Atuagagdliutit - 10.07.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 52 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
PAAMIUT VIL
ATTER HAVE
GANG I HJULENE
- Borgerne skal føle, at de har medindflydelse på kommunens
udvikling, siger borgmester Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
NUUK(KK) - Paamiut skal
atter placeres på grønlands-
kortet!
Det siger den nye borgme-
ster Lars Sørensen, Inuit Ata-
qatigiit. Han erkender, at det i
de seneste år på en række
områder er gået tilbage for
Paamiut. Det har medført et
faldende befolkningstal, og
selv om der derfor ingen bo-
ligmangel er i Paamiut, er det
nu tid til at vende kajakken.
Paamiut har på et par områ-
der nok haft et lidt dårligt ryg-
te, men det mener Lars Søren-
sen er dybt uretfærdigt:
- Jeg har altid ment, at Paa-
miut er den smukkeste og
mest grønne by i hele Grøn-
land, siger den nye borgme-
ster.
Topscorer
Ved kommunalvalget i april
blev den 38-årige Lars Søren-
sen, Inuit Ataqatigiit, topsco-
rer med 230 personlige stem-
mer - over 100 stemmer flere
end den nærmeste konkur-
rent.
Inuit Ataqatigiit (tre med-
lemmer) og Atassut (to med-
lemmer) indgik et flertals-
samarbejde, som valgte Lars
Sørensen til kommunens nye
borgmester. Dermed fik Paa-
miut en borgmester, som ken-
der hver hjørne af sin kom-
mune.
Lars Sørensen startede som
kontorelev på kommunekon-
toret i Paamiut i 1976, og han
er siden stødt og roligt avan-
ceret fra assistent over Over-
assistent og fuldmægtig til
bogholder.
Lars Sørensen blev valgt
ind i kommunalbestyrelsen i
1989, og han har senest været
formand for Socialudvalget;
et arbejde som interesserede
ham meget.
Lars Sørensen blev i 1995
valgt ind i Grønlands Lands-
ting, og han ser ingen proble-
mer med at løse begge opga-
ver - til gavn for Paamiut og
Grønland.
Nord og syd
AG: - Hvad gør netop
din kommune til noget
helt specielt i Grøn-
• land?
Lars Sørensen: - Først og
fremmest gør de store afstan-
de til byerne i syd og i nord
vores kommune til noget helt
specielt.
- Denne grund har før i
tiden givet anledning til drøf-
telser i kommunalbestyrelsen
om, hvorvidt vi skal have til-
hørsforhold til Sydgrønland
eller Midtgrønland. Når man
ser bort fra Ivittuut i syd er
den nærmeste storby i nord
350 km borte. Netop denne
store afstand giver ofte pro-
blemer i lufttraffikken, fordi
man fra Paamiut skal flyve
via Narsarsuaq for at komme
til Nuuk. Alle ved jo ellers, at
de folkevalgte og borgerne i
Paamiut rejser meget mellem
Paamiut og Nuuk.
- En anden grund, der gør
kommunen til noget helt spe-
cielt, er, at der i de senere år
efterhånden står mange boli-
ger tomme i Paamiut, selvom
der i resten af landet er bolig-
mangel. Grunden til at vi står
i den situation er, at vores
kommune har udviklet sig
ene og alene på basis af tor-
sken. Da torsken forsvandt,
søgte mange mennesker til
andre kommuner for at finde
andre indtægtsmuligheder.
Det har så medvirket til, at
Paamiut i betydelig grad har
færre indbyggere i dag end
før i tiden.
Krabber
AG: - Hvad er den
største opgave for kom-
munalbestyrelsen i
• denne valgperiode, og
hvordan vil kommunalbesty-
relsen løse denne opgave?
Lars Sørensen: - I denne
valgperiode må kommunalbe-
styrelsen i samarbejde med
borgerne arbejde på igen at få
fremgang i kommunen. Det
kan efter min mening sagtens
lade sig gøre ved at gøre brug
af de anlæg, vi har i forvejen i
kommunen. Som eksempel
skal vi have indhandling af
krabber som mål. Efter en
møderække med vore lokale
fiskere i disse dage viser det
sig, at forsøgsfiskeriet efter
krabber har påvist gode mu-
ligheder for at begynde krab-
befiskeri og indhandling til
den eksisterende fabrik, hvis
der kan komme en samar-
bejdsaftale i stand mellem
Royal Greenland og Lands-
styret.
- Jeg har af den grund for
nylig fremkommet med en
forklaring overfor Erhvervs-
rådet om væsentligheden i at
påbegynde en central samar-
bejde med byens erhvervsdri-
vende med hensyn til i de-
nærmestkommende år at be-
gynde planlægningen af den
kommende lufthavn.
- For at nå målet må der
etableres et samarbejde mel-
lem kommunen, Grønlands
Hjemmestyre og borgerne.
Debat
AG: - Hvordan funge-
rer samspillet mellem
borger og kommune i
9 din kommune?
Lars Sørensen: - En af mine
væsentligste opgaver som
borgmester er at arbejde for
borgernes engagement og at
de føler medindflydelse. Det
føler jeg har manglet i de
foregående år, og det arbejde
har jeg påbegyndt ved at rette
henvendelse til borgerne om-
kring bymiljøet, hvor vi skal
arbejde for at vores by bliver
en ren by og forbliver en ren
by.
- Vi har allerede sammen
med borgerne besluttet at
starte en debat omkring em-
net via vores lokale TV-fore-
ning, en debat der starter til
efteråret.
Øget beskæftigelse
**%AG: - Hvor stor er
9 arbejdsløsheden, og
m hvad gør kommunen
9 for at bekæmpe den ?
Lars Sørensen: - Den er
meget høj, og siden begyndel-
sen af 1997 er der en arbejds-
løshed på op mod 250 hver
måned i en by med cirka
2.200 indbyggere. Men vi ser
ikke fremtiden som helt sort,
idet røgeriet går bedre end
forventet, og produktionen af
hellefiskefriller fra august
måned indtil årets udgang
beskæftiger 40 mennesker.
Det betyder 100 mere i arbej-
de fra august end sidste år på
samme tid.
- Udover at produktionen af
hellefiskefriller giver beskæf-
tigelse i kommunen, har vi på
nuværende tidspunkt et mål
om at starte produktion af
krabber, og der er ingen tvivl
om at det fra og med august
giver yderligere beskæftigel-
se for såvel fiskere og i
fabrikken.
Travl sommer
AG: - Hvilken rolle
spiller kultur og fritid
for din kommune?
9
Lars Sørensen: - Kommu-
nen har i de senere år set vig-
tigheden i at skabe flere og
flere muligheder for fritidsak-
tiviteter for både børn og de
ældre borgere. Ved at gøre
god brug af de eksisterende
faciliteter, er det tanken at ud-
bygge faciliteter til fritidsakti-
viteter i fremtiden. Det er
således fra kommunalbesty-
relsens side allerede besluttet
at etablere et dagcenter for de
ældre medborgere for at ska-
be fysiske rammer for en klub
med faste medarbejdere, der
kan udbedres fra år til år.
- Et af vore vigtigste håb er,
at udvikle og forbedre idræts-
mulighederne ved at ansætte
en idrætskonsulent i kommu-
nen. Netop det forhold, at
kommunen gør noget ved
kulturlivet bevirker, at dette
års Aasivik og GM i Qajaq
foregår i kommunen i løbet af
juli.
Ansvarlig socialpolitik
AG: - Hvilken rolle
spiller det sociale
område for din komrnu-
9 ne?
Lars Sørensen: - Som borg-
mester synes jeg, at det er vig-
tigt at sikre lovmæssig og for-
svarlig hjælp til vore medbor-
gere, der er ramt af arbejds-
løshed. En forsvarlig social-
politik for både kommunen
og borgerne kan opnås ved, at
kommunen og lovgiverne
kommer til enighed om og
påtager sig det fælles ansvar
omkring den økonomiske
byrde.
- Det er alt for tilfældigt, og
BORGMESTEREN
NUUK(KK) - Ved forårets
kommunalvalg skete der
store udskiftninger i de 18
kommunalbestyrelser.
14 af kommunerne fik
ny borgmester; kun Ivittu-
ut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat genvalgte deres bor-
gmester.
Hen over sommeren vil
AG forsøge at tage tempe-
raturen på de grønlandske
kommuner.
- Hvordan har kommu-
nerne det på den økonomi-
ske, sociale og kulturelle
område? Hvilke ønsker har
kommunerne, og hvordan
skal disse ønsker realise-
res? Hvordan er forholdet
til de centrale myndigheder
i Nuuk? Hvordan ser frem-
tiden ud for kommuner?
Der er nok af spørgsmål,
og svarene er meget varie-
ret fra kommune til kom-
mune.
Vi har stillet 10 af
spørgsmålene til de 14
nyvalgte og fire genvalgte
borgmestre.
Innuttaasut misigisimassapput kommunep ineriartomeranut
sunniuteqaqataallutik, borgmester Lars Sørensen oqarpoq.
- Borgerne skal føle, at de har medindflydelse på
kommunens udvikling, siger borgmester Lars Sørensen.
der er fra kommune til kom-
mune for stor forskel på de
sociale ydelser til borgerne på
grund af den enkelte kommu-
nes økonomi, forstået således,
at en fattig kommune som
regel har større arbejdsløshed,
hvorimod en rig kommune
har knap så stor arbejdsløs-
hed, hvor de rige kommuner
har offentlige arbejdspladser.
- Derfor må kommunerne
drøfte byrdefordelingen i de
kommende år, hvor de rige
kommuner og de mindre vel-
havende kommuner må dele
byrderne mere ligeligt.
muligt.
/
Bedre økonomi
7AG: - Hvad står aller
øverst på kommunens
ønskeseddel - og hvor-
9 når bliver dette ønske
opfyldt?
Lars Sørensen: - Med hen-
syn til den nærmeste fremtid
er det vigtigste, at der etable-
res et krabbekogeri. Det kan
realiseres ved at kommunen,
Royal Greenland, Landsstyret
og borgerne samarbejder.
Dette bør ske så hurtigt som
muligt.
|AG: - Hvordan får
' kommunen sit budget
for 1997 til at hænge
9 sammen? Er der et
misforhold mellem de opga-
ver, som hjemmestyret på-
lægger kommunerne, og det
bloktilskud, som følger med
fra landskassen til kommune-
kassen?
Lars Sørensen: - Med hen-
syn til Paamiut Kommunes
økonomi i 1997 regner vi
med at opnå et bedre resultat
end forventet. Som før sagt
vil der ikke i de kommende år
være behov for at bygge nye
boliger, fordi der ikke er bo-
ligmangel, men det vil selv-
følgelig indebære et dårligt
resultat for byens privatdri-
vende på længere sigt. Men
på den anden side vil der i de
kommende år være behov for
at forny og forbedre kommu-
nens bygninger, fordi kom-
munen får råd til det.
- Med hensyn til de over-
ordnede sociale ydelser må
kommunernes landsforening
KANUKOKA og Grønlands
Hjemmestyre lave en ny
overenskomst omkring den
økonomiske byrdefordeling,
fordi fordelingen er ved at bli-
ve en for tung byrde for de
fattige kommuner. Det sam-
me bør også ske med hensyn
til skoleområdet.
Folk vender tilbage
7 AG: - Er der for langt
fra din kommune til
Grønlands Hjemmesty-
9 re, Landstinget og
landsstyret?
Lars Sørensen: - Ja, det er
der. Der er behov for et tætte-
re samarbejde; vi arbejder jo
for de samme mennesker. Vi
bør føle et fælles ansvar og,
hvis vi ikke har det, vil vi
aldrig kunne skabe trygge
borgere.
| AG: - Hvordan ser din
' kommune ud år 2005?
atui ig
borgen
/
9
Lars Sørensen: - Jeg fore-
stiller mig, at Paamiut Kom-
mune igen er blevet en af de
mest pulserende kommuner,
hvor de mennesker, der flytte-
de til andre kommuner, er
vendt tilbage til Paamiut, at
de unge efter endt højere
uddannelse gør gavn for deres
kommune, og at der efter
etableringen af en lufthavn er
skabt nye vedvarende ar-
bejdspladser udefra.
- Jeg forestiler mig, at tor-
sken, som førhen forsvandt,
atter bliver fisket til gavn for
kommunen, og hvis den nu
pludselig forsvinder igen, vil
den ikke få alvorlige konse-
kvenser for kommunen på
grund af erhvervsudvikling
på andre områder. Røgeriet
og krabbeproduktionen går
rigtig godt.
- Jeg forestiller mig, at vi
har glemt alt om arbejdsløs-
hed. Fordi borgerne lever i
harmoni med hinanden, vil
kriminaliteten nærmest være
udryddet.
ASSiFOTO: KNUD JOSEFSEN