Atuagagdliutit - 26.08.1997, Side 13

Nr. 65 • 1997
13
ffap^a^c/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Rigsfællesskab
Af landsstingsformand, Jonathan Motzfeldt
Igennem hjemmestyrets 18-
årige historie har jeg haft lej-
lighed til at drøfte, hvad jeg
forstår ved begrebet »rigsfæl-
lesskab«. Spørgsmål om
hjemmestyrets konstruktion,
som den er, eller på hvilken
måde vi kan udbygge den
videre til fordel for et totalt
selsvstyre i Grønland, eller en
commonwealth-model, som
jeg selv i et radioindlæg med
forfatteren Mads Lidegaard
har været inde på, samt fra
andre sider politiske udtalel-
ser til fordel for en grøn-
landsk statsdannelse under
FN’s regi. Alle disse mulig-
heder er åbne i dagens diskus-
sion.
Da jeg i det daværende
Grønlands Landsråd i 1972
foreslog, at vi sammen med
vore danske venner skulle
sætte os ned og undersøge
mulighederne for et grøn-
landsk hjemmestyre, var tiden
og ånden klædt på med de rig-
tige og fornuftige forudsæt-
ninger til en dansk-grøn-
landsk dialog. Resultatet ken-
der vi. Vi har, efter min oprig-
tige mening, et godt og funk-
tionsdygtigt hjemmestyre i
Grønland, der kan, og stadig
efter min mening, må udvik-
les og tilpasses til større grøn-
landsk ansvar og pligter inden
for hjemmestyrets rammer.
Jeg ved, at retsvæsen, poli-
ti, kriminalforsorgen, råstof-
spørgsmålet og udenrigs- og
sikkerhedspolitikken stadig er
kildne politiske emner. Men
ikke desto mindre skal vi kun-
ne finde bedre løsninger på
disse områder, hvis vi fra
grønlandsk side mener det er
tiden, den rette tid, til at finde
bedre politiske løsninger på
disse vigtige emner.
Jeg mener det er vigtigt,
ikke mindst omkring det kild-
ne emne som råstofproblema-
tikken. Vi har fra dansk/grøn-
landsk side opnået gunstige
og levedygtige løsninger -
ikke mindst omkring ind-
tægtsfordelingsprincippets
formulering.
Mon vore danske venner,
ikke mindst den danske rege-
ring, er parate til at være med
til en mere grønlandsk løs-
ning omkring råstofforvalt-
ningen, under den klare
erkendelse, at Grønland for
længst har overtaget ansvaret
for administrationen omkring
de levende ressourcer, blandt
andet med respekt for Dan-
marks internationale aftaler
herom, for eksempel på hval-
fangstområdet.
Råstofferne, de ikke leven-
de ressourcer, ligger fast i
Grønland, og de flytter sig
ikke. En for Grønland fordel-
agtig løsning på råstofadmini-
strationen kan, efter min
mening, bane vejen for en
klarere og psykologisk set
fornuftigere særstatus inden
for Kongeriget Danmark.
Efter min mening har
Grønland allerede på nu-
værende tidspunkt ofret man-
ge investeringer i penge og i
menneskelige kræfter for at
være med i rigsfællesskabet.
Her tænker jeg først og frem-
mest på uddannelse, erhverv,
kommunikation og andre
områder.
Der er stadig mangler, som
er meget iøjenfaldende. Her
tænker jeg på boligområdet
og sundhedsvæsenet, samt på
vore nye bestræbelser inden
Audio/video-teknikeri
Tusagassiornermik Ilinniarfik teknikerimik
suleqatissarsiorpoq piaarnerpaamik ima-
luunniit l.oktoberi 1997-imiit sulilersussa-
mik.
Isumagisassai:
* Ilinniarfiup nipilerinermut videoleriner-
mullu atortui nakkutigalugit, passutaralu-
git piorsarlugillu
* Radiomut TV-mullu pikkorissamemi al-
latigullu ilinniartitsinerni teknikkikkut
ikiuuttassalluni
* Teknikkikkut ilitsersuisassalluni radio
TV-lu pillugit allanut pikkorissartitsisar-
nissat pilersaarusiomeqamerini ingerlan-
neqamerinilu
Piukkunnaatit:
* Ingerlatsinermi teknikeritut ilinniarsima-
nissaq
* Akisussaassutsimik sianigisaqarnissaq
torersaartuunissarlu aammalu suleqatik-
kuminartuunissaq tamatigoortuunissarlu
* Kalaallisut qallunaatullu pisinnaanissaq
tuluillu oqaasiinik ilisimasaqamissaq
Ulloq suliffiusoq nal. 8-miit 16-imut sivi-
sussuseqartarpoq. Ilaannikkulli piffissap
suliffiusup nalinginnaasup avataatigut ilin-
niartitsineqartillugu isumagisassaqartamis-
saq naatsorsuutigineqassaaq.
Atorfmitsitsisoqassaaq tusagassiortunut i-
ngerlatsinermilu teknikerinut isumaqatigi-
issut atuuttoq naapertorlugu.
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsinissaq
maanna ajomarallarpoq.
Paasisaqarnerorusukkuit saaffigisinnaavatit
ilinniarfimmi pisortaq Anne-Marie Ras-
mussen imaluunniit ilinniartitsisoq Svend
Møller, telefon 2 57 22.
Allakkatigut qinnuteqaat uppernarsaatinik
attuumassuteqartunik ilalik kingusinner-
paamik 1. septemberi 1997 nassiunneqas-
saaq Tusagassiornermik Ilinniarfimmut.
Audio/video-tekniker
Tusagassiornermik Ilinniarfik/Journalist-
uddannelsen søger ansættelse af en teknisk
medarbejder snarest eller pr. 1. oktober
1997.
Arbejdsopgaver:
* Tilsyn, betjening og udvikling af skolens
lyd- og videoudstyr
* Teknisk assistance i undervisning på
radio- og TV-kurser samt i andre under-
visningsforløb
* Medvirken som instruktør ved planlæg-
ning og afholdelse af eksterne radio- og
TV-kurser
Kvalifikationer:
* Uddannet driftstekniker
* Ansvarsbevidst og systematisk samt gode
samarbejds- og omstillingsevner
* Dobbeltsproget ansøger med kendskab til
engelsk vil blive foretrukket
Arbejdstiden vil være mellem kl. 8 og 16.
Dog kan den i perioder være afhængig af
afvikling af undervisningsforløb udenfor
normal arbejdstid.
Ansættelse sker efter gældende overens-
komst for journalister og driftsteknikere.
Der er på nuværende tidspunkt ikke mulig-
hed for at stille bolig til rådighed.
Nærmere oplysninger kan indhentes hos
skolens leder Anne-Marie Rasmussen eller
fagkoordinator Svend Møller på telefon 2
57 22.
Skriftlig ansøgning med relevante bilag
sendes senest den 1. september 1997 til
Tusagassiornermik Ilinniarfik.
Tusagassiornermik Ilinniarfik
Journalist-uddannelsen
Jagtvej 40, Box 1469,3900 Nuuk
Telefon 2 57 22 Telefax 2 30 35
for miljøområdet. Jeg kan nu
se at overtagelse af disse om-
råder betyder en nyvurdering
på en sådan måde, at en ekstra
økonomisk indsats igennem
en eventuel fælles planlæg-
ning i fællesskabets ånd,
under grønlandsk styring, er
en nødvendighed. Uden at gå
i detaljer, mener jeg, at mange
i Danmark vil være med i
løsninger for et større og bed-
re boligprogram for at løse
sociale og menneskelige pro-
blemer i vort samfund. Det
gælder også vort sundheds-
område.
Der er mange ting, der kun-
ne bringes frem, hvis man vil,
til fællesskabets opgaver
imellem Danmark og Grøn-
land. Og jeg nævner det her,
fordi jeg tror på rigsfællesska-
bet og de opgaver, som kan
løses i fællesskab.
Jeg er fuldt vidende om, at
rigsfællesskabet bygges på et
grundlag inden for den dan-
ske Grundlov. Men jeg er
samtidig helt overbevist om,
at vi kan finde ordninger i
vort retsvæsen, politi, krimi-
nalforsorg, vor kommunikati-
onsform i udenrigs- og sik-
kerhedsaffærer, samt råstof-
forvaltningen inden for et
større og bedre arrangement i
rigsfællesskabet. Det er efter
Jonathan Motzfeldt
min mening tiden, besøgel-
sestiden om man vil, til at
tage fat på spørgsmålene.
Vi er stadig mange både i
Landsting, kommunerne og i
det danske Folketing, der har
den mening, at det er godt for
begge parter, begge folk, at
Grønland fortsætter med at
udvikle sit hjemmestyre vide-
re.
Når Grønland en dag finder
vejen til en selvstændig stat,
og jeg er en af dem, der tror
det bliver aktuelt, så vil man
jo aldrig opfatte det som en
enestående situation i ver-
denshistorien. Men indtil da
synes jeg, at der er opgaver
nok i de kommende år, ja i
mange år, der kræver en fæl-
les indsats til fælles glæde, og
en god samvittighed at være i
en stat, der er løftet op med
fælles dansk/grønlandsk ind-
sats.
ROYAL GREENLAND Seafood Greenland
Tunisassiornermi
pisortaq
ROYAL GREENLAND Nuuk pi-
aartumik sulilersussamik suliniute-
qallaqqissumik tunisassiornermi pi-
sortassarsiorpoq, fabrikkimi pisor-
tamut akisussaalluni Nuummi raa-
janik tunisassiorfimmik aqutsisus-
samik.
ROYAL GREENLAND Nuuk, pi-
ngaartumik raajanik tunisassiorfi-
usoq, Nunap immikkoortuanut Qi-
terlermut atavoq, Sisimiuni quller-
saqarfeqartumut. Nuup saniatigut
nunap immikkoortuanut atapput
Maniitsoq, Sisimiut Kangaatsiarlu
taakkualu nunaqarfiini tunisassior-
liit.
Thnisassiorncrmut
pisortartaassatsinnit
piumasaqaatigaavut:
• aalisakkanik tumsassiomermik i-
maluunniit nerisassanik tunisas-
siornermik allanik misilittagaqar-
toq, kiisalu naleqquttumik ilinni-
agaqarsimasoq
• suleqatikkuminartoq sulisunillu
aqutsisinnaallunilu piumassuse-
qalersitsisinnaasoq, taamaasilluni
tunisassiornermi pitsaassutsimut
piumasaqaatit naammassisin-
naaqqullugit
• namminersortuusoq tunisassior-
nermillu sapinngisamik aningaa-
sartuutikinnerpaamik aaqqis-
suussinissamut aqutsinissamullu
pisariaqartumik ilisimasaqartoq
• EDB-mik atuisinnaasoq
Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit
Royal Greenland'
ROYAL GREENLAND A/S-ip aalisamerup, tunisassiomerup tunisassianillu pitsaasunik nunarsuarmi luniniaa-
nerup iluini inunnik 3.000 missaanniittunik sulisoqarpoq. Suliffeqarfissuaq ullumikkut 5-inik kilisaalaateqarpoq
KalaallU Nunatmnilu nutaaliaasunik 16-inik, Danmarkimi 4-nik Tysklandimilu ataatsimik fabrikkiuleqarluni,
tuniniaanermullu immikkooriortaqarfeqartiteriuni Skandinaviami, Tuluit Nunaanni, Tysklandimi, Erankrigimi,
USA-nd, Japanimi Italiamilu.
(kalaallisut/qallunaatut) salliutin-
neqassapput.
ROYAL GREENLAND A/S-ip
neqeroorutigai.
• atorfik pissanganartoq unammil-
lemartorlu ineriartomissamut pe-
riarfissarissaartoq
• nammineq isumaqatigiissuteqar-
luni akissarsiaqartitsineq
• atorfininnermut atasumik angala-
neq, pequttat assartomeqarnerat
il. il., Kalaallit Nunaanni atorfi-
nitsitaanermi maleruagassat a-
tuuttut malillugit
• inissaqartitsineq, sulisunut inissi-
anut ineqarnermut akiliuteqarner-
mut malerugassat atuuttut malil-
lugit ineqarnermut il.il. akiliiffi-
gineqartartussamik.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik
paasissutissat pissarsiarineqarsin-
naapput fabrikkimi pisortamut Eg-
gert Olafsson-imut telefon 21085-
imut saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimaner-
mut siusinnerusukkullu suliffigisi-
masanut paasissutissartalik, soraa-
rummeersimanermut uppemarsaa-
tit il.il. nuutinneqarnerannik imalik
07.09.1997 nallertinnagu timmi-
sartukkut uunga nassiunneqassaaq:
ROYAL GREENLAND Nuuk
Postbox 1023,3900 Nuuk
Att.: Fabrikkimi pisortaq Eggert
Olafsson
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN