Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 43 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
............
Sulitfeqarfik immlnut plglsoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdllutlt/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@ greennet. gi
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Aixalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
J
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik i
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqartik
Rodaktion......
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Olsen (assJfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
måe
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasillaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
mm

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
plsiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnlttut I
Produktion . ■ wJ
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitørneqarfia

J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
■SBbJ
Nissik Reklame
^Atuagassllvik/Eskirno
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ANINGAASAT PAARALUGU
QINERSISARTUT NAKUTINNEQAANNAR-
SINNAANNGILLAT oqartuarluni qanoq ingerlal-
luartoqartigisoq. Taamammi ingeriasoqanngilaq,
peqqutissaqarluarporlu aningaasaqamerup ineriar-
tomera maluginiameqarluamissaa. Piffissaq siu-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiomerit,
ukiut tusintilikkaat tulliini atugarissaamerulertit-
sisussat, naammanngillat. Aningaasalli tigoriaan-
naat aamma paarineqartariaqarput. Ukiut atugarli-
orfiusut amerlavallaartariaqanngillat, 1,6 milliardit
maanna pigisagut, annertuumik ikiliseriaannaaler-
nissaannut.
Aningaasaqamikkut ilisimasat imaapput, Nunar-
put 1997-imi amigartoorujussuamissaaq. Ukiunilu
tulliuttuni pitsaaninngorpallaassanani. Nunanut
allanut akiitsut aningaasanit tigoriaannamit taar-
sersomeqassapput, taamatuttaaq amigartoorutit.
Ajomartorsiutit naatsumik oqaatigalugit peqqu-
tigaat aningaasat isertitatsinnit amerlanerit atorta-
ratsigit, saammarsaataalaarsinnaasutuarli tassaa-
voq aningaasat ilaat aningaasalersuinemut ator-
neqamerat, piffissaq siusinnerusoq eqqarsaatigalu-
gu ilaatigut pitsaanerusunik akikinnerusunillu
sanaartomikkut atortunik pissarsissutigisinnaasa-
gut. Maannakkorpiarli sukkavallaamik ingerlaso-
qarpoq.
Inatsisartut ataatsimiinneranni sivikitsumi 1997-
imut 5 millioner kroninik sinneqartoorutissat 164
millioner kroninik amigartoomissamut allanngort-
inneqarput. Upemaanerani ataatsimiinnermi ilas-
sutitut aningaasaliissutinut inatsit I oqaluuserine-
qamermit oqaluuserineqamermut tunissutinik a-
merliartuinnartunik kinguneqarpoq, tunineqaqat-
taarput namminersomemllutik oqartussat suliffe-
qarfii piginneqataaffiilu aningaasaatiminnik aqut-
sisinnaannginnertik peqqutigalugu ajutuuvissima-
sut, iluarisamik aningaasanik piginngisaminnik
atuisut, nalunnginnamikku »Landskarsinnguaq
ajunngitsoq« tunniussissaqqaarmat. Taamaalior-
porlumi.
Missingerluutinut naleqqiullugu aningaasartuutit
169 millioner kroninik ilapput, ukiamulli ataatsi-
miinnissamut ilassutitut aningaasaliissutit suli ilan-
ngunneqanngillat, ■ pisarnertut upernaakkut ani-
ngaasatigut ilaartuinemit qaangeerujussuartartoq.
Naatsorsuutigisinnaassavarput ukioq naarianngit-
soq 300 aamma 400 millioner kronit akomanni
amigartuussalluta.
OQARLUNI »INGERLALLUAQAAQ« politik-
kikkut oqariartaasiuvoq, maanna oqaasipalaanngu-
lersoq. Qallunaat statsiministerikuata Poul
Schltiter-ip oqaatsit atorpai, tusagassiortunit innut-
tanillu akerlerineqalerluni, innuttaasummi nam-
minneq timimikkut misigigamikkut allatorluinnaq
ingerlasoqartoq. Naalakkersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johansenip oqariartaat atorpaa, uffa na-
lunngikkaluarlugu statsiministerip isumalluartitsi-
niarluni oqalugiartamermini atormagu tatiginas-
suseqarunnaamermik kinguneqartoq, taamaakka-
luartoq isumaqarpoq oqariartaat nunatsinni pivi-
usunut eqqortuusoq. Taama isumaqarsinnaajun-
naarpoq, taamaattumik siunissami mianersomeru-
laartariaqarpoq, qanittukkut Inatsisartuni politik-
kikkut-aningaasaqamikkut nassuiaammik saqqum-
miussinerminut naleqqiullugu.
Landskarsip naatsorsuutaani 502 millioner kro-
ninik sinneqartoomeq isumaqamaraluarpoq pitsas-
suarmik naatsorsuuteqartoq, kisiannili AG-p aam-
ma politikerit illuatungiliuttut erseqqissarpaat
namminersomemllutik oqartussat »suliffittut naa-
tsorsuutai« piviusunut naleqqiullugit allarluinnaa-
sut.
Katillugit 329 millioner kronit naatsorsuutini
»nalinginnaasuni« ilanngunneqarsimassanngikka-
luarput. Assersuutigalugu Tele Greenlandip aam-
ma KNI-ip akiitsutik taarserpaat, taakku saniatigut
92 millioner kronit sanaartomermut atugassaraluit
atorneqarsimanngillat, nikisinneqarnatik ukioq
mannamut nuunneqartut.
Taamaalilluni piviusut tunngavigalugi sinne-
qartoomtit 81 millioner kroniinnaapput.
Eqqarsaatigigaannilu pigisat naleqarluartut na-
likillilemeqartanngimmat - ilaatigut inissiat - nam-
minersomemllutik oqartussat pigisaat, 1997-imi
pitsassuarmik naatsorsuutit amigartoornertut
angusaqarfiusimassagaluarput.
Qulamanngilaq 1997-imut naatsorsuutit taamar-
luinnaq naatsorsorsinnaagigut. Tele Greenlandimit
isertitassat missingersuusiomeqarsimanngikkalu-
arput, KNI-llu akiitsuni akilereerpai. Nukissiorfiit,
Amutsiviit, Great Greenland akiitsullillu marlus-
suit allat landskarsimut akiitsuminnik taarsiiniarlu-
tik aningaasanik taarsigassarsiniartarfinni nammi-
nersortuni komuninnguamilluunniit taarsigassar-
sisinnaanngillat. Tele Greenlandili taamaaliorsin-
naavoq, tupigusuutigissanngilarpullu naalakkersu-
isut attaveqamikkut ingerlatseqatigiiffmi kiserma-
assisoq pinngitsaaliniassappagu. Attaveqaatitulli-
mi allatulli silarsuarmi sumiluunniit attaveqaataa-
voq pitsassuaq, tatiginarsuserlu ajoqusemeqama-
vianngilaq pitsaasumik qulamaatsumillu kiser-
maassineq pigilluaraanni.
Landskarsi tassanngaannit 300 millionit pissarsi-
arisinnaavai, ingerlatseqatigiiffiup namminersro-
nemllutik oqartussanut suli akiitsorimmagit, qu-
lamanngitsumillu emiaatigut iluaquserluni taarsi-
gassarsiniartarfmni namminersortuni taarsiullugit
taarsigassarsiarisinnaasaat.
KALAALLIT NUNAANNI ikittuinnamik inuus-
sutissarsiomikkut periarfissaqarpugut, tamakkuli
iluatigalugit annaamsunnagit ilungersuutigisagut.
Kalaallit Nunaatali aningaasaqamera suaasalianut
assersuukkaanni suli tangissaanik akussaqartin-
ngilarput.
Maannakkorpiaq utaqqisarfimmiippugut, neriu-
utigaarpullu tullinnguunnissarput uuliamik nas-
saartussanut imaluunniit aatsitassat allat, nunanut
allanut tuniniaanitsinnik kiisalu amerlanemik iser-
titsiffiusinnaasunik tunngaviliisinnaasut. Aalisak-
kat utaqqivagut, immaqa saarullik. Takomariartit-
sinerup pimoomllugu sunniuteqalemissaa utaqqi-
varput.
Arlaannik takkuttoqamissaata utaqqiisaa peq-
qumaatigut ilanngartortariaqarpagut. Nunanut alla-
nut taarsigassat taarsersomeqartussaapput, sinne-
qartoomtinilli akiliutissaqanngikkutta aningaasaa-
tigut tigoriaannaat atortariaqarpagut.
Qujanartorlu pigaavut. 1,6 millioner kroner land-
skarsimiipput, ullunut atugarliorfiusunut naatsor-
suutigineqartut. Atugarliorfiillu ullumikkut atuup-
put.
Namminersomemllutik oqartussat tigoriaannar-
nik aningaasaateqartariaqarput 600 aamma 800
millioner kronit akomanni. Landskarsillu aningaa-
saatai tigoriaannaat taakku marloriaatigaat, ilan-
ngartilaaraluaraannilu akornutaanavianngilaq.
Aningaasaatilli nungujuitsuunngillat siunissami
ukiorpassuami amigartoomtinut matussutaajuas-
sallutik. Ukiunut sisamanut tallimanut naammap-
put, piaartumik ilorraap tungaanut aallartoqanngip-
pat. Taamaattoqajaanngippat ajutuuvissaagut.
PAS PÅ ØKONOMIEN
DET GÅR IKKE i længden at stikke vælgerne blår
i øjnene med påstande om, hvor ufattelig godt det
går. Det gør det nemlig ikke, og der er al mulig
gmnd til at være meget, meget opmærksom på den
økonomiske udvikling. Det er ikke nok med en
langsigtet planlægning, der skal skabe gode tider en
gang i næste årtusind. Der skal også passes på »kon-
tanterne« - likviditeten. Der skal ikke mange kata-
strofeår til, før de 1,6 milliarder, vi råder over i øje-
blikket bliver stærkt reduceret.
De aktuelle økonomiske håndgribeligheder er, at
Grønland går ud af 1997 med en kanon-underskud.
Og de kommende år bliver det ikke meget bedre.
Udenlandsgælden skal derfor betales af den likvide
beholdning, og det samme skal underskuddet.
Problemet er kort og godt, at vi bmger flere pen-
ge, end vi tjener, og det eneste forsonende element
er, at en del af de penge vi bmger, er investeringer,
der på længere sigt blandt andet skal skabe en bed-
re og billigere infrastruktur. Men det går for hurtigt
i øjeblikket.
Over en kort landstingssamling blev det budgette-
rede overskud på fem millioner kroner for 1997
vendt til et underskud på 164 millioner. Det var
loven om tillægsbevilling I på forårssamlingen, der
fra behandling til behandling krævede større og
større doneringer til en lang række kuldsejlede
hjemmestyreinstitutioner og selskaber, der ikke kan
styre økonomien, men blot bmger løs af penge, de
ikke har, fordi den rare »Onkel Landskasse« nok
skal ryste op med dem. Og det gjorde han.
169 millioner ekstra omkostninger blev det til i
forhold til budgettet, og endnu mangler vi efter-
årssamlingens tillægsbevillinger, der traditionelt
overgår forårets finanslovslapperier. Vi kan nok
regne med, at det ender med et underskud på mel-
lem 300 og 400 millioner, inden året er omme.
»UFATTELIG GODT« er et politisk fyndord, der
efterhånden er blevet et fy-ord. Den tidligere danske
statsminister Poul Shliitter bmgte det og kom på
kant med presse og offentlighed, fordi borgerne på
deres krop oplevede det anderledes. Landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen har bmgt udtrykket vel-
vidende, at det havde en utroværdig klang efter
statsministerens optimistiske pep-taler, men han tro-
ede trods alt, det var et dækkende udtryk for den
grønlandske virkelighed. Det kan han ikke tro mere,
og derfor bør han i fremtiden være lidt mere forsig-
tig, end han var ved fremlæggelsen af den politisk-
økonomiske redegørelse i Landstinget for nylig.
Landkassens regnskab lignede virkelig med sine
502 millioner kroners overskud et succesregnskab,
men som både AG og oppositionspolitikerne godt-
gjorde, så ser det reelle »virkssomhedsregnskab«
for hjemmestyret helt anderledes ud.
I alt var der 329 millioner kroner, som ikke ville
figurere i et »normalt« regnskab. Det var for eksem-
pel overført tilgodehavender fra Tele Greenland og
KNI, og hertil kom 92 millioner kroner i uforbrugte
anlægsbevillinger, som blev overført ubeskåret til i
år.
Det realiserede overskud var altså kun på 81 mil-
lioner kroner.
Når man samtidig tænker på, at der ikke foretages
afskrivninger for de meget store værdier - blandt
andet boligmassen - som hjemmestyret ejer, ja så
ville succesregnskabet for 1997 have udvist et sør-
geligt underskud.
Der er næppe tvivl om, at vi kan foretage det sam-
me regnestykke med regnskabet for 1997. Det er
ganske vist ikke budgetteret med indtægter fra Tele
Greenland, og KNI har betalt gælden ud. Nukissior-
fiit, Amutsiviit, Great Greenland og et par andre
skyldnere kan ikke låne en krone hos private finan-
sieringsinstitutter til indfrielse af gælden til lands-
kassen. Men Tele Greenland kan, og det skulle ikke
undre os, hvis landsstyret vrider armen om på sin
monopoliserede kommunikationsvirksomhed. Den
er som al anden telekommunikation et godt papir
overalt i verden, og det skader jo aldrig troværdig-
heden, at man sidder på et godt og sikkert monopol.
Her kan landkassen hente godt 300 millioner,
som virksomheden stadig skylder hjemmestyret, og
som den sikkert med rente-fordel kan udskifte med
et lån i private låneinstitutter.
I GRØNLAND har vi kun ganske få erhvervs-
muligheder, som vi til gengæld hager os fast i. Men
der er endnu ikke spæk til risene i den gryde suaa-
sat, der hedder Grønlands økonomi.
I øjeblikket befinder vi os i et venteværelse, hvor
vi håber, det snart bliver vores tur til at finde olie
eller andre mineralske råstoffer, der kan danne
grundlag for øget eksport og øgede indtægter. Vi
venter på fisk, måske torsken. Vi venter på, at turis-
men skal slå an for alvor.
Og indtil noget viser sig, må vi tære på sulet.
Afdrag og renter på udenlandsgælden forfalder og
skal betales, og når vi ikke har noget overskud at
betale med, så går det ud over likviditeten.
Den har vi heldigvis. Der ligger 1,6 millioner kro-
ner i landskassen, beregnet på dårlige tider. Og de
dårlige tider, det er nu.
Hjemmestyret bør have en likviditet på et sted
mellem 600 og 800 millioner kroner. Landkassens
likviditet er altså dobbelt så stor, og der er ikke
noget forgjort i at tære lidt på den. Men det er ikke
en uudtømmelig kilde til dækning af underskud
mange år frem. Der er til fire fem år, hvis bøtten
ikke vender meget snart. Gør den ikke det, så er vi
simpelthen på r....