Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 10
10 Nr. 43 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Kormnunit aningaasarissaarput, siunissarli nalominartoqarpoq Akileraarnikkut isertitaqarneruneq kommunit ikittuinnaat iluaqutigaat (JB) - Kommunit aningaasa- qamerat naatsorsuutigisamit pitsaaneruvoq, pitsaasumilli ingerlasoqameranik oqarto- qarsinnaanngilaq. Ippassaani kommuneqarfiit kattuffiani aallartitat ataatsi- miimmata siulittaasoq Edvard Møller quppemerni 16-ini »oqaluinnarluni« nalunaa- rummini oqarpoq, 1996-imi isertitat missingersuusianit 90 millioner kroninik amerlane- rusimasut. Kommunit isertis- simavaat katillugit 1,75 milli- arder kroner. Ajoraluartumik aningaa- sartuutit missingersuusianit amerlanerupput, qujanartu- mik 40 million-»iinnaat«. Amerlanerunerannut peqqu- taanersaavoq sanaartortitsi- nemi naatsorsuutigisamit a- merlanemik aningaasartuute- qarsimaneq. Aningaasartuutit amerleri- amerat kommunit assigiinga- jammik eqqugaasimasut, kommunit ikittuinnaat malun- nartumik isertitaat amerleriar- simapput. Isertitat amerleriaa- taat kommunini pingasuni amerlanerit inuit akileeraneri- ni pissarsiarineqamerat peq- qutigalugu isertitat aningaa- sartuutillu assigiinnginnerat kommunini arlalinni pitsaan- ngitsumi kinguneqarpoq. Ilimanarluinnarpoq taama ineriartorneq ingerlaqqissa- soq, taamaattumik kommunit arlallit ilimagisariaqarpaat ukiuni tulliuttuni aningaasal- liulemissartik. Suliat aningaasaartaqassapput Edvard Møller aamma siuler- suisut suliat artukkiissutillu agguartamerat iluarinngeqaat. Kommunit nammineersin- naalemerat akornuteqanngi- laq, suliassalli amerlanerujar- tuinnartut naammassiniassa- gaanni aningaasaqartariaqar- put. Aningaasaqartuuteqar- neq malunnamersaavoq isu- maginninnermut kissalu atu- arfeqamermut kultureqamer- mullu tunngasut. Namminer- somerullutik oqartussat ataat- simut tapiissutaasa amerlas- susaat qanoq amerlatigisunik innuttaqameq apequtaanngi- laq, taammattumik maannak- korpiaq kommunit amerlaner- nik aningaasartuuteqalerneq nammappaat, inuiqatigiinni atuartut utoqqaallu amerline- rannut atatillugu. Ukiuni takkuttussani aki- leraartartut procentinngorlu- git ikiliartuinnassapput, kom- munillu arlallit aalisamermi naammassisaqarsinnaassutsip tulluuttunngorsamissaanit as- sorsuaq eqqugaassapput. Taamaakkaluartoq 1990- ikkut aallartinneranni ukiuni ajomartorsiorfiusuni akiitso- rilersimasat taarsersomeri ili- magisamit pitsaanerusumik ingerlavoq. Kommuni ataa- siinnaar piffissap ingerlanera- ni namminersomerullutik o- qartussanut akiitsuminik a- merlisitsisimavoq. Nuannannissamulli pissu- tissaqanngilaq, siulittaasup nalunaarusiaamini oqarpoq. Taamaattumik suliniuteqar- God kommuneøkonomi, men fremtiden usikker Større skatteindtægter kommer kun få kommuner til gode (JB) - Kommunernes økono- ligt på socialområdet og på ninger til nye og større opga- mi har det bedre end forven- tet, men derfra er der langt til at sige, at det går godt. I sin 16 sider tæt beskrevne »mundtlige« beretning ved kommunernes landsforenings delegeretmøde i Nuuk forle- den sagde formanden Edvard Møller, at indtægterne i 1996 har været 90 millioner kroner større end budgetteret. I alt var de kommunale indtægter på 1,75 milliarder kroner. Desværre var også udgif- terne større end budgetteret, men heldigivis »kun« 40 mil- lioner. Stigningen skyldes fortrinsvis større anlægsud- gifter end beregnet. Mens udgiftsstigningerne har været nogenlunde jævnt fordelt mellem kommunerne, har kun få kommuner haft en væsentlig indtægtsstigning. Og fordi indtægtsstigningeme hovedsageligt kommer fra personskatterne i tre kommu- ner, betyder det, at forholdet mellem indtægter og udgifter for en række andre kommu- ner får en uheldig drejning. Alt muligt tyder på, at denne udvikling fortsætter, og adskil- lige kommuner må derfor se i øjnene, at de får finansierings- problemer i det kommende år. Der skal følge penge med opgaverne Edvard Møller og bestyrelsen er meget lidt tilfredse med opgave-/byrdefordelingen. Der er ikke noget i vejen aned kommunalt selvstyre, men der skal penge til at løfte den stadigt stigende opgavebyrde. Udgiftspresset viser sig sær- skole- og kulturområdet. Størrelsen af hjemmestyrets bloktilskud afhænger ikke af befolkningstallet, og det er derfor i øjeblikket kommu- nerne, der bærer udgiftsstig- ningerne i forbindelse med det øgede antal skoleelever og ældre i samfundet. Der vil i de kommende år procentvist blive færre og færre til at betale skat, og fle- re kommuner vil blive ramt hårdt af kapacitetstilpasnin- gen i fiskerisektoren. Alligvel forløber gældsaf- viklingen efter de svære år i starten af 1990’eme bedre end forventet. Kun en enkelt kom- mune har i perioden forøget sin gæld til hjemmestyret. Men der er ikke grund til hurra-råb, fremgik det af for- mandsberetningen. Der må derfor tages initiativer, der sikrer, at kommunerne i frem- tiden har rimelig frihed til at arbejde for gode kommunale løsninger på de problemerne rundt omkring. Derfor skal 1) principperne for bloktilskuddet fra hjem- mestyret revideres, 2) indsat- sen for at skabe økonomisk rentable arbejdspladser inten- siveres og 3) indsatsen for incassoområdet øges væsent- ligt, fordi de kommunale til- godehavender hos private sta- dig er meget høje. Bloktilskuddet Mange gange i løbet af beret- ningen kom Edvard Møller ind på det nødvendige i, at bloktilskuddet øges i takt med kommunernes øgede omkost- vebyrder. Med henblik på samarbej- det om de offentlige budgetter mellem hjemmestyret og KANUKOKA er der nedsat en budgetgruppe, der også skal arbejde med en omlæg- ning af det eksisterende blok- tilskudssystem. - Bloktilskuddet har stor betydning for de enkelte kommuner, og derfor er det vigtigt, at der foretages grun- dige analyser af de økonomi- ske konsekvenser for de enkelte kommuner. - Her lægger KANUKOKA vægt på, at det nye system tager hensyn til den ændrede befolkningssammensætning, at det inddrager skatteudlig- ningsordningen, og at det indeholder en konjunkturud- ligningsordning, der mindsker kommunernes følsomhed for konj unkturforandringer. Beretningen afslører, at KANUKOKA’s bestyrelse vil arbejde for, at et nyt blok- tilskudssystem kan indføre i 1999. Fremskrivning Et af de væsentligste emner er problemet med løn- og prisstig- ninger. KANUKOKA ønsker fastsat en generel ffemskriv- ningsprocent af bloktilskuddet til dækning af disse omkostnin- ger, men spørgsmålet er endnu ikke behandlet politisk i lands- styret. I økonomidirektoratet har man imidlertid vurderet, at fremskrivningsprocenten kan blive 1,4-1,5 procent, men om det er tilfredsstillende, afhæn- ger af flere forhold, for eksem- pel om der er forståelse for og vilje til, at også bloktilskuddet kan reguleres som følge af befolkningsmæssige udsving. Under forhandlingerne om bloktilskuddet for 1997 argu- menterede bestyrelsen for, at der bør tages hensyn til netop den befolkningsmæssige ud- vikling, som blandt andet be- tyder stærkt stigende udgifter til skole- og ældreområderne. Som led i forhandlingeren for 1998 er der blandt andet udarbejdet en status på skole- området, som tydeligt viser, at der de senere år er sket en udhuling af bloktilskuddet. Bloktilskuddets andel af de samlede skoleudgifter er såle- des faldet fra 74 procent til 70 procent i 1997. Dette skyldes, at der ikke ydes nogen kom- pensation for det stadigt sti- gende elevtal. Derfor fastholder bestyrel- sen overfor landsstyret, at der skal ske en regulering af blok- tilskuddet, så den ændrede befolkningssammensætning ikke i fremtiden vil belaste kommuner mere og mere. toqartariaqarpoq qulakkeeri- sunik kommunit ajomartorsi- utiminnik aaqqinissaminnut sulilluamerunissaminnut pe- riarfissinneqartariaqartut. Taamaattumik 1) nammi- nersomerullutik oqatussat a- taatsimut tapiissutit pillugit suleriaasia tunngavialu iluar- sisariaqarpoq, 2) suliffiit ani- ngaasatigut imminnut akiler- sinnaasut pilersinniarlugit su- liniutit sakkortusameqassap- put aamma 3) akiitsunik aki- liisitsiniamemi suliniutit ma- lunnartumik pitsanngorsas- sapput, peqqutigalugu nam- minersortut kommuninut a- kiitsui suli amerlaqimmata. Ataatsimut tapiissutit Edvard Møller nalunaarusia- mini arlaleriarlugu kommunit suliassaminnik nutaanik an- nertunemillu nammakkeme- qarnerminni aningaasartuu- taat amerliartuinnartut ilutiga- lugit ataatsimut tapiissutit a- merliartortinneqamissaat qa- noq pingaartigisoq. Namminersomerullutik o- qatussat KANUKOKA-llu a- komanni pisortat aningaasar- tuutaat suleqatigiissutiginiar- lugit missingersuusioqatigiin- nik pilersitsisoqarsimavoq, aammalu suliarissavaat ataat- simut tapiissutinut suleriaat- sip maanna atomeqartup al- lanngortinniameqamissaa. - Ataatsimut tapiissutit kommuninut ataasiakkaanut pingaaruteqartorujussuuvoq, taamaattumillu pingaarpoq kommuninut ataasiakkaanut aningaasatigut kingunerisas- saat sukumiisumik misissuif- figeqqissaameqartamissaat. - Tamatumani KANUKO- KA-p pingaartippaa suleriaat- simi nutaami inuit ukioqqor- tussusaasa aqquamerisa al- lanngomerat eqqarsaatigine- qassasoq, aamma akileraaru- titigut naligiissaarineq ilan- ngunneqassasoq kiisalu ani- ngaasarsiomerup allanngori- artomeranut naligiissaarineq ilanngunneqassasoq, taamaa- lilluni aningaasarsiomerup al- lanngoriartomerannnut kom- munit malussarinnerat anni- killisinneqarluni. Nalunaarutip paasinarsitip- paa KANUKOKA-p siuler- suisuisa ataatsimut tapiissute- qartamermut suleriaaseq nu- taaq 1999-imi atulersinnaane- ra suliniutigissamaaraa. Siulittaasup Edvard Møllerip siulersuilullu ataatsimut tapiissuseeriaa- seq nutarterusuppaat. Formanden Edvard Møller og bestyrelsen vil have et nyt bloktilskudssystem Siumut naliliisarneq Sammineqartuni pingaamerit ilagaat akissasiat amerlisame- rat pisiassallu akitsortanerini ajomartorsiutaasarneri. KA- NUKOKA-p kissaatigaa ta- makkununnga aningaasartuu- tinut matussutissanik ataatsi- mut tapissutit siumut naliler- neqartamissaat aalajangeme- qassasoq, apeqqulli taanna naalakkersuisuni politikkik- kut suli suliarineqamikuun- ngilaq. Aningaasaqamermulli pisortaqarfimmi nalilemeqar- simavoq, siumut naliliinermi procenti 1,4-1,5-iusinnaasoq, pissutsilli arlallit apeqqutaal- lutik naammannersoq apeq- qusemeqarsinnaavoq, asser- suutigalugu innuttat ukioqar- nermikkut allanngoramerisa malitsigisaanik ataatsimut ta- piissutit nalimassameqarsin- naanerat paasineqarsinnaa- nersoq piumassuseqartoqar- nersorluunniit. 1997- imut ataatsimut ta- piissutit isumaqatigiinninniu- tigineqarmata siulersuisut taakkartorpaat, innuttat ineri- artomerat eqqarsaatigineqar- tariaqartoq, ilaatigut nassata- rimmagu atuarfeqarfimmut u- toqqarnullu aningaasartuutit amerlinemjussui. 1998- imut atatillugu isuma- qatigiinniamemi ilaatigut atu- arfeqarfinni maannakkorpiaq pissutsit naatsorsuisoqarpoq, erseqqissumillu ersippoq, uki- uni kingullemi ataatsimut tapiissutit amigalersimasut. Atuarfeqarfimmut aningaa- sartuutit katinnerini ataatsi- mut tapiissutineersut 1997- imi 74 procentimit 70 procen- timut ikileriarsimasut. Tama- tumunnga peqqutaavoq atuar- tut amerliartuinnartut ani- ngaasartuutiginerinut annaa- sat taarsemeqartanngimmata. Taamaattumik siulersuisut naalakkersuisunut aalajangi- usimavaa ataatsimut tapiissu- tit nalimmassameqamissaat, innuttat ukiumikkut katiteme- risa allanngoriartomerat siu- nissami kommunit artukkeri- artuinnameqassanngimmata. Nuummi Hotel Hans Egede-mi qullerpaaq tamaat KANUKOKA-p aallartitaasa ataatsimiiffigaat. Hele overetagen på Hotel Hans Egede i Nuuk var optaget af KANUKOKA ’s delegeretmøde. ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN ASSJ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.