Atuagagdliutit - 01.05.1997, Side 6

6
Nr. 33 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Knud Sørensen napparsimanerarpaat
Taamaattumik inatsisartut tallimanngorpat ataatsimiilernissaat Ruth
Heilmann-imit ammarneqassaaq
Knud Sørensen 1995-imi ukiakkut inatsisartut
ataatsimiinnerannik ammaasoq, maannakkut nammineerluni
napparsimasutut nalunaaruteqarpoq.
Knud Sørensen, som her åbner landstingssamlingen i
efteråret 1995, bliver nu efter eget ønske sygemeldt.
NUUK (KK) - Inatsisartut
siulittaasuat Knud Sørensen,
Atassut, sakkortuumik assor-
tuussutaasimasoq, pilersaaru-
tit malillugit inatsisartut uper-
naakkut ataatsimiinnissaata
aallartinnissaani talliman-
ngomermi majip aappaanni
nal. 13.00 pisussami ataatsi-
meeqataassanngilaq.
Knud Sørensen AG-mut o-
qarpoq, nakorsamit allagar-
semeqarsimanini tunngavi-
galugu Inatsisartut Siulittaa-
soqarfiat nalunaarfigisimallu-
gu tallimanngomermit majip
aappaanniit upernaakkullu
ataatsimiinnissap 4. juni
naammassineqartussatut naat-
sorsuutigineqartup tungaanut
napparsimasutut imminut na-
lunaarutigaluni.
Ataasinngomermi 28. april
Inatsisartut Siulittaasoqarfi-
anni ataatsimiinnermi Knud
Sørensen-ip upemaakkut a-
taatsimiinnermi peqataasin-
naanginnera oqallisigineqar-
poq. Kisiannili Inatsisartut
kisimik napparsimanermik
nalunaarut aalajangiiffigisin-
naavaat, taamalu kingoraar-
tissaq aggersarsinnaallugu.
Knud Sørensen-ip siullertut
kingoraartissaraa Aasianni
dommeri Otto Storch.
Qimaamillugit
AG: - Sooq inatsisartut uper-
naakkut ataatsimiinnissaanni
ilaajumanngilatit?
Knud Sørensen: - Uanga
ilaquttakkalu erloqinartorsi-
orsimavugut, taamaattumik
nakorsaq isumasioreerlugu
aalajangiussimavara inatsi-
sartuni sulininnit tunuaralla-
rumallunga, pisullu qimaami-
umallugit.
AG: - lnatsisartuni inissisi-
manerit eqqarsaatigisimaviuk?
Knud Sørensen: - Talli-
manngornermit majip aap-
paanniit lnatsisartuni siulit-
taasuuninnit tunuassaanga,
kisinni pilersaaruteqanngillu-
innarpunga lnatsisartuni suli-
ninnit tunuamissannik. Uper-
naakkut ataatsimiinnerup ki-
ngoma lnatsisartuni sulinera
aallarteqqissavara. Uanga
nammineq ajornartorsiute-
qanngilanga. Kisianni allat
ajornartorsiutigigunarpaat i-
nuk Knud Sørensen...
Inatsit nutaaq
Knud Sørensen-ip peqanngin-
nerani Inatsisartut siulittaasu-
ata tulliata siulliup Ruth Heil-
mann-ip Siumumeersup maj-
ip aappaanni ataatsimiinneq
ammassavaa.
Tallimanngornermi ualik-
kut ullormut oqaluuserisassat
marluinnaapput.
Nassuiaatigineqassapput u-
pernaakkut ataatsimiinnis-
sami annertuumik annikilli-
neqarsimasumi ullormut oqa-
luuserisassat, aamma inatsi-
sartut inatsissaannut siunner-
suut, allannguisussaq Inatsi-
sartut naalakkersuisullu pillu-
git inatsisartut inatsisaannut.
Inatsisartut inatsisissaat
taanna akuerineqassaguni pi-
ngasoriarluni oqallisigineqar-
tussaq, pilersaarutit malillugit
tallimanngornermi ualikkut
tuaviuullugu Inatsisartunit
oqallisigineqassaaq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen siun-
nersuummik taassuminnga
saqqummiussissaaq, maan-
nakkut inatsisartut inatsisaan-
nut naleqqiullugu ajomarun-
naarsitsisussaq qinigaaffiup
nalaani Inatsisartut siulersui-
suannik soraarsitsinissamik,
maanaannakkut qinersisoqan-
ngikkaluartoq.
Inatsisartut inatsisissaannut
siunnersuummi allassimavoq
inatsisartunut ilaasortat amer-
lanerussuteqarlutik, ilaasortat
affaat sinnerlugit amerlatigi-
sut, qinigaaffiup sinnerani
inatsisartut siulittaasuannik
imaluunniit siulittaasup tullii-
nik sisamaasut ilaannik so-
raarsitsisinnaasut.
Inatsisartut inatsisissaannut
siunnersuummi aamma allas-
simavoq, Inatsisartut siulit-
taasoqarfiannut ilaasortat ta-
marmik tunuartinneqarsin-
naasut, Inatsisartut siulittaa-
suminnik tunuartitsippata.
Lars Emil Johansen inatsi-
sartut inatsisissaannik sap.
akunnerani kingullermi siun-
nersuuteqarpoq, Knud Søren-
sen nalunaarmat Inatsisartut
siulittaasuattut tunuarumanani.
Kingumoortumik
Tamatuma kingorna Knud
Sørensen-ip isummani allan-
ngortissimavaa, taamaattumik
Inatsisartut pinngitsoortussan-
ngorpaat inatsisitigut paasiu-
minaatsumik assortuunnissaq.
Upernaakkut 1995-imi
Knud Sørensen maannakkut
inatsit atomeqartoq tunngavi-
galugu Inatsisartut siulittaa-
sussaattut qinigaavoq, qini-
gaaffiup sinnera tamaat siulit-
taasussatut.
Taamaattumik qularutigi-
neqarsimavoq qinigaaffiup
nalaani Inatsisartunut siulit-
taasup tunuartinneqarsinnaa-
nera pillugu nutaamik inatsi-
siliomeq kingumoortumik a-
tortussanngortinneqarsinnaa-
nersoq. Taamaattumik inatsi-
silerituut maannakkut taman-
na pillugu assortuunnissaat
pinngitsoorsinnaalerpoq.
Ullumikkut Inatsisartut siu-
littaasoqarfiannut ilaasortaap-
put Knud Sørensen kiisalu
Ruth Heilmann aamma Hans
Enoksen, Siumut, Finn Karl-
sen, Atassut, aamma Lars Sø-
rensen, Inuit Ataqatigiit.
Inatsisartut inatsisissaat nu-
taaq akuersissutigineqassap-
pat Inatsisartut siulittaasoqar-
fiannut ilaasortassanik nutaa-
nik qinersisoqassaaq.
Knud Sørensen bliver sygemeldt
Derfor åbner Ruth Heilmann forårssamlingen på fredag
NUUK(KK) - Den stormom-
suste formand for Grønlands
Landsting Knud Sørensen,
Atassut, vil slet ikke møde op
til den kommende landstings-
samling, som efter planen
starter på fredag den 2. maj
klokken 13.00.
Knud Sørensen siger til AG,
at han med en lægeerklæring i
hånden har anmodet Landstin-
gets formandsskab om at blive
sygemeldt fra fredag den 2.
maj og resten af forårssamlin-
gen, som forventes af slutte
omkring den 4. juni.
Formandsskabet drøftede
på et møde mandag den 28.
april Knud Sørensens anmod-
ning om fritagelse for lands-
tingsarbejdet i denne forårs-
samling. Det er imidlertid kun
Landstinget, som kan imøde-
komme en sygemelding og
den efterfølgende indkaldelse
af medlemmets suppleant.
Knud Sørensens 1.supple-
ant er hans svoger, doms-
mand i Aasiaat Otto Storch.
På afstand
AG: - Hvorfor vælger Du at
blive væk fra forårssamlingen ?
Knud Sørensen: - Det har
været en meget hård tid for
mig og min familie, og derfor
har jeg i samråd med min
læge besluttet at tage en pau-
se fra landstingsarbejdet for at
få begivenhederne sådan lidt
på afstand.
AG: - Har Du overvejet din
plads i Landstinget?
Knud Sørensen: - Jeg vil
fra fredag den 2. maj træde
tilbage som Landstingets for-
mand, men jeg har absolut
ingen planer om at opgive mit
arbejde i Landstinget, hvor
jeg er valgt i Disko-kredsen.
Jeg vil efter forårssamlingen
atter være på banen for at pas-
se min plads i Landstinget.
Det er jo ikke mig, der har et
problem. Det er øjensynligt
nogle andre, der har et pro-
blem med Knud Sørensen...
Ny lov kan vælte
landstingsformanden
I Knud Sørensens fravær vil
Landstingets 1. næstformand
Ruth Heilmann, Siumut, åbne
mødet den 2. maj.
Der er kun to punkter på
dagsordenen denne fredag
eftermiddag.
Dels den obligatoriske
redegørelse for dagsordenen
for den efterhånden stærkt
amputerede forårsamling og
dels er forslag til en lands-
tingslov, som skal ændre den
nuværende landstingslov for
Landstinget og landsstyret.
Denne landstingslov, som
kræver tre behandlinger for at
blive vedtaget, skal efter pla-
nen hastes igennem Landstin-
get fredag eftermiddag.
Det er landsstyreformand
Lars Emil Johansen, som
fremsætter dette forslag, som
i modsætning til den nuvæ-
rende landstingslov vil gøre
det muligt for Landstinget at
vælte landstingsformanden
midt i en valgperiode uden at
skulle udskrive valg.
I forslaget til den ny lands-
tingslov hedder det, at lands-
tinget med et flertal, som ud-
gør over halvdelen af tingets
medlemmer, for resten af
valgperioden kan fyre lands-
tingsformanden eller en af de
fire næstformænd.
Det hedder videre i det nye
forslag til en landstingslov, at
hele Landstingets formands-
skab skal træde tilbage, hvis
Landstinget fyrer sin for-
mand.
Lars Emil Johansen kom på
banen med denne landstings-
lov i sidste uge, da Knud
Sørensen tilkendegav, at han
ikke havde til sinds at trække
sig som landstingsformand.
Med tilbagevirkende kraft
Siden har Knud Sørensen
ændret mening, og dermed
undgår Landstinget nogle
snirklede juridiske spidsfin-
digheder.
Knud Sørensen blev nem-
lig i foråret 1995 valgt efter
den nugældende landstings-
lov til posten som landstings-
formand i hele valgperioden.
Det var derfor særdeles
tvivlsomt, om en ny lov om
afsættelse af landstingsfor-
manden midt i en valgperiode
kan få virkning med tilbage-
virkende kraft. Nu sliper juri-
sterne at strides om dette me-
get principielle punkt.
Landstingets formandsskab
består i dag af Knud Sørensen
samt Ruth Heilmann og Hans
Enoksen, Siumut, Finn Karl-
sen, Atassut, og Lars Søren-
sen, Inuit Ataqatigiit.
Bliver den nye landstings-
lov vedtaget, skal der altså
vælges et helt nyt formands-
skab for Grønlands Lands-
ting.
Royal Greenland sussavarput
lnatsisartuni sakkortuumik
oqallinnissaq ilimagineqarpoq
NUUK (KK) - Ataasinngor-
mat 6. maj inatsisartut ataatsi-
miinnerat aallativinneqarpat
sakkortuumik oqallinnissaq
ilimagineqarpoq.
Ullormut oqaluuserisas-
sat siullersarissavaat Royal
Greenland-ip siunissaa.
Inatsisartut ullormut oqalu-
userisassaanni allassima-
voq »Ilusilersuinerup na-
leqqussameqamera«, oqaa-
serlu taamaattoq ilimasaari-
sarpoq suliffinnik ikilileri-
nissamik. Tassami ullumik-
kut Royal Greenland sulif-
fissuaqarpoq amerlavallaa-
nik, aalisagaqameranut raa-
jaqameranullu naleqqutin-
ngitsunik.
Taamaattumik isumatu-
saamerussaaq suliffissuit a-
merlanerit atorunnaarsinnis-
saat, taamaalilluni sinnerut-
tut tunisassiassanik naarn-
mattunik pilersomeqarsin-
naaqqullugit imminut akiler-
sinnaasumik ingerlaleqqul-
lugit, kisiannili ullumikkut
Kalaallit Nunaanni pissusi-
viusut taamaanngiliat.
Royal Greenland kom-
munenut namminersome-
rullutillu oqartussanut ima
pingaaruteqartigaaq, inger-
latsivissuup tulaassiffiusar-
nera, tunisassiomera aamma
raajanik aalisakkanillu tuni-
niaasarnera - aningaasan-
nanniameq eqqarsaatigalu-
gu - tunisassiomeq aalisak-
kanillu tulaassisameq inger-
laannartaroaqarlutik inuia-
qatigiit eqqarsaatigalugit.
Suleqatigiissitat Nammi-
nersomerullutik Oqartussa-
neersut aamma Royal
Greenland-imeersut ilusi-
lersuinerup naleqqussamis-
saanik misissuisimapput, i-
ngerlatsivissuup sinerissa-
mi suliffissuini pissutsinik,
aammalu ilanngullugit mi-
sissorsimallugit suliffissu-
amut raajanik aalisakkanil-
lu tulaassisamerit.
Tamatut suliaqameq na-
lunaarusiornermik kingu-
neqarsimavoq, pissutsit
marluk pineqartut immin-
nut qanillattortinneqarsi-
mallutik; suliffissuit sulia-
qarsinnaanerat aamma aa-
lisakkanik tulaassisameq.
Nalunaarusiami pingaar-
tumik eqqartorneqarput
raajaleriffinni tunisassior-
sinnaanerup annikillisinne-
qamissaa, tulaanneqartartu-
nut naleqqiullugu, aammali
eqqartomeqarlutik tunisas-
siarineqarsinnaasut allat,
maannakkut raajanik tuni-
sassiornermut taartaasin-
naasut.
- Tunisassiomerup allan-
ngortinneqamissaa qular-
nanngitsumik isumaalutsit-
silissaaq, nalunaarusiaq siu-
littuivoq, kisiannili suleqati-
giissitaq isumaqarpoq, tu-
nisassiomermik allanngor-
titsinissamik siunnersuut
allaassuteqangaanngitsoq
1990-ikkut aallartinneranni
Kujataani saarulliit tammar-
neratigut tunisassiomermik
allanngortiterinermit.
Tamannalu tuppallersaa-
taassanersoq ataasinngorpat
oqallinnissami saqqumme-
rumaarpoq. Kisiannili qa-
ngali periaasiuvoq inatsi-
sartunut ilaasortat qinigaaf-
fimminni pissutsit sakkor-
tuumik sorsuutigisaraat,
taamaattumik sivisuumik
oqallinnissaq naatsorsuuti-
gineqarsinnaavoq.
Hvad skal vi med Royal Greenland
Hed debat i vente i Landstinget
NUUK(KK) - Der er lagt
op til en hed debat, når
Landstinget for alvor træk-
ker i arbejdstøjet på man-
dag den 6. maj.
Ugens første punkt hand-
ler om Royal Greenlands
fremtid. »Strukturtilpas-
ning« står der på Landstin-
gets dagordenen, og dette
mærkelige ord plejer altid
at varsle nedlæggelse af
arbejdspladser. I hvert fald
dækker ordet over den
kendsgerning, at Royal
Greenland i dag har langt
flere fabrikker end der er
fisk og rejer til at holde i
gang.
Derfor vil det mest for-
nuftige nok være at ned-
lægge så mange fabrikker,
at de resterende er sikret
den tilstrækkelige tilførsel
af råvarer til en rentabel
drift, men sådan ser virke-
ligheden bare ikke ud i
dagens Grønland...
Royal Greenland er så
vigtig en faktor i både kom-
munernes og hjemmesty-
rets daglige liv, at koncer-
nen foruden indhandling,
produktion og salg af grøn-
landske reje- og fiskepro-
dukter på et rent kommerci-
elt grundlag også må opret-
holde en produktion og ind-
handling af rent samfunds-
mæssige hensyn.
En arbejdsgruppe med
repræsentanter fra Grøn-
lands Hjemmestyre og
Royal Greenland har set
nærmere på den kapacitet,
som koncernens fabrikker
langs kysten råder over, og
på de indhandlinger af rejer
og fisk, som rent faktisk
foregår til fabrikkerne.
Dette arbejdet er mundet
ud i en rapport, som peger
på en tilnærmelse mellem
de to forhold; fabrikskapa-
citeten og den faktiske ind-
handling.
Rapporten omhandler
først og fremmest en reduk-
tion i produktionskapacite-
ten på rejefabrikker til de
faktiske indhandlinger, men
også forslag til alternative
produktioner, der kan
erstatte den nuværende
rejeproduktion.
- En omlægning af pro-
duktionerne vil uden tvivl
vække bekymringer i visse
kredse, forudsiger rappor-
ten, men arbejdsgruppen er
af den omfattelse, at de
foreslåede omlægninger
ikke adskiller sig væsenligt
fra de omlægninger, der
fandt sted i Sydgrønland
ved torskens forsvinden i
begyndelsen af 1990’eme.
Om det er så er nogen
trøst, vil debatten på man-
dag vise. Der er imidlertid
tradition for, at landspoliti-
kere slås med næb og klør
for netop deres egen valgk-
reds, så en lang debat kan
allerede nu forudses.