Atuagagdliutit - 26.08.1997, Síða 6

6
Nr. 65 ■ 1997
GRØNLANDSPOSTEN
- Misigisaq alutomartoq
Prinsesse Alexandra kalaalimernit kamiit qeratasut pillugit, nunaqarfinni
B&O-fjernsy nit, pinngortitarlu Nunatsinni naalagaasoq
KANGERLUSSUAQ(KK) -
Ippassaanikkunni Ilulissani
talittarfiup eqqaani qaqqami
allagartarusussuaq nivinga-
voq, aappaluttumik uumma-
tilik allassimallunilu »Ale-
xannguaq«.
Prinsesse Alexandrap alla-
gartarsuaq Dannebrogimit
Ilulissani talinngasumit ta-
kusimaneraa ilisimanngilar-
put, allagartarsuarli upper-
narsaataavoq kalaallit kun-
ngikkormiut angalanerini qa-
noq soqutigitigigaat ataqqi-
tigalugillu, pingaartumik
prinsesse Alexandra.
Ukuartaap takunissaa soqu-
tigineqaqaaq, politiillu paar-
sisut ulapputiginersaavaat
inuppassuit prinsesse-mik
takunnerusuttut ilassinneru-
suttullu ningorsimatilaarrtis-
saat.
Kangerlussuarmi inaaru-
taasumik tusagassiortunik ka-
tersuutsitsinermi prinsesse
Alexandra misigisarpassuani
qiimalluni oqaluttuarai, misi-
gisat Narsamit Nuummit, Si-
simiunit, Upemavimmit, Kul-
lorsuarmit aamma Nuussuar-
mit Sermersuarmilu qimus-
semermit Ilulissanillu.
Dannebrogimik ulluni 11-
ni anorersuarsiomeq silagissi-
omerlu.
Misigisat siulliit
- Kalaallit Nunaanni angala-
nermi misigisaq suna anner-
saava?
Prinsesse Alexandra: - Nar-
sarsuup mittarfianut mikkiar-
torneq, aatsaarluinnaq Kalaal-
lit Nunaat takulerakku. Nar-
sarujussuit aputitallit, qaqqat
sermitallit, kangerluit iluli-
arsuallit qulaanit isiginnaarlu-
git. Alutomarluinnarput...
Prinsesse Alexandra Nuna-
tsinnukannginnermini kalaal-
lisuunik tunitippoq Ilulissani
amat mersorsimasaat.
- Kalaallisooqarluni qanoq
ippa?
Prinsesse Alexandra: - Aal-
laqqaammut ajorpallaanngi-
laq. Kalaallisuut qerataval-
laannginnissaat suliarineqar-
simavoq.
Prins Joachim akuliuppoq:
- Upemavimmi meeqqat atu-
artut kalaallisoortut takuagut
kalaallisuuminnik Alexan-
dramit qeratasoomerit.
Berlingske Tidende-p paa-
serusuppaa prinsesse qiiani-
amani kalaallisuumi iluatigut
tujuulussuaqarnersoq, prin-
sesse Alexandrali oqaluttuar-
poq kalaallisuut iluanni oqor-
saatit inissaqanngitsut.
- Issusuumik ilupaquteqar-
poq, aappaatigulli kalaallisuut
oqorpallaanngillat, aallalin-
nginnitsinni taamaassasori-
galuarakkit, pingaartumik
isersimassagaangatta. Uan-
nuunngitsorli. Kalaallisuut
iluaraakka.
Prinsesse Alexandra aamma prins Joachim Kullorsuarmi:
- Nunaqarfinnut tikikkaangama tupigusuutigisarpara
nunaqarfimmiut inuunerminni atukkaminnut qanoq
naleqqussarsinnaanitik paasilluarsimagaat, prinsesse
Alexandra oqarpoq.
Prinsesse Alexandra og prins Joachim i Kullorsuaq: - Hver
gang jeg besøgte en bygd, var jeg meget imponeret over at
se, hvordan folk har forstået at tilpasse sig de betingelser,
som de nu engang lever under, siger prinsesse Alexandra.
Nerisassat kulturiupput
- Kalaalimernit, aamma alu-
toraagit?
Prinsesse Alexandra: - Isu-
maqarpunga nunanut allanut
tikikkaanni nerisassaataat mi-
silinneqartariaqartut. Mar-
martuutaat assigiinngitsut
ikinnerpaamik ataasiarluni
misilittariaqarput. Aammali
ilaanni nuannertarpoq oqar-
sinnaasarluni: - Qujaannarpu-
nga. Ussereerpakka.
Prins Henrik arlaleriarluni
puisip tinguanut ooqanngitsu-
mut qujaannartartoq oqarpoq:
- Aap, mattak mamarluinnar-
poq.
TV-rojussuaq
- Nunaqarfiit soorlu Kul-
lorsuaq aamma Nuussuaq
tikeraarlugit qanoq ippa, ta-
kullugulu Avannaaneq qanoq
inooriaaseqartoq ?
Prinsesse Alexandra: -
Avannaani nunaqarfeeqqani
inuuniameq soomnami sak-
kortoqaaq sila peqqutigalugu,
puigomeqassanngilarlu, pin-
ngortitap pissaanersua aala-
jangiisuusarmat.
- Nunarfinnut tikinnikka
tamaasa tupigusuttarpunga
inuit pissutsinut inuunerminni
atugassaminnut naleqqussar-
nissartik paasilluartarsima-
gaat, ulluinnamilu misigisar-
takkatik sakkortut qanoq ilil-
lutik qaangissallugit paasisin-
naagaat.
- Dannebrogimi sikut akor-
nisigut ingerlaartilluta ilaanni
nunaqarfiit takoriasaaraangat-
sigit aperisarpunga: - Sooq
nunaqarfik tassanerpiamiip-
pa? Sineriammi tamaat ino-
qarfeqanngilaq. Nunaqartulli
nalunnginnemaat sumi inuu-
nissaq pitsaanerussanersoq.
- Eqqaamalluakkama allat
ilagaat Nuussuaq. Illumi iser-
figeqqaakkatsinni angisoo-
rujussuarmik B&O-fjernsyn-
eqarput. Tupaallannaqaaq.
Immaqa
Angalaneq naammassimmat
prins Henrik nassuerpoq
1997-imi Nunatsinni angala-
nersuaq pilersaarutitut inger-
lasimanngitsoq.
Silarlummat Siorapalum-
mut Savissivimmullu heli-
kopterernissaraluit taamaa-
tiinnarneqarput. Tasiilaq,
Avanersuaq aamma Nanorta-
lik kisiisa tikeraareerlugit
dronning seeqqorlulluni
angerlaannartariaqarpoq.
Prins Henrik: - Angalanit-
sinni pilersaamtit arlalinnik
Sisamanngorneq 7. august Kalaallit Nunaannik
takunneqqaarneq prinsesse Alexandrap misigisaaneq
annersaavoq. Prins Joachim aamma prinsesse Alexandra
Narsarsuarmut tikikkamik Narsamut timmisartuunneqarput,
prins Henrik ingiaqasiutilerlugu.
Det allerførste møde med Grønland, som fandt sted torsdag
den 7. august, var den største oplevelse for prinsesse
Alexandra. Efter ankomsten til Narsarsuaq blev prins
Joachim og prinsesse Alexandra fløjet ud til Narsaq,
hvor de mødtes med prins Henrik.
allannguuteqarput, tamannalu
Kalaallit Nunaannut ilaavoq.
Immaqa. Inuuneq taamannak
akuerineqartariaqarpoq. Aqa-
gussami susoqassanersoq ili-
simaneqanngisaannarpoq.
Prins Joachim:- Taamaat-
toqartillugu umiarsuup angal-
latikkuminarnini takutittar-
paa. Silarlukkaluartoq uterta-
riaqanngilaq sila pitsan-
ngorsiillugu, apuussinnaaju-
arporlu. Umiarsuameq tim-
misartomermit uippajaaman-
nginneruvoq.
- En betagende oplevelse
Prinsesse Alexandra om grønlandsk mad og stive kamikker, om B&O-
fjernsyn i bygderne og om naturen, som sætter dagsordenen i Grønland
KANGERLUSSUAQ(KK) -
På en stejl fjeldside i havnen i
Ilulissat hang forleden et kæm-
pebanner med et rødt hjerte og
ordet »Alexannguaq«.
Om prinsesse Alexandra så
banneret fra kongeskibet
Dannebrog, som lå ved kaj i
Ilulissat, ved vi ikke, men
banneret var i hvert fald
udtryk for den interesse og
hengivenhed, som folk i
Grønland på den netop overs-
tående Grønlandsrejse 1997
viste kongefamilien i almin-
delighed og prinsesse Alex-
andra i særdeleshed.
Interesen for at se den nye
svigerdatter var meget stor,
og i virkeligheden var den
største opgave for det
talskære politikorps at holde
lidt afstand mellem prinses-
sen og de mange mennesker,
som gerne ville se og hilse på.
På det afsluttende presse-
møde i Kangerlussuaq fortal-
te prinsesse Alexandra leven-
de om de mange indtryk, som
hun havde modtaget på rejsen
fra Narsaq over Nuuk, Sisimi-
ut, Upemavik, Kullorsuaq, og
Nuussuaq til bræen Sermer-
suaq og Ilulissat.
En rejse på 11 dage med
kongeskibet Dannebrog i
storm og stille.
Det første indtryk
- Hvad har på denne Grøn-
landsrejse gjort det største
indtryk?
Prinsesse Alexandra: - Det
var nok indflyvningen til luft-
havnen i Narsarsuaq, hvor jeg
for første gang i mit liv så
Grønland. At se de store fla-
der med deres hvide sne, at se
fjeldene med deres gletsche-
re, at se fjordene med deres
isfjelde fra luften. Det var
bare så betagende...
Før rejsen til Grønland hav-
de prinsesse Alexandra fået
en grønlandsk nationaldragt,
syet af kvinder i Ilulissat.
- Hvordan var det at gå i
den grønlandske national-
dragt?
Prinsesse Alexandra: - Det
var ikke så slemt i starten. Der
var nok folk, som passede på,
at det ikke blev for stift at gå i
dragten.
Prins Joachim bryder ind: -
Ja, vi så nogle af de små skol-
ebørn i Upemavik, som gik
lidt stivere i deres national-
dragter end Alexandra gjorde
i sin nye dragt.
Berlingske Tidende ville
vide, om prinsessen for at hol-
de varmen havde en sweater
under dragten, men prinsesse
Alexandra fortalte, at der fak-
tisk ikke rigtigt var plads til
varmt tøj under dragten:
- Den er tykt foret, men
dragten var på den anden side
heller ikke for varm, som jeg
før rejsen var bekymret for,
især når vi var indendørs.
Ikke for mig i hvert fald. Jeg
befandt mig godt i dragten.
Mad er også kultur
- Grønlandsk mad, var det en
oplevelse?
Prinsesse Alexandra: - Jeg
synes, at det er meget vigtigt
at prøve at spise det lokale
mad, når man besøger et nyt
land. Man skal prøve de for-
skellige specialiteter i det
mindste en gang. Men om-
vendt er det også rart nogle
gange at kunne sige:- Nej tak.
Jeg har allerede prøvet at spi-
se det.
Prins Henrik, som flere
gange sagde nej tak til rå sæl-
lever, samtykkede:- Ja, mat-
tak var i hvert fald rigtig
udmærket.
Kæmpestort TV
- Hvordan var det at besøge
bygder som Kullorsuaq og
Nuussuaq og se den måde,
som livet foregår i Nordgrøn-
land?
Prinsesse Alexandra: -
Selvfølgelig er der på grund
af klimaet barske levevilkår i
de små bygder i Nordgrøn-
land, og man må aldrig glem-
me, at naturen med sin vældi-
ge magt har det sidste ord at
skulle have sagt.
- Hver gang jeg så en bygd,
var jeg meget imponeret over,
hvordan folk har forstået at
tilpasse sig de betingelser,
som de nu engang lever
under, og hvordan de har for-
stået at komme over de barske
oplevelser, som hverdagen
også rummer.
- Nogle gang, når vi kom
sejlende gennem isfyldt
farvand med kongeskibet
Dannebrog og en bygd plud-
selig dukkede ud af tågen,
spurgte jeg: - Hvorfor lægger
bygden netop her? Det er jo
ikke langs hele kysten, at der
er beboende steder. Men
lokalbefolkningen ved jo
bedst, hvor der er godt at leve.
- En anden ting, som jeg
husker rigtig godt, var Nuus-
suaq. Det første hus, vi besøg-
te, havde et kæmpestort
B&O-fjemsyn. Det var for-
bavsende.
Immaqa
Prins Henrik måtte ved rej-
sens afslutning erkende, at
den store Grønlandsrejse
1997 ikke var forløbet som
planlagt.
Dårligt vejr betød, at de
planlagte helikopterture i
Siorapaluk og Savissivik måt-
te aflyses. Efter besøg i Ta-
siilaq, Avanersuaq og Nanor-
talik måtte dronningen rejse
hjem med et dårligt knæ.
Prins Henrik: - Der var
mange programændringer på
denne Grønlandsrejse, men
det hører også til Grønland.
Immaqa. Sådan skal man tage
livet. Man ved aldrig, hvad i
morgen er lavet af.
Prins Joachim: - Og i disse
situationer viser skibet sin
egnethed. På trods af dårligt
vej skal man ikke vende om
og vente på bedring, men kan
komme frem alligevel. Det er
mindre stressende at sejle end
at flyve.
ASS./FOTO:VIVI MØLLER-REIMER