Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 15.05.1997, Blaðsíða 15
Nr. 37 • 1997 15 ajpapsc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Ulf Olsen-ip Qullissani apersortinneranit, qatanngutini angajoqqaanilu ilagalugit. Fra Ulf Olsens konfirmation i Qullissat, her sammen med forældre og søskende. de blev ansat i KGH og GTO som arbejdsledere. Det havde vi egentlig ikke noget imod dengang, fordi vi på den måde var med til at sikre dis- se jobs for grønlændere, men det var unægteligt et afbræk i det faglige arbejde. Sisimiut kunne ikke komme i LO Ulf Olsen fortæller, at GAS- afdelingen i Sisimiut var Grønlands førende fagfor- ening, men det gik i begyn- delsen trægt andre steder i landet. - Dengang kunne vi ikke engang ringe mellembys, og kontakten til de andre for- eninger var derfor mangel- fuld. Derfor opfattede vi det sådan, at Sisimiut-afdelingen simpelthen repræsenterede den grønlandske fagbevægel- se. Det var her, initiativet var, og det var herfra fagbevægel- sen udviklede sig. - Derfor søgte vi om opta- gelse i Landsorganisationen LO i Danmark, men fik af- slag. Vi var jo ikke noget for- bund, så den danske for- bundsformand bad os om at slå koldt vand i blodet. Ulf griner noget af sin egen naivitet fra dengang, men undskylder den med, at han og fællerne dengang var utål- modige efter at opnå resulta- ter. - Vi havde simpelthen svært ved at acceptere den træghed, som al start lider under, og som på grund af kommunikationsforholdene var særlig udtalt i Grønland. Både i lokalafdelingen og senere i landssammenslutnin- gen afløste de to pionere Ulf og Odaq Olsen hinanden som formænd. Når den ene var formand, var den anden næst- formand, og på den måde supplerede de hinanden i mange år. Var aldrig hjemme Men det var en hård tid med mange rejser, og Ulf Olsen var meget lidt hjemme. En enkelt gang var han på rejse syv gange på tre måneder, og en anden - mens han endnu boede i Sisimiut - var han kun hjemme i sammenlagt 34 dage på et helt år. - Det var vanskeligt at føre et normalt familieliv på den baggrund, og det kostede ham hans første ægteskab. Men som pioner og foregangs- mand kalder pligten uaflade- ligt, og han fortsatte arbejdet på trods af de problemer, det skabte på den private front. Arbejdet med den grøn- landske fagbevægelsen førte ham langt omkring. Under- tiden lå der en ny billet og ventede på ham, når han kom hjem fra en rejse. - Men man må også huske på, at rejsemulighederne den- gang var langt dårligere end i dag. Vi kunne være adskillige uger undervejs både ud og hjem, og der var masser af spildtid. Det var stressende, når man gerne vil videre - når man vil have resultater og se frugten af de anstrengelser, man gør sig. Ville have danskerne med Men arbejdet førte ikke bare vidt omkring i form af rejser i både Grønland og Danmark. Også fagligt var det en utrolig alsidig tjans, Ulf Olsen havde påtaget sig. Han arbejdede nemlig ikke kun for at få de grønlandske medlemmer ind i GAS. Det var han ellers god til. En over- gang var ikke mindre end 98 procent af den grønlandske arbejdsstyrke i Sisimiut med- lem af foreningen. Han for- søgte også at få de danske arbejdere og håndværkere meldt ind i det grønlandske fagforbund. - Det var nu ikke så ligetil, fortæller Ulf Olsen. - For selvom LO i Danmark var meget forstående, så kunne de ikke beordre den danske arbejdskraft til at melde sig ind i et grønlandsk forbund, når den allerede var organise- ret i danske fagforeninger. Det havde ellers været godt for både solidariteten og for økonomien, og netop penge- ne var et stort problem i de første mange år. - Nu er det helt anderledes, siger Ulf Olsen. - SIK har masser af penge at arbejde med, men det er efter min mening så som så med det faglige arbejde. Det var, sådan som jeg ser det, betyde- ligt bedre i »gamle dage«. - Jeg synes, SIK burde bru- ge nogle af alle de mange penge i uddannelsesfonden til at uddanne tillidsfolk og få skabt en bedre organisation, end man har i dag. Mistede fem tillidsfolk Og mens vi snakkede om til- lidsfolk, kom Ulf til at tænke på en begivenhed, han aldrig vil glemme. - Vi havde i 1973 haft sik- kerhedskursus i Nuuk, og da det var forbi, var vi forsamlet til en stilfærdig afslutning, hvor de fem, der skulle rejse sydpå næste dag, også deltog. Det slog mig den aften, at der var noget særligt ved disse fem. De opførte sig anderle- des, end de plejer. De var ud- advendte og viste usædvanlig stærkt og oprigtigt glæde og lykke over det sammenhold og det kammeratskab, vi hav- de. Det er ikke noget, jeg er kommet til at tænke på bag- efter, for allerede denne aften havde jeg bemærket denne særlig opstemthed og glæde, som gik langt ud over deres normale væremåde. - Dagen efter faldt de ned med helikopteren på inden- skærsruten ved Qeqertarsuaq nord for Buksefjorden. Alle blev dræbt, og stor sorg præ- gede hele fagbevægelsen - ja, hele Grønland - i tiden der- efter. Ikke som før i tiden - Når man bliver tres år, kan man ikke lade være at speku- lere på, hvad man har gjort, og hvad man har opnået og vel også, hvad man ikke har gjort, ikke har oplevet. Der er stadig meget at nå, og det skulle der gerne blive tid til i årene fremover. - Men jeg tænker også på, om det, jeg har været med til, nu også har nyttet noget. Har det hjulpet? Er det noget, der har betydet noget for de men- nesker, vi har arbejdet for? AG: - Det har det vel. Som pioner må du jo vide, at du har lagt grundstenen. Er det ikke noget? - Det er det måske nok, men jeg er ikke tilfreds med den måde, mange ting har ud- viklet sig på. Det er ikke gået helt i den retning, vi havde tænkt os dengang, vi startede og udviklede fagbevægelsen. - Jeg føler, at SIK i dag gør for lidt for arbejderne. Arbej- derhøjskolen - for eksempel - er til for arbejderne. Det er her, de skal dygtiggøres. Her fagbevægelsen skal grund- lægge sin fremtidige styrke. - Jeg har svært ved at for- liges med, at arbejderhøjsko- len bruges til turister, og at den er nødt til at skabe profit og prioritere efter indtjening mere end efter sin målsæt- ning. - Jeg har for mange år siden været med til at beslutte, at der skulle opstilles en statue eller skulptur af en repræsen- tant for de første faguddanne- de grønlandske arbejdere, bødkerne. Det var oprindeligt meningen, at en sådan skulle opstilles udenfor skolen. Men det er aldrig sket. Vi bør ære dem, der har været foregangs- mænd for os alle, i stedet for at ignorere dem. Det havde været et godt og rigtigt sym- bol at placere foran skolen, slutter Ulf Olsen. ULf Olsen angajuahi Aqqaluk. sisamanik affinilirmillu ukiullit. Ulf Olsen sammen med storebror Aqqaluk, seks og fire Æutikf MfOlsei Ulf Olsen, treår.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.