Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 01.05.1997, Síða 6

Atuagagdliutit - 01.05.1997, Síða 6
6 Nr. 33 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Knud Sørensen napparsimanerarpaat Taamaattumik inatsisartut tallimanngorpat ataatsimiilernissaat Ruth Heilmann-imit ammarneqassaaq Knud Sørensen 1995-imi ukiakkut inatsisartut ataatsimiinnerannik ammaasoq, maannakkut nammineerluni napparsimasutut nalunaaruteqarpoq. Knud Sørensen, som her åbner landstingssamlingen i efteråret 1995, bliver nu efter eget ønske sygemeldt. NUUK (KK) - Inatsisartut siulittaasuat Knud Sørensen, Atassut, sakkortuumik assor- tuussutaasimasoq, pilersaaru- tit malillugit inatsisartut uper- naakkut ataatsimiinnissaata aallartinnissaani talliman- ngomermi majip aappaanni nal. 13.00 pisussami ataatsi- meeqataassanngilaq. Knud Sørensen AG-mut o- qarpoq, nakorsamit allagar- semeqarsimanini tunngavi- galugu Inatsisartut Siulittaa- soqarfiat nalunaarfigisimallu- gu tallimanngomermit majip aappaanniit upernaakkullu ataatsimiinnissap 4. juni naammassineqartussatut naat- sorsuutigineqartup tungaanut napparsimasutut imminut na- lunaarutigaluni. Ataasinngomermi 28. april Inatsisartut Siulittaasoqarfi- anni ataatsimiinnermi Knud Sørensen-ip upemaakkut a- taatsimiinnermi peqataasin- naanginnera oqallisigineqar- poq. Kisiannili Inatsisartut kisimik napparsimanermik nalunaarut aalajangiiffigisin- naavaat, taamalu kingoraar- tissaq aggersarsinnaallugu. Knud Sørensen-ip siullertut kingoraartissaraa Aasianni dommeri Otto Storch. Qimaamillugit AG: - Sooq inatsisartut uper- naakkut ataatsimiinnissaanni ilaajumanngilatit? Knud Sørensen: - Uanga ilaquttakkalu erloqinartorsi- orsimavugut, taamaattumik nakorsaq isumasioreerlugu aalajangiussimavara inatsi- sartuni sulininnit tunuaralla- rumallunga, pisullu qimaami- umallugit. AG: - lnatsisartuni inissisi- manerit eqqarsaatigisimaviuk? Knud Sørensen: - Talli- manngornermit majip aap- paanniit lnatsisartuni siulit- taasuuninnit tunuassaanga, kisinni pilersaaruteqanngillu- innarpunga lnatsisartuni suli- ninnit tunuamissannik. Uper- naakkut ataatsimiinnerup ki- ngoma lnatsisartuni sulinera aallarteqqissavara. Uanga nammineq ajornartorsiute- qanngilanga. Kisianni allat ajornartorsiutigigunarpaat i- nuk Knud Sørensen... Inatsit nutaaq Knud Sørensen-ip peqanngin- nerani Inatsisartut siulittaasu- ata tulliata siulliup Ruth Heil- mann-ip Siumumeersup maj- ip aappaanni ataatsimiinneq ammassavaa. Tallimanngornermi ualik- kut ullormut oqaluuserisassat marluinnaapput. Nassuiaatigineqassapput u- pernaakkut ataatsimiinnis- sami annertuumik annikilli- neqarsimasumi ullormut oqa- luuserisassat, aamma inatsi- sartut inatsissaannut siunner- suut, allannguisussaq Inatsi- sartut naalakkersuisullu pillu- git inatsisartut inatsisaannut. Inatsisartut inatsisissaat taanna akuerineqassaguni pi- ngasoriarluni oqallisigineqar- tussaq, pilersaarutit malillugit tallimanngornermi ualikkut tuaviuullugu Inatsisartunit oqallisigineqassaaq. Naalakkersuisut siulittaasu- at Lars Emil Johansen siun- nersuummik taassuminnga saqqummiussissaaq, maan- nakkut inatsisartut inatsisaan- nut naleqqiullugu ajomarun- naarsitsisussaq qinigaaffiup nalaani Inatsisartut siulersui- suannik soraarsitsinissamik, maanaannakkut qinersisoqan- ngikkaluartoq. Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuummi allassimavoq inatsisartunut ilaasortat amer- lanerussuteqarlutik, ilaasortat affaat sinnerlugit amerlatigi- sut, qinigaaffiup sinnerani inatsisartut siulittaasuannik imaluunniit siulittaasup tullii- nik sisamaasut ilaannik so- raarsitsisinnaasut. Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuummi aamma allas- simavoq, Inatsisartut siulit- taasoqarfiannut ilaasortat ta- marmik tunuartinneqarsin- naasut, Inatsisartut siulittaa- suminnik tunuartitsippata. Lars Emil Johansen inatsi- sartut inatsisissaannik sap. akunnerani kingullermi siun- nersuuteqarpoq, Knud Søren- sen nalunaarmat Inatsisartut siulittaasuattut tunuarumanani. Kingumoortumik Tamatuma kingorna Knud Sørensen-ip isummani allan- ngortissimavaa, taamaattumik Inatsisartut pinngitsoortussan- ngorpaat inatsisitigut paasiu- minaatsumik assortuunnissaq. Upernaakkut 1995-imi Knud Sørensen maannakkut inatsit atomeqartoq tunngavi- galugu Inatsisartut siulittaa- sussaattut qinigaavoq, qini- gaaffiup sinnera tamaat siulit- taasussatut. Taamaattumik qularutigi- neqarsimavoq qinigaaffiup nalaani Inatsisartunut siulit- taasup tunuartinneqarsinnaa- nera pillugu nutaamik inatsi- siliomeq kingumoortumik a- tortussanngortinneqarsinnaa- nersoq. Taamaattumik inatsi- silerituut maannakkut taman- na pillugu assortuunnissaat pinngitsoorsinnaalerpoq. Ullumikkut Inatsisartut siu- littaasoqarfiannut ilaasortaap- put Knud Sørensen kiisalu Ruth Heilmann aamma Hans Enoksen, Siumut, Finn Karl- sen, Atassut, aamma Lars Sø- rensen, Inuit Ataqatigiit. Inatsisartut inatsisissaat nu- taaq akuersissutigineqassap- pat Inatsisartut siulittaasoqar- fiannut ilaasortassanik nutaa- nik qinersisoqassaaq. Knud Sørensen bliver sygemeldt Derfor åbner Ruth Heilmann forårssamlingen på fredag NUUK(KK) - Den stormom- suste formand for Grønlands Landsting Knud Sørensen, Atassut, vil slet ikke møde op til den kommende landstings- samling, som efter planen starter på fredag den 2. maj klokken 13.00. Knud Sørensen siger til AG, at han med en lægeerklæring i hånden har anmodet Landstin- gets formandsskab om at blive sygemeldt fra fredag den 2. maj og resten af forårssamlin- gen, som forventes af slutte omkring den 4. juni. Formandsskabet drøftede på et møde mandag den 28. april Knud Sørensens anmod- ning om fritagelse for lands- tingsarbejdet i denne forårs- samling. Det er imidlertid kun Landstinget, som kan imøde- komme en sygemelding og den efterfølgende indkaldelse af medlemmets suppleant. Knud Sørensens 1.supple- ant er hans svoger, doms- mand i Aasiaat Otto Storch. På afstand AG: - Hvorfor vælger Du at blive væk fra forårssamlingen ? Knud Sørensen: - Det har været en meget hård tid for mig og min familie, og derfor har jeg i samråd med min læge besluttet at tage en pau- se fra landstingsarbejdet for at få begivenhederne sådan lidt på afstand. AG: - Har Du overvejet din plads i Landstinget? Knud Sørensen: - Jeg vil fra fredag den 2. maj træde tilbage som Landstingets for- mand, men jeg har absolut ingen planer om at opgive mit arbejde i Landstinget, hvor jeg er valgt i Disko-kredsen. Jeg vil efter forårssamlingen atter være på banen for at pas- se min plads i Landstinget. Det er jo ikke mig, der har et problem. Det er øjensynligt nogle andre, der har et pro- blem med Knud Sørensen... Ny lov kan vælte landstingsformanden I Knud Sørensens fravær vil Landstingets 1. næstformand Ruth Heilmann, Siumut, åbne mødet den 2. maj. Der er kun to punkter på dagsordenen denne fredag eftermiddag. Dels den obligatoriske redegørelse for dagsordenen for den efterhånden stærkt amputerede forårsamling og dels er forslag til en lands- tingslov, som skal ændre den nuværende landstingslov for Landstinget og landsstyret. Denne landstingslov, som kræver tre behandlinger for at blive vedtaget, skal efter pla- nen hastes igennem Landstin- get fredag eftermiddag. Det er landsstyreformand Lars Emil Johansen, som fremsætter dette forslag, som i modsætning til den nuvæ- rende landstingslov vil gøre det muligt for Landstinget at vælte landstingsformanden midt i en valgperiode uden at skulle udskrive valg. I forslaget til den ny lands- tingslov hedder det, at lands- tinget med et flertal, som ud- gør over halvdelen af tingets medlemmer, for resten af valgperioden kan fyre lands- tingsformanden eller en af de fire næstformænd. Det hedder videre i det nye forslag til en landstingslov, at hele Landstingets formands- skab skal træde tilbage, hvis Landstinget fyrer sin for- mand. Lars Emil Johansen kom på banen med denne landstings- lov i sidste uge, da Knud Sørensen tilkendegav, at han ikke havde til sinds at trække sig som landstingsformand. Med tilbagevirkende kraft Siden har Knud Sørensen ændret mening, og dermed undgår Landstinget nogle snirklede juridiske spidsfin- digheder. Knud Sørensen blev nem- lig i foråret 1995 valgt efter den nugældende landstings- lov til posten som landstings- formand i hele valgperioden. Det var derfor særdeles tvivlsomt, om en ny lov om afsættelse af landstingsfor- manden midt i en valgperiode kan få virkning med tilbage- virkende kraft. Nu sliper juri- sterne at strides om dette me- get principielle punkt. Landstingets formandsskab består i dag af Knud Sørensen samt Ruth Heilmann og Hans Enoksen, Siumut, Finn Karl- sen, Atassut, og Lars Søren- sen, Inuit Ataqatigiit. Bliver den nye landstings- lov vedtaget, skal der altså vælges et helt nyt formands- skab for Grønlands Lands- ting. Royal Greenland sussavarput lnatsisartuni sakkortuumik oqallinnissaq ilimagineqarpoq NUUK (KK) - Ataasinngor- mat 6. maj inatsisartut ataatsi- miinnerat aallativinneqarpat sakkortuumik oqallinnissaq ilimagineqarpoq. Ullormut oqaluuserisas- sat siullersarissavaat Royal Greenland-ip siunissaa. Inatsisartut ullormut oqalu- userisassaanni allassima- voq »Ilusilersuinerup na- leqqussameqamera«, oqaa- serlu taamaattoq ilimasaari- sarpoq suliffinnik ikilileri- nissamik. Tassami ullumik- kut Royal Greenland sulif- fissuaqarpoq amerlavallaa- nik, aalisagaqameranut raa- jaqameranullu naleqqutin- ngitsunik. Taamaattumik isumatu- saamerussaaq suliffissuit a- merlanerit atorunnaarsinnis- saat, taamaalilluni sinnerut- tut tunisassiassanik naarn- mattunik pilersomeqarsin- naaqqullugit imminut akiler- sinnaasumik ingerlaleqqul- lugit, kisiannili ullumikkut Kalaallit Nunaanni pissusi- viusut taamaanngiliat. Royal Greenland kom- munenut namminersome- rullutillu oqartussanut ima pingaaruteqartigaaq, inger- latsivissuup tulaassiffiusar- nera, tunisassiomera aamma raajanik aalisakkanillu tuni- niaasarnera - aningaasan- nanniameq eqqarsaatigalu- gu - tunisassiomeq aalisak- kanillu tulaassisameq inger- laannartaroaqarlutik inuia- qatigiit eqqarsaatigalugit. Suleqatigiissitat Nammi- nersomerullutik Oqartussa- neersut aamma Royal Greenland-imeersut ilusi- lersuinerup naleqqussamis- saanik misissuisimapput, i- ngerlatsivissuup sinerissa- mi suliffissuini pissutsinik, aammalu ilanngullugit mi- sissorsimallugit suliffissu- amut raajanik aalisakkanil- lu tulaassisamerit. Tamatut suliaqameq na- lunaarusiornermik kingu- neqarsimavoq, pissutsit marluk pineqartut immin- nut qanillattortinneqarsi- mallutik; suliffissuit sulia- qarsinnaanerat aamma aa- lisakkanik tulaassisameq. Nalunaarusiami pingaar- tumik eqqartorneqarput raajaleriffinni tunisassior- sinnaanerup annikillisinne- qamissaa, tulaanneqartartu- nut naleqqiullugu, aammali eqqartomeqarlutik tunisas- siarineqarsinnaasut allat, maannakkut raajanik tuni- sassiornermut taartaasin- naasut. - Tunisassiomerup allan- ngortinneqamissaa qular- nanngitsumik isumaalutsit- silissaaq, nalunaarusiaq siu- littuivoq, kisiannili suleqati- giissitaq isumaqarpoq, tu- nisassiomermik allanngor- titsinissamik siunnersuut allaassuteqangaanngitsoq 1990-ikkut aallartinneranni Kujataani saarulliit tammar- neratigut tunisassiomermik allanngortiterinermit. Tamannalu tuppallersaa- taassanersoq ataasinngorpat oqallinnissami saqqumme- rumaarpoq. Kisiannili qa- ngali periaasiuvoq inatsi- sartunut ilaasortat qinigaaf- fimminni pissutsit sakkor- tuumik sorsuutigisaraat, taamaattumik sivisuumik oqallinnissaq naatsorsuuti- gineqarsinnaavoq. Hvad skal vi med Royal Greenland Hed debat i vente i Landstinget NUUK(KK) - Der er lagt op til en hed debat, når Landstinget for alvor træk- ker i arbejdstøjet på man- dag den 6. maj. Ugens første punkt hand- ler om Royal Greenlands fremtid. »Strukturtilpas- ning« står der på Landstin- gets dagordenen, og dette mærkelige ord plejer altid at varsle nedlæggelse af arbejdspladser. I hvert fald dækker ordet over den kendsgerning, at Royal Greenland i dag har langt flere fabrikker end der er fisk og rejer til at holde i gang. Derfor vil det mest for- nuftige nok være at ned- lægge så mange fabrikker, at de resterende er sikret den tilstrækkelige tilførsel af råvarer til en rentabel drift, men sådan ser virke- ligheden bare ikke ud i dagens Grønland... Royal Greenland er så vigtig en faktor i både kom- munernes og hjemmesty- rets daglige liv, at koncer- nen foruden indhandling, produktion og salg af grøn- landske reje- og fiskepro- dukter på et rent kommerci- elt grundlag også må opret- holde en produktion og ind- handling af rent samfunds- mæssige hensyn. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Grøn- lands Hjemmestyre og Royal Greenland har set nærmere på den kapacitet, som koncernens fabrikker langs kysten råder over, og på de indhandlinger af rejer og fisk, som rent faktisk foregår til fabrikkerne. Dette arbejdet er mundet ud i en rapport, som peger på en tilnærmelse mellem de to forhold; fabrikskapa- citeten og den faktiske ind- handling. Rapporten omhandler først og fremmest en reduk- tion i produktionskapacite- ten på rejefabrikker til de faktiske indhandlinger, men også forslag til alternative produktioner, der kan erstatte den nuværende rejeproduktion. - En omlægning af pro- duktionerne vil uden tvivl vække bekymringer i visse kredse, forudsiger rappor- ten, men arbejdsgruppen er af den omfattelse, at de foreslåede omlægninger ikke adskiller sig væsenligt fra de omlægninger, der fandt sted i Sydgrønland ved torskens forsvinden i begyndelsen af 1990’eme. Om det er så er nogen trøst, vil debatten på man- dag vise. Der er imidlertid tradition for, at landspoliti- kere slås med næb og klør for netop deres egen valgk- reds, så en lang debat kan allerede nu forudses.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.