Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Síða 5

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Síða 5
Nr. 74 • 1997 5 GRØNLANDSPOSTEN Landsstyret vil opretholde Kangerlussuaqs særlige status Frem til år 2001 skal det undersøges, hvordan det tidligere tidligere militære område kan »normaliseres«, så borgerne er sikret samme rettigheder og pligter, som alle andre steder i Grønland KANGERLUSSUAQ (TK) - Borgerrådet i Kangerlussuaq vil opretholde områdets særli- ge status, uden for den kom- munale inddeling, i endnu en fem-årig periode, også efter 1. november, hvor den nu- værende aftale udløber. Det er dog en betingelse, at Bor- gerrådet får udvidet sin kom- petence, så der bliver mulig- hed for at »hjemtage« en ræk- ke ansvarsområder, der deref- ter skal løses lokalt. Det kan læses i den rapport, som en tværdirektoral ar- bejdsgruppe netop har afleve- ret til Landstinget. Og står det til landsstyreformand Jona- than Motzfeldt og Borgerrå- det i Kangerlussuaq, skal om- rådet - også efter 1. november i år - have en speciel status i forhold til det øvrige Grøn- land. Et samfund med særlige priviliger Den daværende landsstyre- formand Lars Emil Johansen nedsatte i juni 1996 en ar- bejdsgruppe, der skulle kom- me med forslag til Kangerlus- suaqs fremtidige status. Rede- gørelsen skulle være behand- let på forårssamlingen i år, men på grund af den megen tumult omkring besættelsen af posten som formand for Landstinget, kommer rede- gørelsen først til debat nu. Frem til 31. oktober i år har det tidligere forsvarsområde, som Hjemmestyret overtog fra det amerikanske militær i oktober 1992, været uden for den kommunale inddeling. I praksis har det betydet at om- rådet har haft en række særli- ge priviliger - herunder frita- gelse for at betale afgifter på øl, vin, spiritus og cigaretter. Desuden er det hjemmesty- rets enkelte direktorater, der har stået for administration af lokalsamfundet, på samme måde som fagforvaltningerne i en kommune. Fra ungkarlesamfund til lokalsamfund Allerede i 1989 blev der valgt et Borgerråd i Kangerlussuaq. Det fik ingen besluttende myndighed, men skulle først og fremmest varetage den enkeltes interesser - både i som uden for arbejdstiden, i forhold til den altdomineren- de arbejdsgiver, der i Kanger- lussuaq er Mittarfeqarfiit, Grønlands Luftfartsvæsen. Efter overgangen til civilt samfund er der sket en stor tilflytning til området. Hvor Kangerlussuaq tidligere var et »ungkarle-samfund«, har be- folkningssammensætningen ændret sig væsentlig de sene- ste år. Væk er tidligere tiders »overflodssamfund« med høje lønninger og diverse særregler, og lokalsamfundet kan - med Borgerrådets egne ord - bedst karakteriseres som et »sund og normaliseret familiesamfund«, med de samme muligheder og proble- mer som det øvrige Grønland: Der mangler boliger, mu- lighed for at få passet sine børn og tidssvarende under- visningslokaler og fritidsfaci- liteter. Endvidere har kom- munerne i nærheden - Maniit- soq og Sisimiut - en del inter- esser i området, som til tider kan være modstridende, blandt andet når det gælder udviklingen af turismen i om- rådet, og når det gælder fangst og fiskeri. En omlægning vil tage tid Den nedsatte arbejdsgruppe har ikke haft til opgave at komme med egentlige anbe- falinger, men konkluderer i sin rapport, at en omlægning af den nuværende status - uden for den kommunale ind- deling - vil kræve tid. Arbejdsgruppen peger i ste- det på, at det inden for den nuværende lovgivning vil være muligt at fremme nær- demokratiet. Det kunne gøres ved at Borgerrådet får øget sin kompetence, eventuelt gennem en forsøgsordning, så Kangerlussuaq i fremtiden får samme status og rettigheder, som andre steder i Grønland. Dermed følger arbejds- gruppen også de anbefalinger Borgerrådet i Kangerlussuaq selv har peget på. Langsommelig og besværlig sagsgang Som begrundelse for at kræve »øget selvstyre« skriver Bor- gerrådet, at de oplever det nu- værende system som både langsommeligt og besværligt, selv om visse sager nødven- digvis kræver en løsning her og nu: - Det er vigtigt for vort lokalsamfund at systemet fungerer, og borgerne opfat- ter, at det ikke kun er til gavn for systemet selv. Ved at give Borgerråd aamma naalakkersuisut isumaqatigiipput Kangerlussuup kommunit avataanni immikkut inissisimanera ingerlaannassasoq, ukiuni tallimaagallartuni, aamma 1. november kingorna, maanna isumaqatigiissutaasup atorwmaarnerani. Både borgerrådet og landsstyret er enige om at opretholde Kangerlussuaqs særlige status, uden for den kommunale inddeling, i endnu en fem-årig periode, også efter 1. november, hvor den nuværende aftale udløber. Borgerrådet mere kompeten- ce til sagsbehandling på de »rutineprægede« områder, vil systemet klart kunne effekti- viseres. Landsstyrets forslag På baggrund af redegørelsen og anbefalingerne fra Borger- rådet, foreslår landsstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt: * At Kangerlussuaq forbli- ver uden for den kommunale inddeling, foreløbig frem til kommunalvalget og valg til Borgerrådet i år 2001. * At perioden frem til år 2001 anvendes som en for- søgsperiode, hvor borgerrådet gradvis tillægges større kom- petence og ansvar, og res- sourcerne tilpasses hertil. * At Kangerlussuaq indgår i projekt »lille-kommune«, hvor løsningen af opgaver i de mindre lokalsamfund, skal diskuteres. * At der, senest på Lands- tingets efteråssamling år 2000, forelægges en vurde- ring af forsøgsordningerne, indeholdende forslag til frem- tidige ændringer af Kanger- lussuaqs status, efter valget i år 2001. * At fritagelsen for afgifter fortsætter uændret til år 2001, men at der igangsættes en undersøgelse af konsekven- serne af en ophævelse. Kangerlussuup immikkoomera Naalakkersuisut allanngortiimiarmgilaat Ukioq 2001 tikillugu paasiniaasoqassaaq sakkutooqarfiusimasoq qanoq ilisukkut »nalinginnaalissanersoq«, ullu aul innuttaasut nunap sinneratulli piginnaatitaanikkut pisussaanikkullu qulakkeerfigineqassallutik KANGERLUSSUAQ (TK) - Kangerlussuarmi borgerrådip kissaatigaa mittarfiup immik- kut inissisimanera allanngor- tinneqassanngitsoq, kommu- neqarfiit avataanniilluni, suli ukiuni tallimaagallartuni, aamma 1. november kingor- na, maanna isumaqatigiissu- tip naanerani. Piumasaqaataa- vorli borgerrådip akisussaaf- fii amerlissasut, akisussaaffiit arlallit ingerlanneqalersinna- allutik, mittarfimmi iluarsine- qartarlutik. Nassuiaammi pisortaqarfiit arlallit suleqatigiillutik inatsi- sartunut tunniussaanni atuar- neqarsinnaavoq. Naalakker- suisullu siulittaasuat Jonathan Motzfeldt aamma Kangerlus- suarmi Borgerråd aalajangii- sinnaagunik, mittarfik - aam- ma ukioq manna 1. november kingorna - Nunatta sinneranut naleqqiullugu immikkut aaq- qissuussiffigineqassaaq. Innuttat immikkut piginnaatitat Juni 1996 naalakkersuisunut siulittaasoq Lars Emil Johan- sen suleqatigiissitaliorpoq Kangerlussuup siunissaa pil- lugu siunnersuuteqartussa- mik. Nassuiaat ukioq manna ukiakkut ataatsimiinnermi oqallisigineqartussaagaluar- poq, Inatsisartulli siulittaasuat pillugu persuarsiomeq peqqu- tigalugu nassuiaat aatsaat sammineqassaaq. Sakkutooqarfiusimasoq, Namminersomerusut oktober 1992-imit amerikamiunit ingerlatigiligaat, ukioq manna 31. oktober tikillugu kommu- nit avataanni inissisimavoq. Taamaalilluni mittarfik im- mikkut assigiinngitsunik pi- ginnaatitaaffiuvoq - ilaatigut immiaaqqat, viinnit, imigas- sat cigaritsillu akitsuutaannik akiliiffiusarnani. Tamakku saniatigut namminersomeru- sut pisortaqarfii mittarfimmi ingerlatsisuusut, kommunitut aqutsisoqarfiupput. Kisermaanit nalinginnartut 1989-imili Kangerlussuarmi Borgerrådimik qinersisoqar- poq. Aalajangiisinnaatitaan- ngilaq, ataasiakkaalli soquti- gisaannik isumaginnittuuvoq - suliffimmi sulinngiffeqar- nermilu, sulisitsisut oqartus- saasut, uani Kangerlussuarmi Mittarfeqarfiit, tunngaannut. Sakkutuujunngitsut inger- latsilemerini nutserfigineqar- lualerpoq. Kangerlussuaq si- omatigut kisermaat illoqarfi- gigaat, ukiuni kingullemi in- nuttaasut katitemerat allan- ngomuinnarsimavoq. Qanga piisaartuulluni aningaasarsi- orfiulluamera immikkullu malittarisassaqameq atorun- naarput, mittarfeqarfimmiullu Borgerråd malillugu »suliffe- qarfiuvoq ingerlalluartoq na- linginnaalersimasorlu«, Nu- natta sinnerani periarfissat a- jomartorsiutillu assingi atuu- tilersimallutik: Inissaaleqisoqarpoq, meeq- qanik paaqqinniffissaaleqi- voq nalitsinnullu naleqqiuttu- nik atuarfissaaleqisoqarlunilu sunngiffimmilu sammisassaa- leqisitsisoqarluni. Kommu- nillu eqqaaniittut - Maniitsoq aamma Sisimiut - mittarfiup ingerlaneranik soqutiginnit- tuupput, ilaatigut assortuus- sinnaasunik, ilaatigut takor- nartitsiartitsinerup ineriartor- tinneqamera pillugu, aamma- lu piniameq aalisamerlu eq- qarsaatigalugit. Allanngortitsineq sivisussaaq Suleqatigiissitat inassutissa- nik saqqummiussisussaan- ngillat, nassuiaamminnili i- summerput, maanna aaqqis- suussunerup allanngortinne- qamera - kommunit avataa- niinnera - sivisussasoq. Suleqatigiissitat isummer- put, maanna inatsisit iluanni periarfissaqartoq oqartussaa- qataanermik siuarsaanissa- mut. Borgerråd oqartussaane- rulerneratigut pisinnaavoq, misiligutaagallartunik inger- lanneqarsinnasoq, taamaalil- luni siunissami Kangerlus- suup inissisimanera pigin- naatitaanerillu Nunatta sinne- ratut ingerlanneqalersinnaal- lutik. Suleqatigiissitat taamaalil- lutik Kangerlussuarmi Bor- gerrådip inassutai malippaat. Suliassaq arriitsoq ajornartorlu »Nammineemerunissaq« pil- lugu borgerrådip piumasaqar- neranut peqqutaavoq maanna aaqqiineq arriillunilu ajoma- kusoortuusoq, naak suliassat ilaat pisariaqartumik inger- laannaq aaqqittariaqartaralu- artut: - Najugaqarfitsinni aaqqii- nerup iluamik ingerlanissaa pisariaqarpoq, najugaqartut isumaqaqqunagit aaqqiinerup immini iluaqutissaannaanik iluaqutaallutik. Suliassanik »nalinginnaasunik« borgerråd suliarinnissinnaanermut pi- ginnaatinneqaleruni aaqqii- neq pitsanngorluarsinnaagal- uarpoq. Naalakkersuisut siunnersuutaat Nassuiaat Borgerrådillu kaammattuutai tunngavigalu- git naalakkersuisut siulittaa- sut siunnersuuteqarpoq: * Kangerlussuaq kommunit avataanniissasoq, maannak- kuugallartoq kommunini aammalu ukioq 2001 borger- rådimut qinersinissap tungaa- nut. * Piffissaq ukioq 2001-ip tungaanut misiligutitut ator- neqassasoq, borgerråd akisus- saaffigisaqamerujartuinnarlu- nilu akisussaaffeqamerujartu- innassasoq, atomeqarsinnaa- sallu tamatumunnga nalim- massameqassasut. * Kangerlussuaq sulinium- mut »kommuuneeraq«-mut ilanngutissasoq, inukinnemi suliassat aaqqinneqartameri oqallisigineqartussaallutik. * Kingsinnerpaamik Inatsi- sartut ukioq 2000 ukiakkut a- taatsimiinneranni, misiligutip nalilemeqamera saqqummi- unneqassasoq, Kangerlus- suup siunissami inissisimane- rata, ukioq 2001 qinersinerup kingorna, allanngortinneqar- nissaanik siunnersuutitalik. * Ukioq 2001 tikillugu akitsuuteqannginnermik aaq- qiineq ingerlaannassasoq, taa- maatinnissaatali kingunissai maannangaaq misissuiffigi- neqalissasut. ASS J FOTO. KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.