Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.07.1997, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 03.07.1997, Blaðsíða 10
10 Nr. 50 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Mannissartut Diskobugtimi imeqqutaallat nungusarpaat Kitsissunnguit maannakkorpiaq eqqissitinneqanngippata ukialunnguit qaangiuppata imeqqutaallat nungussapput Mannissarniarnerit peqqutaallutik piaqqanik tukertoqarnav- ianngilaq. Der kommer ingen unger, når æggene samles til forråd. (JB) - Nunatsinni timmissat qangatut amerlatiginngillat. 1960-ikkunni 1970-ikkunnilu Nuup Akiata sinaani miter- passuit ingerlaartut takune- qarsinnaapput. Taamanissaaq taateraat imeqqutaallallu ullu- mikkornit amerlaneroqaat, maannalu kangerlunni qeqer- tanilu timmiaqarflit malun- nartumik timmiaqarunnaar- put. AG-p timmissanik misis- suisartoq Frank Wille, pin- ngortitamik suli ilungersuuti- ginnittoq, aperaa taama ineri- artomeq qanoq isumaqarfigi- neraa. - Malunnarluinnarpoq pini- agaasinnaasut arlallit ikiliar- tortut, tamattalu nalugunan- ngilarput, naak amerlassutsit kisitsisilerneqanngikkaluar- tut. Ukiunili arlalinni aalaja- ngersimasumik omittagaqa- raanni malunnartumik taku- neqarsinnaavoq qanoq inger- lasoqamersoq. - Qanoq ajortigaa? - Ataatsimut isigalugu o- qaatigiuminaappoq, isuma- qarluinnarpungali taateraat, naajat, imeqqutaallat minne- runngitsumillu meqqit ikili- artoqisut. Imeqqutaallat iluat- sillugu immikkut taarusuppa- ra, sumiiffinnimi arlalinni kanngunaannartumik nungu- leratsigit. - Kitsissunnguani imeqqu- taallat manniliortarfu immik- kut taassavakka, qanga silar- suarmi imeqqutaalaqarfiit an- nersarisimasaat. Ukiut 15-it matuma sioma aappariikkaat 30.000-it missaanniipput, iki- liartoruttoramik ullumikkut 5.000-iinnanngorsimapput (Pinngortitaleriffiup kisitai - aaqq.). Maannakkorpiaq im- mikkut iliuuseqanngikkutta ukiualunnguit qaangiuppata nungussapput. - Qeqertaqarfimmi qeqertat annersaat, Angissat, qanga timmissat 8.000-it mannilior- figisarpaat. Ullumikkut ataa- sinnguaqanngilarluunniit. Mannissartamerit - Imeqqutaallat aallaasinik piniameqartanngillat? - Ilumoorpoq, imeqqutaal- lalli mannii piumaneqaqaat, manissartartut-uku timmissat amerliartomissaraluannik a- komusersuisut. Timmissat a- merliartussappata naluneqan- ngitsutut manniliortariaqar- put, tamaasali katersortaraan- ni timmissat nungussapput. - Unioqqutitsilluni manis- sartoqartarami? - Angerlugulu naaggaagas- saavoq, Frank Wille akivoq. - Mannissartameq ataatsimut isigalugu inerteqqutaavoq, timmissalli ilaat, soorlu imeq- qutaallat, pillugit immikkut aalajangersagaqarpoq. 1. juli qaangerlugu mannissar-to- qaqqusaanngilaq, ullorli taan- na inuppassuit qaangertuar- paat. • - Oqalattuarisinnaavara timmissanik misissuisut man- ninnik kisitsiartorlutik tak- kukkaangamik manninik ki- sitassaqanngillat. Pinngorti- tap pisuussutaanut isummer- tameq akomuteqarpoq, tama- tumalu nassatarisaanik Kitsis- sunnguani pissutsinut kingu- neqarput. -Qanoq iliortoqassava? - Kitsissunnguit eqqarsaa- tigalugit mannissartamerit ta- marmik unitsittariaqarput, timmissallu eqqissitinneqar- luinnarlutik. Qeqertat taakku matusariaqarput, iluaqutaan- ngilarlu ukiut pingasut-sisa- mat utaqqigaanni, taamaas- sappat imaassinnaavoq imeq- qutaallat iluarsineqarsinnaan- ngitsumik akomusemeqareer- sut. Pisariaqarpoq - Taama aaqqiineq sakkortu- allaanngila? - Naagga, Kitsissunnguani- unngitsoq. Qeqertat qanoq piniarnerlugit aalajangerto- qartariaqarpoq, soorunalumi maannakkutut mannissarni- artoqarsinnaavoq. - Aamma- lumi aalajangertoqarsinnaa- voq pinngortitaq ilorraap tu- ngaanut aallarteqqillugu tim- missallu qeqertaniittut pigiin- narlugit, silarsuarmi timmis- sanik soqutigisallit tamaanga takornariarsinnaassallutik. Imeqqutaallat Nunatsinniittut silarsuarmi timmissanut alla- nut naleqqiullugit isorartuner- paamut nuuttartuuvoq. Nu- natsinnit Sikiuiuitsumut Ku- jallermut ingerlasarpoq uter- tarlunilu, ukiut tamarluinnaa- sa. Taakkutsitaannaa tupin- naqaaq, takomarissallu ilua- qutigineqarsinnaapput inuit marluk ajomaatsumik atorfi- nitsillugit akilersinnaavaat, paarlakaallutik qeqertanik nakkutilliisinnaasut. Pinngor- titaq pillugu siunnersuisin- naapput nakkutilliisuullutillu, timmissat qanoq ineriartome- rinik ingerlaavartumik kisitsi- sarsinnaasut. - Kitsissunnguani imeqqu- taallat kisiisa isiginnaameqar- sinnaanngillat. Timmissat al- lat amerlasuut soqutiginartut qaqutigoortullu tassaniipput - soorlu kajoq (Thorshane), timmissallu amerikameersut naloraamsillit arlallit qaquti- goortut. - Tamakku pigiinnassaner- lugit maanna paasineqartari- aqarpoq. Akuersisoqassappat immikkut iliortoqartariaqar- poq. Pingaartuussaaq qeqerta- ni mannissariartamerup qan- gali ileqquunera puigortari- aqarpoq. Maanakkummi iliu- useqartoqanngippat avaqqun- neqarsinnaanngitsumik man- nissariartameq taamaatissaaq timmissat nunguppata. - Pinngortitami samminnil- luni ileqqut ataqqivakka so- qutigalugillu, Frank Wille ilassuteqarpoq, uangali qa- muuna nalunngilluinnarpara, tamatta - minnerunngitsumik meeqqagut inuusuttullu - siu- nissami iluaqutiginerussagip- put tamakku pillugit oqallit- toqalerpat. Isummemerit Frank Wille isumaqarpoq, piniagassat pillugu isummer- tamerit allarpassuartulli ullu- tsinnut naleqqutinngitsut. Ullumikkut amerlaqisut i- maalitsiaannaq timmiaqarfin- nut omigussinnaapput man- nissariarlutik, tamatumalu nassatarisaanik timmissat a- merlassusaannut ilanngartuil- luni. Oqaluttuarpoq, mannissar- niarsinnaanemp unitsinnerata kingoma nunarput tamakker- lugu ajomartorsiut takussaa- (JB) - Fuglebestandene i Grønland har det ikke så godt, som de har haft. I 1960’eme og 1970’eme kunne man se kilometerlange edderfugle- flokke trække langs Nordlan- det ved Nuuk i ubrudte flok- ke. Der var også mange flere rider og terner end i dag, og i fj orden og i skærgården er det nu tydeligt, at livet langs fug- lefjeldene er tyndet ud. AG har spurgt ornitologen Frank Wille, der stadig kæm- per sin og vores kamp for naturen, hvad hans indtryk er af udviklingen. - Det er helt klart, at mange jagtbare arter er i tilbagegang, og det er vel noget, vi alle ved, selvom der ikke kan sættes helt nøjagtige tal på alle bestande. Men når man er kommet et bestemt sted gen- nem en del år, så kan man tydeligt se, hvor det bærer hen. - Hvor galt er det? - Det kan man ikke sige noget generelt om, men det er mit helt klare indtryk, at både tejst, hvidvinget måge, hav- terne og ikke mindst edder- fugl er i alarmerende tilbage- gang. Og jeg vil benytte lej- ligheden til at fremhæve hav- ternen, som vi på nogle loka- liteter er ved at udryddet på det skammeligste. - Jeg vil især nævne yngle- bestanden af havtemer på Kit- sissunnguit (Grønne Ejlande), som har været en af verdens største haveternekolonier. Her var der for 15 år siden cir- ka 30.000 par, men antallet rasler ned, og i dag er der 5.000 (opgjort af Naturinsti- tuttet - red.). Hvis ikke vi her og nu gør noget radikalt, så er denne enestående bestand soq. AG-p ilisimavaa Paamiuni politiit marluk 27. juli - man- nissarniarsinnaanerup unit- sinnerata sapaatit akunneri sisamat qaangiuttut - eqalun- niarfmnik nakkutilliiartoreer- simallutik imeqqutaallat man- niinik 30-nik tikiussisut. Poli- timesterimut oqaatigineqar- put, misissuisoqarpoq, nas- suianneqarporli manniit sa- paatit akunnerini sisamani u- miatsiamiitinneqarsimasut i- ganeqareersimasullu (takun- nittup takuai manniit ilaat oo- qanngitsut aseqqukut - aaqq.), taamaattumillu tamanna pil- lugu iliuuseqaqqittoqanngi- væk om få år. - Den største ø i komplek- set, Angissat, har tidligere haft 8.000 ynglende fugle. I dag er der ikke en eneste. Ægsamling - Men der skydes ikke terner? - Nej, det er rigtigt, men temeæg er meget attraktive, og det er ægsamlingen, der spænder ben for fuglene reproduktion. Æggene er som bekendt en forudsætning for, at der kommer nye fugle på vingerne, og hvis man »høster« dem alle, ja så får bestanden snart ende. - Er der tale om ulovlig ægsamling? - Både ja og nej, svarer Frank Wille. - Ægsamling er generelt ulovligt, men for en række arter er der vedtaget en undtagelse, blandt andet også for havtemer. Men ægsamlin- gen skal slutte senest 1. juli, og den dato er der nogle, der har svært ved at overholde. - Jeg kan fortælle, at når ornitologerne kommer op i området for at tælle æg, så er der oftest ingen. Der er noget helt galt med holdningen til naturens ressourcer, og det har ført til situationen på Kit- sissunnguit. - Hvad skal der gøres ved det? - For Kitsissunnguit’s ved- kommende bør al ægsamling indstilles, og fuglene skal have fuldstændig fred. Øerne bør simpelthen lukkes, og det går ikke at vente 3-4 år, for så er skaden på havtemebestan- den måske uoprettelig. Det er nødvendigt - Er det ikke en altfor radikal laq. - Tamatuminnga Frank Wille saqqummiussiffigine- qarami oqarpoq: - Apeqqu- taanngilaq manniit sapaatit akunnerini sisamani umiat- siamiissimanerat. - Ileqqor- lunneruvoq manniit atorfissa- qartinngisat 30-t pissarsiari- gaanni. Timmissat 30-t tuker- sinnaasimagaluarput, taakku- lu pitsaanerupput manninnit løsning? - Nej, ikke på Kitsissunn- guit. Her skal man nu gøre op med, hvad det er man vil med de øer, og man kan naturlig- vis vælge at samle æg, som man gør nu. - Men man kan også vælge at retablere natu- ren og bevare øerne med det fugleliv, der kan trække orni- tologiske turister til fra hele verden. Den grønlandske hav- terne er den fugl i verden, der har den længste trækrute. Den går fra Grønland til Antarktis og tilbage igen, hvert eneste år. Det i sig selv er et tilløbs- stykke, og den turisme, der kunne komme ud af det, kun- ne med lethed betale to opsynsmænd til på skift at til- se og pleje området. Det kun- ne være en slags naturvejlede- re og naturovervågere, som løbende optæller bestandens udvikling. - Og så er det ikke bare havtemer, man kan iagttage på Kitsissunnguit. Der er mange spændende fugle og sjældenheder - for eksempel Thorshanen, og adskillige sjældne amerikanske vade- fugle. - Det er det, man nu skal finde ud af, om man vil beva- re. Og hvis svaret er ja, så skal der radikale midler til. Så er det nødvendigt at se bort fra, at der er nok så megen traditi- on for ægsamling på øerne. Den holder alligevel og helt uundgåeligt op, hvis ikke der gøres noget nu! - Jeg har stor respekt og interesse for traditioner i naturen, tilføjer Fran Wille, men det er min inderligste overbevisning, at vi alle - og ikke mindst vore børn og ajortissimasunit 30-nit umiat- siamiititanit. Tamanna tunngavigalugu Frank Wille isumaqarpoq, meeqqat atuarfimmili meeq- qerivimmilu pinngortitamik ataqqinninnissaannik ilinniar- tilereertariaqartut, tamannalu- mi suliniutigaa, pinngortitaq pillugu ilinniarfimmi Nuum- mi pilersitsiniamermigut. unge - er bedst stillede på længere sigt, hvis der kom- mer mere debat om disse ting. Holdning Frank Wille mener, at hold- ningen til vildtpleje blandt mange er noget utidssvaren- de. Nu om stunder har mange mulighed for på ingen tid at komme rundt til fuglekoloni- eme for at samle æg, og det betyder, at der trækkes alt for store veksler på bestandene. Han fortæller, at problemet med ægsamling efter »ffed- ningstiden« ses over hele landet. AG kender til en sag, hvor to politifolk fra Paamiut, der havde været på ørredinspekti- on den 27. juli - altså fire uger efter den tilladte sæson - lan- dede 30 havtemeæg på kajen i deres by. De blev meldt til politimesteren, der undersøg- te sagen, men efter at have fået den forklaring, at æggene havde ligget i jollen i de fire uger og i øvrigt var kogt (et vidne havde set knuste rå æg - red.), fandt han ikke anled- ning til at foretage sig yderli- gere. - Foreholdt dette siger Frank Wille:- Det er jo lige- gyldigt, om æggene har ligget i jollen i fire uger. - Det er uetisk at samle 30 æg, som man ikke bruger. De var ble- vet til 30 fugle, og det er bed- re end 30 halvrådne knækæg i en jolle. Frank Wille mener på den baggrund, at der skal sættes ind på at oplære børn fra sko- le og børnehaver i at omgås naturen med respekt, og det arbejder han på med en natur- skole, som er under opbyg- ning i Nuuk. Ægsamleme udrydder ternerne i Diskobugten Hvis ikke Kitsissunnguit - Grønne Ejlande - bliver totalfredet øjeblikkeligt, er havternerne herfra sandsynliugvis væk om få år ASSy FOTO: FRANK WILLE

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.