Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 43 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Kormnunit aningaasarissaarput,
siunissarli nalominartoqarpoq
Akileraarnikkut isertitaqarneruneq kommunit ikittuinnaat iluaqutigaat
(JB) - Kommunit aningaasa-
qamerat naatsorsuutigisamit
pitsaaneruvoq, pitsaasumilli
ingerlasoqameranik oqarto-
qarsinnaanngilaq.
Ippassaani kommuneqarfiit
kattuffiani aallartitat ataatsi-
miimmata siulittaasoq Edvard
Møller quppemerni 16-ini
»oqaluinnarluni« nalunaa-
rummini oqarpoq, 1996-imi
isertitat missingersuusianit 90
millioner kroninik amerlane-
rusimasut. Kommunit isertis-
simavaat katillugit 1,75 milli-
arder kroner.
Ajoraluartumik aningaa-
sartuutit missingersuusianit
amerlanerupput, qujanartu-
mik 40 million-»iinnaat«.
Amerlanerunerannut peqqu-
taanersaavoq sanaartortitsi-
nemi naatsorsuutigisamit a-
merlanemik aningaasartuute-
qarsimaneq.
Aningaasartuutit amerleri-
amerat kommunit assigiinga-
jammik eqqugaasimasut,
kommunit ikittuinnaat malun-
nartumik isertitaat amerleriar-
simapput. Isertitat amerleriaa-
taat kommunini pingasuni
amerlanerit inuit akileeraneri-
ni pissarsiarineqamerat peq-
qutigalugu isertitat aningaa-
sartuutillu assigiinnginnerat
kommunini arlalinni pitsaan-
ngitsumi kinguneqarpoq.
Ilimanarluinnarpoq taama
ineriartorneq ingerlaqqissa-
soq, taamaattumik kommunit
arlallit ilimagisariaqarpaat
ukiuni tulliuttuni aningaasal-
liulemissartik.
Suliat
aningaasaartaqassapput
Edvard Møller aamma siuler-
suisut suliat artukkiissutillu
agguartamerat iluarinngeqaat.
Kommunit nammineersin-
naalemerat akornuteqanngi-
laq, suliassalli amerlanerujar-
tuinnartut naammassiniassa-
gaanni aningaasaqartariaqar-
put. Aningaasaqartuuteqar-
neq malunnamersaavoq isu-
maginninnermut kissalu atu-
arfeqamermut kultureqamer-
mullu tunngasut. Namminer-
somerullutik oqartussat ataat-
simut tapiissutaasa amerlas-
susaat qanoq amerlatigisunik
innuttaqameq apequtaanngi-
laq, taammattumik maannak-
korpiaq kommunit amerlaner-
nik aningaasartuuteqalerneq
nammappaat, inuiqatigiinni
atuartut utoqqaallu amerline-
rannut atatillugu.
Ukiuni takkuttussani aki-
leraartartut procentinngorlu-
git ikiliartuinnassapput, kom-
munillu arlallit aalisamermi
naammassisaqarsinnaassutsip
tulluuttunngorsamissaanit as-
sorsuaq eqqugaassapput.
Taamaakkaluartoq 1990-
ikkut aallartinneranni ukiuni
ajomartorsiorfiusuni akiitso-
rilersimasat taarsersomeri ili-
magisamit pitsaanerusumik
ingerlavoq. Kommuni ataa-
siinnaar piffissap ingerlanera-
ni namminersomerullutik o-
qartussanut akiitsuminik a-
merlisitsisimavoq.
Nuannannissamulli pissu-
tissaqanngilaq, siulittaasup
nalunaarusiaamini oqarpoq.
Taamaattumik suliniuteqar-
God kommuneøkonomi,
men fremtiden usikker
Større skatteindtægter kommer kun få kommuner til gode
(JB) - Kommunernes økono- ligt på socialområdet og på ninger til nye og større opga-
mi har det bedre end forven-
tet, men derfra er der langt til
at sige, at det går godt.
I sin 16 sider tæt beskrevne
»mundtlige« beretning ved
kommunernes landsforenings
delegeretmøde i Nuuk forle-
den sagde formanden Edvard
Møller, at indtægterne i 1996
har været 90 millioner kroner
større end budgetteret. I alt
var de kommunale indtægter
på 1,75 milliarder kroner.
Desværre var også udgif-
terne større end budgetteret,
men heldigivis »kun« 40 mil-
lioner. Stigningen skyldes
fortrinsvis større anlægsud-
gifter end beregnet.
Mens udgiftsstigningerne
har været nogenlunde jævnt
fordelt mellem kommunerne,
har kun få kommuner haft en
væsentlig indtægtsstigning.
Og fordi indtægtsstigningeme
hovedsageligt kommer fra
personskatterne i tre kommu-
ner, betyder det, at forholdet
mellem indtægter og udgifter
for en række andre kommu-
ner får en uheldig drejning.
Alt muligt tyder på, at denne
udvikling fortsætter, og adskil-
lige kommuner må derfor se i
øjnene, at de får finansierings-
problemer i det kommende år.
Der skal følge penge
med opgaverne
Edvard Møller og bestyrelsen
er meget lidt tilfredse med
opgave-/byrdefordelingen.
Der er ikke noget i vejen aned
kommunalt selvstyre, men
der skal penge til at løfte den
stadigt stigende opgavebyrde.
Udgiftspresset viser sig sær-
skole- og kulturområdet.
Størrelsen af hjemmestyrets
bloktilskud afhænger ikke af
befolkningstallet, og det er
derfor i øjeblikket kommu-
nerne, der bærer udgiftsstig-
ningerne i forbindelse med
det øgede antal skoleelever og
ældre i samfundet.
Der vil i de kommende år
procentvist blive færre og
færre til at betale skat, og fle-
re kommuner vil blive ramt
hårdt af kapacitetstilpasnin-
gen i fiskerisektoren.
Alligvel forløber gældsaf-
viklingen efter de svære år i
starten af 1990’eme bedre end
forventet. Kun en enkelt kom-
mune har i perioden forøget
sin gæld til hjemmestyret.
Men der er ikke grund til
hurra-råb, fremgik det af for-
mandsberetningen. Der må
derfor tages initiativer, der
sikrer, at kommunerne i frem-
tiden har rimelig frihed til at
arbejde for gode kommunale
løsninger på de problemerne
rundt omkring.
Derfor skal 1) principperne
for bloktilskuddet fra hjem-
mestyret revideres, 2) indsat-
sen for at skabe økonomisk
rentable arbejdspladser inten-
siveres og 3) indsatsen for
incassoområdet øges væsent-
ligt, fordi de kommunale til-
godehavender hos private sta-
dig er meget høje.
Bloktilskuddet
Mange gange i løbet af beret-
ningen kom Edvard Møller
ind på det nødvendige i, at
bloktilskuddet øges i takt med
kommunernes øgede omkost-
vebyrder.
Med henblik på samarbej-
det om de offentlige budgetter
mellem hjemmestyret og
KANUKOKA er der nedsat
en budgetgruppe, der også
skal arbejde med en omlæg-
ning af det eksisterende blok-
tilskudssystem.
- Bloktilskuddet har stor
betydning for de enkelte
kommuner, og derfor er det
vigtigt, at der foretages grun-
dige analyser af de økonomi-
ske konsekvenser for de
enkelte kommuner.
- Her lægger KANUKOKA
vægt på, at det nye system
tager hensyn til den ændrede
befolkningssammensætning,
at det inddrager skatteudlig-
ningsordningen, og at det
indeholder en konjunkturud-
ligningsordning, der mindsker
kommunernes følsomhed for
konj unkturforandringer.
Beretningen afslører, at
KANUKOKA’s bestyrelse
vil arbejde for, at et nyt blok-
tilskudssystem kan indføre i
1999.
Fremskrivning
Et af de væsentligste emner er
problemet med løn- og prisstig-
ninger. KANUKOKA ønsker
fastsat en generel ffemskriv-
ningsprocent af bloktilskuddet
til dækning af disse omkostnin-
ger, men spørgsmålet er endnu
ikke behandlet politisk i lands-
styret. I økonomidirektoratet
har man imidlertid vurderet, at
fremskrivningsprocenten kan
blive 1,4-1,5 procent, men om
det er tilfredsstillende, afhæn-
ger af flere forhold, for eksem-
pel om der er forståelse for og
vilje til, at også bloktilskuddet
kan reguleres som følge af
befolkningsmæssige udsving.
Under forhandlingerne om
bloktilskuddet for 1997 argu-
menterede bestyrelsen for, at
der bør tages hensyn til netop
den befolkningsmæssige ud-
vikling, som blandt andet be-
tyder stærkt stigende udgifter
til skole- og ældreområderne.
Som led i forhandlingeren
for 1998 er der blandt andet
udarbejdet en status på skole-
området, som tydeligt viser,
at der de senere år er sket en
udhuling af bloktilskuddet.
Bloktilskuddets andel af de
samlede skoleudgifter er såle-
des faldet fra 74 procent til 70
procent i 1997. Dette skyldes,
at der ikke ydes nogen kom-
pensation for det stadigt sti-
gende elevtal.
Derfor fastholder bestyrel-
sen overfor landsstyret, at der
skal ske en regulering af blok-
tilskuddet, så den ændrede
befolkningssammensætning
ikke i fremtiden vil belaste
kommuner mere og mere.
toqartariaqarpoq qulakkeeri-
sunik kommunit ajomartorsi-
utiminnik aaqqinissaminnut
sulilluamerunissaminnut pe-
riarfissinneqartariaqartut.
Taamaattumik 1) nammi-
nersomerullutik oqatussat a-
taatsimut tapiissutit pillugit
suleriaasia tunngavialu iluar-
sisariaqarpoq, 2) suliffiit ani-
ngaasatigut imminnut akiler-
sinnaasut pilersinniarlugit su-
liniutit sakkortusameqassap-
put aamma 3) akiitsunik aki-
liisitsiniamemi suliniutit ma-
lunnartumik pitsanngorsas-
sapput, peqqutigalugu nam-
minersortut kommuninut a-
kiitsui suli amerlaqimmata.
Ataatsimut tapiissutit
Edvard Møller nalunaarusia-
mini arlaleriarlugu kommunit
suliassaminnik nutaanik an-
nertunemillu nammakkeme-
qarnerminni aningaasartuu-
taat amerliartuinnartut ilutiga-
lugit ataatsimut tapiissutit a-
merliartortinneqamissaat qa-
noq pingaartigisoq.
Namminersomerullutik o-
qatussat KANUKOKA-llu a-
komanni pisortat aningaasar-
tuutaat suleqatigiissutiginiar-
lugit missingersuusioqatigiin-
nik pilersitsisoqarsimavoq,
aammalu suliarissavaat ataat-
simut tapiissutinut suleriaat-
sip maanna atomeqartup al-
lanngortinniameqamissaa.
- Ataatsimut tapiissutit
kommuninut ataasiakkaanut
pingaaruteqartorujussuuvoq,
taamaattumillu pingaarpoq
kommuninut ataasiakkaanut
aningaasatigut kingunerisas-
saat sukumiisumik misissuif-
figeqqissaameqartamissaat.
- Tamatumani KANUKO-
KA-p pingaartippaa suleriaat-
simi nutaami inuit ukioqqor-
tussusaasa aqquamerisa al-
lanngomerat eqqarsaatigine-
qassasoq, aamma akileraaru-
titigut naligiissaarineq ilan-
ngunneqassasoq kiisalu ani-
ngaasarsiomerup allanngori-
artomeranut naligiissaarineq
ilanngunneqassasoq, taamaa-
lilluni aningaasarsiomerup al-
lanngoriartomerannnut kom-
munit malussarinnerat anni-
killisinneqarluni.
Nalunaarutip paasinarsitip-
paa KANUKOKA-p siuler-
suisuisa ataatsimut tapiissute-
qartamermut suleriaaseq nu-
taaq 1999-imi atulersinnaane-
ra suliniutigissamaaraa.
Siulittaasup Edvard
Møllerip siulersuilullu
ataatsimut tapiissuseeriaa-
seq nutarterusuppaat.
Formanden Edvard Møller
og bestyrelsen vil have et
nyt bloktilskudssystem
Siumut naliliisarneq
Sammineqartuni pingaamerit
ilagaat akissasiat amerlisame-
rat pisiassallu akitsortanerini
ajomartorsiutaasarneri. KA-
NUKOKA-p kissaatigaa ta-
makkununnga aningaasartuu-
tinut matussutissanik ataatsi-
mut tapissutit siumut naliler-
neqartamissaat aalajangeme-
qassasoq, apeqqulli taanna
naalakkersuisuni politikkik-
kut suli suliarineqamikuun-
ngilaq. Aningaasaqamermulli
pisortaqarfimmi nalilemeqar-
simavoq, siumut naliliinermi
procenti 1,4-1,5-iusinnaasoq,
pissutsilli arlallit apeqqutaal-
lutik naammannersoq apeq-
qusemeqarsinnaavoq, asser-
suutigalugu innuttat ukioqar-
nermikkut allanngoramerisa
malitsigisaanik ataatsimut ta-
piissutit nalimassameqarsin-
naanerat paasineqarsinnaa-
nersoq piumassuseqartoqar-
nersorluunniit.
1997- imut ataatsimut ta-
piissutit isumaqatigiinninniu-
tigineqarmata siulersuisut
taakkartorpaat, innuttat ineri-
artomerat eqqarsaatigineqar-
tariaqartoq, ilaatigut nassata-
rimmagu atuarfeqarfimmut u-
toqqarnullu aningaasartuutit
amerlinemjussui.
1998- imut atatillugu isuma-
qatigiinniamemi ilaatigut atu-
arfeqarfinni maannakkorpiaq
pissutsit naatsorsuisoqarpoq,
erseqqissumillu ersippoq, uki-
uni kingullemi ataatsimut
tapiissutit amigalersimasut.
Atuarfeqarfimmut aningaa-
sartuutit katinnerini ataatsi-
mut tapiissutineersut 1997-
imi 74 procentimit 70 procen-
timut ikileriarsimasut. Tama-
tumunnga peqqutaavoq atuar-
tut amerliartuinnartut ani-
ngaasartuutiginerinut annaa-
sat taarsemeqartanngimmata.
Taamaattumik siulersuisut
naalakkersuisunut aalajangi-
usimavaa ataatsimut tapiissu-
tit nalimmassameqamissaat,
innuttat ukiumikkut katiteme-
risa allanngoriartomerat siu-
nissami kommunit artukkeri-
artuinnameqassanngimmata.
Nuummi Hotel Hans Egede-mi qullerpaaq tamaat KANUKOKA-p aallartitaasa ataatsimiiffigaat.
Hele overetagen på Hotel Hans Egede i Nuuk var optaget af KANUKOKA ’s delegeretmøde.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN ASSJ FOTO: AG