Atuagagdliutit - 22.07.1997, Side 12

12
Nr. 55 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Kunst hober sig op
på Grønlands
Nationalmuseum
Kunst opkøbes og gemmes væk på Grønlands
Nationalmuseum. I
modtaget i 1996
c pa
øjeblikket udstilles kunst købt og
NUUK(LRH) - Blandt de
mange bundne opgaver, der
er for Grønlands National-
museum og Arkiv, finder man
kravet om, at museet skal
kunne belyse kunstens udvik-
ling i Grønland. Det betyder,
at museet skal erhverve sig
kunst, som på en eller anden
måde har relation til Grøn-
land. Da Grønlands National-
museum og Arkiv ikke får
bevilget midler til indkøb af
kunst, går museet hvert år ud
og indsamler penge til indkøb
af kunst. Det hænder dog og-
så, at museet modtager gaver.
I Den lille Sal på Grønlands
Nationalmuseum kan interes-
serede i øjeblikket og frem til
10. august se den kunst, der er
købt og modtaget i 1996.
Pladsen i Den lille Sal er dog
ikke stor nok til, at alle de
genstande, museet har erhver-
vet i 1996, kan vises frem.
Resten af kunstgenstandene
er gemt væk i museets lager
sammen med alle de andre
kunstværker, museet gennem
årene har købt eller modtaget.
Bredt udsnit
Selvom benarbejderne, male-
rierne, væverierne og træar-
bejdeme i Den lille Sal er
interessante og varierede er
det svært at se den røde tråd i
udstillingen. Derfor spurgte
AG fungerende museumsdi-
rektør, Joel Berglund, ud fra
hvilke kreterier kunst, der
indkøbes til Grønlands Natio-
nalmuseum og Arkiv, vælges.
- Museet både køber og får
gaver foræret. Når museet
køber kunst er fællesnævne-
ren ganske enkelt Grønland.
Det betyder, at vi kan købe
kunst af grønlændere i Grøn-
land, grønlændere i udlandet,
ikke-grønlændere i Grønland
og kunst om Grønland. Det er
derfor meget bredt, siger Joel
Berglund.
AG: - På udstillingen kan
man for eksempel se et par
malerier af udlændinge. Men
malerierne ser heller ikke ud
til at have relation til Grøn-
land?
- Ja. Museet har det princip,
at vi køber et par værker af
de, som har udstillet på muse-
et. Eusebio Topooco er india-
ner og har udstillet her på
museet. Derfor har vi købt
nogle af hans malerier. Ravi
Butalia er inder og har under-
vist på Kunstskolen. Deres
kunst har måske ikke så
meget med Grønland at gøre,
men kan vise, hvad grønland-
ske kunstnere kan være blevet
inspireret af i deres kunst.
Kvalitet
AG: - Der er heller ikke
nogen sammenhæng i hvor
gamle de forskellige kunst-
værker er. Nogle er fra nuti-
den, mens andre er langt
ældre?
- Vi .samler løbende ind,
hvad der er findes af kunst.
Det kunst vi indkøber skal
vise udviklingen i den grøn-
landske kunst. Der klart, at
man kan diskutere kvaliteten.
For eksempel har vi kunst
lavet af amatørere fra koloni-
tiden. At male hørte med til
den tids dannelse. Når ama-
tører maler går de meget i
detaljer. Det vil sige, at man-
ge af billederne kan vise
detaljer, som i de forskelige
bybilleder ikke længere fin-
des. På den måde bliver bille-
derne antikvariske, forklarer
Joel Berglund.
- På den anden side har vi
kunst lavet i nutiden, fordi vi
selvfølgelig skal følge med i
udviklingen.
- Der findes så meget kunst,
at det er svært at pege på,
hvad man skal købe. Vi er jo
- Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliaqarpoq kusanartorpassuarnik, taamaattumik
ajornakusoortarpoq sorliit pisiarinissaat. Tassami eqqumiitsulianik pisiniartartutut
taaneqarsinnaanngilagut, Joel Berglund oqarpoq, ikaartiterlugu assilialiap
Helle Raffnsøe-mit suliarineqarsimasup saani assilissisimasoq.
- Der findes så meget god kunst i Grønland, at det er svært at pege på, hvad man skal købe.
Vi er jo ikke kunstopkøbere i den forstand, siger Joel Berglund, som står foran et
billedtæppe vævet af Helle Rajfnsøe.
ikke kunstopkøbere i den for-
stand. Men hvis vi hører om
noget, som vi finder interes-
Suliffeqarfiit ilaat iluatsitsillutik Nunatta Katersugaasivianit
qalipakkanik atukkerneqartarput. Eqqumiitsulianilli
atukkiussisoqassagaangat katersugaasivimmi
peqqissaartumik naliliiniartoqartarpoq. Qalipakkat assimi
takuneqarsinnaasut katersugaasiviup toqqorsivianiipput.
Nogle institutioner er så heldige, at de kan låne malerier fra
Nationalmuseet. Der sker dog en omhyggelig vurdering hver
gang museet får forespørgsel om lån af kunstgenstande.
Malerierne på billedet står i museets lager.
sant kan vi godt aktivt gå ud
for at købe kunst.
- Men desværre kan vi slet
ikke følge med, når der er
auktioner i Danmark over
kunst fra Grønland. Kunst fra
Grønland kommer op i en
pris, hvor vi ikke kan følge
med, siger Joel Berglund,
som også gerne indrømmer,
at det er frygteligt svært at
vælge, hvilken form for kunst
der skal indkøbes til museet.
- Noget er dog nemt nok at
vælge. Vi har for eksempel på
udstillingen en akvarel lavet
af Eigil Knuth. For det første
er det god kunst, men det er
også grønlandsrelateret på
flere måder, så hans akvarel
udsender flere forskellige sig-
naler.
Skulpturer
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv bruger årligt mellem
100 og 150.000 kroner på
indkøb af kunst, som ikke kun
er malerkunst. Pengene ind-
samles fortrinsvis via fonde,
og her er Windsteds minde-
fond en god støtte.
På udstillingen i Den lille
Sal finder man ud over male-
rier, akvareller og tegninger
af kunstnere som Frederik
»Kunngi« Kristensen, Otto
Sandgreen, Jafed Lyberth,
Anne-Lise Løvstrøm, Karl
Rosing finder man for eksem-
pel også et eksempel på bil-
ledvævning af Helle Raff-
nsøe. Derudover er der benar-
bejder af Aron Kleist, Ras-
mus Thomassen og Cecilie
Kleist, ligesom man kan se
flotte ansigtsmasker fra Østg-
rønland.
Udstillingen kører frem til
10. august og har hidtil været
godt besøgt, fortæller Joel
Berglund. Men hvad sker der
egentlig med kunstværkerne
efter udstillingen?
- De bliver lagt på lager,
siger Joel Berglund, der lige-
som direktør for Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv,
Emil Rosing, gerne så, at
Grønland fik et Kunstmuse-
um.
Udlån
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv har lager i tilknyt-
ning til lokalerne, hvor der
udstilles. Lageret er et skat-
kammer, og Deres udsendte
havde svært ved at forlade
»Magasin 1«, da det blev vist
frem for AG. Heldigvis er det
ikke alt, der får lov at samle
støv. Ind imellem udlåner
museet kunstværker til insti-
tutioner eller til udstillinger i
udlandet.
- For nylig har nogle af
genstandene været udstillet i
Island. Derudover har museet
haft udstillinger i Finland,
Sverige og Norge. Når vi ud-
låner for eksempel malerier til
institutioner vurderer vi na-
turligvis rimeligheden i udlå-
net. Vi ønsker jo helst ikke at
have for meget ud ad gangen,
siger Joel Berglund.
ASSJ FOTO: LOUISE-INGER KORDON