Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Qupperneq 5

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Qupperneq 5
Nr. 46 • 1997 5 É/C GRØNLANDSPOSTEN Grønland godt tilfreds med 57 tons laksekvote i 1997 Beregningsgrundlaget begrunder ikke nogen laksekvote til Grønland (JB) - Grønland fik 57 tons laks i år. Det skete ved mødet i den nordatlantiske lakseor- ganisation (NASCO) i Ilulis- sat 10.-13. juni. Det resultat er den grønlandske delegation tilfreds med, og det har den også grund til. Det forholder sig nemlig sådan, at beregningsgrundla- get mellem laksebestanden og den mængde fisk, der er brug for i gydeelvene, ville inde- bære, at Grønland ikke kunne få nogen kvote i år. Einar Lemche, der er for- mand for NASCO’s råd, siger til AG, at beregningsgrundlaget groft fortalt går ud på, at de laks, der 1. august står ved Kap Far- vel med snuden mod nord frat- rækkes det nødvendige antal laks til gydningen i de norda- merikanske floder. Bestands- overskuddet kan så fiskes. - Desværre er det sådan, at der ikke er noget overskud, siger Einar Lemche, - og det betyder strengt taget, at der ikke kan fiskes laks i Grøn- land overhovedet. - Det var det NASCO-for- handlingerne brød sammen på sidste år, hvor Grønland ensidigt fastsatte en kvote på 174 tons, hvoraf der kun blev fanget 92 tons. -1 år er det altså lykkedes at nå til enighed om, at Grøn- land på trods af laksebestan- denes dårlige tilstand får lov til at fange 57 tons. Tillægsaf- talen skal genvurderes i 1998. Laksesygdom På mødet i Ilulissat beskæfti- gede rådet sig med flere spændende sager. Laksene er nemlig ikke kun truet af fiske- ri, men også af sygdom, som påføres dem fra de såkaldte aqua-kulturer - eller burlaks. Det er sådan, at laksebruge- ne opstiller store net eller bur i nærheden af flod- og elv- mundinger. De »tamme« laks får sygdomme og parasitter, som smitter vildlaksen, når de passerer forbi på vej til gyde- elvene. Det vækker bekym- ring i NASCO. På mødet i Ilulissat revide- rede Rådet et internationalt symposium, som det havde arrangeret i samråd med Det Internationale Havunder- søgelsesråd (ICES) om »Vek- selvirkningen mellem vild og opdrættet laks«. De seneste undersøgelser tyder på, at gydning blandt opdrættet fisk vil fordrive vildlaks, og krydsning af opdrættet laks og vilde laks vil medføre genetiske forandringer i de vilde bestande. Slapsvanse - Det er vel egentlig også umiddelbart begribeligt, siger Einar Lemche til AG. - Vildlaksen har jo gennem tusindvis af år tilegnet sig de helt optimale egenskaber for at overleve. De er simpelthen top-tunede til at klare sig på naturens præmisser, og når så der kommer sådan nogle slapsvanse, som slipper ud fra burene i aqua-kultureme, så ødelægger de de genetiske værdier, som vildlaksen gen- nem den naturlige udvælgelse har tilegnet sig. - Derfor arbejder vi nu på et regelsæt, som de forskellige lande skal tilslutte sig. Det går blandt andet på regler for, hvor langt væk fra gydeelve- ne, burene skal placeres, lak- seburenes sikkerhed og flere andre forhold. Men der er mange vanskeligheder for- bundet med det. I NASCO sidder der typisk repræsen- tanter fra fiskeriministerierne, mens aquakulturene nogle steder sortere under land- brugsministerierne og andre steder industriministerierne. Der er altså praktiske og juri- diske problemer med denne samordning, og det er blandt andet det, vi arbejder på at løse. Gensplejsning NASCO-rådet har i Ilulissat også beskæftiget sig med pro- blemerne omkring genmani- pulerede laks. - Forhistorien er den, at man i Canada ville opdrætte burlaks, ligesom man gjorde i Norge, forklarer Einar Lemche til AG. - Men de første forsøg faldt dårligt ud, fordi vandet er for koldt. Altså måtte man have fat i. nogle fisk, der kunne tåle koldt vand. - Løsningen viste sig at være gen-manipulation. Man fandt en ørred, der var god til det kolde vand, og den snup- pede man nogle gener fra og placerede dem i lakseæg. På denne måde fik man en laks, der kunne klare sig i det kolde vand i de canadiske aqua-kul- turer, og i tilgift viste det sig, at det voksede kolossalt hur- tigt. - Vi aner simpelthen intet om, hvordan disse »uhyrer« vil påvirke vildlaksen, hvis de slipper ud. Jeg har endnu ikke hørt eksempler på, at det er sket, men det kan selvfølgelig ske i Canada såvel som i Europa. - NASCO-rådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal rådgive om, hvordan man bedst kan forvalte og tilrette- lægge det forebyggende arbejde. - Vi hylder det, man med et dækkende udtryk kan kalde »forsigtighedsprincippet«, som altså går på, at vi ikke nødvendigvis skal have alle ulykkerne dokumenteret, før vi foretager os noget. Vi har for eksempel overvejet, om man kan gøre de gen-splejede laks sterile. Det er nemlig muligt, og på den måde kan man sikre sig imod opblan- ding med vildlaksen. Einar Lemche ataatsimiititaliarsuarmut NASCO-mut siulittaasuuvoq, maannakkut ilaatigut sulissateqartumut kapisillit namminneq tukertut tukertitallu akomanni sunniivigeqatigiittarnermik misissuinermik. Einar Lemche er formand for NASCO-rådet, som for tiden blandt meget andet beskæftiger sig med vekselvirkningen mellem opdrættede laks og vildlaks Kapisillit 57 tonsit pisaiinissaat Kalaallit Nunaanni naammagineqartoq Naatsorsuinermi tunngaviusut Kalaallit Nunaata kapisilittassinneqarneranut pissutaanngillat (JB) - Ukioq manna Kalaallit Nunaat 57 tonsinik kapisilit- tassinneqarpoq. Tamanna pi- voq nunat Atlantikup Avanna- aniittut kattuffiata (NASCO) 10. junimiit 13. junimut Ilulis- sani ataatsimiinnerani. Taa- matut pisassinneqarneq ka- laallit aallartitaasa naamma- gisimaarpaat, tamatumanilu pissutissaqarput. Pissutsimmi imaapput, ka- pisillit amerlassusaasa aam- malu kapisillit suffisinnaasut amerlassusaasa naatsorsome- ranni tunngaviusoq malillugu ukioq manna Kalaallit Nunaat pisassinneqarsinnaanngim- mat. Einar Lemche NASCO-mi siulittaasoq AG-mut oqarpoq, naatsorsuinermi tunngaviusut oqaatigissagaanni imaattut, kapisillit 1. august avannamu- karlutik Nunap Isuata eqqaa- niittut ilanngaataassasut kapi- silinnit Amerikap Avannaani kuunni suffisinnaasunit. Ilan- ngaatillu nikingassutaat aali- sameqarsinnaasut. - Ajuusaarnartumilli i- maappoq kapisillit pineqartut sinneqanngimmata, Einar Lemche oqarpoq, - taamaattu- mik tamatuma kingunerisaa- nik Kalaallit Nunaanni kapi- silinniartoqarsinnaanngitsoq. - Sioma NASCO-mi isu- maqatigiinniarnerit tamanna pissutigalugu taamaatiinnar- neqarput, Kalaallit Nunaallu nammineerluni imminut pi- sassippoq 174 tonsinik, taak- kunanngali taamaallaat 92 tonsit pisarineqarput. - Ukioq mannalu isumaqa- tigiissutigineqarpoq kapisillit atugaat pitsaanngikkaluartut Kalaallit Nunaat 57 tonsinik pisassinneqassasoq. Isuma- qatigiissummut ilanngussaq 1998-imi nalileqqinneqas- saaq. Kapisillit nappaataat Ilulissani ataatsimiinnermi kattuffiup pissutsit pissanga- nartut arlallit oqallisigai. Ka- pisillimmi aalisameqamertik pillugu nungutaanissaat kisi- mi navianartuunngimmat, aammalu nappaatinit kapisi- linnit tukertitsivinni tukertita- nit pisunit navianartorsiortin- neqarmata. Imaappormi kapisilinnik tukertitsiviit qalorsuarnik imaluunniit mattussivinnik ikkussuisarmata kuuit akui- nut. Kapisillit »nujuitsut« nappaateqalersarput uumasu- araqalersarlutillu, kapisilinnut nujuartanut tuniluuttartunik, kapisillit suffiartorlutik qa- lorsuarnik mattussivinnil- luunnit sanioqqutsigaangata. Tamanna NASCO-mi emum- matigineqarpoq. Ilulissani ataatsimiinnermi ataatsimiititaliarsuup nunat tamalaat peqataaffigisaannik katersuunneq Nunat Tamalaat Immamik Misissuisoqamer- mut Siunnersuisoqatigiivini (ICES) aaqqissuunneqarsima- soq misissuataaqqippaa, »ka- pisillit namminneq tukertut tukertitallu akomanni sunnii- vigeqatigiittarnerannut« tun- ngasoq. Misissuinerit kingul- liit takutippaat aalisakkat suf- fititat namminneq perortunik inangiisartut, aammalu tuker- titat aammalu namminneerlu- tik tukertut akuleriissillugit kinguaassiortitsineq nammin- neq tukertunut kingomussus- sisaatitigut allanngortitsissa- soq. Nukilaatsut - Tamannalu paasilluameqar- sinnaavoq, Einar Lemche AG-mut oqarpoq. - Kapisillit nujuartat ukiut tuusintillit ingerlaneranni nungunneqarumanatik pit- saalluinnartunik pissuseqaler- simapput. Pinngortitami atu- gassarititaasut tunngavigalu- git nukittoorsuanngorlutik pe- riaaseqalersimapput, taavalu kapisillit nukilaatsut qalorsu- amit mattussivinnilluunniit anisut kapisillit nujuartat ki- ngornussussisaatitigut akor- nusertarpaat. - Taamaattumik maannak- kut sulissutigaarput malerua- gassiomissaq, nunat assigiin- ngitsut akuersissutigisassaan- nik. Ilaatigut maleruagassiu- unneqassapput kuunnit suffif- fiusartunit qanoq ungasitsi- gisumi mattussiviit inissin- neqassanersut, mattussiviit isumannaatsuunissaat pissut- sillu assigiinngitsut pillugit. Tamatumanili ajomartorsiu- tissarpassuaqarpoq. NASCO- mi nalinginnaasumik sinnii- suusarput aalisamermut mini- stereqarfinnut tunngassutillit, tukertitsivinnillu piginnittut ilaat nunalerinermut ministe- reqarfinnut attuumassuteqar- tarlutik, ilaallu suliffissuaqar- nermut ministereqarfinnut attuumassuteqartarlutik. Taa- maattumik ataatsimut aaqqii- nissami pissutsit inatsisileri- nermullu pissutsit ajornar- torsiutaapput, tamatumalu aaqqiivigineqarnissaa ilaati- gut sulissutigissavarput. Kinguaassisaatit akuleriit NASCO-p aamma Ilulissani ataatsimiinnermini oqallisigi- simavai kinguaassisaatit aku- leriissillugit tukertitsisamer- mi ajomartorsiutit. - Oqaluttuassartaata siule- raa Canadami kissaatigine- qarmat mattussivinni kapisil- innik tukertitsisalernissaq, soorlu taamaaliortoqartartoq Norge-mi, Einar Lemche AG-mut nassuiaavoq. - Misil- iinerilli siulliit iluatsinngit- soorput, immap nillerpallaar- nera pissutigalugu. Taamaat- tumik kapisillit imarmik nil- lertumik sapigaqanngitsut pissarsiariniarneqarput. - Aaqqiissutissatut nassaa- rineqarpoq kinguaassisaatit akuleriissillugit kinguaassior- titsineq. Eqaluk immamik nil- lertumik sapigaqanngitsoq nassaarineqarpoq kinguaassi- saataanillu peerseriarluni, peemeqartut kapisillit manni- inut akuliunneqarput. Taa- maaliomikkut kapisik pigi- neqalerpoq Canadamiut mat- tussiviini tukertitsisarfinni immamik nillertumik sapi- gaqanngitsoq, paasinarsivorlu sukkasoorujussuarmik alliar- torsinnaasoq. - Taakku »kapisilipalaat« mattussivinnit anigunik ka- pisilinnut nujuartanut qanoq sunniisinnaanersut naluarput. Taamatut sunniisoqarsimane- ranik assersuutissamik suli tusagaqanngilanga, kisiannili kapisillit mattussivinniittut Europamisulli Canadami aamma aniguisinnaapput. - NASCO-mi ataatsimiiti- taliarsuaq suleqatigiissitamik pilersitsisimavoq, taannalu siunnersuisassaaq pinaveer- saartitsilluni qanoq pitsaaner- paamik ingerlatsisoqarsinnaa- nersoq pilersaarusiortoqarsin- naanersorlu. - Anguniarusunneruarput oqaaseq naleqqulluinnartoq »mianersorluni periaaseqar- neq«, tamatumanilu anguni- ameqassaaq akomutit tamar- mik uppemarsameqassanngi- tsut qanoq iliuuseqalersinna- ta. Ilaatigut eqqarsaatigisima- varput kinguaassisaatit aku- leriit atorlugit tukertinneqar- simasut kinguaassiorsinnaa- junnaarsinneqarnissaat. Ta- mannami ajomaquteqanngi- laq, taamaaliomitsigullu ka- pisillit nujuartat akuneqamis- saat pinngitsoorsinnaassavar- put. ASS J FOTO: LOUISE-INGER KORDON

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.