Atuagagdliutit - 19.06.1997, Side 5

Nr. 46 • 1997
5
É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Grønland godt tilfreds med
57 tons laksekvote i 1997
Beregningsgrundlaget begrunder ikke nogen laksekvote til Grønland
(JB) - Grønland fik 57 tons
laks i år. Det skete ved mødet
i den nordatlantiske lakseor-
ganisation (NASCO) i Ilulis-
sat 10.-13. juni. Det resultat er
den grønlandske delegation
tilfreds med, og det har den
også grund til.
Det forholder sig nemlig
sådan, at beregningsgrundla-
get mellem laksebestanden og
den mængde fisk, der er brug
for i gydeelvene, ville inde-
bære, at Grønland ikke kunne
få nogen kvote i år.
Einar Lemche, der er for-
mand for NASCO’s råd, siger
til AG, at beregningsgrundlaget
groft fortalt går ud på, at de laks,
der 1. august står ved Kap Far-
vel med snuden mod nord frat-
rækkes det nødvendige antal
laks til gydningen i de norda-
merikanske floder. Bestands-
overskuddet kan så fiskes.
- Desværre er det sådan, at
der ikke er noget overskud,
siger Einar Lemche, - og det
betyder strengt taget, at der
ikke kan fiskes laks i Grøn-
land overhovedet.
- Det var det NASCO-for-
handlingerne brød sammen
på sidste år, hvor Grønland
ensidigt fastsatte en kvote på
174 tons, hvoraf der kun blev
fanget 92 tons.
-1 år er det altså lykkedes at
nå til enighed om, at Grøn-
land på trods af laksebestan-
denes dårlige tilstand får lov
til at fange 57 tons. Tillægsaf-
talen skal genvurderes i 1998.
Laksesygdom
På mødet i Ilulissat beskæfti-
gede rådet sig med flere
spændende sager. Laksene er
nemlig ikke kun truet af fiske-
ri, men også af sygdom, som
påføres dem fra de såkaldte
aqua-kulturer - eller burlaks.
Det er sådan, at laksebruge-
ne opstiller store net eller bur
i nærheden af flod- og elv-
mundinger. De »tamme« laks
får sygdomme og parasitter,
som smitter vildlaksen, når de
passerer forbi på vej til gyde-
elvene. Det vækker bekym-
ring i NASCO.
På mødet i Ilulissat revide-
rede Rådet et internationalt
symposium, som det havde
arrangeret i samråd med Det
Internationale Havunder-
søgelsesråd (ICES) om »Vek-
selvirkningen mellem vild og
opdrættet laks«. De seneste
undersøgelser tyder på, at
gydning blandt opdrættet fisk
vil fordrive vildlaks, og
krydsning af opdrættet laks
og vilde laks vil medføre
genetiske forandringer i de
vilde bestande.
Slapsvanse
- Det er vel egentlig også
umiddelbart begribeligt, siger
Einar Lemche til AG.
- Vildlaksen har jo gennem
tusindvis af år tilegnet sig de
helt optimale egenskaber for
at overleve. De er simpelthen
top-tunede til at klare sig på
naturens præmisser, og når så
der kommer sådan nogle
slapsvanse, som slipper ud fra
burene i aqua-kultureme, så
ødelægger de de genetiske
værdier, som vildlaksen gen-
nem den naturlige udvælgelse
har tilegnet sig.
- Derfor arbejder vi nu på et
regelsæt, som de forskellige
lande skal tilslutte sig. Det går
blandt andet på regler for,
hvor langt væk fra gydeelve-
ne, burene skal placeres, lak-
seburenes sikkerhed og flere
andre forhold. Men der er
mange vanskeligheder for-
bundet med det. I NASCO
sidder der typisk repræsen-
tanter fra fiskeriministerierne,
mens aquakulturene nogle
steder sortere under land-
brugsministerierne og andre
steder industriministerierne.
Der er altså praktiske og juri-
diske problemer med denne
samordning, og det er blandt
andet det, vi arbejder på at
løse.
Gensplejsning
NASCO-rådet har i Ilulissat
også beskæftiget sig med pro-
blemerne omkring genmani-
pulerede laks.
- Forhistorien er den, at
man i Canada ville opdrætte
burlaks, ligesom man gjorde i
Norge, forklarer Einar
Lemche til AG. - Men de
første forsøg faldt dårligt ud,
fordi vandet er for koldt.
Altså måtte man have fat i.
nogle fisk, der kunne tåle
koldt vand.
- Løsningen viste sig at
være gen-manipulation. Man
fandt en ørred, der var god til
det kolde vand, og den snup-
pede man nogle gener fra og
placerede dem i lakseæg. På
denne måde fik man en laks,
der kunne klare sig i det kolde
vand i de canadiske aqua-kul-
turer, og i tilgift viste det sig,
at det voksede kolossalt hur-
tigt.
- Vi aner simpelthen intet
om, hvordan disse »uhyrer«
vil påvirke vildlaksen, hvis de
slipper ud. Jeg har endnu ikke
hørt eksempler på, at det er
sket, men det kan selvfølgelig
ske i Canada såvel som i
Europa.
- NASCO-rådet har nedsat
en arbejdsgruppe, der skal
rådgive om, hvordan man
bedst kan forvalte og tilrette-
lægge det forebyggende
arbejde.
- Vi hylder det, man med et
dækkende udtryk kan kalde
»forsigtighedsprincippet«,
som altså går på, at vi ikke
nødvendigvis skal have alle
ulykkerne dokumenteret, før
vi foretager os noget. Vi har
for eksempel overvejet, om
man kan gøre de gen-splejede
laks sterile. Det er nemlig
muligt, og på den måde kan
man sikre sig imod opblan-
ding med vildlaksen.
Einar Lemche ataatsimiititaliarsuarmut NASCO-mut
siulittaasuuvoq, maannakkut ilaatigut sulissateqartumut
kapisillit namminneq tukertut tukertitallu akomanni
sunniivigeqatigiittarnermik misissuinermik.
Einar Lemche er formand for NASCO-rådet, som for tiden
blandt meget andet beskæftiger sig med vekselvirkningen
mellem opdrættede laks og vildlaks
Kapisillit 57 tonsit pisaiinissaat
Kalaallit Nunaanni naammagineqartoq
Naatsorsuinermi tunngaviusut Kalaallit Nunaata kapisilittassinneqarneranut pissutaanngillat
(JB) - Ukioq manna Kalaallit
Nunaat 57 tonsinik kapisilit-
tassinneqarpoq. Tamanna pi-
voq nunat Atlantikup Avanna-
aniittut kattuffiata (NASCO)
10. junimiit 13. junimut Ilulis-
sani ataatsimiinnerani. Taa-
matut pisassinneqarneq ka-
laallit aallartitaasa naamma-
gisimaarpaat, tamatumanilu
pissutissaqarput.
Pissutsimmi imaapput, ka-
pisillit amerlassusaasa aam-
malu kapisillit suffisinnaasut
amerlassusaasa naatsorsome-
ranni tunngaviusoq malillugu
ukioq manna Kalaallit Nunaat
pisassinneqarsinnaanngim-
mat.
Einar Lemche NASCO-mi
siulittaasoq AG-mut oqarpoq,
naatsorsuinermi tunngaviusut
oqaatigissagaanni imaattut,
kapisillit 1. august avannamu-
karlutik Nunap Isuata eqqaa-
niittut ilanngaataassasut kapi-
silinnit Amerikap Avannaani
kuunni suffisinnaasunit. Ilan-
ngaatillu nikingassutaat aali-
sameqarsinnaasut.
- Ajuusaarnartumilli i-
maappoq kapisillit pineqartut
sinneqanngimmata, Einar
Lemche oqarpoq, - taamaattu-
mik tamatuma kingunerisaa-
nik Kalaallit Nunaanni kapi-
silinniartoqarsinnaanngitsoq.
- Sioma NASCO-mi isu-
maqatigiinniarnerit tamanna
pissutigalugu taamaatiinnar-
neqarput, Kalaallit Nunaallu
nammineerluni imminut pi-
sassippoq 174 tonsinik, taak-
kunanngali taamaallaat 92
tonsit pisarineqarput.
- Ukioq mannalu isumaqa-
tigiissutigineqarpoq kapisillit
atugaat pitsaanngikkaluartut
Kalaallit Nunaat 57 tonsinik
pisassinneqassasoq. Isuma-
qatigiissummut ilanngussaq
1998-imi nalileqqinneqas-
saaq.
Kapisillit nappaataat
Ilulissani ataatsimiinnermi
kattuffiup pissutsit pissanga-
nartut arlallit oqallisigai. Ka-
pisillimmi aalisameqamertik
pillugu nungutaanissaat kisi-
mi navianartuunngimmat,
aammalu nappaatinit kapisi-
linnit tukertitsivinni tukertita-
nit pisunit navianartorsiortin-
neqarmata.
Imaappormi kapisilinnik
tukertitsiviit qalorsuarnik
imaluunniit mattussivinnik
ikkussuisarmata kuuit akui-
nut. Kapisillit »nujuitsut«
nappaateqalersarput uumasu-
araqalersarlutillu, kapisilinnut
nujuartanut tuniluuttartunik,
kapisillit suffiartorlutik qa-
lorsuarnik mattussivinnil-
luunnit sanioqqutsigaangata.
Tamanna NASCO-mi emum-
matigineqarpoq.
Ilulissani ataatsimiinnermi
ataatsimiititaliarsuup nunat
tamalaat peqataaffigisaannik
katersuunneq Nunat Tamalaat
Immamik Misissuisoqamer-
mut Siunnersuisoqatigiivini
(ICES) aaqqissuunneqarsima-
soq misissuataaqqippaa, »ka-
pisillit namminneq tukertut
tukertitallu akomanni sunnii-
vigeqatigiittarnerannut« tun-
ngasoq. Misissuinerit kingul-
liit takutippaat aalisakkat suf-
fititat namminneq perortunik
inangiisartut, aammalu tuker-
titat aammalu namminneerlu-
tik tukertut akuleriissillugit
kinguaassiortitsineq nammin-
neq tukertunut kingomussus-
sisaatitigut allanngortitsissa-
soq.
Nukilaatsut
- Tamannalu paasilluameqar-
sinnaavoq, Einar Lemche
AG-mut oqarpoq.
- Kapisillit nujuartat ukiut
tuusintillit ingerlaneranni
nungunneqarumanatik pit-
saalluinnartunik pissuseqaler-
simapput. Pinngortitami atu-
gassarititaasut tunngavigalu-
git nukittoorsuanngorlutik pe-
riaaseqalersimapput, taavalu
kapisillit nukilaatsut qalorsu-
amit mattussivinnilluunniit
anisut kapisillit nujuartat ki-
ngornussussisaatitigut akor-
nusertarpaat.
- Taamaattumik maannak-
kut sulissutigaarput malerua-
gassiomissaq, nunat assigiin-
ngitsut akuersissutigisassaan-
nik. Ilaatigut maleruagassiu-
unneqassapput kuunnit suffif-
fiusartunit qanoq ungasitsi-
gisumi mattussiviit inissin-
neqassanersut, mattussiviit
isumannaatsuunissaat pissut-
sillu assigiinngitsut pillugit.
Tamatumanili ajomartorsiu-
tissarpassuaqarpoq. NASCO-
mi nalinginnaasumik sinnii-
suusarput aalisamermut mini-
stereqarfinnut tunngassutillit,
tukertitsivinnillu piginnittut
ilaat nunalerinermut ministe-
reqarfinnut attuumassuteqar-
tarlutik, ilaallu suliffissuaqar-
nermut ministereqarfinnut
attuumassuteqartarlutik. Taa-
maattumik ataatsimut aaqqii-
nissami pissutsit inatsisileri-
nermullu pissutsit ajornar-
torsiutaapput, tamatumalu
aaqqiivigineqarnissaa ilaati-
gut sulissutigissavarput.
Kinguaassisaatit
akuleriit
NASCO-p aamma Ilulissani
ataatsimiinnermini oqallisigi-
simavai kinguaassisaatit aku-
leriissillugit tukertitsisamer-
mi ajomartorsiutit.
- Oqaluttuassartaata siule-
raa Canadami kissaatigine-
qarmat mattussivinni kapisil-
innik tukertitsisalernissaq,
soorlu taamaaliortoqartartoq
Norge-mi, Einar Lemche
AG-mut nassuiaavoq. - Misil-
iinerilli siulliit iluatsinngit-
soorput, immap nillerpallaar-
nera pissutigalugu. Taamaat-
tumik kapisillit imarmik nil-
lertumik sapigaqanngitsut
pissarsiariniarneqarput.
- Aaqqiissutissatut nassaa-
rineqarpoq kinguaassisaatit
akuleriissillugit kinguaassior-
titsineq. Eqaluk immamik nil-
lertumik sapigaqanngitsoq
nassaarineqarpoq kinguaassi-
saataanillu peerseriarluni,
peemeqartut kapisillit manni-
inut akuliunneqarput. Taa-
maaliomikkut kapisik pigi-
neqalerpoq Canadamiut mat-
tussiviini tukertitsisarfinni
immamik nillertumik sapi-
gaqanngitsoq, paasinarsivorlu
sukkasoorujussuarmik alliar-
torsinnaasoq.
- Taakku »kapisilipalaat«
mattussivinnit anigunik ka-
pisilinnut nujuartanut qanoq
sunniisinnaanersut naluarput.
Taamatut sunniisoqarsimane-
ranik assersuutissamik suli
tusagaqanngilanga, kisiannili
kapisillit mattussivinniittut
Europamisulli Canadami
aamma aniguisinnaapput.
- NASCO-mi ataatsimiiti-
taliarsuaq suleqatigiissitamik
pilersitsisimavoq, taannalu
siunnersuisassaaq pinaveer-
saartitsilluni qanoq pitsaaner-
paamik ingerlatsisoqarsinnaa-
nersoq pilersaarusiortoqarsin-
naanersorlu.
- Anguniarusunneruarput
oqaaseq naleqqulluinnartoq
»mianersorluni periaaseqar-
neq«, tamatumanilu anguni-
ameqassaaq akomutit tamar-
mik uppemarsameqassanngi-
tsut qanoq iliuuseqalersinna-
ta. Ilaatigut eqqarsaatigisima-
varput kinguaassisaatit aku-
leriit atorlugit tukertinneqar-
simasut kinguaassiorsinnaa-
junnaarsinneqarnissaat. Ta-
mannami ajomaquteqanngi-
laq, taamaaliomitsigullu ka-
pisillit nujuartat akuneqamis-
saat pinngitsoorsinnaassavar-
put.
ASS J FOTO: LOUISE-INGER KORDON