Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 3
Nr. 43 • 1997 3 7^t^aa^a^c/é/’a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Qoomup oqaluffitoqaata maannakkut naalagiarfigeqquneq arunnaartup ilua. Det nye interiør i Qoomgoq gamle kirke, hvor det nu er forbudt at holde gudstjeneste. Qoonuuni naalagiartameq maanna inerteqqutaalersoq Qoornumi »najugaqartut« sooq taama inerteqquteqartoqarneranik paasinnissinnaanngitsut pakatsisorujussuit NUUK (JB) - Peqatigiiffim- mut Qoomup Ikinngutai-nut ilaasortat Nuummi palaseqar- fimmiit ajuusaamartorujussu- amik allagarsisimapput. Al- lakkatigut inerteqqutigineqar- poq oqaluffimmi kusanartumi peqatigiiffiup aseruinnamis- saanit iluarsaassinikkut an- naassimasaani naalagiartar- neq. Oqaluffik ullumikkut nu- naqarfimmi oqaluffittut kusa- narluinnartutut isikkoqarpoq, iluarsaassinerlu ingerlanne- qartuaannarpoq inunnit assi- giinngitsunit peqataaffigine- qartumik, aammalu Dan- mark-imi Nunanilu Avanner- lerni aningaasaateqarfinnit tapiiffigineqartarluni, ilaati- gut Dronning Margrethe-mit. Mannakkulli naalagiartar- nerit ukiuni kingullemi mar- lussunni qoomormiutoqqanit aasaaneranilu tikeraartartunit nuannarineqarluartut taamaa- tittussanngorput. Palaseqar- fimmit allakkani allassima- voq, provstit biskoppillu a- taatsimeeqatigiinneranni aala- jangiunneqarsimasoq, naalagi- artamerit oqaluffinnilu iliuusi- usartut allat taamaallaat pisin- naasut oqaluffinni tangeqartin- neqarsimasuni. Qoomumi o- qaluffitoqaq »kristumiuujun- naarsinneqarsimavoq« taama- lu naalagiarfissatut naleqqun- nani. Qoomup Ikinngutai-nut i- laasortanut tamanna ajuallan- nartuuvoq, oqaluffik illutut nalinginnaasutut iluarsaatiin- narsimanngimmassuk. Taan- nami Qoornumi oqaluffiu- voq, aasaaneranilu pisartor- passuit - soorlu lejrskolertut, »tikeraat« qoomormiuusima- sullu annertunermik tappava- ni najugaqartartut eqqarsaa- tigalugit - peqatigiiffik isu- maqarsimavoq pissusissami- soortoq naalagiartoqartarnis- saa palasit piumassutsimmi- nik peqataajumasut oqaluus- sisoralugit. Ukiut tamaasa Qoornoq inunnit tuusintilinnit arlalinnit tikinneqartarpoq. Kissaatiginngilaat Inatsisartut siulittaasuat, pala- si Jonathan Motzfeldt siul- lersaavoq kissaateqartoq oqa- luffimmi kusanartumi naala- giartitsinissamik, oqaluffiullu taama kusanartigisumik ilu- arsaanneqarsimanera tulluusi- maamtigilluinnarlugu. Ullumikkut qanga atorlua- rallarami isikkumisut isik- koqarpoq, annertoorujussuar- millu pakatsipput oqaluffim- mik iluarsaassisimasut. Naa- lagiarfiunissaatalu inerteqqu- taanera Qoomumi ilagiit paa- siuminaatsippaat, tassami ilaatigut bibelimi allassima- soqarmat Guuti oqaluffillu nassaassaammata ilagiit akor- nanni. Jesusi nammineq si- laannarmi aamma oqaluussi- sarpoq, nunarsuullu sinnerani ullumikkut taamatut pisoqar- tarpoq - aamma Kalaallit Nu- naanni. Assersuutigalugu Jo- nathan Motzfeldt Qaqortup eqqaani Qaqortukuluumi oqaluffikumi katippoq. Leif Jensen Qoomup Ikin- ngutai-neersoq »oqaluffim- mik paaqqinnittoq« oqaluffi- up iluarsaanneqarneranik ingerlatsiuartoq kissaateqan- ngilaq pisoq »akerleriissuti- gineqassasoq«. - Aaqqiissutissamik nas- saarniartariaqarpugut Qoor- numi naalagiartameq inger- laannaqqullugu, taama oqar- poq, isumaqarlunilu ajomar- torsiut aaqqinneqarsinnaasoq oqaluffimmi oqartussaasut oqaloqatiginerisigut. Kisiannili pakatsinini toq- qorsimasinnaanngilaa. - Aal- laqqaataanit ilisimasimavar- put Qoornumi oqaluffimmi kuisittoqarsinnaanngitsoq ili- sisoqarsinnaanngitsorlu. Ta- mannalumi kissaatigineqarsi- manngilaq, aammalumi pe- qatigiiffik naalagiarnernik isumaginninneq ajorpoq. Oqaluffik taamaallaat iluar- saassimavarput, inunnullu a- tuerasuttunut atugassanngor- tissimallugu. Manna tikillugu marloriarluni katiffiusimavoq arlalippassuariarlunilu naa- lagiarfiusimalluni, inunniit nuannarineqarluartunik. Qujassuteqartut Naalagiameq kingulleq pivoq 18. maj, Inatsisartunut ilaa- sortat nunaqarfimmut tike- raarmata, taamanilu Jonathan Motzfeldt naalagiartitsivoq. Ataasinngomikkut Inatsisar- tut oqaluttuarfiannit Qoomup Ikinngutai inussiarnisaarsi- manerat oqaluffimmillu ator- simaneq pillugit qutsavigai. Inatsisartunut ilaasortat misi- gisartik tamanna nuannaaru- tigaat, kisiannili taamatut nuannersumik misigisaqaq- qinnissartik peqqittussaajun- naarpaat. Nuummi palaseqarfimmit allakkani allassimavoq akor- nutissaqanngitsoq »kikkut ta- marmik kissaateqamnik qi- noqatigiissinnaasut tussiaqa- tigiissinnaasullu«. Kisiannili tamanna Qoomumi »najuga- qartunut« naammanngilaq. Nuup Kommunea oqaluf- fimmik Qoomumi peqatigiif- fimmut tunniussimmalli ilu- arsaassineq ukiuni arlalinni ingerlanneqarsimavoq. Ilu- arsaanneralu suli naammas- sinngilaq. Manna tikillugu oqaluffiup iluata iluarsaan- neqamera kisimi naammas- sineqarpoq. Ilaatigut pisiari- neqarsimapput pattagiaq, na- nemuserfissuit nivingasut pi- sariaqartinneqartullu allat. Tamatuma saniatigut piler- saamtaavoq oqaluffiup qalia- ni katersugaasiviliornissaq, saqqummersinneqartassallu- tik pigisat Qoornumeersut aamma assit oqaluffimmut nunaqarfimmullu tunngasut. Amerlasuut tupigusuuti- gaat Qoomumi naalagiartar- neq unitsinneqarmat ilagiit qullersaannit namminemit. Isumaqartoqarsinnaavormi ilagiit alliartomissaat soquti- gineqassasoq. Ataasinngormat ullaap’tu- ngaa AG-mit atassuteqarfigi- niameqaraluarpoq biskopi, ataatsimiittamini pillugit atta- vigineqarsinnaanani. Biskoppen forbyder nu gudtjenester i Qoomgoq Stor skuffelse blandt »befolkningen« i Qoorngoq, som ikke forstår baggrunden for forbudet NUUK(JB) - Foreningen Qoomgup Ikinggutai har fået et meget kedeligt brev fra præstegældet i Nuuk. Brevet forbyder nemlig gudstjenester i den smukke kirke, som fore- ningen har istandsat og reddet fra undergang. Kirken frems- tår i dag som en meget smuk bygdekirke, og restaurerings- arbejdet fortsætter med stor folkelig opbakning og støtte fra fonde i Danmark og Nor- den, blandt andet fra Dron- ning Margrethe. Men nu er det slut med gudstjenesterne, som de gam- le Qoomgoq-beboere og som- merfolket i bygden de sidste par år har elsket. I brevet fra præstegældet hedder det, at det på et møde mellem provs- terne og biskoppen er be- stemt, at alle gudstjenester og andre kirkelige handlinger kun kan holdes i indviede kir- ker. Den gamle kirke i Qoor- ngoq er »afkristnet« og må derfor ikke benyttes. Det er lidt af et slag i ansig- tet på folkene bag Qoomgup Ikinngutai, som ikke bare har istandsat kirken som en al- mindelig bygning. Den er ste- dets kirke, og med de mange aktiviteter, der er om somme- ren - både lejrskoler, »landlig- gere« og næsten faste bosæt- telser af den tidligere Qoor- ngoq-befolkning - fandt fore- ningen det naturligt, at der blev holdt gudstjenester med frivillig præstebistand. Hvert år besøger flere tu- sinde mennesker Qoomgoq. Ønsker ingen dramatik Landstingets formand, pastor Jonathan Motzfeldt var den første, der ønskede at holde gudstjeneste i den smukke kirke, og han kunne ikke skjule sin begejstring for det store stykke arbejde, der er lagt i istandsættelsen af kir- ken. Den fremstår i dag som i sine velmagtsdage, og skuf- felsen er stor blandt alle, der har værnet om den gamle kir- ke. Menigheden i Qoomgoq har i øvrigt vanskeligt ved at forstå baggrunden, blandt andet fordi det af biblen frem- går, at både Gud og kirken er, hvor menigheden er. Selv Jesus prædikede i det fri, og det samme sker overalt i ver- den - også i Grønland. For eksempel blev Jonathan Motzfeldt gift i Hvalsø kir- keruin ved Qaqortoq. Leif Jensen fra Qoomgup Ikinngutai, der er »kirkevær- ge« i Qoomgoq og lever og ånder for kirkens restaure- ring, ønsker ikke, at sagen skal »køres op i en spids«. - Vi må kunne finde en ord- ning, så vi får lov til fortsat at holde gudstjenester i Qoor- ngoq, siger han og mener i øvrigt, at problemet må kunne løses gennem samtaler med de kirkelige myndigheder. Men han kan ikke skjule sin skuffelse. - Vi har fra be- gyndelsen været klar over, at vi ikke kan holde barnedåb og begravelse i Qoomgoq. Det har der heller været ønske om, og i øvrigt er det ikke vores forening, der har stået for de kirkelige handlinger. Vi har blot bragt kirken i stand, og har stillet den til rådighed for mennesker, der gerne ville bruge den. Det er foreløbigt blevet til to bryl- lupper og et antal gudstjene- ster, som befolkningen har været meget glad for. Landstinget takker Den sidste gudstjeneste blev holdt 18. maj, da Landstinget var på besøg i bygden, og Jo- nathan Motzfeldt forrettede gudstjenesten. Om mandagen takkede han fra Landstingets talerstol Qoomgup Ikinngutai for gæstfriheden og lån af kir- ken. Landstingsmedlemmer- ne var glade for oplevelsen, men kan altså nu skyde en hvid pind efter en opfølgning af successen. Af brevet fra præstegældet i Nuuk fremgår det, at der ikke er noget i vejen for, at »alle, der ønsker det, kan hol- de andagt og salmesang«. Men det er ikke tilstrækkeligt for »befolkningen« i bygden. Restaureringen har stået på i adskillige år, efter at Nuup Kommune overdrog bygnin- gen til Qoomgoq-foreningen. Og den er langt fra afsluttet. Hidtil er istandsættelsen af selve kirkesalen gjort færdig. Der er blandt andet indkøbt et stor harmonium, lysekroner og alt andet nødvendigt inventar. Herudover er der planer om at lave museum på loftet med effekter fra Qoor- ngoq og historiske billeder fra kirke og bygd. Mange undrer sig over, at det kirkelige initiativ i Qoor- ngoq stoppes af kirken selv. Man skulle tro, at netop kir- ken var interesseret i ekspan- sion, hvor den er mulig. AG har tidligt mandag for- middag forgæves søgt at få en kommentar fra biskoppen, der var optaget af møder i byen. ASSJ FOTO: PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.