Atuagagdliutit - 15.05.1997, Qupperneq 6

6
Nr. 37 • 1997
f^CaaO'a&c/é/a £/£
------^-----------
GRØNLANDSPOSTEN
KNI allanngortiteqqissavaat-aasiit
- Innuttaasut pillugit taamaaliussaagut, Lars Emil Johansen oqarpoq
NUUK (KK) - KNI nutaamik
aaqqissuunneqaqqissaaq, su-
liffik qangarsuarli atuuttoq
naqqaniit iluarsartuussiffigi-
neqassalluni.
Maannakkut 1993-imisut
qitiusumik ingerlatsiviit
Nuummit sinerissamut nus-
someqassanngillat, taarsiullu-
gu annertuumik Sisimiuni qi-
tiusumik ingerlatsivinnut ka-
tersuunneqassallutik.
KNI assigiinngitsutigut i-
ngerlatsivii 1993-imi immik-
koortiterneqartut KNI-mik
Piginnittut A/S-imut, KNI
Pisiffik A/S-imut aamma
KNI Pilersuisoq A/S-imut
kiisalu umiarsuaatileqatigiif-
fimmut Royal Arctic Line
A/S-imut, maannakkut ataat-
simut ingerlatsivimmut nukit-
tuumut KNI A/S-imut aaqqis-
suunneqassapput.
KNI A/S nutaassaq aktieti-
gut aningaasaateqassaaq 500
millioner koruuninik, naalak-
kersuisullu piginnittuussapput
Namminersomerullutik O-
qaitussat maannakkut KNI Pi-
lersuisoq A/S-imi aamma KNI
Pisiffik A/S-imi aktietaasa
atugassanngortinnerisigut.
KNI A/S siulersuisoqas-
saaq inunnik niuemermik tu-
niniaasarnermillu ilisimasa-
linnik misilittagalinnillu kii-
salu inunnik allatut niuemer-
mik aqutsinermillu ilisimasa-
qarluartunik. Taamaalilluni
pilersinneqassapput siuler-
suisut annertoorujussuarmik
ilisimasallit namminersomer-
mik ingerlatsisuneersunik pi-
sortallu qitiusumik ingerlatsi-
viineersunik inuttaalinnik.
Pissutsit ilaanni nutaamik
aaqqissuussineq nangeqqiine-
russaaq ullumikkut ingerlat-
seriaatsimik. KNI Pisiffik
A/S aamma KNI Pilersuisoq
A/S immikkut siulersuisoqa-
raluarput, kisiannili pisortaa-
neq Keld Askjær, Sisimiut,
ukiup aallartinneraniilli inger-
latsivinnut marluusunut pi-
sortanngortinneqarpoq.
Pingaamertut ingerlatsivis-
saq KNI A/S siunissami Sisi-
miuni qullersaqarfeqalissaaq,
maannakkut KNI Pisiffik
A/S-imi Sisimiuniittumi suli-
sut 70-it kiisalu KNI Pilersui-
soq A/S-imi Maniitsumiittu-
mi sulisut qulit ataatsimut su-
liffeqalemerisigut.
Pitsaanerusumik
KNI A/S aaqqissuussivimmik
ataatsimoorussamik pilersit-
sissaaq, taassumalu suliassaa-
sa pingaamersarissavaat niu-
emermik pitsaasumik inger-
latsinissaq, taamaalilluni i-
ngerlatsiviit KNI Pisiffik A/S
aamma KNI Pilersuisoq A/S
isumatusaartumik pisiniunne-
qarsinnaasaqqullugit.
Ullumikkut ingerlatsiviit
nammineersut marluusut pisi-
niunneqartamerat naammagi-
nanngilaq, pingaartumillu nu-
naqarfmni isorliunemsunilu
pisisartut akuttunngitsumik
maalaarutigisarpaat KNI-p
niuertarfiinit amigartumik
kiffartuunneqartamertik. Pisi-
sartunut naammaginanngillu-
innarpoq KNR-imi TV-kut
ussassaamtit qalipqatigis-
saartorsuit isiginnaartuarlugit,
naak namminneq niuertarfim-
minni pisiassaqanngikkaluar-
lutik.
Ingerlatsiviit marluussut
suli immikkut naatsorsuute-
qartinneqassapput.
KNI Pisiffik A/S-ip Kitaani
illoqarfmni angisuuni quliu-
suni niuertarfii niuemeq ma-
lillugu ingerlanneqaannassap-
put, KNI Pilersuisoq A/S
landskarsimit akilemeqartar-
nermigut Namminersomerul-
lutik Oqartussat nunaqarfmni
isorliunemsunilu pilersuine-
rannik ingerlatsiinnassalluni.
1997-imut KNI Pilersuisup
namminersomerullutik oqar-
tussat 171,8 millioner koruu-
nit nalinginut kiffartuussinis-
samik isumaqatigiissuteqar-
figaa: Niuemeq tuniniaanerlu
61,3 millioner koruuninut, u-
miarsuamik ingerlatsineq i-
laasunillu assartuineq 50,1
millioner koruuninut, nunap
immikkoortuini angallassineq
54,9 millioner koruuninut,
bilitseemiameq 4,1 millioner
koruuninut aamma allakkanik
isumaginneq 1,4 millioner
koruuninut. Aammattaaq siu-
nissami KNI Pilersuisoq A/S
namminersomerullutik oqar-
tussanut kiffartuussisassaaq.
Ingerlatsiviit marluusut im-
mikkut naatsorsuuteqartinne-
risigut KNI-p ingerlatsivis-
saata nutaassap isomartorsi-
omeqartameq pinaveersaami-
arpaa, namminersomemllutik
oqartussat KNI Pilersuisoq
A/S-imik aamma KNI Pisif-
fik A/S-imik kiffartuunneqar-
nissamik millionilikkaanik
nalilinnik isumaqatigiissute-
qamikkut KNI-mi ingerlatsi-
vinnik isumalluuteqarsinnaa-
neq eqqartorneqartarmat,
naatsorsuutit paasiuminaalli-
sillugit namminersortunullu
unammilleq equngassuteqa-
lersillugu.
Nunaqarfiit pillugit
- Ingerlatsiviit allanngorti-
teqqinnissaanni siunertaavoq
KNI-p kalaallinut inuiaqati-
giinnut pilersuinera nukittor-
samiarlugu, minnerunngitsu-
mik nunaqarfmnut isorliune-
msunullu nioqqutissanik pi-
Iersuinemp, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
- Sumiluunniit najugaqara-
luarutta Kalaallit Nunaanni
innuttaasut tamarmik nioqqu-
tissanik ulluinnami pinngit-
soorneqarsinnaanngitsunik
naammaginartumik pilersor-
neqamissaq pisariaqartippaat.
- Nunaqarfmnut isorliune-
msunullu KNI-p nioqqutissa-
nik pilersuinera piffissami
sivisuumi nioqqutissanik
naammattunik pilersuisin-
naannginnermit eqqomeqar-
tarsimavoq, tamannali naa-
lakkersuisunit iluarsiniarne-
qalerpoq, Lars Emil Johansen
oqarpoq.
Naatsorsuutit
1990-ikkut aallartinneranni
ingerlatsivinnik siammaanis-
sap pimoorunneqaleruttome-
rata kingunerisaanik amerla-
soorpassuartigut ajomartorsi-
utaalerput KNI-p ingerlatsivii
sinerissami pilersinneqarmata
namminersortutut, marloqiu-
samik allaffissomikkut inger-
lanneqalersillugit.
KNI Pisiffik A/S suliassin-
neqarpoq niuertarfmnik niu-
emermillu Kitaani illoqarfin-
ni quliusuni unammillerfittut
taasani ingerlatsissasoq.
KNI Pilersuisoq A/S aker-
lianik assigiinngitsorpassuar-
nik isumagisassaqalerpoq, i-
sumagilerlugit nunaqarfmnut
isorliunemsunullu nioqqutis-
sanik pilersuineq, nunap im-
mikkoortuini nassiussanik
assartuinermik, nunap im-
mikkoortuini sinerissamilu i-
laasunik angallassinermik kii-
salu nuna tamakkerlugu or-
sussanik assigisaannillu piler-
suinermik.
Aaqqissuussineq tamanna
naleqqutinngilaq, ingerlatsi-
viillu taakku 1993-imi, 1994-
imi 1995-imilu naatsorsuuti-
minni amigartooruteqarujus-
suarput. Ukiuni taakkunani
pingasuni KNI Pilersuisoq
A/S katillugit 82 millioner
koruuninik amigartooruteqar-
poq, KNI Pisiffik A/S 108
millioner koruuninik amigar-
tooruteqartoq.
Sinneqartoorutit
Taama ingerlaannartoqarsin-
naangimmat allatut iliuuse-
qartoqamialerpoq.
1996-imi angusat ingerlat-
siviit 23. maj ataatsimeersuar-
neranni saqqummiunneqartut
takutippaat, KNI Pilersuisoq
A/S 13,1 millioner koruuni-
nik sinneqartoorsimasoq,
KNI Pisiffik A/S-ilu 1,3 mil-
lioner koruuninik sinneqar-
toorsimasoq. Taamaattumik
ukiuni pingasuni amigartoor-
tareemerup kingoma angusat
pitsanngoriarsimaqaat.
Ajunngitsumik ineriartor-
neq KNI-p ingerlatsiviisa
maannakkut atugaat tunnga-
viussapput ingerlatsiviit i-
ngerlanneqamerisa allanngor-
tinnissaannut.
Taamaattumik naalakker-
suisut inatsisissatut siunner-
suummik Inatsisartunut saq-
qummiussipput, ataasinngor-
nermi 12. maj nal. akunnerisa
sisamaat avillugu sivisutigi-
sumik KNI-p siunissaa pillu-
gu oqallittoqarluni. Inatsisis-
satut siunnersuut KNI-p aaq-
qissuunneqameranut arlalip-
passuartigut allannguisussaq.
- Nunaqarfmnut isorliunemsunullu KNI-p nioqqutissanik
pilersuinera kiffartuussinerliornernik
nalaanneqartarsimavoq, inuillu taakku taama pineqarnerat
akuersaarsinnaanngilarput, Lars Emil Johansen oqarpoq.
Kitaani nunaqarfiit avannarlersaat, Kullorsuaq, sivisuumik
sikuusamemiigut nioqqutissanik pilersomeqarnissamik
immikkut pisariaqartitsivoq.
- KNI s vareforsyning til bygder og yderdistrikter har været
præget afen svigtende service, men det kan vi ikke være
bekendt overfor denne del af befolningen, siger Lars Emil
Johansen. Her er det den nordligste bygd i Vestgrønland,
Kullorsuaq, der med sin lange islægsperiode stiller særlige
krav til vareforsyningen.
KNI ændres igen - igen
- Vi gør det for hele befolkningens skyld, siger Lars Emil Johansen
NUUK(KK) - Så skal KNI at-
ter en gang gennem en om-
strukturering, der griber fat
om selve hjertet på den hæ-
derkronede virksomhed.
Denne gang står program-
met ikke som i 1993 på de-
centralisering fra Nuuk ud på
hele kysten, men på en stærk
centralisering fra hele kysten
til Sisimiut.
KNIs vidt forskellige akti-
viteter, som i 1993 blev split-
tet op i KNI Holding A/S,
KNI Pisiffik A/S og KNI
Pilersuisoq A/S samt rederiet
Royal Arctic Line A/S, skal
nu samles i et stærkt moder-
selskab KNI A/S.
Det nye KNI AIS får en
aktiekapital på 500 millioner
kroner, som landstyret tegner
ved at indskyde Grønlands
Hjemmestyres nuværende
aktier i KNI Pilersuisoq A/S
og KNI Pisiffik A/S.
KNI A/S får en bestyrelse,
sammensat af såvel personer
med indsigt erfaring i engros-
og detailhandel som personer
med en anden forretnings-
mæssig og ledelsesmæssig
ekspertise. Der bliver altså
tale om en slagkraftig besty-
relse med tunge drenge fra det
private erhvervsliv og den
offentlige centraladministra-
tion.
På en række felter vil den
nye struktur blot være en en
forlængelse af virkeligheden,
som den tegner sig i dag. Nok
har KNI Pisiffik A/S og KNI
Pilersuisoq A/S i dag hver sin
bestyrelse, men adm. direktør
Keld Askær, Sisimiut, har
siden begyndelsen af året vir-
ket som direktør i begge sel-
skaber.
Moderselskabet KNI A/S
vil få sit fremtidige hoved-
kvarter i Sisimiut, dels ved at
overføre de nuværende 70
medarbejdere i KNI Pisiffik
A/S i Sisimiut og 10 af med-
arbejdere i KNI Pilersuisoq
A/S i Maniitsoq til selskabet.
Bedre købmandsskab
KNI AIS skal etablere en fæl-
lesorganisation, hvis fornem-
ste opgave bliver at drive godt
købmandsskab, så der bliver
købt fornuftigt ind til de dat-
terselskaber KNI Pisiffik A/S
og KNI Pilersuisoq A/S.
I dag fungerer indkøbene til
de to selvstændige selskaber
ikke godt nok, og især forbru-
gerne i bygder og yderdistrik-
ter klager ofte over en meget
ringe service i deres KNI-
butikker. Det er ikke holdbart
for kunderne at se farvestrå-
lende KNI-reklamer i TV, når
hylderne i deres egen bygde-
butik er gabende tomme.
De to datterselskaber skal
fortsat have hvert deres selv-
stændige regnskab.
KNI Pisiffik A/S med sine
butikker i de 10 store byer på
Vestkysten skal fortsat køre
på et rent forretningsmæssigt
grundlag, mens KNI Pilersui-
soq A/S fortsat mod kontant
betaling fra landskassen kan
løse konkrete opgaver for
Grønlands Hjemmestyre i
bygder og yderdistrikteme.
I 1997 har KNI Pilersuisoq
A/S servicekontrakter med
hjemmestyret på i alt 171,8
millioner kroner: Detail- og
engroshandlen får 61,3 mil-
lioner kroner, skibs- og passa-
gertrafikken 50,1 millioner
kroner, distriktstrafikken 54,9
millioner kroner, billetkonto-
rerne 4,1 millioner kroner og
postbesørgelsen 1,4 millioner
kroner. Også i fremtiden skal
datterselskabet KNI Pilersui-
soq A/S løse serviceopgaver
for hjemmestyret.
Ved at føre to selvstændige
regnskaber i de to dattersel-
skaber vil det nye KNI-sel-
skab prøve at undgå at få
skudt i skoene, at hjemmesty-
rets betalinger for servicekon-
traker i million-klassen til
KNI Pilersuisoq A/S cykler
rundt i hele KNI-systemet og
gør regnskaberne ugennem-
sigtige og forvrider konkur-
rencen med de private.
For bygdernes skyld
- Formålet med igen at ændre
selskaberne er at styrke KNIs
betjening af det grønlandske
samfund, ikke mindst vare-
forsyningen til bygder og
yderdistrikter, siger landssty-
reformand Lars Emil Johan-
sen.
- Uanset hvor vi bor, har
befolkningen i hele Grønland
krav på et tilfredsstillende
servicetilbud på den livsvigti-
ge vareforsyning.
- KNIs vareforsyning til
bygder og yderdistrikter har
imidlertid gennem en længere
periode været præget af en
svigtende service, men det vil
landsstyret nu rette op på,
siger Lars Emil Johansen.
Blodrøde tal
på bundlinien
Et af de utallige problemer,
som opstod i kølvandet på de-
centraliseringsfeberen i be-
gyndelsen af 1990’eme, var,
at de nye KNI-selskaber eta-
blerede sig som selvstændige
virksomheder med en svul-
mende dobbeltadministration
på kysten.
KNI Pisiffik AIS fik i op-
drag at drive butikker og en-
grosvirksomhed i de 10 så-
kaldte konkurrencebyer på
Vestkysten.
KNI Pilersuisoq A/S blev
til gengæld en meget blandet
landhandel, hvor vareforsy-
ningen af bygder og yderdi-
strikter, godstransporten i di-
strikterne, den regionale og
kystlange passagertrafik samt
den landsdækkende distribu-
tion af olie og andre energi-
kilder gik over disken.
Det var en uhensigtsmæs-
sig struktur, og de to selska-
ber fik i årene 1993, 1994 og
1995 blodrøde tal på årsregn-
skabernes bundlinie. KNI
Pilersuisoq A/S gav i disse tre
år et samlet underskud på 82
millioner kroner, mens KNI
Pisiffik A/S nåede op på et
samlet underskud på 108 mil-
lioner kroner.
Overskud i 1996
Det kunne ikke fortsætte, og
sejlene blev rebet.
Resultatet af 1996, som bli-
ver præsenteret på selskaber-
nes generalforsamling den 23.
maj, viser, at KNI Pilersuisoq
A/S fik et overskud på 13,1
millioner kroner og KNI
Pisiffik A/S et overskud på
1,3 millioner kroner. Altså en
klar forbedring efter tre år
med røde tal.
Den gunstige udvikling,
som de to KNI-selskaber
befinder sig midt i, skal nu
udnyttes til at ændre grundla-
get for de to virksomheder.
Derfor har landsstyret net-
op fremlagt en lovpakke for
Landstinget, som mandag den
12. maj havde en 3 1/2 time
lang debat om KNIs fremtid.
En lovpakke, som på en lang
række områder vil ændre
KNIs struktur.
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN