Atuagagdliutit - 03.07.1997, Blaðsíða 9

Nr. 50 • 1997
9
GRØNLANDSPOSTEN
Brandteknisk Institut
Qooqquni ikuallanneq pillugu
Ikuallanneq Inger aamma Rudolf Burghardtikkut pineqaatissinneqarneranit allaanerusumik
aallartissinnaalluarpoq
NUUK(JB) - Inger aamma
Rudolf Burghardt Qooqquni
akunnittarfiup ikuallannera
pillugu eqqartuunneqarmata
illersuisua soriarsinnaanngi-
laq. Unnerluussisup oqame-
ratut ikuallatsitsisoqarsiman-
ngineranik uppernarsarsin-
naagaluarlugu eqqartuussivik
aamma landsretten uppemar-
sinerarpaat Burghardtikkut
akunnittarfiutertik ikuallassi-
magaat.
Uppernarsaatigineqarput
taamani qatserisartut ittuata
Poul Kurdahlip ikuallannerup
siaruariartorneranut eqqarsaa-
tersuutai, Poul Kurdahlili eq-
qartuussivimmi landsretimilu
eqqunngitsunik nassuiaavoq,
arlaannaanullu attuumassute-
qannginnera nalorninarluni.
Aappariit pineqaatissinne-
qarput, eqqartuusseqqinnis-
sarlu arlaleriarluni pinngit-
soortuarpoq.
Maannali uppernarsaasin-
naasoqalerpoq, Dansk Brand-
teknisk Institut apeqqutit ar-
lallit akisimavai, erseqqaris-
sumik takutitsisut qatserisar-
tut ittuata nassuiaatai naam-
manngilluinnartut. Teknik-
kikkut nassuiaatit inatsisileri-
tuup Christian Harboe Wis-
sum-ip sakkussarilerpai pi-
ngaarutillit eqqartuusseqqin-
nissamut piumasaqaateqar-
nissamini.
Advokat Wissum paasissu-
tissat nassuiaatitallit allat i-
lanngullugit apeqqutit brand-
teknisk institutimut nassiup-
pai. Apeqqutit erseqqipput,
institutillu akissutaani qularu-
tissaanngilaq akunnittarfik
ikuallassinnaasimasoq aappa-
riit Burghardtikkut pineqaa-
tissinneqarnerannit allaane-
rusumik.
Eqqartuussiviup uppemar-
sinerarpaa ikuallanneq imer-
palasunik ikuallajasunik ikin-
neqarsimasoq, iluani iikkanut
kujallemut kuerameqarsima-
nerarlugit. Ikuallannermik isi-
ginnaarsimasut taamaanngin-
nerarpaat, brandteknisk insti-
tutillu akissutaasa taakku
taperserpaat.
Apeqqutit akissutillu
Advokat Wissum apereqqaar-
poq, ikuallanneq nammineq
aallartissimasinnaanersoq, al-
larutit iggavimmut igitat qali-
paanermi atomikut aallaavi-
galugit.
Brandteknisk Institutip ta-
manna ilumoomerarpaa. Lak-
kerutikut, qalipaatikut, uulia
assigisaallu silaannaarmik a-
kunermikkut kissattarput
namminnerlu ikillutik ikual-
latsitsisinnaallutik.
Aperaaq akuutissat imer-
palasut ikuallajasut peqquti-
galugit ikuallanneq allanillu
peqquteqarluni ikuallanneq
assigiinngissuteqarnersut.
Institut akivoq ikuallnneq
assini takuneqarsinnaasutut
ikuallajasut peqqutiginngik-
kaluarlugit pilersinnaasima-
soq.
voq illumi qisummik sanaa-
mi, qilaavi iigaalu qisunnik
sanaat, kiisalu qaliani am-
maneqarluni, taakkunuuna
ikuallanneq siammarsinnaal-
luni, assilisamilu takutinne-
qartutut siaruarsinnaalluni,
brandteknisk institut allap-
poq.
- Ikuallajasut atomeqarsi-
masuuppata ikuallannerup
aallartinnera sakkortoorujus-
suussaåq, taamaattumillu iku-
allannerup aallartinneranit
ikuallannerup tamakkiisumik
siaruarnerani piffissaq sivi-
kinnerussaaq, ikuallannerup
aallartinnerani kigaatsumik
siaruariartornani, institutip
apeqqummut nassuiaataani
NUUK(JB) - Da retssagen
om branden i hotellet i
Qooqqut kørte mod parret
Inger og Rudolf Burghardt,
var der intet at stille op for
bisidderen. Selvom han doku-
menterede, at branden ikke
kunne være påsat, som
anklagemyndigheden hævde-
de, fandt både kredsretten og
landsretten det bevist, at de to
Burghardt’er havde brændt
deres eget hotel.
Bevisførelsen byggede på
den daværende brandinspek-
tør Poul Kurdahls teorier om
brandudviklingen, men Poul
Kurdahl aflagde urigtig vid-
neforklaring i både kredsret-
ten og landsretten, og hans
uvildighed synes i det hele
taget at være tvivlsom.
Men parret blev dømt, og
flere forsøg på at få sagen
genoptaget er mislykket.
Nu er der nye vidner »på
banen«, og fra Dansk Brand-
teknisk Institut er der kommet
svar på en række spørgsmål,
som tydeligt viser, at brandin-
spektørens teori var for tynd-
benet. Disse tekniske forkla-
ringer, er advokat Christian
Harboe Wissums væsentlig-
ste argument for en begæring
om at få sagen genoptaget.
K Det er advokat Wissum,
1 der sammen med en del infor-
o mativt materiale har frem-
g sendt spørgsmålene til brand-
S teknisk institut. Spørgsmåle-
< ne er klare og enkle, og insti-
tuttet svar efterlader ikke tvivl
om, at hotelbranden kan være
opstået på andre måder end
den, parret Burghardt blev
dømt for.
Retten fandt det bevist, at
allassimavoq.
Ikuallannermik isiginnit-
tuusimasut - aamma nutaat -
nassuiaasimapput ikuallan-
nerup aallartinnerani ataani
ikumasoqarsimanngitsoq,
taamaalilluni ikuallajasut a-
torlugit ikuallatsitsisoqarsin-
naasimanani.
Qaartoorneq
Brandteknisk Intsitut akis-
summi allami nassuiaavoq,
qatserut seqqalittaat akunnit-
tarfimmiittoq qaarsimasin-
naasoq, taamaalilluni igalaat
aserorsinnaallutik. Taamaalil-
luni silaannaap ingerlalemera
ikummarissaasinnaavoq, i-
kuallannerup sukkanera siar-
branden var startet ved
antændelse af brændbare
væsker, der var hældt ud
langs sydsidens indermur.
Det afviser brandens øjenvid-
ner, og nu støtter svarene fra
brandteknisk institut øjenvid-
nemes beretning.
Spørgsmål og svar
Først stiller advokat Wissum
spørgsmålet om, hvorvidt
branden kunne være opstået
ved selvantændelse i nogle
sække med affald fra forårsk-
largøringen, som stod i køk-
kenregionen.
Dertil svarer brandteknisk
institut bekræftende. Femis,
malingrester, olie og lignende
går i en varmeudviklende
reaktion ved kontakt med luf-
ten, og betingelserne for sel-
vantændelse er til stede.
Advokaten spørger deref-
ter, om der er forskel på en
brand forårsaget af brændbare
væsker og en brand forårsaget
af andre årsager.
Instituttet svarer, at hotel-
branden, som den er vist på
det eksisterende billede fra
den ulykkelige begivenhed,
godt kan været opstået uden
anvendelse af brændbare
væsker.
- Branden har udviklet sig i
en bygning opført af træ med
lofts- og vægbeklædninger af
træ, ligesom der har været
hulrum i skunk og loft, hvor
igennem branden kunne bre-
de sig og udvikle sig som vist
på billedet, skriver brandtek-
nisk institut.
- Hvis der er anvendt
brændbare væsker, vil start-
branden være voldsom, og
uariartorneralu annertusillu-
tik.
Qatserutit taamaattut isu-
mannaallisaateqartaraluarput,
naqitsineq killilimmik qaffas-
sinnaajunnaarlugu, aserorsi-
masinnaavorli, qaartorsima-
nerlu assortomeqarsinnaana-
ni.
Apeqqummi allami nassui-
aateqarpoq ikuallannerup sia-
ruariartorneranut silaannaap
isugutanera apeqquterujus-
suusoq. Qisuup silaannai gas-
it ikuallattarput, qisuk nam-
mineq ikuallannani. Qisulli
aatsaat paneraangat gas pin-
ngortarpoq.
Institutip isumaa malillugu
silaannaap panertup ikuallan-
tiden fra brandstart til fuldt
udviklet brand vil derfor være
kortere end en langsomt
udviklende startbrand, hedder
det i instituttets redegørelse
for spørgsmålet.
Vidner til branden - også de
nye vidner - har forklaret, at
der ikke ved brandens start
var ild i underetagen, hvorved
teorien om ildspåsættelse ved
hjælp af brændbare væsker
kan afvises.
Eksplosion
I et andet svar forklarer
brandteknisk institut, at en
ildslukker, der befandt sig i
hotellet kan være eksploderet,
hvorved en del ruder kan
være knust. Den gennemtræk,
der kom heraf, har kunnet
nære ilden, så både brandens
hastighed og omfang blev
øget.
Normalt er en ildslukker
forsynet med en sikkerheds-
membran, der hindrer trykket
i at stige ud over et vist punkt,
men den kan være defekt, og
en eksplosion kan altså ikke
udelukkes.
Som svar på endnu et
spørgsmål forklarer institut-
tet, at luftfugtigheden har
afgørende betydning for bran-
dens udvikling. Det er gasser
fra træet, der brænder, og ikke
selve træet. Men der dannes
ikke gasser, før træet er tørt.
Den tørre luft vil ifølge
instituttets svar altså udvikle
en hurtigere brand end i
områder med større luftfug-
tighed, og derfor er det van-
skeligt at anvende normer for
brandudvikling fra for eksem-
pel Danmark.
neq sukkanermik siaruartis-
sinnaavaa, isugutanermik si-
laannalinnut naleqqiullugu,
taamaattumik assersuutigalu-
gu Danmarkimi ikuallannerit
siaruartameri aalajangersima-
sumik najoqqutassaqartinni-
artamerat ajomakusoorpoq.
Orsuut aannikoq
Eqqartuussinermi qularutigi-
neqarpoq qaliata orsuutaa i-
kuallannermut assimi talerpi-
atungaani takuneqarsinnaasu-
mut peqqutaaqataasinnaane-
ra. Brandteknisk Institutili
tamatumunnga akivoq, inne-
rit illup isuani tummeqqat a-
taanni ungataannilu qilaami
orsuutinit aannikunit pilersi-
masinnaasut, kiisalu illup isu-
ani qaliap iikkamk avasinne-
rusut nakkaasut ikiorsiullugit.
Taamaattumik Qooqquni
akunnittarfiup ikuallannera
pillugu eqqartuusseqqinnis-
samut peqqutissaqarluarpoq.
Dansk Brandteknisk Institut
immikkut ilisimasaqamermi-
gut uppemarsarpaa, ikuallan-
neq allatut aallartissinnaallu-
artoq, Inger aamma Rudolf
Burghardtikkut pineqaatissin-
neqarneranni patsisigitinne-
qartutut pinnani.
Smeltet tjære
Under sagsbehandlingen blev
der rejst tvivl om, hvorvidt
tagtjæren kunne have bidra-
get til branden i højre side af
billedet. Hertil svarer brand-
teknisk institut, at de flam-
mer, der ses under og bag
trappen i gavlen kan være
forårsaget af nedsmeltet tjære
fra taget, eventuelt i kombina-
tion med nedfaldent, brænd-
ende tagudhæng fra gavlen.
Der synes således at være
al mulig grund til at genopta-
ge sagen om hotelbranden i
Qooqqut. Dansk Brandtek-
nisk Institut har fald med sin
ekspertise dokumenteret, at
branden kunne være opstået
på en anden og langt mere
plausibel måde end den, Inger
og Rudolf Burghardt blev
dømt for.
- Ikuallanneq siaruarsima-
Assilisaq Dansk Brandteknisk Institutip akissutaasa ilaanni
eqqartorneqartoq.
Fotografiet, der refererer til en del af svarene fra Dansk
Brandteknisk Institut.
Brandteknisk Institut
om Qooqqut-branden
Branden kunne sagtens være opstået på anden måde end den, Inger og
Rudolf Burghardt blev dømt for