeqartarput. Oqartussaaqataaneq immini kil-
leqarpoq.
NAMMINERSORNEQ imminermini oqartus-
saaqatigiiffiuvoq. Imminut tunngasut aalajangiif-
figisinnaallugit aammalu nalillit nammineq piler-
sitat isumagisinnaallugit.
Kisianni Namminersornerullutik Oqartussat
kommunit namminiilernissaat annilaangagaat,
aammalu isumaginninnermi ataatsimiititaliar-
suup kommunit nammineq aalajangiisinnaaneru-
lemissaannut innersuussutaasa anguniameqame-
rat pimoorussaarpasinngilaq.
Tamanna kingullermik takuarput Konrad
Steenholdt-ip qanittumi siunnersuutigimmagu,
atuarfiit iluarsartuuteqqinnerini kommunit sunni-
uteqaqaataaffigisinnaasaasa pingaamersaat - atu-
arfinni pisortanik ilinniartitsisunillu atorfmitsitsi-
sarneq - ukiumut atuarfiusumut 2001/2002-mut
kinguartinneqassasoq (Tak. qupp. 12, 14 aamma
15-imi allaaserisat).
Nuna tamakkerlugu atuarfiit kommunillu Kon-
rad Steenholdt-ip siunnersuutaanut sakkortuumik
akerliliipput, tusagassiorfmnullu nalunaarummini
kingullermi aqiliimigaluartoq naalakkersuisut
oqariartuutaat ersarilluinnarpoq. Kommunit aala-
jangiisussamik sunneeqataasinnaanerat atorsin-
naanngilaq!
Inatsisartut naalakkersuisullu suliassanik amer-
liartuinnartunik kommuninut tunniussuinissartik
ajorinngilaat. Oqarsinnaassuseqarfinnilli pingaa-
rutilinnik malitseqameq ajorput. Nammagassan-
ngortarput, pisussaaffiulerlutik aningaasartuu-
teqarfiusariaqartarput, taamatullu kommunit mis-
singersuutaannut nungusaataasarlutik.
KOMMUNIT namminneq aalajangersinnaatitaa-
nerat pingaaruteqalissappat aningaasaqarnerup
oqarsinnaatitaanerullu akomanni pitsaanerusu-
mik aaqqiisoqartariaqarpoq. Tassa suliassat a-
merlaneruleraangata pitsaasumik aaqqiinissamut
aningaasanik naammattunik ilanngussisamikkut.
Imaluunniit kommunit ullumikkornit annertune-
rusujussuarmik akileraarutitigut isertitatik sumut
atussanerlugit aalajangiisinnaalersittariaqarput.
Soorunami ataatsimut maleruagassaqartitsiso-
qassaaq. Kisianni pituuttatut ittumik pilersitsiso-
qassanngilaq, kommunit »anersaartorsinnaaneri-
nut« akomutaasumik.
Aningaasat oqartussaassuseqamerlu ingiaqati-
giittariaqarput. Tamanna Kalaallit Nunaata Dan-
mark-imit tassanngaannaq namminersulerfigisa-
minik kaanngannginnissaanut tunngaviussaaq.
Oqarsinnaassuseqamermulli tunngasut Kalaallit
Nunaata Danmark-imit tigusimasai ataatsimoo-
russamik aningaasaliissutinik malitseqartarput,
taakkulu Danmark-ip suliassaqarfinnik ingerlat-
sinerani atomeqartarsimasut amerlaqatigaat.
Namminersornerullutik Oqartussat Inatsisartut
piumasaminnik aqutassaannik ataatsimoorussa-
mik tapiiffigineqartarput, taamaammat isumaqar-
narpoq kommunit suliassaatiminnik aaqqiiniar-
nerminni aningaasaatiminnut oqarsinnaatitaaf-
feqamerat annertunerulersinnaasoq.
KOMMUNIT namminersomerat nukittorsame-
qanngippat oqartussaaqataanermut kommuneqar-
finnilu qinersinissamut soqutiginninneq annikilli-
artuinnassaaq. Kommuneqarfmni qinersisamemi
qinersisartut procentii inatsisartunut qinersisar-
nemit annikinnemjussuupput, tamannalu tupigi-
neqarsinnaavoq. Inuunermi qanitat allat inuiaqa-
tigiinnit soqutigineqarluamerusarput. Kamippaat
iluannut ujaraaqqamik pulasoqarsimatillugu
peertartarpoq. Ajomartorsiutit qaninnerit aaqqi-
niaqqaarlugit aatsaat nunarsuarmi pissutsit saat-
tarpagut.
Kommuneqarfinnili qinersisamemi taamaan-
ngilaq, peqqutaasullu ilagigunarpaat qinersineq
iluaqutaanngitsutut qinersisartunit isigineqartar-
mat. Sumummi atussava? Kommunimi politike-
qamermi parteqameq sumut iluaqutaagami? Qi-
nigassanngortittut qinerusutagut kommunini pis-
sutsinik allanngortitsiniamerminni sunik periar-
fissaqaramik?
Qinersisartut qinersineq asuleemertut misigisi-
mappassuk tamanna paasinarpoq. Partiit pissaa-
neqarneqqusaannerat kommunini politikimut
attuumasuteqanngilaq. Kommunini suliassat aaq-
qinneqamissaannut sunniuteqarsinnaanngilaq.
Taamaammat pingaartuuvoq qinersinerup
kingoma kommunit nukittuunik ilaasortaqaler-
nissaat, aammalu siulittaasoqalernissaat nuna
tamakkerlugu politikeqarnermut naleqqiullugu
KANUKOKA-mik nukittortitsisinnaasumik,
aammalu kommunit ataatsimut politikeqameran-
nik ataqatigiisitsisinnaasumik, aningaasat atugas-
sarititaasut atorlugit kommunit aalajangiisinnaas-
susiinik annertunerulersitsisinnaasumik qilersor-
simannginnerulersitsisinnaasumillu.
Kommunit ataatsimut »iliuusissaattut malittari-
sassatik« nukillaarutigissanngilaat, tamarmillu
suliaqarsinnaassusiat akuersaagassaanngitsumik
annikillisinneqassanani. Kommunit nalilinnik
pilersitsisinnaasut pilersitatik inuussutissarsior-
nikkut siuarsaanissamut atorsinnaasariaqarpaat,
siumukartitsisinnaammata - kommunimi pine-
qartumiinnaanngitsoq, aammattaarli inuiaqati-
giinnut tamakkiisunut.
NÆRDEMOKRATI
KOMMUNALT selvstyre er, hvad kommuneval-
get drejer sig om. Ikke fordi de enkelte kandida-
ter og kommunalpolitikere kan gøre ret meget
ved det i de enkelte kommuner. Men det er kom-
munalt selvstyre, de skal arbejde med i de kom-
mende kommunalbestyrelser.
Spørgsmålet er så, om de kommer til det.
For de fleste bliver det en frustrerende oplevel-
se. Nye politikere med idealismen i behold - hvis
det er det, der driver værket - bliver skuffede over
de ringe muligheder, der er for at løse de vigtig-
ste problemer. Dé handler nemlig ikke om forde-
ling af de eksisterende bevillinger, budgetlæg-
ning, prioritering eller andet traditionelt tidsfor-
driv for kommunalpolitikerne. Det gælder helt
anderledes alvorlige ting.
Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser, flere
institutionspladser, flere boliger? Hvordan får vi
gjort vores by mere attraktiv for talent og fore-
tagsomhed?
Det er ikke spørgsmål, der blev besvaret på
vælgermøderne. Her har man først og fremmest
givet udtryk for, hvilken strålende fremtid, man
drømmer om. Men reelt har der ikke været man-
ge bud på, hvordan luftkastellerne skal forankres
i de grønlandske klipper.
Men det er heller ikke nemt. Kommunernes
muligheder er begrænsede. De økonomiske og
kompetencemæssige hindringer tillader dem ikke
videre originale tiltag. Nærdemokratiet har sine
begrænsninger.
SELVSTYRE er det egentlige demokrati. Det at
bestemme over egne anliggender og klare sig selv
for de værdier, man selv kan skabe.
Men hjemmestyret er bange for kommunalt
selvstyre, og forsøget på at imødekomme social-
reformkommissionens anbefalinger om større
kommunal medbestemmelse virker halvhjertet.
Det så vi sidst, da Konrad Steenholdt for nyligt
lagde op til, at den væsentligste kommunale med-
indflydelse i den nye skolereform - ansættelse af
skolens ledelse og lærere - udsættes til skoleåret
2001/2002 (Læs artiklerne på siderne 12, 14 og
15).
Skoler og kommuner overalt i landet har prote-
steret kraftigt imod Konrad Steenholdts udspil,
og selvom han i sin sidste pressemeddelelse træk-
ker lidt i land, er signalet fra landsstyret klart.
Den afgørende kommunale indflydelse går ikke!
Landstinget og landsstyret har ikke noget imod
at lægge flere og flere opgaver ud til kommuner-
ne. Men der knyttes ingen reel kompetence til
dem. Det bliver byrder, omkostningskrævende
pligt, som udhuler de kommunale budgetter.
SKAL den kommunale selvbestemmelse have
mening, må der i højere grad skabes et fornuftigt
forhold mellem penge og kompetence. Det vil
sige, at der med flere opgaver udløses tilstrække-
ligt mange penge til, at de kan løses helt godt.
Eller man må lade kommunerne i langt højere
grad end i dag bestemme, hvad deres skatteind-
tægter skal bruges til.
Naturligvis skal der være fælles spilleregler.
Men de må ikke blive en spændetrøje, som reelt
hindrer kommunerne i at »trække vejret«.
Penge og kompetence følges ad. Det er argu-
mentet for, at Grønland ikke med ét hug kan løs-
rive sig fra Danmark og blive en fri nation. Men
de kompetencer, Grønland har overtaget fra Dan-
mark er ledsaget af et bloktilskud, der svarer til
det beløb, Danmark i sin tid administrerede på
området.
Og ligesom hjemmestyret får bloktilskud, som
Landstinget kan forvalte, som det vil, lige sådan
kunne man forestille sig, at kommunerne fik en
friere kompetence til at løse de kommunale opga-
ver med de midler, de nu engang har.
STYRKES det kommunale selvstyre ikke, vil
interessen for nærdemokrati og kommunevalg
blive ringere og ringere. Stemmeprocenten til
kommunevalgene er langt mindre end ved lands-
tingsvalgene, og det kan godt undre. I andre for-
hold her i tilværelsen er det de nære ting, der
fremkalder den største entusiasme i befolknin-
gen. Hvis vi har en sten i skoen, tager vi den ud.
Vi løser de nære problemer, før vi ordner ver-
denssituationen.
Men sådan er det ikke med kommunalvalgene,
og en af årsagerne er givetvis, at vælgerne ikke
rigtigt føler, det nytter. Hvad er det egentlig
værd? Hvad betyder partier i kommunalpolitik?
Og hvilken chance har de få kandidater, vi bryder
os om, for at ændre situationen i kommunen?
Det er forståeligt, hvis vælgerne føler, det er
som at slå i en dyne. Den partipolitiske magtba-
lance har ikke noget med kommunalpolitik at
gøre. Den har ingen indflydelse på, hvordan kom-
munens opgaver løses.
Derfor er det vigtigt her efter valget, at kom-
munerne organiserer sig med en stærk bestyrelse
og en formand, der kan markere KANUKOKA
stærkt og sikkert i forhold til den generelle
landspolitik og tilrettelægge en fælleskommunal
politik, der med alle redelige midler skal føre
frem til større og friere kommunal selvbestem-
melse.
De fælles »spilleregler« for kommunerne må
ikke lamme dem og bringe alle ned på et lavt og
uacceptabelt aktivitetsniveau. De kommuner, der
producerer og skaber værdier, skal have mulig-
hed for at omsætte dem i erhvervsfremmende
aktiviteter, der kan skabe fremskridt - ikke bare
for de pågældende kommuner, men for samfun-
det som helhed.