Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Síða 6

Atuagagdliutit - 25.09.1997, Síða 6
6 Nr. 74 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Siumup Atassutillu suleqatigiinnissa- mik isumaqatigiis- sutaanni nunaqarfiit pingaartinneqar- torujussuupput, isumaqatigiissum- mullu nutaatut ilanngunneqarput nunaqarfmni tunisassiorfiit aqqusemillu. Bygderne spiller en stor rolle i samarbejdsaftalen mellem Siumut og Atassut, og som noget nyt er også bygdernes produktionsanlæg og vejanlæg taget med i aftalen. Et løfte om ærlighed, retskaffenhed og stabilitet Her er den fulde ordlyd af den politiske aftale mellem Siumut og Atassut NUUK(KK) - Tirsdag den 16. september underskrev for- manden for Atassut Daniel Skifte og den fungerende for- mand for Siumut Mikael Petersen i kulturhuset Katuaq i Nuuk en ny samarbejdsafta- le mellem de to partier. Samarbejdsaftalen afløser den aftale, som blev indgået mellem de to partiet efter landstingsvalget i foråret 1995. Den nye aftale skal vare i perioden frem til næste lands- tingsvalg i foråret 1999 og vil dermed være med til at sikre en politisk stabil periode. Den gamle aftale var på 11 punkter. Den nye aftale er udvidet til 15 punkter, og teksten i nogle af de første 11 punkter er ble- vet strammet op. Men også ved at udelade sætninger, kan man sige meget. I 1995-aftalen mellem Siumut og Atassut stod der, at borgernes betaling til samfun- det i form af af skatter og afgifter ikke skal forøges. I den nye aftale er denne sætning gledet helt ud, men forslaget til finansloven for 1998 har ikke skatte- og af- giftsstigninger på tapetet. Nu står samarbejdsaftalen imid- lertid ikke længere i vejen for nye skatter og afgifter i en tid, hvor millionerne fosser ud af landskassen. AG bringer her den nye af- tale. De dele af aftalen, som er blevet omformuleret i de 11 gamle punkter og i de fire nye punkter, står med kursivt, mens den del af aftalen, som er blevet bevaret uændret fra foråret 1995, står med normal skrift. Af den gamle aftale er det især punkterne »Beskæftigel- se og jobskabelse«, »Skole og uddannelse«, »Socialpolitik- ken« og »Sundhed og fore- byggelse«, som er blevet stærkt omformuleret - og styr- ket. Den nye samarbejdsaftale indleder med et afsnit »Den politiske aftale«. Den politiske aftale Som følge af landsstyrefor- mand Lars Emil Johansens tilbagetræden pr. 19. septem- ber 1997, er landsstyrekoaliti- onen Siumut og Atassut ble- vet enige om at samarbejdet skal fortsætte indtil Lands- tingsvalget i 1999. Ved indgåelse af aftalen forpligter parterne hinanden at udvise ærlighed, retskaf- fenhed og stabilitet i et tillids- fuldt samarbejde. Samarbejdet skal føres i en gensidig politisk forståelse såvel i landsstyre som i Landsting. Aftalen om dannelse af landsstyre bygger på følgende politiske målsætninger: 1. Den økonomiske politik Den stramme økonomiske politik skal videreføres. Fi- nanslovene skal for hvert af årene tilpasses, således at Grønland kan svare sine øko- nomiske forpligtigelser over- for udlandet, såvel afdrag som renter af udlandslånene. 1 den økonomiske politik er hovedmålet, at sikre yderlige- re værdiskabelse og forøgelse af den økonomiske aktivitet i landet. Borgemes levevilkår skal fortsat forbedres igennem kostægte prislettelser ved fortsat rationalisering, effekti- visering og smidiggørelse af samfundets kapitalapparat samt ved andre former for prislettelser. 2. Omkostnings- reduktioner Alle offentligt ejede forsy- ningsvirksomheder skal ratio- naliseres og effektiviseres medhenblik på reduktion af borgernes og virksomheder- nes omkostningsniveau. Her- udover skal der gøres en ekstraordinær indsats for at mindske priserne på el, vand og varme. Udover disse tiltag skal der banes vej for bedre isole- ringsmuligheder af boliger, såvel lejligheder som private ejendomme. Samtidig skal der opstartes en folkeoplysnings- kampagne, for at opnå et mere fornuftigt energifor- brug. 3. Beskæftigelse og jobskabelse Indenfor forskellige erhvervs- sektorer, skal indsatsen for et bedre og mere sikkert ar- bejdsmiljøforøges, i tæt sam- arbejde med de relevante parter. Der skal arbejdes for en forbedring af de eksisterende krav og finansieringsmetoder med hensyn til jobskabelse, blandt andet i forbindelse med etablering af private virksomheder og en bedre udnyttelse af de kommunale støttemuligheder. På de offentlige institutio- ner, og især ved informati- onsskrankene skal sprogbar- riererne nedbrydes, så at der ikke er et problem længere. Det er målet, at sikre ar- bejdsløsheden vil være min- dre end 3 procent om 10 år. 4. Rigsfællesskabet og EU Samarbejdet indenfor rigsfæl- lesskabet skal styrkes og ud- vikles indenfor rammerne af den nuværende hjemmestyre- aftale. I løbet af denne aftaleperio- de kan ingen af parterne tage skridt til at ændre Grønlands aftaleforhold til Den Euro- pæiske Union. 5. Udvikling af bygderne Indsatsen for udviklingen af bygderne skal fortsat styrkes. De økonomiske rammebe- tingelser for en styrket økono- misk udvikling af bygderne skal sikres. For at styrke byg- dernes muligheder for rådgiv- ning og hermed praktisk ud- vikling oprettes et Bygdeud- viklingsselskab. Bygdebefolkningens ind- flydelse på denne udvikling skal fortsat sikres. Udover de hidtidige tiltag skal der foretages en videre- udvikling og forbedring af bygdeproduktionsanlæg samt indhandlingssteder, hvor det- te kan lade sig gøre på en for- svarlig måde. Samtidig skal udbygningen af bygdernes ve- je gennemføres på en veltil- rettelagt tnåde i samarbejde med kommunerne. 6. KNI's omstrukturering KNI’s omstrukturering skal gennemføres i henhold til Landstingets beslutning her- om. Der skal tilvejebringes gode betingelser for at KNI- selskabeme kan samarbejde med og styrke det private er- hvervsliv. Parterne er villige til at åbne op for en delvis overdragelse af KNI-virk- somheder til det private er- hvervsliv i løbet af nogle år. I de kommuner, hvor KNI omstruktureringen har en ne- gativ effekt, skal der skabes mulighed for andre alternati- ver, f eks. på beskæftigelses- området osv. 7. Anlæg og boligbyggeri Der skabes betingelser for at byggepriser fortsat kan redu- ceres. Alternative tekniske og finansieringsmæssige mulig- heder skal undersøges med henblik på kvalitetsforbed- ring og omkostningsredukti- on af boligbyggeriet, endvide- re skabes der også mulighed for samarbejde med de større offentligt ejede virksomheder angående boligbyggeri. Byggetilsynet skal snarest revurderes, i tæt samarbejde med kommunerne, også med henblik på boligbyggeriet i bygderne. 8. Skoler og uddannelser Et grundigt arbejde for at for- bedre forholdene i folkesko- len skal iværksættes, herun- der skal der fastsættes kvali- tetsstandarder, som er gæl- dende for samtlige skoler, for undervisningsmaterialer, un- dervisere og lærere og ikke mindst for det fysiske skole- miljø. Der skal arbejdes for at sikre, at erhvervsuddannel- serne opfylder de behov, der stilles til dem, og nye uddan- nelsesomåder skal etableres. Erhvervsuddannelsernes kvalitet skal evalueres ved nedsættelse af et STI-reform- udvalg. Mulighederne i forbindelse med de højere uddannelser skal gøres mere flexible, i samarbejde med Danmark, de nordiske lande og andre lande såsom Canada og USA. Herunder skal forskningen også videreudvikles. Den nylig etablerede Sprog- center, som er tilpasset alle niveauer af forudgående sko- legang, skal fortsat udvikles. 9. Socialpolitikken Oprydningsarbejdet på det sociale område fortsættes, udfra de målsætninger som Socialreformkommissionen og Kommunalreformkommis- sionen har fremsat. For de målsætninger, som Landstinget har godkendt, skal der snarest skabes et lov- og forordningsgrundlag, i samarbejde med kommunerne. 10. Sundhed og forebyggelse Sundhedsområdets organisa- tion skal løbende evalueres for at skabe en forhøjet regi- onsmæssig sygehussikring i Syd-, Vest- og Nordgrønland. Endvidere skal Sundheds- væsenets ansvar og pligter revurderes, inklusivt tandple- jeområdet, med rationalise- ring, omkostningsreduktion og et forbedret serviceniveau som udgangspunkt. »Paarisa« skal være be- folkningens samarbejdsorgan på forebyggelsesområdet. »Paarisa« skal have en klar målsætning, være resultatori- enteret og ikke kun fungere som et rådgivende organ. 11. Anlæg af landingsbaner Anlæggelse af landingsbaner skal gennemføres i henhold til Landstingets tidligere beslut- ninger. Anlæggelse af en atlantluft- havn i Nuuk skal undersøges i samarbejde med Nuuk Kom- munalbestyrelse, og gennem- føres såfremt det kan sikres, at dette kan implementeres uden negative følger for gen- nemførelse af de øvrige luft- havnsanlæg. 12. Miljø og brug af levende ressourcer Parternes overordnede mål indenfor naturbeskyttelse er at bevare Grønlands særegne natur og at sikre en bæredyg- tig udnyttelse af de levende ressourcer. Naturen og de levende res- sourcer skal beskyttes og be- vares, så de kommende gene- rationer kan få den samme gavn og glæde af naturen, som vi har i dag. 1 dét lys er det landsstyrets mål at gen- nemføre en revision af natur- fredningslovgivningen, en overordnet planlægning af naturanvendelse uden for bebyggede områder samt at udbygge Pinngortitaleriffik/- Grønlands Naturinstitut i takt med de behov, der er for forskning og rådgivning om naturen og anvendelsen af de levende ressourcer. 13. Råstoffer Undersøgelserne af de mine- raler og råstoffer, som kan udnyttes til gavn for landet, skal med stor seriøsitet fortsættes, på grundlag af den indgåede aftale som træder i kraft den 1. januar 1998. Landets råstoffer og andre ikke-levende ressourcer skal præsenteres på den bedst mulige måde overfor omver- denen, da disse konstituerer nogle af vort lands fremtidige indtægtskilder. Parterne er enige om, at en-hver råstofsudvinding til havs og til lands skal ske i henhold til de i landet eksiste- rende love, i overensstemmel- se med og med respekt for intemationalelove og konven- tioner. 14. Energiområdet Indenfor energiområdet, skal udviklingsmulighederne med hensyn til brug af vandkraft i byer og bygder forbedres, og udvides hvor dette kan lade sig gøre på en fornuftig og forsvarlig måde. Endvidere skal der banes vej for en for- nuftig brug af sol- og vinde- nergi, af enkelte familier, virksomheder osv. 15. Turisme Med hensyn til turisme skal det præciseres, at landsstyre- koalitionen agter at fortsætte med at arbejde for en fortsat udvikling af turismeerhvervet, ikke mindst gennem et tættere koordination af centrale og kommunale initiativer inden- for turismen. Uddannelse af turistguider, øvrige uddannelser indenfor turismeerhvervet og planlæg- ning skal fortsætte, også i samarbejde med private interessenter på området. ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.