Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 5

Nr. 37 • 1997
5
Lais Emil: - Ingerlalluaqaagut
Naalakkersuisut siulittaasuata tusarumanngilluinnarpaa KNI-p ingerlanerliornerarneqarnera
Ukiut qulit sinnillit qaangiupput KGH-p ilisarnaatitoqaa
igikkiartomeqarmat, kisiannili namminersornerullutik oqar-
tussat KNI-mi ingerlatsiviit pillugit ilusilersuiniarnerat suli
nassaarineqarsimanngilaq.
Det er over 10 år siden, at det gamle KGH-skilt blev kørt på
dumpen, men den endelige form for hjemmestyrets KNI-sel-
skaber er endnu ikke fundet.

GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(KK) - Sunaluunniit
aallamerfik ajomakusoorfiu-
sarpoq.
Tamannalumi uppemarsi-
neqarpoq KGH-toqarsuup,
1774-mi pilersinneqartup, Ka-
laallit Nunaata akisussaaffigi-
leriartuaameranut atatillugu.
KGH-ip ilaa Namminersor-
nerullutik Oqartussanut dan-
skit naalagaaffianit nuunne-
qartoq siulleq pivoq 1985-mi,
tassaalluni nioqqutissiorfik
avammullu niuernermut i-
ngerlatsivik tassaasut aalisak-
kanik suliffissuaqarfiit, kili-
saatit kiisalu pisanik avam-
mut tuniniaaneq.
Kilisaateqarnermut, nioq-
qutissiornermut avammullu
tuniniaanermut ingerlatsivin-
nut PROEKS qitiusumik
ingerlatsivinngortinneqarpoq,
taamali aaqqissuussinerup ki-
nguneraa landskarsip artuk-
kersomeqamerujussua.
Ingerlatsiviit taakkua aat-
saat illorraap tungaanut saa-
tinneqarput 1990-mi Royal
Greenland A/S pilersinneqar-
mat. 1996-mulli naatsorsuu-
tit, 94 millioninik amigartoo-
ruteqarfiusut, takutippaat i-
ngerlatsivissuup qanoq suli
ingerlanerliortiginera.
KGH-ip immikkuualuttor-
tai kingulliit qallunaat naala-
gaaffiannit Namminersome-
rullutik Oqartussanut 1986-mi
nuunneqarput tassaasut pisini-
arfinnut pilersuineq, angal-
lanneq allakkeriveqamerlu.
Kalaallit Niuerfiata, KNI-
ip, KGH-toqqap ingerlatarisi-
masai nangippai, 1993-mili
KNI aggulunneqarluni nutaa-
mik aaqqissuunneqarpoq KNI
Pilersuisoq A/S-eqalerluni,
KNI Pisiffik A/S-eqalerluni
NUUK(KK) - Al begyndelse
er svær.
Det har Grønland også måt-
te sande i forbindelse med
den gradvise overtagelse af
det gamle, hæderkronede Den
Kongelige Grønlandske Han-
del, som blev stiftet helt tilba-
ge i 1774.
Den første del af KGH blev
overført fra den danske stat til
det grønlandske hjemmestyre
i 1985 og omfattede produk-
tions- og eksportvirksomhe-
den, altså fiskefabrikkeme,
trawlerne og eksporten af
fangsten.
PROEkS blev den over-
ordnede koncern for trawler-
virksomheden, produktion-
svirksomheden og eksport-
virksomheden, men den nye
struktur udviklede sig til et
økonomisk mareridt for land-
skassen.
Aktiviteterne kom først ind
i smult vande med etablerin-
gen af Royal Greenland A/S i
1990. Regnskabet for 1996,
som viser et underskud på 94
millioner kroner, viser dog, at
selskabet forsat lever livet
farligt.
kiisalu Royal Arctic Line
A/S-eqalerluni.
Taamaaliomeq aamma ki-
ngunipiloqarpoq.
Taama aggulutsitsineruga-
luaq KNI-ip ingerlatsiviinut
marluusunut ingerlanerliortit-
siinnameruvoq, Royal Arctic
Line-milu piginneqataasoq,
umiarsuaatileqatigiiffik J.
Lauritzen, piginneqataajun-
naarluni.
Tamatuma kingoma inger-
latsiviit pingasut taakkua il-
lorraap tungaanut saatinniar-
lugit amerlasoorpassuartigut
aaqqeeriartoqartarsimavoq.
Inuiaqatigiit - ajugaasut
Taamaattorli Naalakkersuisut
siulittaasuata, 1993-mi aaq-
qissuussinemut politikkikkut
akisussaasup, ilumuunngin-
nerarpaa KNI-ip aaqqissuu-
teqqinneqarnera kalaallinut
inuiqatigiinnut aningaasar-
passuarnik naleqarsimanera-
nik oqalunneq.
Taamaattorli ataasinngor-
nermi maj-ip 12-ani KNI pil-
lugu Inatsisartuni oqallinner-
mi Lars Emil Johansen-ip
erseqqissaatigai aaqqissuus-
seqqinnerup iluaqutissartai:
- Aningaasat nalikilliartor-
nerat procentip affaanik ap-
partinneqarsimavoq, taamaa-
lillutalu Europami aningaasat
nalikilliartomerat appasinner-
paaq pigilersimallutigu.
- 1996-mi Landskarsi aat-
saat taama amerlatigisunik
sinneqartooruteqarluni milli-
ardip affaanik sinneqartooru-
teqarpoq, ilaatigut pissutiga-
lugu KNI Pisiffik A/S attar-
tukkaminik 99 millioniusunik
piffissaq akerlersuiffissatut
isumaqatigiissutigisimasaq
Den sidste del af KGH blev
overført fra den danske stat til
det grønlandske hjemmestyre
i 1986 og omfattede forsy-
ningssektorer med butikker-
ne, trafikken og postvæsenet.
Kalaallit Niuerfiat, i daglig
tale KNI, drev aktiviteterne
fra KGH-tiden videre, men i
1993 blev KNI spillet op i
KNI Pilersuisoq A/S, KNI
Pisiffik A/S og Royal Arctic
Line A/S.
Det gik også skævt.
En decentraliseringsfeber
gjorde de to KNI-selskaber
håbløst ineffektive, og hos
Royal Arctic Line A/S trak
den danske samarbejdspart-
ner, rederiet J. Lauritzen hur-
tigt følehornene til sig.
Der er siden blevet foreta-
get det ene kunstgreb efter det
andet for at rette de tre selska-
ber op.
Samfundet -
den store vinder
Alligevel afviser landsstyre-
formand Lars Emil Johansen,
der har det politiske ansvar
for de store omvæltninger i
1993, at omstruktureringen af
sioqqullugu landskarsimut
akiliisinnaasimammat.
- Royal Arctic Line A/S,
KNI Pilersuisoq A/S aamma
KNI Pisiffik A/S 1996-mi
tamarmik sinneqartooruteqar-
put.
Lars Emil Johansen: Ta-
makku tamarmik inuiaqati-
giinnut iluaqusiisimapput.
Taamaammat oqartoqamiaqi-
nani KNI inuiaqatigiinnut a-
ningaasarpassuamik naleqar-
simaqisoq.
T upigusunngilaq
Oqaaseqaatit taakkua pillugit
Inuit Ataqatigiit siulittaasuat,
Josef Motzfeldt, oqaluttarfim-
mit oqaaseqarpoq.
KNI har kostet det grønland-
ske samfund penge, mange
penge.
På den store KNI-debat i
Grønlands Landsting mandag
den 12. maj understregede
Lars Emil Johansen tværtimod
en række fordele, som han
umiddelbart henført til om-
struktureringen; hvor smerte-
fuld den end har været:
- Inflationen er bragt ned på
en halv procent, og dermed
har vi den laveste inflation i
Europa.
- Landskassen fik i 1996 et
rekordoverskud på en halv
milliard, blandt andet fordi
KNI Pisiffik A/S før den
aftalte afdragstid var i stand
til at betale hele sin gæld på
99 millioner kroner tilbage til
landskassen.
- Royal Arctic Line A/S,
KNI Pilersuisoq A/S og KNI
Pisiffik A/S fik alle tre et
overskud i 1996.
Lars Emil Johansen: - Alle
disse fordele har befolknin-
gen høstet. Kom så ikke og
sig, at KNI har kostet samfun-
det mange penge.
Taanna Lars Emil Johan-
sen-itulli KNI-mik tupigusut-
siginngilaq.
Josef Motzfeldt-ip tikkuar-
paa, KNI-ip ingerlatsiveqarfii
marluk taakkua 1993-mi,
1994-mi 1995-milu katillugit
190 millioninik amigartooru-
teqarsimammata.
Taamaariarmat ingerlatsi-
veqarfiit taakkua marluk pil-
lugit illorraap tungaanut saa-
titsigasuartoqamialerpoq.
KNI Pisiffik A/S-ip nutaa-
mik aaqqissuunneqarnerata
kinguneraa landskarsimut
akiitsut 223 millionit nammi-
neq aningaasaatinngortinne-
qamerat, taakkua ilai 100 mil-
lionit ingerlatseqatigiiffiup
Uimponeret
Disse udtalelser fik forman-
den for Inuit Ataqatigiit, Tuu-
si Motzfeldt, på talerstolen.
Han var nemlig slet ikke så
imponeret af KNI som Lars
Emil Johansen.
Tuusi Motzfeldt pegede på,
at det lykkedes de to KNI-sel-
skaber i de tre år 1993, 1994
og 1995 at oparbejde et sam-
let underskud på 190 millio-
ner kroner.
Der blev derfor iværksat en
hastig redningsplan for de to
selskaber.
For KNI Pisiffik A/S inde-
bar rekonstruktionen en kon-
vertering af landskassegæl-
den på 233 millioner kroner
til egenkapital, hvor godt 100
millioner kroner blev anvendt
til en ekstraordinær nedskriv-
ning af selskabets anlægsakti-
ver.
For KNI Pilersuisoq A/S
indebar rekonstruktionen dels
en konvertering af den lang-
fristede landskasegæld på 155
millioner kroner til egenkapi-
tal, hvoraf 39 millioner kro-
ner blev anvendt til en ekstra-
ordinær nedskrivning af sel-
pigisaanut nalilinnut immik-
kut ittumik nalikilliliinermut
atomeqarsimallutik.
KNI Pilersuisoq A/S nutaa-
mik aaqqissuunneqarnerata
kinguneraa landskarsimut si-
visuumik akilersugassatut a-
kiitsut 155 millioniusut nam-
mineq aningaasaatinngortin-
neqarnerat, taakkua ilai 39
millionit ingerlatseqatigiiffi-
up pigisaanut nalilunnut im-
mikkut ittumik nalikilliliiner-
mut atomeqarsimallutik.
Tamatuma peqatigisaanik
inuiaqatigiit suliassiissutaa-
nut aningaasartuutit amerlip-
put, Namminersornerullutik
Oqartussanit KNI Pilersuisoq
A/S-mut naammassillugit su-
liareqquneqarnikut. Kiffar-
tuussinissamik isumaqatigiis-
sutit 1995-mut aningaasanut
inatsimmi 70 millioninit 140
millioninut amerleriartinne-
qarput.
Kiisalu politikkikkut piu-
masarineqartutigut KNI-mi
sulisunik pinngitsoorani suli-
assaqartitsineq aammalu
ingerlatseqatigiiffiit ingerla-
taanik annertuumik aggulut-
sitsinerit atorunnaarsinneqar-
put.
Josef Motzfeldt-ittaaq KNI
Pisiffik A/S tupigusuutigin-
ngilaa, landskarsimut akiitsu-
minik 99 millioniusunik
1996-mi akiliisinnaamasoq.
Taamaaliortinnanimi KNI
Pisiffik A/S nunami allami
aningaaserivinni aningaasar-
passuit taakkua atorsimavai,
taamaalillunilu KNI Pisiffik
A/S 99 millionit taakku lands-
karsimut akiitsorinagit ani-
ngaaserivimmut akiitsoriler-
pai. Tamannalu KNI Pisiffik
A/S-mut iluaqutaaginnarpoq.
skabets anlægsaktiver.
Samtidig skete der en for-
øgelse af betalingen for de
samfundspålagte opgaver,
som Grønlands Hjemmestyre
har bedt KNI Pilersuisoq A/S
om at løse. Servicekontrakter-
ne på Finansloven for 1995
steg fra 70 til 140 millioner
kroner.
Samtidig blev de politiske
krav om en beskæftigelsesga-
ranti blandt KNI-ansatte og
den stærke decentralisering af
selskabernes aktiviteter op-
hævet.
Tuusi Motzfeldt var så-
mænd heller ikke imponeret
af KNI Pisiffik A/S, som i
1996 kunne betale sin lands-
kassegæld på 99 millioner
kroner tilbage i et hug.
KNI Pisiffik A/S havde
nemlig forinden lånt alle pen-
gene i en udenlandsk bank, så
nu skylder KNI Pisiffik A/S
blot de 99 millioner kroner til
banken i stedet for til lands-
kassen. Og det er ved et fedt
for KNI Pisiffik A/S.
Aqutsisussat
NUUK - Dansk Psykolog
Forening-ip Kalaallit Nu-
naanni immikkoortortaa u-
kiumoortumik ataatsimeer-
suarsimavoq tamip pissusii-
nik ilisimaatunit arfineq-pi-
ngasunit peqataaffigineqar-
tumik. Ataatsimeersuamermi
aqutsisussat nutaat toqqar-
neqarput, siulittaasunngorlu-
ni Amaq Grønvold Nuum-
meersoq. Siulittaasumut tul-
linngorpoq Vilhelm Olsen
Sisimiuneersoq, aningaa-se-
risunngorluni Mette Lund
Nuummeersoq, siulersuisu-
nullu ilaasortanngorput Lone
Juul Rasmussen aamma Kir-
sten Peilmann tamarmik
Nuumineersut.
Tamip pissusiinik ilisima-
tuut isumaqatigiipput suliat
tungaasigut suleqatigiinneq
suli annertusarneqassasoq.
Tamanna tunngaviussaaq
Kalaallit Nunaanni tamip
pissusiinik ilisimatuut sule-
qatigiinnerata ingerlaavartu-
mik annertusameqamissaa-
nut aammalu tamip pissusaa-
nik isumaginninnerup ineri-
artortinneqarnissaanut. Tar-
nip pissusaanik ilisimatuut
aamma isumaqatigiipput i-
linniartitseqqittarneq pi-
ngaaruteqamiat suliniutigi-
neqartariaqartoq.
Psykologernes
styrelsesgruppe
NUUK - Grønlandsregionen
af Dansk Psykolog Forening
har holdt årsmøde med delta-
gelse af otte psykologer. På
mødet blev en ny styrelses-
gruppe valgt med formand
Amaq Grønvold fra Nuuk i
spidsen. Næstformand blev
Vilhelm Berthelsen fra Sisinii-
ut, kasserer Mette Lund fra
Nuuk og medlemmer blev
Lone Juul Rasmussen og Kir-
sten Peilmann begge fra Nuuk.
Psykologerne blev enige
om. at de fortsat vil arbejde for
at styrke det faglige netværk.
Det skal danne gntndlag for en
kontinuerlig udbygning af
samarbejdet mellem psykolo-
ger i Grønland og for udviklin-
gen af psykologien i landet.
Psykologerne er også enige
om, at efteruddannelse er et
andet vigtigt område, der skal
gøres en indsats for.
Peqatigiiffittaaq
NUUK - Nuummi SIK-p
immikkoortortaa soqutigi-
saqaqatigiit peqatigiiffiannik
pilersitseqqammersimavoq,
tassanilu kiffartuunneqas-
sapput ineqamermut atuarfe-
qamermullu tunngassute-
qartuni sulisut.
Siulittaasunngorpoq Tho-
rvald Holm, siulittaasumut tul-
linngorluni Claus Heilmann,
allatsinngorluni Eli Ole Kri-
stoffersen, siulersuisunut ilaa-
sortanngorlutik Helene Laban-
sen aamma Qulutannguaq Jo-
sefsen, Kristian Petrussen
aamma Klaus Berthelsen sin-
niisussatut qinigaasut.
tteresseforening
-SIK’s afdeling i Nuuk
liar netop oprettet en ny interes-
seforening, som skal gøre en
indsats for ansatte inden for
bolig- og skoleområdet.
Som formand blev valgt
Thorvald Holm, næstformand
Claus Heilmann, sekretær Eli
Ole Kristoffersen, medlemmer
blev Helene Labansen og
Qulutannguaq Josefsen, mens
Kristian Petrussen og Klaus
Berthelsen blev valgt som sup-
pleanter.
Lars Emil: - Det går ufattelig godt
Landsstyreformanden vil slet ikke høre tale om, at KNI har været en dødsejler