Atuagagdliutit - 25.09.1997, Qupperneq 6

6
Nr. 74 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Siumup Atassutillu
suleqatigiinnissa-
mik isumaqatigiis-
sutaanni
nunaqarfiit
pingaartinneqar-
torujussuupput,
isumaqatigiissum-
mullu nutaatut
ilanngunneqarput
nunaqarfmni
tunisassiorfiit
aqqusemillu.
Bygderne spiller
en stor rolle i
samarbejdsaftalen
mellem Siumut og
Atassut, og som
noget nyt er også
bygdernes
produktionsanlæg
og vejanlæg taget
med i aftalen.
Et løfte om ærlighed, retskaffenhed og stabilitet
Her er den fulde ordlyd af den politiske aftale mellem Siumut og Atassut
NUUK(KK) - Tirsdag den
16. september underskrev for-
manden for Atassut Daniel
Skifte og den fungerende for-
mand for Siumut Mikael
Petersen i kulturhuset Katuaq
i Nuuk en ny samarbejdsafta-
le mellem de to partier.
Samarbejdsaftalen afløser
den aftale, som blev indgået
mellem de to partiet efter
landstingsvalget i foråret
1995.
Den nye aftale skal vare i
perioden frem til næste lands-
tingsvalg i foråret 1999 og vil
dermed være med til at sikre
en politisk stabil periode.
Den gamle aftale var på 11
punkter.
Den nye aftale er udvidet til
15 punkter, og teksten i nogle
af de første 11 punkter er ble-
vet strammet op.
Men også ved at udelade
sætninger, kan man sige
meget. I 1995-aftalen mellem
Siumut og Atassut stod der, at
borgernes betaling til samfun-
det i form af af skatter og
afgifter ikke skal forøges.
I den nye aftale er denne
sætning gledet helt ud, men
forslaget til finansloven for
1998 har ikke skatte- og af-
giftsstigninger på tapetet. Nu
står samarbejdsaftalen imid-
lertid ikke længere i vejen for
nye skatter og afgifter i en tid,
hvor millionerne fosser ud af
landskassen.
AG bringer her den nye af-
tale.
De dele af aftalen, som er
blevet omformuleret i de 11
gamle punkter og i de fire nye
punkter, står med kursivt,
mens den del af aftalen, som
er blevet bevaret uændret fra
foråret 1995, står med normal
skrift.
Af den gamle aftale er det
især punkterne »Beskæftigel-
se og jobskabelse«, »Skole og
uddannelse«, »Socialpolitik-
ken« og »Sundhed og fore-
byggelse«, som er blevet
stærkt omformuleret - og styr-
ket.
Den nye samarbejdsaftale
indleder med et afsnit »Den
politiske aftale«.
Den politiske aftale
Som følge af landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansens
tilbagetræden pr. 19. septem-
ber 1997, er landsstyrekoaliti-
onen Siumut og Atassut ble-
vet enige om at samarbejdet
skal fortsætte indtil Lands-
tingsvalget i 1999.
Ved indgåelse af aftalen
forpligter parterne hinanden
at udvise ærlighed, retskaf-
fenhed og stabilitet i et tillids-
fuldt samarbejde.
Samarbejdet skal føres i en
gensidig politisk forståelse
såvel i landsstyre som i
Landsting.
Aftalen om dannelse af
landsstyre bygger på følgende
politiske målsætninger:
1. Den økonomiske politik
Den stramme økonomiske
politik skal videreføres. Fi-
nanslovene skal for hvert af
årene tilpasses, således at
Grønland kan svare sine øko-
nomiske forpligtigelser over-
for udlandet, såvel afdrag
som renter af udlandslånene.
1 den økonomiske politik er
hovedmålet, at sikre yderlige-
re værdiskabelse og forøgelse
af den økonomiske aktivitet i
landet.
Borgemes levevilkår skal
fortsat forbedres igennem
kostægte prislettelser ved
fortsat rationalisering, effekti-
visering og smidiggørelse af
samfundets kapitalapparat
samt ved andre former for
prislettelser.
2. Omkostnings-
reduktioner
Alle offentligt ejede forsy-
ningsvirksomheder skal ratio-
naliseres og effektiviseres
medhenblik på reduktion af
borgernes og virksomheder-
nes omkostningsniveau. Her-
udover skal der gøres en
ekstraordinær indsats for at
mindske priserne på el, vand
og varme.
Udover disse tiltag skal der
banes vej for bedre isole-
ringsmuligheder af boliger,
såvel lejligheder som private
ejendomme. Samtidig skal der
opstartes en folkeoplysnings-
kampagne, for at opnå et
mere fornuftigt energifor-
brug.
3. Beskæftigelse og
jobskabelse
Indenfor forskellige erhvervs-
sektorer, skal indsatsen for et
bedre og mere sikkert ar-
bejdsmiljøforøges, i tæt sam-
arbejde med de relevante
parter.
Der skal arbejdes for en
forbedring af de eksisterende
krav og finansieringsmetoder
med hensyn til jobskabelse,
blandt andet i forbindelse
med etablering af private
virksomheder og en bedre
udnyttelse af de kommunale
støttemuligheder.
På de offentlige institutio-
ner, og især ved informati-
onsskrankene skal sprogbar-
riererne nedbrydes, så at der
ikke er et problem længere.
Det er målet, at sikre ar-
bejdsløsheden vil være min-
dre end 3 procent om 10 år.
4. Rigsfællesskabet og EU
Samarbejdet indenfor rigsfæl-
lesskabet skal styrkes og ud-
vikles indenfor rammerne af
den nuværende hjemmestyre-
aftale.
I løbet af denne aftaleperio-
de kan ingen af parterne tage
skridt til at ændre Grønlands
aftaleforhold til Den Euro-
pæiske Union.
5. Udvikling af bygderne
Indsatsen for udviklingen af
bygderne skal fortsat styrkes.
De økonomiske rammebe-
tingelser for en styrket økono-
misk udvikling af bygderne
skal sikres. For at styrke byg-
dernes muligheder for rådgiv-
ning og hermed praktisk ud-
vikling oprettes et Bygdeud-
viklingsselskab.
Bygdebefolkningens ind-
flydelse på denne udvikling
skal fortsat sikres.
Udover de hidtidige tiltag
skal der foretages en videre-
udvikling og forbedring af
bygdeproduktionsanlæg samt
indhandlingssteder, hvor det-
te kan lade sig gøre på en for-
svarlig måde. Samtidig skal
udbygningen af bygdernes ve-
je gennemføres på en veltil-
rettelagt tnåde i samarbejde
med kommunerne.
6. KNI's omstrukturering
KNI’s omstrukturering skal
gennemføres i henhold til
Landstingets beslutning her-
om.
Der skal tilvejebringes
gode betingelser for at KNI-
selskabeme kan samarbejde
med og styrke det private er-
hvervsliv. Parterne er villige
til at åbne op for en delvis
overdragelse af KNI-virk-
somheder til det private er-
hvervsliv i løbet af nogle år.
I de kommuner, hvor KNI
omstruktureringen har en ne-
gativ effekt, skal der skabes
mulighed for andre alternati-
ver, f eks. på beskæftigelses-
området osv.
7. Anlæg og boligbyggeri
Der skabes betingelser for at
byggepriser fortsat kan redu-
ceres. Alternative tekniske og
finansieringsmæssige mulig-
heder skal undersøges med
henblik på kvalitetsforbed-
ring og omkostningsredukti-
on af boligbyggeriet, endvide-
re skabes der også mulighed
for samarbejde med de større
offentligt ejede virksomheder
angående boligbyggeri.
Byggetilsynet skal snarest
revurderes, i tæt samarbejde
med kommunerne, også med
henblik på boligbyggeriet i
bygderne.
8. Skoler og uddannelser
Et grundigt arbejde for at for-
bedre forholdene i folkesko-
len skal iværksættes, herun-
der skal der fastsættes kvali-
tetsstandarder, som er gæl-
dende for samtlige skoler, for
undervisningsmaterialer, un-
dervisere og lærere og ikke
mindst for det fysiske skole-
miljø.
Der skal arbejdes for at
sikre, at erhvervsuddannel-
serne opfylder de behov, der
stilles til dem, og nye uddan-
nelsesomåder skal etableres.
Erhvervsuddannelsernes
kvalitet skal evalueres ved
nedsættelse af et STI-reform-
udvalg.
Mulighederne i forbindelse
med de højere uddannelser
skal gøres mere flexible, i
samarbejde med Danmark,
de nordiske lande og andre
lande såsom Canada og USA.
Herunder skal forskningen
også videreudvikles.
Den nylig etablerede Sprog-
center, som er tilpasset alle
niveauer af forudgående sko-
legang, skal fortsat udvikles.
9. Socialpolitikken
Oprydningsarbejdet på det
sociale område fortsættes,
udfra de målsætninger som
Socialreformkommissionen
og Kommunalreformkommis-
sionen har fremsat.
For de målsætninger, som
Landstinget har godkendt,
skal der snarest skabes et lov-
og forordningsgrundlag, i
samarbejde med kommunerne.
10. Sundhed og
forebyggelse
Sundhedsområdets organisa-
tion skal løbende evalueres
for at skabe en forhøjet regi-
onsmæssig sygehussikring i
Syd-, Vest- og Nordgrønland.
Endvidere skal Sundheds-
væsenets ansvar og pligter
revurderes, inklusivt tandple-
jeområdet, med rationalise-
ring, omkostningsreduktion
og et forbedret serviceniveau
som udgangspunkt.
»Paarisa« skal være be-
folkningens samarbejdsorgan
på forebyggelsesområdet.
»Paarisa« skal have en klar
målsætning, være resultatori-
enteret og ikke kun fungere
som et rådgivende organ.
11. Anlæg af
landingsbaner
Anlæggelse af landingsbaner
skal gennemføres i henhold til
Landstingets tidligere beslut-
ninger.
Anlæggelse af en atlantluft-
havn i Nuuk skal undersøges i
samarbejde med Nuuk Kom-
munalbestyrelse, og gennem-
føres såfremt det kan sikres,
at dette kan implementeres
uden negative følger for gen-
nemførelse af de øvrige luft-
havnsanlæg.
12. Miljø og brug af
levende ressourcer
Parternes overordnede mål
indenfor naturbeskyttelse er
at bevare Grønlands særegne
natur og at sikre en bæredyg-
tig udnyttelse af de levende
ressourcer.
Naturen og de levende res-
sourcer skal beskyttes og be-
vares, så de kommende gene-
rationer kan få den samme
gavn og glæde af naturen,
som vi har i dag. 1 dét lys er
det landsstyrets mål at gen-
nemføre en revision af natur-
fredningslovgivningen, en
overordnet planlægning af
naturanvendelse uden for
bebyggede områder samt at
udbygge Pinngortitaleriffik/-
Grønlands Naturinstitut i takt
med de behov, der er for
forskning og rådgivning om
naturen og anvendelsen af de
levende ressourcer.
13. Råstoffer
Undersøgelserne af de mine-
raler og råstoffer, som kan
udnyttes til gavn for landet,
skal med stor seriøsitet
fortsættes, på grundlag af den
indgåede aftale som træder i
kraft den 1. januar 1998.
Landets råstoffer og andre
ikke-levende ressourcer skal
præsenteres på den bedst
mulige måde overfor omver-
denen, da disse konstituerer
nogle af vort lands fremtidige
indtægtskilder.
Parterne er enige om, at
en-hver råstofsudvinding til
havs og til lands skal ske i
henhold til de i landet eksiste-
rende love, i overensstemmel-
se med og med respekt for
intemationalelove og konven-
tioner.
14. Energiområdet
Indenfor energiområdet, skal
udviklingsmulighederne med
hensyn til brug af vandkraft i
byer og bygder forbedres, og
udvides hvor dette kan lade
sig gøre på en fornuftig og
forsvarlig måde. Endvidere
skal der banes vej for en for-
nuftig brug af sol- og vinde-
nergi, af enkelte familier,
virksomheder osv.
15. Turisme
Med hensyn til turisme skal
det præciseres, at landsstyre-
koalitionen agter at fortsætte
med at arbejde for en fortsat
udvikling af turismeerhvervet,
ikke mindst gennem et tættere
koordination af centrale og
kommunale initiativer inden-
for turismen.
Uddannelse af turistguider,
øvrige uddannelser indenfor
turismeerhvervet og planlæg-
ning skal fortsætte, også i
samarbejde med private
interessenter på området.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN