Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 43 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq ............ Sulitfeqarfik immlnut plglsoq: Den selvejende Institution Atuagagdllutlt/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail, redaktion: atuag@ greennet. gi e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse Aixalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration J Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik i Chefredaktion | Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqartik Rodaktion...... Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Moller Vivi Møller-Olsen (assJfoto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) UtertoK Nielsen (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter måe Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasillaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Moller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund mm Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01 Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit plsiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnlttut I Produktion . ■ wJ David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqitørneqarfia J Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri ■SBbJ Nissik Reklame ^Atuagassllvik/Eskirno Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN ANINGAASAT PAARALUGU QINERSISARTUT NAKUTINNEQAANNAR- SINNAANNGILLAT oqartuarluni qanoq ingerlal- luartoqartigisoq. Taamammi ingeriasoqanngilaq, peqqutissaqarluarporlu aningaasaqamerup ineriar- tomera maluginiameqarluamissaa. Piffissaq siu- sinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiomerit, ukiut tusintilikkaat tulliini atugarissaamerulertit- sisussat, naammanngillat. Aningaasalli tigoriaan- naat aamma paarineqartariaqarput. Ukiut atugarli- orfiusut amerlavallaartariaqanngillat, 1,6 milliardit maanna pigisagut, annertuumik ikiliseriaannaaler- nissaannut. Aningaasaqamikkut ilisimasat imaapput, Nunar- put 1997-imi amigartoorujussuamissaaq. Ukiunilu tulliuttuni pitsaaninngorpallaassanani. Nunanut allanut akiitsut aningaasanit tigoriaannamit taar- sersomeqassapput, taamatuttaaq amigartoorutit. Ajomartorsiutit naatsumik oqaatigalugit peqqu- tigaat aningaasat isertitatsinnit amerlanerit atorta- ratsigit, saammarsaataalaarsinnaasutuarli tassaa- voq aningaasat ilaat aningaasalersuinemut ator- neqamerat, piffissaq siusinnerusoq eqqarsaatigalu- gu ilaatigut pitsaanerusunik akikinnerusunillu sanaartomikkut atortunik pissarsissutigisinnaasa- gut. Maannakkorpiarli sukkavallaamik ingerlaso- qarpoq. Inatsisartut ataatsimiinneranni sivikitsumi 1997- imut 5 millioner kroninik sinneqartoorutissat 164 millioner kroninik amigartoomissamut allanngort- inneqarput. Upemaanerani ataatsimiinnermi ilas- sutitut aningaasaliissutinut inatsit I oqaluuserine- qamermit oqaluuserineqamermut tunissutinik a- merliartuinnartunik kinguneqarpoq, tunineqaqat- taarput namminersomemllutik oqartussat suliffe- qarfii piginneqataaffiilu aningaasaatiminnik aqut- sisinnaannginnertik peqqutigalugu ajutuuvissima- sut, iluarisamik aningaasanik piginngisaminnik atuisut, nalunnginnamikku »Landskarsinnguaq ajunngitsoq« tunniussissaqqaarmat. Taamaalior- porlumi. Missingerluutinut naleqqiullugu aningaasartuutit 169 millioner kroninik ilapput, ukiamulli ataatsi- miinnissamut ilassutitut aningaasaliissutit suli ilan- ngunneqanngillat, ■ pisarnertut upernaakkut ani- ngaasatigut ilaartuinemit qaangeerujussuartartoq. Naatsorsuutigisinnaassavarput ukioq naarianngit- soq 300 aamma 400 millioner kronit akomanni amigartuussalluta. OQARLUNI »INGERLALLUAQAAQ« politik- kikkut oqariartaasiuvoq, maanna oqaasipalaanngu- lersoq. Qallunaat statsiministerikuata Poul Schltiter-ip oqaatsit atorpai, tusagassiortunit innut- tanillu akerlerineqalerluni, innuttaasummi nam- minneq timimikkut misigigamikkut allatorluinnaq ingerlasoqartoq. Naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Johansenip oqariartaat atorpaa, uffa na- lunngikkaluarlugu statsiministerip isumalluartitsi- niarluni oqalugiartamermini atormagu tatiginas- suseqarunnaamermik kinguneqartoq, taamaakka- luartoq isumaqarpoq oqariartaat nunatsinni pivi- usunut eqqortuusoq. Taama isumaqarsinnaajun- naarpoq, taamaattumik siunissami mianersomeru- laartariaqarpoq, qanittukkut Inatsisartuni politik- kikkut-aningaasaqamikkut nassuiaammik saqqum- miussinerminut naleqqiullugu. Landskarsip naatsorsuutaani 502 millioner kro- ninik sinneqartoomeq isumaqamaraluarpoq pitsas- suarmik naatsorsuuteqartoq, kisiannili AG-p aam- ma politikerit illuatungiliuttut erseqqissarpaat namminersomemllutik oqartussat »suliffittut naa- tsorsuutai« piviusunut naleqqiullugit allarluinnaa- sut. Katillugit 329 millioner kronit naatsorsuutini »nalinginnaasuni« ilanngunneqarsimassanngikka- luarput. Assersuutigalugu Tele Greenlandip aam- ma KNI-ip akiitsutik taarserpaat, taakku saniatigut 92 millioner kronit sanaartomermut atugassaraluit atorneqarsimanngillat, nikisinneqarnatik ukioq mannamut nuunneqartut. Taamaalilluni piviusut tunngavigalugi sinne- qartoomtit 81 millioner kroniinnaapput. Eqqarsaatigigaannilu pigisat naleqarluartut na- likillilemeqartanngimmat - ilaatigut inissiat - nam- minersomemllutik oqartussat pigisaat, 1997-imi pitsassuarmik naatsorsuutit amigartoornertut angusaqarfiusimassagaluarput. Qulamanngilaq 1997-imut naatsorsuutit taamar- luinnaq naatsorsorsinnaagigut. Tele Greenlandimit isertitassat missingersuusiomeqarsimanngikkalu- arput, KNI-llu akiitsuni akilereerpai. Nukissiorfiit, Amutsiviit, Great Greenland akiitsullillu marlus- suit allat landskarsimut akiitsuminnik taarsiiniarlu- tik aningaasanik taarsigassarsiniartarfinni nammi- nersortuni komuninnguamilluunniit taarsigassar- sisinnaanngillat. Tele Greenlandili taamaaliorsin- naavoq, tupigusuutigissanngilarpullu naalakkersu- isut attaveqamikkut ingerlatseqatigiiffmi kiserma- assisoq pinngitsaaliniassappagu. Attaveqaatitulli- mi allatulli silarsuarmi sumiluunniit attaveqaataa- voq pitsassuaq, tatiginarsuserlu ajoqusemeqama- vianngilaq pitsaasumik qulamaatsumillu kiser- maassineq pigilluaraanni. Landskarsi tassanngaannit 300 millionit pissarsi- arisinnaavai, ingerlatseqatigiiffiup namminersro- nemllutik oqartussanut suli akiitsorimmagit, qu- lamanngitsumillu emiaatigut iluaquserluni taarsi- gassarsiniartarfmni namminersortuni taarsiullugit taarsigassarsiarisinnaasaat. KALAALLIT NUNAANNI ikittuinnamik inuus- sutissarsiomikkut periarfissaqarpugut, tamakkuli iluatigalugit annaamsunnagit ilungersuutigisagut. Kalaallit Nunaatali aningaasaqamera suaasalianut assersuukkaanni suli tangissaanik akussaqartin- ngilarput. Maannakkorpiaq utaqqisarfimmiippugut, neriu- utigaarpullu tullinnguunnissarput uuliamik nas- saartussanut imaluunniit aatsitassat allat, nunanut allanut tuniniaanitsinnik kiisalu amerlanemik iser- titsiffiusinnaasunik tunngaviliisinnaasut. Aalisak- kat utaqqivagut, immaqa saarullik. Takomariartit- sinerup pimoomllugu sunniuteqalemissaa utaqqi- varput. Arlaannik takkuttoqamissaata utaqqiisaa peq- qumaatigut ilanngartortariaqarpagut. Nunanut alla- nut taarsigassat taarsersomeqartussaapput, sinne- qartoomtinilli akiliutissaqanngikkutta aningaasaa- tigut tigoriaannaat atortariaqarpagut. Qujanartorlu pigaavut. 1,6 millioner kroner land- skarsimiipput, ullunut atugarliorfiusunut naatsor- suutigineqartut. Atugarliorfiillu ullumikkut atuup- put. Namminersomemllutik oqartussat tigoriaannar- nik aningaasaateqartariaqarput 600 aamma 800 millioner kronit akomanni. Landskarsillu aningaa- saatai tigoriaannaat taakku marloriaatigaat, ilan- ngartilaaraluaraannilu akornutaanavianngilaq. Aningaasaatilli nungujuitsuunngillat siunissami ukiorpassuami amigartoomtinut matussutaajuas- sallutik. Ukiunut sisamanut tallimanut naammap- put, piaartumik ilorraap tungaanut aallartoqanngip- pat. Taamaattoqajaanngippat ajutuuvissaagut. PAS PÅ ØKONOMIEN DET GÅR IKKE i længden at stikke vælgerne blår i øjnene med påstande om, hvor ufattelig godt det går. Det gør det nemlig ikke, og der er al mulig gmnd til at være meget, meget opmærksom på den økonomiske udvikling. Det er ikke nok med en langsigtet planlægning, der skal skabe gode tider en gang i næste årtusind. Der skal også passes på »kon- tanterne« - likviditeten. Der skal ikke mange kata- strofeår til, før de 1,6 milliarder, vi råder over i øje- blikket bliver stærkt reduceret. De aktuelle økonomiske håndgribeligheder er, at Grønland går ud af 1997 med en kanon-underskud. Og de kommende år bliver det ikke meget bedre. Udenlandsgælden skal derfor betales af den likvide beholdning, og det samme skal underskuddet. Problemet er kort og godt, at vi bmger flere pen- ge, end vi tjener, og det eneste forsonende element er, at en del af de penge vi bmger, er investeringer, der på længere sigt blandt andet skal skabe en bed- re og billigere infrastruktur. Men det går for hurtigt i øjeblikket. Over en kort landstingssamling blev det budgette- rede overskud på fem millioner kroner for 1997 vendt til et underskud på 164 millioner. Det var loven om tillægsbevilling I på forårssamlingen, der fra behandling til behandling krævede større og større doneringer til en lang række kuldsejlede hjemmestyreinstitutioner og selskaber, der ikke kan styre økonomien, men blot bmger løs af penge, de ikke har, fordi den rare »Onkel Landskasse« nok skal ryste op med dem. Og det gjorde han. 169 millioner ekstra omkostninger blev det til i forhold til budgettet, og endnu mangler vi efter- årssamlingens tillægsbevillinger, der traditionelt overgår forårets finanslovslapperier. Vi kan nok regne med, at det ender med et underskud på mel- lem 300 og 400 millioner, inden året er omme. »UFATTELIG GODT« er et politisk fyndord, der efterhånden er blevet et fy-ord. Den tidligere danske statsminister Poul Shliitter bmgte det og kom på kant med presse og offentlighed, fordi borgerne på deres krop oplevede det anderledes. Landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen har bmgt udtrykket vel- vidende, at det havde en utroværdig klang efter statsministerens optimistiske pep-taler, men han tro- ede trods alt, det var et dækkende udtryk for den grønlandske virkelighed. Det kan han ikke tro mere, og derfor bør han i fremtiden være lidt mere forsig- tig, end han var ved fremlæggelsen af den politisk- økonomiske redegørelse i Landstinget for nylig. Landkassens regnskab lignede virkelig med sine 502 millioner kroners overskud et succesregnskab, men som både AG og oppositionspolitikerne godt- gjorde, så ser det reelle »virkssomhedsregnskab« for hjemmestyret helt anderledes ud. I alt var der 329 millioner kroner, som ikke ville figurere i et »normalt« regnskab. Det var for eksem- pel overført tilgodehavender fra Tele Greenland og KNI, og hertil kom 92 millioner kroner i uforbrugte anlægsbevillinger, som blev overført ubeskåret til i år. Det realiserede overskud var altså kun på 81 mil- lioner kroner. Når man samtidig tænker på, at der ikke foretages afskrivninger for de meget store værdier - blandt andet boligmassen - som hjemmestyret ejer, ja så ville succesregnskabet for 1997 have udvist et sør- geligt underskud. Der er næppe tvivl om, at vi kan foretage det sam- me regnestykke med regnskabet for 1997. Det er ganske vist ikke budgetteret med indtægter fra Tele Greenland, og KNI har betalt gælden ud. Nukissior- fiit, Amutsiviit, Great Greenland og et par andre skyldnere kan ikke låne en krone hos private finan- sieringsinstitutter til indfrielse af gælden til lands- kassen. Men Tele Greenland kan, og det skulle ikke undre os, hvis landsstyret vrider armen om på sin monopoliserede kommunikationsvirksomhed. Den er som al anden telekommunikation et godt papir overalt i verden, og det skader jo aldrig troværdig- heden, at man sidder på et godt og sikkert monopol. Her kan landkassen hente godt 300 millioner, som virksomheden stadig skylder hjemmestyret, og som den sikkert med rente-fordel kan udskifte med et lån i private låneinstitutter. I GRØNLAND har vi kun ganske få erhvervs- muligheder, som vi til gengæld hager os fast i. Men der er endnu ikke spæk til risene i den gryde suaa- sat, der hedder Grønlands økonomi. I øjeblikket befinder vi os i et venteværelse, hvor vi håber, det snart bliver vores tur til at finde olie eller andre mineralske råstoffer, der kan danne grundlag for øget eksport og øgede indtægter. Vi venter på fisk, måske torsken. Vi venter på, at turis- men skal slå an for alvor. Og indtil noget viser sig, må vi tære på sulet. Afdrag og renter på udenlandsgælden forfalder og skal betales, og når vi ikke har noget overskud at betale med, så går det ud over likviditeten. Den har vi heldigvis. Der ligger 1,6 millioner kro- ner i landskassen, beregnet på dårlige tider. Og de dårlige tider, det er nu. Hjemmestyret bør have en likviditet på et sted mellem 600 og 800 millioner kroner. Landkassens likviditet er altså dobbelt så stor, og der er ikke noget forgjort i at tære lidt på den. Men det er ikke en uudtømmelig kilde til dækning af underskud mange år frem. Der er til fire fem år, hvis bøtten ikke vender meget snart. Gør den ikke det, så er vi simpelthen på r....

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.