Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 9

Nr. 43 • 1997
9
Ca ag'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Assigiimmik akeqartitsineq
pillugu oqallittoqanngilaq
Assigiimmik akeqartitsinerup iluarsartuunneqarnissaa pillugu
kommuneqarfiit aallartitaasa oqallinnissaat misigissutsinik eqquisoq
ilimagineqaraluarpoq, kisiannili aallartitat pineqartoq ingasattajaarunnagu
isummerfigaat
ngitsumik isumaqarfigalugu
(JB) - Assigiimmik akeqar-
titsinerup iluarsartuuteqqin-
nissaata KANUKOKA-p aal-
lartitaasa sap. akunnerani ki-
ngullermi ataatsimiinneranni
sakkortuumik oqallisigine-
qamissaa amerlasoorpassuar-
nit naatsorsuutigineqarsima-
galuarpoq. Kisiannili taama-
tut pisoqanngilaq, taamaak-
kaluartoq tamanna siulittaa-
sup Edvard Møller-ip nalu-
naarutaani pingaamerit ilagaat.
Kommuneni sisamani assi-
giimmik akeqartitsinerup ato-
runnaarsinneqarnissaa isu-
massarsiaavoq inuiaqatigiit
akomanni annertunerusumik
ineriartomermik pilersitsisus-
saq, kommunellu assigiim-
mik akeqartitsiviusussaan-
ngitsut annaasaqarnaveer-
saartinneqassapput pisortanit
tapiissuteqartamikkut.
Tamatumani anguniarne-
qarpoq tuniniaasarneq tun-
ngavigalugu nammineerluni
akinik aalajangiisinnaaneq
pilersitsissasoq annikinne-
rusumik aningaasartuuteqa-
lemermik, inuussutissarsiuti-
nik ingerlatsisunut pisisartu-
nullu ilaqutaasussamik.
Suleqatigiissitaq assigiim-
mik akeqartitsinerup iluar-
sartuunnissaanut oqallisissia-
mik suliaqarsimasoq naatsor-
suuteqarpoq, ukiut ingerlane-
ranni kommunet arlallit assi-
giimmik akeqartitsiviunngit-
sunut ilanngunnissaannik,
taamaalilluni assigiimmik a-
keqartitsineq siunissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu
najugaqarfinni ataasiakkaani
taamaallaat atomeqalissallu-
ni.
Edvard Møller oqarpoq,
assigiimmik akeqartitsinerup
atorunnaasinneqamera - qa-
norluunniit ililluni aaqqissu-
unneqaraluaruni - Kalaallit
Nunaanni kommunenut an-
nertuumik sunniuteqaru-
maartoq. Assigiimmik ake-
qartitsiviusussaanngitsutut o-
qaatigineqartuni inuussutis-
sarsiutit ineriartortinneqame-
rat marloqiusanngussaaq, taa-
maalilluni pinngitsoorani i-
nuussutissarsiutit ineriartor-
tinneqamerat piffissani assi-
giinngitsuni marlunni pisalis-
saaq.
Edvar Møller-ip ilanngullu-
gu oqaatigaa ilimanaateqan-
ngitsoq nunap immikkoortui
tamarmik - pingaartumik i-
sorliunerusut - assigiimmik
akeqartitsiviunngitsunut ilan-
ngunnermikkut aningaasati-
gut iluanaaruteqassasut, taa-
malu inuunermi atugarisat
pitsanngortillugit.
Aalajangemeq
- Tamakku tamarmik kingu-
nerilerpaat pingaaruteqartu-
nik aalajangiisariaqalerner-
put, Edvard Møller oqarpoq. -
Assigiimmik akeqartitsinerup
iluarsartuunnissaata oqallisi-
ginissaa siulersuisut ajun-
piareersimaffigaat, kisianni
pingaartilluinnarparput aaq-
qiissutissanik nassaartoqassa-
soq, qulamaarisussanik kom-
muneni sumiittuniluunniit i-
nuunermi atukkat ajomerulin-
nginnissaannik.
Edvard Møller-ip nagga-
taagut nalunaarutigaa naalak-
kersuisut suleqatigiissitamik
pilersitsiniartut, tassunga ilaa-
sortaassallutik naalakkersui-
sut siulittaasuat, namminer-
somerullutik oqartussani pi-
sortaanerit aamma borgme-
sterit kiisalu kommuneni sisa-
mani assigiimmik akeqartitsi-
viusussaanngitsuni kommu-
naldirektørit.
Pisup sakkortuumik oqal-
lisigineqamissaanik ilimasun-
nermut pissutaavoq, nunap
immikkoortiterneqamera -
Inuit Ataqatigiinnit taane-
qartoq A-nut aamma B-nut
holdinut avitsinermik - kom-
munet akomanni akerleriiler-
nermik isumaqatigiikkun-
naarnermillu pilersitsisin-
naammat. Ungasinngitsukkut
Inatsisartuni tunngaviisaqar-
pianngikkaluarluni assigiim-
mik akeqartitsinerup atorun-
naasinneqarnissaa misigis-
sutsinik eqquisumik oqallisi-
gineqarpoq. Pissutsit misigis-
sutsinik eqquisut suli sakkor-
tunermik saqqummersimasin-
naagaluaiput KANUKOKA-
p aallartitaasa ataatsimiinne-
ranni.
Kisiannili tamanna ingasat-
tajaarunnagu oqallisigineqar-
poq.
Sunnemeqassapput
Siumukkormiut apeqqummi
tamatumani oqaaseqartartuat
Ingvar Lundblad oqarpoq,
Siumup isumaqatigigaa assi-
giimmik akeqartitsinerup ilu-
arsartuunneqamissaa pillugu
oqallinneq maannakkut aal-
lartinneqartariaqartoq. Politi-
kerillu kisimik tamatumani
oqallisissanngillat. Innuttaa-
sut oqallinnermut aamma i-
lanngunneqassapput, tamat-
umami sunniutissai malun-
naateqassaqimmata.
Malene Filskov oqarpoq
assigiimmik akeqartitsinerup
atorunnaarsinnissaa pillugu
oqallisissiaq Atassutikkormi-
ut soqutiginartutut isumaqar-
figigaat, tamannali peqqis-
saartumik misissuiffigine-
qartariaqartoq, »tamatta ilisi-
massagatsigu qanoq iliomer-
luta«.
Carl Christian »Puju« Ol-
sen-ip Inuit Ataqatigiinneersup
assigiimmik akeqartitsinerup
iluarsartuunneqarnissaa pillu-
gu oqallinnissaq isumaqatigaa.
Tamatumanili peq-
qissaartumik piareersamissaq
pisariaqarpoq, Inuit Ataqatigi-
illu piumasaqaatigaat KA-
NUKOKA oqallinnissami
annertuumik peqataassasoq.
Suleqatigiissitamilu naalakker-
suisut pilersitassaanni illoqar-
finni assigiimmik akeqaititsi-
viusussaanngitsuni borg-
mesterit ilaasortaassapput, pis-
susissamisuussallunilu assigi-
immik akeqartitsiviusussaan-
ngitsut avataaneersut kommu-
net sisamat ilaasortaatitaqar-
nissaat. Qularutissaanngilarlu
assigiimmik akeqartitsiviusus-
sat assigiinngitsutigut eqqor-
neqamissaat assigiimmik ake-
qartitsinerup atorunnaarsin-
neqameratigut.
Taasisitsineq
Qularutissaanngilaq siuariar-
tomeq pingaartumik pissasoq
assigiimmik akeqartitsiviun-
ngitsuni, Puju oqarpoq. -
Taakku kommunenit allanit
najugaqarfigissallugit pileri-
gineqarnerussapput, taakku-
nanilu pissutsit arlalippassu-
artigut ajornannginnerulis-
sapput - aamma inuussutis-
sarsiorfiusut avataanni.
- Taamaattumik pingaaru-
teqarpoq oqallinneq piffissa-
qarfigalugu ingerlanneqas-
sappat, Inuit Ataqatigiit oqaa-
seqartartuat oqarpoq. - Pi-
ngaaruteqarpoq tusassallugu
Kalaallit Nunaanni najuga-
qartut tamanna pillugu qanoq
isumaqamersut, taamaalilluta
aalajangiinermi taamaallaat
tunngavissaqaqqunata nuna-
mi allamiup ilisimatuup isu-
maanik.
Carl Christian Olsen nag-
gataagut oqarpoq, assigiim-
mik akeqartitsinerup iluar-
sartuunnissaata inunnit taasis-
sutigineqamissaa IA-mit il-
lersomeqartoq.
Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa
pillugu sakkortuumik oqallittoqanngilaq. Aallartitat
oqallinnissamut atortussanik amerlanerusunik
takoqqaarumammata.
Det blev ikke til nogen hidsig debat om ensprissystemets
afskaffelse. De delegerede vil først have mere materiale på
bordet.
Kommunernes debat om
ensprissystemet udeblev
Der var lagt op til en følelsesladet debat om reform af ensprissystemet, men
de delegerede forholdt sig nøgternt til emnet
(JB) - Mange havde ventet, at
oplægget om en reform af
ensprissystemet ville blive et
varmt emne på KANUKO-
KA’s delegeretmøde i Nuuk i
sidste uge. Det blev det ikke,
men det var alligevel et af
hovedpunkterne i formand
Edvard Møllers beretning.
Ideen går på, at en op-hæ-
velse af enspriserne i fire
kommuner - kaldet frizonen -
vil skabe vækst i samfundet,
og at kommunerne udenfor
frizonerne holdes skadesløse
ved hjælp af tilskud fra det
offentlige.
Det er målet, at man gen-
nem en markedsbestemt, fri
prisdannelse vil skabe lavere
omkostninger til glæde for
erhvervsliv og forbrugere.
Arbejdsgruppen, der har
udarbejdet oplægget om re-
form af ensprissystemet, ven-
ter, at flere kommuner ad åre
vil ønske at slutte sig til frizo-
nen, så ensprissystemet på
længere sig kun bevares i
enkelte områder af landet.
Edvard Møller sagde, at en
afskaffelse af ensprissystemet
- uanset i hvilken form, det
sker - vil få vidtrækkende be-
tydning for de grønlandske
kommuner. En zone-model,
som den omtalte, vil betyde
en to-delt erhvervsudvik-
lingstakt, som uundgåeligt vil
føre til en erhvervsudvikling i
to tempi.
Edvard Møller sagde også,
at det næppe er sandsynligt, at
alle distrikter - især yderdi-
strikteme - nogensinde vil kun-
ne høste økonomisk og dermed
velfærdsmæssig fordel ved at
indtræde i frizonerne.
Vigtig beslutning
- Alt dette betyder, at vi står
overfor nogle meget vigtige
beslutninger, sagde Edvard
Møller. - Bestyrelsen er posi-
tivt indstillet overfor en drøf-
telse af en reform af enspris-
systemet, men vi lægger af-
gørende vægt på, at der findes
løsninger, der sikrer, at ingen
kommune får forringet sine
levevilkår.
Edvard Møller oplyste til
sidst, at landsstyret vil ned-
sætte en administrativ ar-
bejdsgruppe bestående af
landstyreformanden, hjem-
mestyrets topchefer og borg-
mestre, og kommunaledirek-
tører fra de fire frizonebyer.
Når der var ventet en hed
debat om emnet, skyldes det,
at opdelingen i det, Inuit Ata-
qatigiit i Landstinget kaldte et
A- og et B-hold, kunne skabe
splid og konflikt kommuner-
ne imellem. Allerede i Lands-
tinget forleden udspandt der
sig en meget følelsesladet
debat på et spinkelt grundlag.
De følelsesmæssige aspekter
kunne let være kommet end-
nu højere op i overfladen
under KANUKOKA’s dele-
geretmøde.
Men det blev en nøgtern
debat:
Enspriszoneme påvirkes
Siumutgruppens ordfører i
dette spørgsmål, Ingvar
Lundblad, sagde, at Siumut
går ind for, at drøftelsen af en
reform af ensprissystemet
starter med det samme. Og
det skal ikke kun være en
politikerdebat. Også befolk-
ningen skal inddrages, for
konsekvenserne bliver meget
mærkbare.
Malene Filskov sagde, at
Atassut-gruppen finder op-
lægget om ensprissystemet
afskaffelse interessant, men at
det bør gøres til genstand for
en omhyggelig analyse, så »vi
alle ved, hvad vi gør«.
Carl Christian »Puju« Ol-
sen fra Inuit Ataqatigiit gik
også ind for en debat om re-
form af ensprissystemet. -
Men det kræver meget om-
hyggelige forberedelser, og
Inuit Ataqatigiit kræver, at
KANUKOKA engagerer sig
meget stærkt i de kommende
drøftelser. Også borgmestre-
ne i frizonebyeme skal med i
den arbejdsgruppe, landssty-
ret vil nedsætte, ligesom det
er relevant at udpege fire
kommuner udenfor frizonen
til arbejdsgruppen. Der er
nemlig ingen tvivl om, at
også enspriszoneme berøres
væsentligt af en afskaffelse af
ensprissystemet i nogle områ-
der.
Folkeafstemning
- Der er ingen tvivl om, at
udbygningen i fremtiden først
og fremmest vil ske i frizo-
nerne, sagde Puju. - De bliver
mere attraktive end de øvrige
kommuner, og mange ting vil
blive lettere her - også uden-
for erhvervsområdet.
- Derfor er det vigtigt, at
debatten får den tid, der er
nødvendig, sagde Inuit Ata-
qatigiits ordfører. - Det er vig-
tigt, at vi hører, hvad befolk-
ningen her i landet mener, så
vi ikke alene bygger beslut-
ningerne på en udenlandsk
professors synspunkter.
Carl Christian Olsen sagde
til sidst, at IA går ind for en
folkeafstemning om en re-
form af ensprissystemet.
KONKURS
Ved dekret af 15. maj 1997 er Disko
VVS Service ApS Postboks 1036,
3950 Aasiaat taget under kon-
kursbehandling efter en begæring,
modtaget den 5. december 1996.
Selskabet har hjemsted i Aasiaat
kommune, og selskabets/skyldne-
rens adresse er:
Disko VVS Service ApS
Postboks 1036, 3950 Aasiaat.
Som midlertidig bestyrer af boet er
antaget:
Advokat Troels Thorsen
Postboks 59
3900 Nuuk.
Der indkaldes til skiftesamling til
valg af bostyre
onsdag den 11. juni 1997, kl. 9.00.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret, retssal 3, Tjalfesvej
1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
DEN 29. maj 1997.
ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN