Atuagagdliutit - 25.09.1997, Page 5

Nr. 74 • 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Landsstyret vil opretholde
Kangerlussuaqs særlige status
Frem til år 2001 skal det undersøges, hvordan det tidligere tidligere militære
område kan »normaliseres«, så borgerne er sikret samme rettigheder og pligter,
som alle andre steder i Grønland
KANGERLUSSUAQ (TK) -
Borgerrådet i Kangerlussuaq
vil opretholde områdets særli-
ge status, uden for den kom-
munale inddeling, i endnu en
fem-årig periode, også efter 1.
november, hvor den nu-
værende aftale udløber. Det
er dog en betingelse, at Bor-
gerrådet får udvidet sin kom-
petence, så der bliver mulig-
hed for at »hjemtage« en ræk-
ke ansvarsområder, der deref-
ter skal løses lokalt.
Det kan læses i den rapport,
som en tværdirektoral ar-
bejdsgruppe netop har afleve-
ret til Landstinget. Og står det
til landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt og Borgerrå-
det i Kangerlussuaq, skal om-
rådet - også efter 1. november
i år - have en speciel status i
forhold til det øvrige Grøn-
land.
Et samfund med
særlige priviliger
Den daværende landsstyre-
formand Lars Emil Johansen
nedsatte i juni 1996 en ar-
bejdsgruppe, der skulle kom-
me med forslag til Kangerlus-
suaqs fremtidige status. Rede-
gørelsen skulle være behand-
let på forårssamlingen i år,
men på grund af den megen
tumult omkring besættelsen
af posten som formand for
Landstinget, kommer rede-
gørelsen først til debat nu.
Frem til 31. oktober i år har
det tidligere forsvarsområde,
som Hjemmestyret overtog
fra det amerikanske militær i
oktober 1992, været uden for
den kommunale inddeling. I
praksis har det betydet at om-
rådet har haft en række særli-
ge priviliger - herunder frita-
gelse for at betale afgifter på
øl, vin, spiritus og cigaretter.
Desuden er det hjemmesty-
rets enkelte direktorater, der
har stået for administration af
lokalsamfundet, på samme
måde som fagforvaltningerne
i en kommune.
Fra ungkarlesamfund
til lokalsamfund
Allerede i 1989 blev der valgt
et Borgerråd i Kangerlussuaq.
Det fik ingen besluttende
myndighed, men skulle først
og fremmest varetage den
enkeltes interesser - både i
som uden for arbejdstiden, i
forhold til den altdomineren-
de arbejdsgiver, der i Kanger-
lussuaq er Mittarfeqarfiit,
Grønlands Luftfartsvæsen.
Efter overgangen til civilt
samfund er der sket en stor
tilflytning til området. Hvor
Kangerlussuaq tidligere var et
»ungkarle-samfund«, har be-
folkningssammensætningen
ændret sig væsentlig de sene-
ste år. Væk er tidligere tiders
»overflodssamfund« med
høje lønninger og diverse
særregler, og lokalsamfundet
kan - med Borgerrådets egne
ord - bedst karakteriseres som
et »sund og normaliseret
familiesamfund«, med de
samme muligheder og proble-
mer som det øvrige Grønland:
Der mangler boliger, mu-
lighed for at få passet sine
børn og tidssvarende under-
visningslokaler og fritidsfaci-
liteter. Endvidere har kom-
munerne i nærheden - Maniit-
soq og Sisimiut - en del inter-
esser i området, som til tider
kan være modstridende,
blandt andet når det gælder
udviklingen af turismen i om-
rådet, og når det gælder fangst
og fiskeri.
En omlægning
vil tage tid
Den nedsatte arbejdsgruppe
har ikke haft til opgave at
komme med egentlige anbe-
falinger, men konkluderer i
sin rapport, at en omlægning
af den nuværende status -
uden for den kommunale ind-
deling - vil kræve tid.
Arbejdsgruppen peger i ste-
det på, at det inden for den
nuværende lovgivning vil
være muligt at fremme nær-
demokratiet. Det kunne gøres
ved at Borgerrådet får øget
sin kompetence, eventuelt
gennem en forsøgsordning, så
Kangerlussuaq i fremtiden får
samme status og rettigheder,
som andre steder i Grønland.
Dermed følger arbejds-
gruppen også de anbefalinger
Borgerrådet i Kangerlussuaq
selv har peget på.
Langsommelig og
besværlig sagsgang
Som begrundelse for at kræve
»øget selvstyre« skriver Bor-
gerrådet, at de oplever det nu-
værende system som både
langsommeligt og besværligt,
selv om visse sager nødven-
digvis kræver en løsning her
og nu:
- Det er vigtigt for vort
lokalsamfund at systemet
fungerer, og borgerne opfat-
ter, at det ikke kun er til gavn
for systemet selv. Ved at give
Borgerråd aamma naalakkersuisut isumaqatigiipput
Kangerlussuup kommunit avataanni immikkut
inissisimanera ingerlaannassasoq, ukiuni
tallimaagallartuni, aamma 1. november kingorna,
maanna isumaqatigiissutaasup atorwmaarnerani.
Både borgerrådet og landsstyret er enige om at opretholde
Kangerlussuaqs særlige status, uden for den kommunale
inddeling, i endnu en fem-årig periode, også efter
1. november, hvor den nuværende aftale udløber.
Borgerrådet mere kompeten-
ce til sagsbehandling på de
»rutineprægede« områder, vil
systemet klart kunne effekti-
viseres.
Landsstyrets forslag
På baggrund af redegørelsen
og anbefalingerne fra Borger-
rådet, foreslår landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt:
* At Kangerlussuaq forbli-
ver uden for den kommunale
inddeling, foreløbig frem til
kommunalvalget og valg til
Borgerrådet i år 2001.
* At perioden frem til år
2001 anvendes som en for-
søgsperiode, hvor borgerrådet
gradvis tillægges større kom-
petence og ansvar, og res-
sourcerne tilpasses hertil.
* At Kangerlussuaq indgår
i projekt »lille-kommune«,
hvor løsningen af opgaver i
de mindre lokalsamfund, skal
diskuteres.
* At der, senest på Lands-
tingets efteråssamling år
2000, forelægges en vurde-
ring af forsøgsordningerne,
indeholdende forslag til frem-
tidige ændringer af Kanger-
lussuaqs status, efter valget i
år 2001.
* At fritagelsen for afgifter
fortsætter uændret til år 2001,
men at der igangsættes en
undersøgelse af konsekven-
serne af en ophævelse.
Kangerlussuup immikkoomera
Naalakkersuisut allanngortiimiarmgilaat
Ukioq 2001 tikillugu paasiniaasoqassaaq sakkutooqarfiusimasoq qanoq ilisukkut »nalinginnaalissanersoq«,
ullu aul
innuttaasut nunap sinneratulli piginnaatitaanikkut pisussaanikkullu qulakkeerfigineqassallutik
KANGERLUSSUAQ (TK) -
Kangerlussuarmi borgerrådip
kissaatigaa mittarfiup immik-
kut inissisimanera allanngor-
tinneqassanngitsoq, kommu-
neqarfiit avataanniilluni, suli
ukiuni tallimaagallartuni,
aamma 1. november kingor-
na, maanna isumaqatigiissu-
tip naanerani. Piumasaqaataa-
vorli borgerrådip akisussaaf-
fii amerlissasut, akisussaaffiit
arlallit ingerlanneqalersinna-
allutik, mittarfimmi iluarsine-
qartarlutik.
Nassuiaammi pisortaqarfiit
arlallit suleqatigiillutik inatsi-
sartunut tunniussaanni atuar-
neqarsinnaavoq. Naalakker-
suisullu siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt aamma Kangerlus-
suarmi Borgerråd aalajangii-
sinnaagunik, mittarfik - aam-
ma ukioq manna 1. november
kingorna - Nunatta sinneranut
naleqqiullugu immikkut aaq-
qissuussiffigineqassaaq.
Innuttat immikkut
piginnaatitat
Juni 1996 naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Johan-
sen suleqatigiissitaliorpoq
Kangerlussuup siunissaa pil-
lugu siunnersuuteqartussa-
mik. Nassuiaat ukioq manna
ukiakkut ataatsimiinnermi
oqallisigineqartussaagaluar-
poq, Inatsisartulli siulittaasuat
pillugu persuarsiomeq peqqu-
tigalugu nassuiaat aatsaat
sammineqassaaq.
Sakkutooqarfiusimasoq,
Namminersomerusut oktober
1992-imit amerikamiunit
ingerlatigiligaat, ukioq manna
31. oktober tikillugu kommu-
nit avataanni inissisimavoq.
Taamaalilluni mittarfik im-
mikkut assigiinngitsunik pi-
ginnaatitaaffiuvoq - ilaatigut
immiaaqqat, viinnit, imigas-
sat cigaritsillu akitsuutaannik
akiliiffiusarnani. Tamakku
saniatigut namminersomeru-
sut pisortaqarfii mittarfimmi
ingerlatsisuusut, kommunitut
aqutsisoqarfiupput.
Kisermaanit
nalinginnartut
1989-imili Kangerlussuarmi
Borgerrådimik qinersisoqar-
poq. Aalajangiisinnaatitaan-
ngilaq, ataasiakkaalli soquti-
gisaannik isumaginnittuuvoq
- suliffimmi sulinngiffeqar-
nermilu, sulisitsisut oqartus-
saasut, uani Kangerlussuarmi
Mittarfeqarfiit, tunngaannut.
Sakkutuujunngitsut inger-
latsilemerini nutserfigineqar-
lualerpoq. Kangerlussuaq si-
omatigut kisermaat illoqarfi-
gigaat, ukiuni kingullemi in-
nuttaasut katitemerat allan-
ngomuinnarsimavoq. Qanga
piisaartuulluni aningaasarsi-
orfiulluamera immikkullu
malittarisassaqameq atorun-
naarput, mittarfeqarfimmiullu
Borgerråd malillugu »suliffe-
qarfiuvoq ingerlalluartoq na-
linginnaalersimasorlu«, Nu-
natta sinnerani periarfissat a-
jomartorsiutillu assingi atuu-
tilersimallutik:
Inissaaleqisoqarpoq, meeq-
qanik paaqqinniffissaaleqi-
voq nalitsinnullu naleqqiuttu-
nik atuarfissaaleqisoqarlunilu
sunngiffimmilu sammisassaa-
leqisitsisoqarluni. Kommu-
nillu eqqaaniittut - Maniitsoq
aamma Sisimiut - mittarfiup
ingerlaneranik soqutiginnit-
tuupput, ilaatigut assortuus-
sinnaasunik, ilaatigut takor-
nartitsiartitsinerup ineriartor-
tinneqamera pillugu, aamma-
lu piniameq aalisamerlu eq-
qarsaatigalugit.
Allanngortitsineq
sivisussaaq
Suleqatigiissitat inassutissa-
nik saqqummiussisussaan-
ngillat, nassuiaamminnili i-
summerput, maanna aaqqis-
suussunerup allanngortinne-
qamera - kommunit avataa-
niinnera - sivisussasoq.
Suleqatigiissitat isummer-
put, maanna inatsisit iluanni
periarfissaqartoq oqartussaa-
qataanermik siuarsaanissa-
mut. Borgerråd oqartussaane-
rulerneratigut pisinnaavoq,
misiligutaagallartunik inger-
lanneqarsinnasoq, taamaalil-
luni siunissami Kangerlus-
suup inissisimanera pigin-
naatitaanerillu Nunatta sinne-
ratut ingerlanneqalersinnaal-
lutik.
Suleqatigiissitat taamaalil-
lutik Kangerlussuarmi Bor-
gerrådip inassutai malippaat.
Suliassaq arriitsoq
ajornartorlu
»Nammineemerunissaq« pil-
lugu borgerrådip piumasaqar-
neranut peqqutaavoq maanna
aaqqiineq arriillunilu ajoma-
kusoortuusoq, naak suliassat
ilaat pisariaqartumik inger-
laannaq aaqqittariaqartaralu-
artut:
- Najugaqarfitsinni aaqqii-
nerup iluamik ingerlanissaa
pisariaqarpoq, najugaqartut
isumaqaqqunagit aaqqiinerup
immini iluaqutissaannaanik
iluaqutaallutik. Suliassanik
»nalinginnaasunik« borgerråd
suliarinnissinnaanermut pi-
ginnaatinneqaleruni aaqqii-
neq pitsanngorluarsinnaagal-
uarpoq.
Naalakkersuisut
siunnersuutaat
Nassuiaat Borgerrådillu
kaammattuutai tunngavigalu-
git naalakkersuisut siulittaa-
sut siunnersuuteqarpoq:
* Kangerlussuaq kommunit
avataanniissasoq, maannak-
kuugallartoq kommunini
aammalu ukioq 2001 borger-
rådimut qinersinissap tungaa-
nut.
* Piffissaq ukioq 2001-ip
tungaanut misiligutitut ator-
neqassasoq, borgerråd akisus-
saaffigisaqamerujartuinnarlu-
nilu akisussaaffeqamerujartu-
innassasoq, atomeqarsinnaa-
sallu tamatumunnga nalim-
massameqassasut.
* Kangerlussuaq sulinium-
mut »kommuuneeraq«-mut
ilanngutissasoq, inukinnemi
suliassat aaqqinneqartameri
oqallisigineqartussaallutik.
* Kingsinnerpaamik Inatsi-
sartut ukioq 2000 ukiakkut a-
taatsimiinneranni, misiligutip
nalilemeqamera saqqummi-
unneqassasoq, Kangerlus-
suup siunissami inissisimane-
rata, ukioq 2001 qinersinerup
kingorna, allanngortinneqar-
nissaanik siunnersuutitalik.
* Ukioq 2001 tikillugu
akitsuuteqannginnermik aaq-
qiineq ingerlaannassasoq, taa-
maatinnissaatali kingunissai
maannangaaq misissuiffigi-
neqalissasut.
ASS J FOTO. KNUD JOSEFSEN