Atuagagdliutit - 03.07.1997, Síða 10

10
Nr. 50 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Mannissartut Diskobugtimi
imeqqutaallat nungusarpaat
Kitsissunnguit maannakkorpiaq eqqissitinneqanngippata ukialunnguit
qaangiuppata imeqqutaallat nungussapput
Mannissarniarnerit peqqutaallutik piaqqanik tukertoqarnav-
ianngilaq.
Der kommer ingen unger, når æggene samles til forråd.
(JB) - Nunatsinni timmissat
qangatut amerlatiginngillat.
1960-ikkunni 1970-ikkunnilu
Nuup Akiata sinaani miter-
passuit ingerlaartut takune-
qarsinnaapput. Taamanissaaq
taateraat imeqqutaallallu ullu-
mikkornit amerlaneroqaat,
maannalu kangerlunni qeqer-
tanilu timmiaqarflit malun-
nartumik timmiaqarunnaar-
put.
AG-p timmissanik misis-
suisartoq Frank Wille, pin-
ngortitamik suli ilungersuuti-
ginnittoq, aperaa taama ineri-
artomeq qanoq isumaqarfigi-
neraa.
- Malunnarluinnarpoq pini-
agaasinnaasut arlallit ikiliar-
tortut, tamattalu nalugunan-
ngilarput, naak amerlassutsit
kisitsisilerneqanngikkaluar-
tut. Ukiunili arlalinni aalaja-
ngersimasumik omittagaqa-
raanni malunnartumik taku-
neqarsinnaavoq qanoq inger-
lasoqamersoq.
- Qanoq ajortigaa?
- Ataatsimut isigalugu o-
qaatigiuminaappoq, isuma-
qarluinnarpungali taateraat,
naajat, imeqqutaallat minne-
runngitsumillu meqqit ikili-
artoqisut. Imeqqutaallat iluat-
sillugu immikkut taarusuppa-
ra, sumiiffinnimi arlalinni
kanngunaannartumik nungu-
leratsigit.
- Kitsissunnguani imeqqu-
taallat manniliortarfu immik-
kut taassavakka, qanga silar-
suarmi imeqqutaalaqarfiit an-
nersarisimasaat. Ukiut 15-it
matuma sioma aappariikkaat
30.000-it missaanniipput, iki-
liartoruttoramik ullumikkut
5.000-iinnanngorsimapput
(Pinngortitaleriffiup kisitai -
aaqq.). Maannakkorpiaq im-
mikkut iliuuseqanngikkutta
ukiualunnguit qaangiuppata
nungussapput.
- Qeqertaqarfimmi qeqertat
annersaat, Angissat, qanga
timmissat 8.000-it mannilior-
figisarpaat. Ullumikkut ataa-
sinnguaqanngilarluunniit.
Mannissartamerit
- Imeqqutaallat aallaasinik
piniameqartanngillat?
- Ilumoorpoq, imeqqutaal-
lalli mannii piumaneqaqaat,
manissartartut-uku timmissat
amerliartomissaraluannik a-
komusersuisut. Timmissat a-
merliartussappata naluneqan-
ngitsutut manniliortariaqar-
put, tamaasali katersortaraan-
ni timmissat nungussapput.
- Unioqqutitsilluni manis-
sartoqartarami?
- Angerlugulu naaggaagas-
saavoq, Frank Wille akivoq. -
Mannissartameq ataatsimut
isigalugu inerteqqutaavoq,
timmissalli ilaat, soorlu imeq-
qutaallat, pillugit immikkut
aalajangersagaqarpoq. 1. juli
qaangerlugu mannissar-to-
qaqqusaanngilaq, ullorli taan-
na inuppassuit qaangertuar-
paat.
• - Oqalattuarisinnaavara
timmissanik misissuisut man-
ninnik kisitsiartorlutik tak-
kukkaangamik manninik ki-
sitassaqanngillat. Pinngorti-
tap pisuussutaanut isummer-
tameq akomuteqarpoq, tama-
tumalu nassatarisaanik Kitsis-
sunnguani pissutsinut kingu-
neqarput.
-Qanoq iliortoqassava?
- Kitsissunnguit eqqarsaa-
tigalugit mannissartamerit ta-
marmik unitsittariaqarput,
timmissallu eqqissitinneqar-
luinnarlutik. Qeqertat taakku
matusariaqarput, iluaqutaan-
ngilarlu ukiut pingasut-sisa-
mat utaqqigaanni, taamaas-
sappat imaassinnaavoq imeq-
qutaallat iluarsineqarsinnaan-
ngitsumik akomusemeqareer-
sut.
Pisariaqarpoq
- Taama aaqqiineq sakkortu-
allaanngila?
- Naagga, Kitsissunnguani-
unngitsoq. Qeqertat qanoq
piniarnerlugit aalajangerto-
qartariaqarpoq, soorunalumi
maannakkutut mannissarni-
artoqarsinnaavoq. - Aamma-
lumi aalajangertoqarsinnaa-
voq pinngortitaq ilorraap tu-
ngaanut aallarteqqillugu tim-
missallu qeqertaniittut pigiin-
narlugit, silarsuarmi timmis-
sanik soqutigisallit tamaanga
takornariarsinnaassallutik.
Imeqqutaallat Nunatsinniittut
silarsuarmi timmissanut alla-
nut naleqqiullugit isorartuner-
paamut nuuttartuuvoq. Nu-
natsinnit Sikiuiuitsumut Ku-
jallermut ingerlasarpoq uter-
tarlunilu, ukiut tamarluinnaa-
sa. Taakkutsitaannaa tupin-
naqaaq, takomarissallu ilua-
qutigineqarsinnaapput inuit
marluk ajomaatsumik atorfi-
nitsillugit akilersinnaavaat,
paarlakaallutik qeqertanik
nakkutilliisinnaasut. Pinngor-
titaq pillugu siunnersuisin-
naapput nakkutilliisuullutillu,
timmissat qanoq ineriartome-
rinik ingerlaavartumik kisitsi-
sarsinnaasut.
- Kitsissunnguani imeqqu-
taallat kisiisa isiginnaameqar-
sinnaanngillat. Timmissat al-
lat amerlasuut soqutiginartut
qaqutigoortullu tassaniipput -
soorlu kajoq (Thorshane),
timmissallu amerikameersut
naloraamsillit arlallit qaquti-
goortut.
- Tamakku pigiinnassaner-
lugit maanna paasineqartari-
aqarpoq. Akuersisoqassappat
immikkut iliortoqartariaqar-
poq. Pingaartuussaaq qeqerta-
ni mannissariartamerup qan-
gali ileqquunera puigortari-
aqarpoq. Maanakkummi iliu-
useqartoqanngippat avaqqun-
neqarsinnaanngitsumik man-
nissariartameq taamaatissaaq
timmissat nunguppata.
- Pinngortitami samminnil-
luni ileqqut ataqqivakka so-
qutigalugillu, Frank Wille
ilassuteqarpoq, uangali qa-
muuna nalunngilluinnarpara,
tamatta - minnerunngitsumik
meeqqagut inuusuttullu - siu-
nissami iluaqutiginerussagip-
put tamakku pillugit oqallit-
toqalerpat.
Isummemerit
Frank Wille isumaqarpoq,
piniagassat pillugu isummer-
tamerit allarpassuartulli ullu-
tsinnut naleqqutinngitsut.
Ullumikkut amerlaqisut i-
maalitsiaannaq timmiaqarfin-
nut omigussinnaapput man-
nissariarlutik, tamatumalu
nassatarisaanik timmissat a-
merlassusaannut ilanngartuil-
luni.
Oqaluttuarpoq, mannissar-
niarsinnaanemp unitsinnerata
kingoma nunarput tamakker-
lugu ajomartorsiut takussaa-
(JB) - Fuglebestandene i
Grønland har det ikke så godt,
som de har haft. I 1960’eme
og 1970’eme kunne man se
kilometerlange edderfugle-
flokke trække langs Nordlan-
det ved Nuuk i ubrudte flok-
ke. Der var også mange flere
rider og terner end i dag, og i
fj orden og i skærgården er det
nu tydeligt, at livet langs fug-
lefjeldene er tyndet ud.
AG har spurgt ornitologen
Frank Wille, der stadig kæm-
per sin og vores kamp for
naturen, hvad hans indtryk er
af udviklingen.
- Det er helt klart, at mange
jagtbare arter er i tilbagegang,
og det er vel noget, vi alle ved,
selvom der ikke kan sættes
helt nøjagtige tal på alle
bestande. Men når man er
kommet et bestemt sted gen-
nem en del år, så kan man
tydeligt se, hvor det bærer hen.
- Hvor galt er det?
- Det kan man ikke sige
noget generelt om, men det er
mit helt klare indtryk, at både
tejst, hvidvinget måge, hav-
terne og ikke mindst edder-
fugl er i alarmerende tilbage-
gang. Og jeg vil benytte lej-
ligheden til at fremhæve hav-
ternen, som vi på nogle loka-
liteter er ved at udryddet på
det skammeligste.
- Jeg vil især nævne yngle-
bestanden af havtemer på Kit-
sissunnguit (Grønne Ejlande),
som har været en af verdens
største haveternekolonier.
Her var der for 15 år siden cir-
ka 30.000 par, men antallet
rasler ned, og i dag er der
5.000 (opgjort af Naturinsti-
tuttet - red.). Hvis ikke vi her
og nu gør noget radikalt, så er
denne enestående bestand
soq.
AG-p ilisimavaa Paamiuni
politiit marluk 27. juli - man-
nissarniarsinnaanerup unit-
sinnerata sapaatit akunneri
sisamat qaangiuttut - eqalun-
niarfmnik nakkutilliiartoreer-
simallutik imeqqutaallat man-
niinik 30-nik tikiussisut. Poli-
timesterimut oqaatigineqar-
put, misissuisoqarpoq, nas-
suianneqarporli manniit sa-
paatit akunnerini sisamani u-
miatsiamiitinneqarsimasut i-
ganeqareersimasullu (takun-
nittup takuai manniit ilaat oo-
qanngitsut aseqqukut - aaqq.),
taamaattumillu tamanna pil-
lugu iliuuseqaqqittoqanngi-
væk om få år.
- Den største ø i komplek-
set, Angissat, har tidligere
haft 8.000 ynglende fugle. I
dag er der ikke en eneste.
Ægsamling
- Men der skydes ikke terner?
- Nej, det er rigtigt, men
temeæg er meget attraktive,
og det er ægsamlingen, der
spænder ben for fuglene
reproduktion. Æggene er som
bekendt en forudsætning for,
at der kommer nye fugle på
vingerne, og hvis man
»høster« dem alle, ja så får
bestanden snart ende.
- Er der tale om ulovlig
ægsamling?
- Både ja og nej, svarer
Frank Wille. - Ægsamling er
generelt ulovligt, men for en
række arter er der vedtaget en
undtagelse, blandt andet også
for havtemer. Men ægsamlin-
gen skal slutte senest 1. juli,
og den dato er der nogle, der
har svært ved at overholde.
- Jeg kan fortælle, at når
ornitologerne kommer op i
området for at tælle æg, så er
der oftest ingen. Der er noget
helt galt med holdningen til
naturens ressourcer, og det
har ført til situationen på Kit-
sissunnguit.
- Hvad skal der gøres ved
det?
- For Kitsissunnguit’s ved-
kommende bør al ægsamling
indstilles, og fuglene skal
have fuldstændig fred. Øerne
bør simpelthen lukkes, og det
går ikke at vente 3-4 år, for så
er skaden på havtemebestan-
den måske uoprettelig.
Det er nødvendigt
- Er det ikke en altfor radikal
laq.
- Tamatuminnga Frank
Wille saqqummiussiffigine-
qarami oqarpoq: - Apeqqu-
taanngilaq manniit sapaatit
akunnerini sisamani umiat-
siamiissimanerat. - Ileqqor-
lunneruvoq manniit atorfissa-
qartinngisat 30-t pissarsiari-
gaanni. Timmissat 30-t tuker-
sinnaasimagaluarput, taakku-
lu pitsaanerupput manninnit
løsning?
- Nej, ikke på Kitsissunn-
guit. Her skal man nu gøre op
med, hvad det er man vil med
de øer, og man kan naturlig-
vis vælge at samle æg, som
man gør nu. - Men man kan
også vælge at retablere natu-
ren og bevare øerne med det
fugleliv, der kan trække orni-
tologiske turister til fra hele
verden. Den grønlandske hav-
terne er den fugl i verden, der
har den længste trækrute. Den
går fra Grønland til Antarktis
og tilbage igen, hvert eneste
år. Det i sig selv er et tilløbs-
stykke, og den turisme, der
kunne komme ud af det, kun-
ne med lethed betale to
opsynsmænd til på skift at til-
se og pleje området. Det kun-
ne være en slags naturvejlede-
re og naturovervågere, som
løbende optæller bestandens
udvikling.
- Og så er det ikke bare
havtemer, man kan iagttage
på Kitsissunnguit. Der er
mange spændende fugle og
sjældenheder - for eksempel
Thorshanen, og adskillige
sjældne amerikanske vade-
fugle.
- Det er det, man nu skal
finde ud af, om man vil beva-
re. Og hvis svaret er ja, så skal
der radikale midler til. Så er
det nødvendigt at se bort fra,
at der er nok så megen traditi-
on for ægsamling på øerne.
Den holder alligevel og helt
uundgåeligt op, hvis ikke der
gøres noget nu!
- Jeg har stor respekt og
interesse for traditioner i
naturen, tilføjer Fran Wille,
men det er min inderligste
overbevisning, at vi alle - og
ikke mindst vore børn og
ajortissimasunit 30-nit umiat-
siamiititanit.
Tamanna tunngavigalugu
Frank Wille isumaqarpoq,
meeqqat atuarfimmili meeq-
qerivimmilu pinngortitamik
ataqqinninnissaannik ilinniar-
tilereertariaqartut, tamannalu-
mi suliniutigaa, pinngortitaq
pillugu ilinniarfimmi Nuum-
mi pilersitsiniamermigut.
unge - er bedst stillede på
længere sigt, hvis der kom-
mer mere debat om disse ting.
Holdning
Frank Wille mener, at hold-
ningen til vildtpleje blandt
mange er noget utidssvaren-
de. Nu om stunder har mange
mulighed for på ingen tid at
komme rundt til fuglekoloni-
eme for at samle æg, og det
betyder, at der trækkes alt for
store veksler på bestandene.
Han fortæller, at problemet
med ægsamling efter »ffed-
ningstiden« ses over hele landet.
AG kender til en sag, hvor
to politifolk fra Paamiut, der
havde været på ørredinspekti-
on den 27. juli - altså fire uger
efter den tilladte sæson - lan-
dede 30 havtemeæg på kajen
i deres by. De blev meldt til
politimesteren, der undersøg-
te sagen, men efter at have
fået den forklaring, at æggene
havde ligget i jollen i de fire
uger og i øvrigt var kogt (et
vidne havde set knuste rå æg -
red.), fandt han ikke anled-
ning til at foretage sig yderli-
gere.
- Foreholdt dette siger
Frank Wille:- Det er jo lige-
gyldigt, om æggene har ligget
i jollen i fire uger. - Det er
uetisk at samle 30 æg, som
man ikke bruger. De var ble-
vet til 30 fugle, og det er bed-
re end 30 halvrådne knækæg i
en jolle.
Frank Wille mener på den
baggrund, at der skal sættes
ind på at oplære børn fra sko-
le og børnehaver i at omgås
naturen med respekt, og det
arbejder han på med en natur-
skole, som er under opbyg-
ning i Nuuk.
Ægsamleme udrydder
ternerne i Diskobugten
Hvis ikke Kitsissunnguit - Grønne Ejlande - bliver totalfredet øjeblikkeligt,
er havternerne herfra sandsynliugvis væk om få år
ASSy FOTO: FRANK WILLE