Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 9
Nr. 43 • 1997 9 Ca ag'ag'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Assigiimmik akeqartitsineq pillugu oqallittoqanngilaq Assigiimmik akeqartitsinerup iluarsartuunneqarnissaa pillugu kommuneqarfiit aallartitaasa oqallinnissaat misigissutsinik eqquisoq ilimagineqaraluarpoq, kisiannili aallartitat pineqartoq ingasattajaarunnagu isummerfigaat ngitsumik isumaqarfigalugu (JB) - Assigiimmik akeqar- titsinerup iluarsartuuteqqin- nissaata KANUKOKA-p aal- lartitaasa sap. akunnerani ki- ngullermi ataatsimiinneranni sakkortuumik oqallisigine- qamissaa amerlasoorpassuar- nit naatsorsuutigineqarsima- galuarpoq. Kisiannili taama- tut pisoqanngilaq, taamaak- kaluartoq tamanna siulittaa- sup Edvard Møller-ip nalu- naarutaani pingaamerit ilagaat. Kommuneni sisamani assi- giimmik akeqartitsinerup ato- runnaarsinneqarnissaa isu- massarsiaavoq inuiaqatigiit akomanni annertunerusumik ineriartomermik pilersitsisus- saq, kommunellu assigiim- mik akeqartitsiviusussaan- ngitsut annaasaqarnaveer- saartinneqassapput pisortanit tapiissuteqartamikkut. Tamatumani anguniarne- qarpoq tuniniaasarneq tun- ngavigalugu nammineerluni akinik aalajangiisinnaaneq pilersitsissasoq annikinne- rusumik aningaasartuuteqa- lemermik, inuussutissarsiuti- nik ingerlatsisunut pisisartu- nullu ilaqutaasussamik. Suleqatigiissitaq assigiim- mik akeqartitsinerup iluar- sartuunnissaanut oqallisissia- mik suliaqarsimasoq naatsor- suuteqarpoq, ukiut ingerlane- ranni kommunet arlallit assi- giimmik akeqartitsiviunngit- sunut ilanngunnissaannik, taamaalilluni assigiimmik a- keqartitsineq siunissaq unga- sinnerusoq eqqarsaatigalugu najugaqarfinni ataasiakkaani taamaallaat atomeqalissallu- ni. Edvard Møller oqarpoq, assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaasinneqamera - qa- norluunniit ililluni aaqqissu- unneqaraluaruni - Kalaallit Nunaanni kommunenut an- nertuumik sunniuteqaru- maartoq. Assigiimmik ake- qartitsiviusussaanngitsutut o- qaatigineqartuni inuussutis- sarsiutit ineriartortinneqame- rat marloqiusanngussaaq, taa- maalilluni pinngitsoorani i- nuussutissarsiutit ineriartor- tinneqamerat piffissani assi- giinngitsuni marlunni pisalis- saaq. Edvar Møller-ip ilanngullu- gu oqaatigaa ilimanaateqan- ngitsoq nunap immikkoortui tamarmik - pingaartumik i- sorliunerusut - assigiimmik akeqartitsiviunngitsunut ilan- ngunnermikkut aningaasati- gut iluanaaruteqassasut, taa- malu inuunermi atugarisat pitsanngortillugit. Aalajangemeq - Tamakku tamarmik kingu- nerilerpaat pingaaruteqartu- nik aalajangiisariaqalerner- put, Edvard Møller oqarpoq. - Assigiimmik akeqartitsinerup iluarsartuunnissaata oqallisi- ginissaa siulersuisut ajun- piareersimaffigaat, kisianni pingaartilluinnarparput aaq- qiissutissanik nassaartoqassa- soq, qulamaarisussanik kom- muneni sumiittuniluunniit i- nuunermi atukkat ajomerulin- nginnissaannik. Edvard Møller-ip nagga- taagut nalunaarutigaa naalak- kersuisut suleqatigiissitamik pilersitsiniartut, tassunga ilaa- sortaassallutik naalakkersui- sut siulittaasuat, namminer- somerullutik oqartussani pi- sortaanerit aamma borgme- sterit kiisalu kommuneni sisa- mani assigiimmik akeqartitsi- viusussaanngitsuni kommu- naldirektørit. Pisup sakkortuumik oqal- lisigineqamissaanik ilimasun- nermut pissutaavoq, nunap immikkoortiterneqamera - Inuit Ataqatigiinnit taane- qartoq A-nut aamma B-nut holdinut avitsinermik - kom- munet akomanni akerleriiler- nermik isumaqatigiikkun- naarnermillu pilersitsisin- naammat. Ungasinngitsukkut Inatsisartuni tunngaviisaqar- pianngikkaluarluni assigiim- mik akeqartitsinerup atorun- naasinneqarnissaa misigis- sutsinik eqquisumik oqallisi- gineqarpoq. Pissutsit misigis- sutsinik eqquisut suli sakkor- tunermik saqqummersimasin- naagaluaiput KANUKOKA- p aallartitaasa ataatsimiinne- ranni. Kisiannili tamanna ingasat- tajaarunnagu oqallisigineqar- poq. Sunnemeqassapput Siumukkormiut apeqqummi tamatumani oqaaseqartartuat Ingvar Lundblad oqarpoq, Siumup isumaqatigigaa assi- giimmik akeqartitsinerup ilu- arsartuunneqamissaa pillugu oqallinneq maannakkut aal- lartinneqartariaqartoq. Politi- kerillu kisimik tamatumani oqallisissanngillat. Innuttaa- sut oqallinnermut aamma i- lanngunneqassapput, tamat- umami sunniutissai malun- naateqassaqimmata. Malene Filskov oqarpoq assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinnissaa pillugu oqallisissiaq Atassutikkormi- ut soqutiginartutut isumaqar- figigaat, tamannali peqqis- saartumik misissuiffigine- qartariaqartoq, »tamatta ilisi- massagatsigu qanoq iliomer- luta«. Carl Christian »Puju« Ol- sen-ip Inuit Ataqatigiinneersup assigiimmik akeqartitsinerup iluarsartuunneqarnissaa pillu- gu oqallinnissaq isumaqatigaa. Tamatumanili peq- qissaartumik piareersamissaq pisariaqarpoq, Inuit Ataqatigi- illu piumasaqaatigaat KA- NUKOKA oqallinnissami annertuumik peqataassasoq. Suleqatigiissitamilu naalakker- suisut pilersitassaanni illoqar- finni assigiimmik akeqaititsi- viusussaanngitsuni borg- mesterit ilaasortaassapput, pis- susissamisuussallunilu assigi- immik akeqartitsiviusussaan- ngitsut avataaneersut kommu- net sisamat ilaasortaatitaqar- nissaat. Qularutissaanngilarlu assigiimmik akeqartitsiviusus- sat assigiinngitsutigut eqqor- neqamissaat assigiimmik ake- qartitsinerup atorunnaarsin- neqameratigut. Taasisitsineq Qularutissaanngilaq siuariar- tomeq pingaartumik pissasoq assigiimmik akeqartitsiviun- ngitsuni, Puju oqarpoq. - Taakku kommunenit allanit najugaqarfigissallugit pileri- gineqarnerussapput, taakku- nanilu pissutsit arlalippassu- artigut ajornannginnerulis- sapput - aamma inuussutis- sarsiorfiusut avataanni. - Taamaattumik pingaaru- teqarpoq oqallinneq piffissa- qarfigalugu ingerlanneqas- sappat, Inuit Ataqatigiit oqaa- seqartartuat oqarpoq. - Pi- ngaaruteqarpoq tusassallugu Kalaallit Nunaanni najuga- qartut tamanna pillugu qanoq isumaqamersut, taamaalilluta aalajangiinermi taamaallaat tunngavissaqaqqunata nuna- mi allamiup ilisimatuup isu- maanik. Carl Christian Olsen nag- gataagut oqarpoq, assigiim- mik akeqartitsinerup iluar- sartuunnissaata inunnit taasis- sutigineqamissaa IA-mit il- lersomeqartoq. Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarnissaa pillugu sakkortuumik oqallittoqanngilaq. Aallartitat oqallinnissamut atortussanik amerlanerusunik takoqqaarumammata. Det blev ikke til nogen hidsig debat om ensprissystemets afskaffelse. De delegerede vil først have mere materiale på bordet. Kommunernes debat om ensprissystemet udeblev Der var lagt op til en følelsesladet debat om reform af ensprissystemet, men de delegerede forholdt sig nøgternt til emnet (JB) - Mange havde ventet, at oplægget om en reform af ensprissystemet ville blive et varmt emne på KANUKO- KA’s delegeretmøde i Nuuk i sidste uge. Det blev det ikke, men det var alligevel et af hovedpunkterne i formand Edvard Møllers beretning. Ideen går på, at en op-hæ- velse af enspriserne i fire kommuner - kaldet frizonen - vil skabe vækst i samfundet, og at kommunerne udenfor frizonerne holdes skadesløse ved hjælp af tilskud fra det offentlige. Det er målet, at man gen- nem en markedsbestemt, fri prisdannelse vil skabe lavere omkostninger til glæde for erhvervsliv og forbrugere. Arbejdsgruppen, der har udarbejdet oplægget om re- form af ensprissystemet, ven- ter, at flere kommuner ad åre vil ønske at slutte sig til frizo- nen, så ensprissystemet på længere sig kun bevares i enkelte områder af landet. Edvard Møller sagde, at en afskaffelse af ensprissystemet - uanset i hvilken form, det sker - vil få vidtrækkende be- tydning for de grønlandske kommuner. En zone-model, som den omtalte, vil betyde en to-delt erhvervsudvik- lingstakt, som uundgåeligt vil føre til en erhvervsudvikling i to tempi. Edvard Møller sagde også, at det næppe er sandsynligt, at alle distrikter - især yderdi- strikteme - nogensinde vil kun- ne høste økonomisk og dermed velfærdsmæssig fordel ved at indtræde i frizonerne. Vigtig beslutning - Alt dette betyder, at vi står overfor nogle meget vigtige beslutninger, sagde Edvard Møller. - Bestyrelsen er posi- tivt indstillet overfor en drøf- telse af en reform af enspris- systemet, men vi lægger af- gørende vægt på, at der findes løsninger, der sikrer, at ingen kommune får forringet sine levevilkår. Edvard Møller oplyste til sidst, at landsstyret vil ned- sætte en administrativ ar- bejdsgruppe bestående af landstyreformanden, hjem- mestyrets topchefer og borg- mestre, og kommunaledirek- tører fra de fire frizonebyer. Når der var ventet en hed debat om emnet, skyldes det, at opdelingen i det, Inuit Ata- qatigiit i Landstinget kaldte et A- og et B-hold, kunne skabe splid og konflikt kommuner- ne imellem. Allerede i Lands- tinget forleden udspandt der sig en meget følelsesladet debat på et spinkelt grundlag. De følelsesmæssige aspekter kunne let være kommet end- nu højere op i overfladen under KANUKOKA’s dele- geretmøde. Men det blev en nøgtern debat: Enspriszoneme påvirkes Siumutgruppens ordfører i dette spørgsmål, Ingvar Lundblad, sagde, at Siumut går ind for, at drøftelsen af en reform af ensprissystemet starter med det samme. Og det skal ikke kun være en politikerdebat. Også befolk- ningen skal inddrages, for konsekvenserne bliver meget mærkbare. Malene Filskov sagde, at Atassut-gruppen finder op- lægget om ensprissystemet afskaffelse interessant, men at det bør gøres til genstand for en omhyggelig analyse, så »vi alle ved, hvad vi gør«. Carl Christian »Puju« Ol- sen fra Inuit Ataqatigiit gik også ind for en debat om re- form af ensprissystemet. - Men det kræver meget om- hyggelige forberedelser, og Inuit Ataqatigiit kræver, at KANUKOKA engagerer sig meget stærkt i de kommende drøftelser. Også borgmestre- ne i frizonebyeme skal med i den arbejdsgruppe, landssty- ret vil nedsætte, ligesom det er relevant at udpege fire kommuner udenfor frizonen til arbejdsgruppen. Der er nemlig ingen tvivl om, at også enspriszoneme berøres væsentligt af en afskaffelse af ensprissystemet i nogle områ- der. Folkeafstemning - Der er ingen tvivl om, at udbygningen i fremtiden først og fremmest vil ske i frizo- nerne, sagde Puju. - De bliver mere attraktive end de øvrige kommuner, og mange ting vil blive lettere her - også uden- for erhvervsområdet. - Derfor er det vigtigt, at debatten får den tid, der er nødvendig, sagde Inuit Ata- qatigiits ordfører. - Det er vig- tigt, at vi hører, hvad befolk- ningen her i landet mener, så vi ikke alene bygger beslut- ningerne på en udenlandsk professors synspunkter. Carl Christian Olsen sagde til sidst, at IA går ind for en folkeafstemning om en re- form af ensprissystemet. KONKURS Ved dekret af 15. maj 1997 er Disko VVS Service ApS Postboks 1036, 3950 Aasiaat taget under kon- kursbehandling efter en begæring, modtaget den 5. december 1996. Selskabet har hjemsted i Aasiaat kommune, og selskabets/skyldne- rens adresse er: Disko VVS Service ApS Postboks 1036, 3950 Aasiaat. Som midlertidig bestyrer af boet er antaget: Advokat Troels Thorsen Postboks 59 3900 Nuuk. Der indkaldes til skiftesamling til valg af bostyre onsdag den 11. juni 1997, kl. 9.00. Skiftesamlingen afholdes i Grøn- lands Landsret, retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk. GRØNLANDS LANDSRET DEN 29. maj 1997. ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.