Atuagagdliutit - 10.07.1997, Síða 24

Mars sarfartoorujussuamik
kuussuaqarsimavoq
Internet-imik nuannarinnittut Mars-imi pisut qanimut
malinnaavigisinnaavaat
(JB) - Sapaatiummat ullaara-
laaq NASA-p qitiusumik
nakkutilliiviani Californiam-
iittumi Marsip nunaata qaa-
vani pissutsinik misissuisus-
sap angallateeqqap assakaa-
suisa kiisami aallartinnissaat
iluatippaat. Ualinnarmallu
maani Nuummi intemet-ik-
kut asserpassuit oqaatsinik i-
tisuumik nassuiaatitallit isin-
naarsinnaavagut. Film-illu
ilamemganik aamma takutit-
sisoqarpoq, Rover-ip angala-
neranik angallatip nunnittaa-
sip mittarfianut ingerlanera-
nik takutitsisoq.
Patthfinder-imik pilersaa-
rusiaq ilimagisamit iluatsil-
luarpoq. Angallat nunnittaat
Marsimut nakkarpoq luftpu-
de-nik illersuuteqarluni pi-
lersaarutaasumut nunniffaa-
rilluni.
Kisiannili angallateeqqap
seqemup qinngomeranik i-
ngerlatilik ajornartorsiorpoq.
Akisiisat nunniutit ilaat si-
laannarmik suli imaqarpoq,
nunamiittup Pathfinder-ip at-
taveqaataata Roverillu - ima-
luunnit Sojourner-ip, taa-
mammi eqqortumik ateqar-
poq - akomanni atassuteqar-
nerup ajoquteqallatsiarnera
pissutaalluni misileraanerup
sinnera ulorianartorsiortin-
neqarpoq. Ajornartorsiutilli
iluarsineqarput, qitiusumillu
nakkutilliivimmi nuannat-
toqarpoq, Rover siullerpaa-
mik angalammat.
Sukkasuuliaanngilaq
Marsimut nunniunneqartoq
sukkasuuliaanngilaq. Minut-
simut 60 centimeterit inger-
lavigisinnaavai, kisianni suk-
kasoorujussuartut taaneqar-
sinnaavoq oqaloqatigiinneq
Marsip nunarsuullu akornan-
ni 10 minutsit ingerlaneranni
agunniartarmat. Iliuuseqar-
nissamut periarfissaq anni-
kippoq.
Angallat atortorissaaruti-
nik assigiinngitsunik piler-
sorneqarsimavoq, planet-i
Marsi pillugu ilisimatuunut
pingaartunik paasissutissii-
sussanik. Atortorissaarutit i-
laannut ikkunneqarsimavoq
qaartartoq qinngornertalik
Marsip qaavanut helium-
imik eqqaasartumik. Taassu-
minngaannit qinngorneq
stof-inik Marsimiittunit aki-
neqartarpoq, kingusinneru-
sukkut misissorneqartussa-
nik planet-ip aappalaartuu-
sup sumik sananeqaataanik
paasissutissiisussanik.
Pathfinder-ip Marsimut i-
ngerlanera qaammatinik arfi-
neq-marlunnik sivisussuse-
qarpoq, sulili paasissutissat
avammut saqqummiunnis-
saannut piffissaq sivisu-
ngaatsiartoq atomeqartussaa-
voq. Maannangaarli oqaati-
gineqareerpoq Pathfinder-ip
nunniffigisaa tassaasoq qa-
nga kuussuaasimasoq sarfar-
toorujussuaq, assimmi pigi-
neqareersut tamanna erser-
sereerpaat.
Ukiut 21-t matuma siorna-
tigut Mars amerikamiut Vi-
king-sondianit nunniffigine-
qareerpoq, kisianni taassuma
nunniffigisimasaa imartaqar-
simaneranik imaluunnit ime-
qarsimaneranik takussutissa-
qanngilaq. Imaq nunap uu-
massusianut aallaaviuvoq,
taamaattumillu Marsimi paa-
sissutissat nutaat soqutigi-
naateqaqaat.
Mars har haft floder med rivende vandmasser
Internet-entusiaster kan følge begivenhederne på Mars på tæt hold
(JB) - Tidligt søndag morge-
nen lykkedes det endelig for
NASA’s kontrolcenter i Ca-
lifornien at få gang i hjulene
på det lille køretøj, der blandt
meget andet skal undersøge
jordbundsforhold på Mars’
overflade. Og allerede om
eftermiddagen kunne vi her i
Nuuk på internettet se et
omfattende billedgalleri med
uddybende tekster. Det var
også en lille film-sekvens,
der viste Rovers køretur ned
ad landingsfartøjets rampe.
Pathfinder-projektet er gå-
et over al forventning. Lan-
dingsfartøjet ramlede ned på
Mars, beskyttet af store luft-
puder, og lagde sig til rette
præcis, hvor det var planlagt.
Men der var problemer
med det lille soldrevne køre-
tøj. En af landingspudeme
var ikke helt tømt for luft, og
en kommunikationsfejl mel-
lem modersonden Pathfinder
og Rover - eller Sojoumer,
som den egentlig hedder -
truede med at ødelægge res-
ten af eksperimentet. Proble-
merne blev imidlertid løst,
og der var stor jubel i kon-
trolcentret, da Rover begav
sig ud på sin første køretur.
Ingen racerbil
Det er ikke en racerbil, der er
landsat på Mars. 60 centime-
ter i minuttet kan den klare,
men det er også en uhyggelig
fart, når kommunikations-
tiden mellem Mars og Jorden
er 10 minutter. Reaktions-
afstanden er lille.
Køretøj er forsynet med fle-
re instrumenter, der kan give
videnskabsmændene vær-
difulde oplysninger om plane-
ten. Der er blandt andet mon-
teret en strålekanon, der be-
skyder Mars-overfladen med
heliumkemer. Strålingen her-
fra besvares af de lokale stof-
fer, som siden kan analyseres
og fortælle noget om, hvad
den røde planet er gjort af.
Pathfinders rejse til Mars
har varet syv måneder, og
der kan endnu gå lang tid,
inden offentligheden for at
vide om resultaterne. Allere-
de nu er det dog oplyst, at
stedet, hvor Pathfinder lan-
dede, engang har været en
flod med rivende vandmas-
ser. Det har det meget fine
billeder allerede afsløret.
Mars havde for 21 år siden
besøg af den amerikanske
Viking-sonde, men den lan-
dede et sted, hvor der ikke
var tegn på vand. Vand er
kilden til jordens liv, så de
nye observationer på Mars er
meget interessante.
Magazine about culture and art.
Read among others about
cultural events and art-exbibitions
during summer and fail. English &
Greenlandic edition
Eqqumiitsuliorneq kulturilu
pillugit atuagassarpassuit
Uani ilaatigut inuusuttu-
nut computererumatuu-
nut sullivissaq pillugu.
Kalaaliisut tuluttullu.

I
ATUAKKIORFIK • BOX 840 • 3900 NUUK • TLF.: 22122 FAX: 22500
Allakkerivimmi immereugassaq - Reserveret postvæsenet