Atuagagdliutit - 02.10.1997, Side 3

Nr. 76 • 1997
3
NUUK(KK) - Vi glæder os til
at gennemføre de opgaver,
som skal bringe Grønlands
økonomi på fode igen.
Det sagde landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt,
Siumut, da Landstinget i tirs-
dags i seks stive klokketimer
diskuterede finansloven for
1998 og de efterfølgende tre
år frem til 2001.
Og dermed slog han temaet
for det nye landsstyre an.
Landsstyret, som trak i ar-
bejdstøjet fredag den 19. sep-
tember, ser det som sin vig-
tigste opgave at få stoppet de
huller, som i en alarmerende
fart får millionerne til at fosse
ud af landskassen.
Det gamle landsstyre bud-
getterede med et underskud
på hjemmestyrets regnskab
på 145 millioner kroner i
1998 og et underskud på 42
millioner kroner i 1999, hvor-
efter landskassen et år eller to
senere vil være gabende tom.
Den går ikke, Granberg.
Jonathan Motzfeldt lægger
op til, at landskassens regn-
skab for 1998 kommer så tæt
på et stort rundt 0 som muligt,
og 1999 skal i hvert fald give
et overskud.
Nye boller på suppen
Da landsstyremedlemmet for
landskassen Daniel Skifte
tirsdag fremlagde finansloven
til 1. behandling, startede han
med at forkaste hele forslaget
og i stedet varsle et splinter-
nyt finanslovsforslag ved
2.behandlingen den 21. okto-
ber.
Det undrede, ikke mindst
fordi Daniel Skifte med stor
tilfredshed havde præsenteret
det nu forkastede forslag på et
pressemøde den 15. septem-
ber.
Noget drastisk var altså
sket mellem den mandag den
15. og tirsdag den 30. septem-
ber, og Daniel Skifte forklare-
de det selv for Landstinget:
- Det nuværende forslag til
finansloven for 1998 er udar-
bejdet af det afgående lands-
styre med Lars Emil Johansen
i spidsen, men i mellemtiden
har vi ikke mindst fået en ny
landsstyreformand. Det nye
landsstyre har fundet, at der er
behov for en opstramning af
den grønlandske økonnoi, så
underskuddene i 1998 og
1999 bliver vendt til et over-
skud.
- Landsstyret mener, at en
opstramning er nødvendig,
både som et signal til omver-
denen om Grønlandsk økono-
miske kurs og for at spænde
et sikkerhedsnet under lands-
kassens økonomi, forklarede
Daniel Skifte.
Det gav anledning til snak
om en begmand.
Om at tryne
AG: - Har du trynet Daniel
Skifte til at kassere sit oprin-
delige forslag til finansloven
for 1998?
Jonathan Motzfeldt: - Nej,
sådan foregår det slet ikke
mellem gode samarbejdsprat-
nere. Det er imidlertid rigtigt,
at det nye landsstyre, som
blev valgt forleden fredag,
har brugt nogle af dagene til
at tage bestik af situationen.
Det nye landsstyre har som en
af sine første opgaver priori-
teret anderledes end det gam-
le landsstyre på en række
områder, blandt andet økono-
mien.
- Det svarer vel til, at en
fodboldklub, der får nye spil-
lere på holdet, holder et tak-
tikmøde for at aftale den
fremtidige indsats på banen...
Skatter og afgifter
I koalitionsaftalen fra 1995
hedder det, at landsstyret skal
arbejde for, at skatter og af-
gifter ikke må forøges.
I den nye aftale, som Siu-
mut og Atassut underskrev
den 16. september i forbindel-
se med dannelsen af det nye
landsstyre efter Lars Emil Jo-
hansens exit, er denne formu-
lering faldet helt bort.
AG: - Er det en fejl?
Jonathan Motzfeldt: - Nej,
det er det næppe, selv om det
nye landsstyre ingen aktuelle
planer har om at hæve skatter-
ne eller afgifterne i Grønland.
- Det vil imidlertid være
uklogt på forhånd at afskrive
sig et eneste af de redskaber,
som er med til at forme den
økonomiske politik. Lands-
styrets mål er at skabe en af-
balanceret og solidarisk øko-
nomi, og vi skal derfor være
kreative og veludrustede til at
løse den opgave.
AG: - Kan du så til
gengæld garantere, at vi ikke
oplever skatte- og afgiftsstig-
ninger i 1998?
Jonathan Motzfeldt: - Som
sagt har landsstyret ingen
aktuelle planer om at hæve
skatter og afgifter på finanslo-
ven for 1998, men igen vil det
være uklogt at udstede hånd-
faste garantier, som blot beg-
rænser vor handlefrihed.
Skatter og afgifterne er kun
en af mange måder at regule-
re økonomien på, og intet
middel skal være udeladt på
forhånd.
Energi
Jonathan Motzfeldt deler den
kritik, som har rejst sig i køl-
vandet fra landsstyremedlem
Peter Grønvold Samuelsens
forslag om at sænke el-priser-
ne fra 2,15 kroner til 1,90 kro-
ner for en kilowatttime.
Forslaget vil betyde, at en
SIK-familie vil spare, hvad
der svarer til et par pakker
smøger om måneden, mens
det grønlandske energiforsy-
ningsselskab Nukissiorfiit
årligt mister indtægter på 33
millioner kroner.
Det finder mange for et
dårligt bytte i en tid, hvor Nu-
kissiorfiits ledningsnet og el-
værker er slidt helt ned til
sokkeholderne. Bare spørg
folk i Sisimiut.
- Jeg vil meget hellere være
med til at rejse en bred ener-
gidebat i Grønland, siger Jo-
nathan Motzfeldt. Hvis vi
ensidigt nedsætter el-priserne
uden et efterfølgende fald i
forbruget, er det blot en tom
gestus.
- Vi bør ikke isoleret se på
prisen for en kilowatttime,
men vi skal hellere skaffe os
et overblik over den måde,
som vi overalt i det gømland-
ske samfund bruger energien.
Det nye landsstyre lægger op
til et øget brug af vedvarende
energi som vand, vind og sol,
og vi lægger op til en øget
isolering af boliger og byg-
ninger i Grønland.
- Se, det vil få den samlede
energiregning til at falde. Så
vi kan altid drøfte, om enkel-
te grupper, for eksempel er-
hvervslivet eller privatfamili-
erne skal have særlige pris-
fald på elektricitet.
Råstofferne
Et andet område, hvor Jo-
nathan Motzfeldt ser mulig-
hed for at spare, er den plan-
lagte overførsel af Råstoffor-
valtningen fra København til
Nuuk den 1. januar 1998.
I stedet for at opbygge end-
nu et kontor med store etable-
rings- og driftsomkostninger,
vil Jonathan Motzfdeldt gerne
undersøge, om vedtægterne
åbner for et eksisterende sel-
skabs overtagelse af Råstof-
forvaltningens aktiviteter.
Det skal også ses i lyset af,
at der på finansloven er afsat
fem millioner kroner til et
fremstød for at skabe intersse
for den grønlandske under-
grund. Måske var det mest
formålstjenligt at samle alle
aktiviteterne omkring udnyt-
telsen af undergrunden i et
fælles selskab.
I denne tid bliver Grøn-
landsbankens gamle bygning
på Gågaden i Nuuk erhvervet
og ombygget for i alt 25 mil-
lioner kroner, og den årlige
drift af Råstofforvaltningen er
sat til 10 millioner kroner.
Hjemmestyret har de sene-
re år opbygget sit eget Råstof-
kontor, og det grønlandske
hjemmestyre og den danske
stat har siden 1985 haft et
succesfuldt samarbejde i sel-
skabet Nunaoil A/S, som i
denne tid er stærkt involveret
i olie- og mineralefterforsk-
ningen i Grønland, blandt
andet på Fylla Banke.
Kangerlussuaq
Et tredie område er trafikknu-
depunktet Kangerlussuaq,
hvis fremtid forleden var til
debat i Landstinget.
På finansloven er der lagt
op til, at der i 1998 og 1999
bliver brugt 52 millioner kro-
ner til en ny transithal, men
det er mange penge i en tid,
hvor atlantlufthavne spøger
andre steder på kysten.
Jonathan Motzfeldt vil der-
for godt være med til at un-
dersøge, om store investerin-
ger i Kangerlussuaq kan ud-
skydes, indtil en endelig løs-
ning for lufthavnens fremtid
er fundet.
- Jeg ser optimistisk på mu-
lighederne for at få Grønlands
økonomi på fode allerede i
1998, siger Jonathan Motzfeldt
i en kaffepause i tirsdagens
seks timer lange dabet om
finansloven for 1998.
direktørit soraarsitat marlu-
usut naalakkersuisut akue-
risaannik »akissarsiarinngi-
sassaminnik« sooq akissar-
siaqarsimanerat pillugu
naalakkersuisut nassuiaa-
taat inatsisartut tusarsinaan-
ngulerpaat.
Inatsisartut siulittaaso-
qarfiat marlunngormat a-
taatsimiinnerani aalianger-
neqarpoq KNR-imi assuar-
nartuliorsimaneq pillugu
Inuit Ataqatigiit apeqqute-
qaataat sisamanngornermi
oktoberip 16-ani ullormut
oqaluuserisassanngortinne-
qassasoq.
Ullu taanna apeqqute-
qaatip oqaluuserineqareer-
nerata kingoma KNR-imi
siulersuisut siunissami a-ni-
ngaasatigut ingerlatsiner-
mikkut akisussaassuseqan-
ngitsuliorniartassappata so-
raarsinneqarsinnaanerannut
tunngasoq naalakkersuisut
siunnersuutaat Inatsisarsut
aappassaaneerlugu oqaluu-
serissavaat.
Naqqiut
Pisimasoq pineqartoq AG-
mi allaaserineqartareerpoq.
Kingullermik marlunngor-
mat »Ajunngitsussarsiariti-
NUUK (TK) - Landstinget
får nu mulighed for at høre
landsstyrets forklaring på,
hvorfor landsstyret god-
kendte de gyldne håndtryk
til de to fyrede direktører i
KNR, selv om lønningerne
var udbetalt »i strid med
lovgivningen«.
På et møde i Landstin-
gets formandsskab tirsdag
blev det besluttet, at den
forespørgsel som IA har
indleveret omkring skanda-
len i KNR, sættes på dags-
ordenen torsdag den 16.
oktober.
Samme dag - efter fore-
spørgselsdebatten - 2. be-
handler Landstingets deref-
ter landsstyrets forslag om,
at medlemmer af KNR’s
bestyrelse i fremtiden skal
kunne fyres, hvis de optræ-
der groft økonomisk uan-
svarligt.
Rettelse
Hele sagsforløbet er gen-
nem de sidste uger indgåen-
de skildret i AG. Sidst i tirs-
dags, i artiklen »De gyldne
tat u«-tigut.
Kukkusumik allaaserin-
nittoqarsimanera pillugu
naalakkersuisunut ilaasor-
taq Konrad Steenholdt AG
assuarinnippoq - kukkuneq
iluarserusulluinnagarput.
Allaaserisami Jens Ly-
berth-ip Niels-Pavia Lynge-
llu akissarsiaqartinneqarne-
rat inatsisinik unioqqutitsin-
nginnersumi AG-ip allaa-
seraa, Konrad Steenholdt
ukioq manna januarip 24-
ani pisussaaffiliimmat
»KNR-ip siulersuisui, isu-
maqatigiissutit... inatsisinik
unioqqutitsinngimmata«.
- Soorlu allakkami atuar-
neqarsinnaasutigut KNR-ip
siulersuisui peqquakka ator-
fininnermut atatillugu isurn-
aqatigiissutissamik, ma-
littarisassanik naapertuuttu-
mik, nutaamik siunnersuu-
sioqqullugit. Tassalu allaa-
serineqartutut (24. januar -
aaqqissuisoqarfik) minner-
paamilluunniit isumaqati-
giissutit akuerisimanngilak-
ka, Konrad Steenholdt AG-
mut allappoq.
- Aamma taamaappoq
30. maj-imi pisut pillugit
AG-mi allaaserineqartuti-
gut. Tassani AG-ip ilan-
håndtryk II«.
Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt har over for
AG skriftligt påpeget en
fejl i beskrivelsen - en fejl
vi megete gerne retter.
Under beskrivelsen af
sagsforløbet omkring lov-
liggørelsen af Jens Lyberths
og Niels-Pavis Lynges indi-
viduelle kontrakter, skrev
AG, at Konrad Steenholdt
den 24. januar i år pålagde
»KNR’s bestyrelse, at kon-
trakterne ... ikke er i strid
med lovgivningen«.
- Som det fremgår af
notatet, indskærpede jeg
over for KNR’s bestyrelse,
at der snarest muligt blev
udfærdiget nye udkast til
ansættelseskontrakter, der
følger de gældende ret-
ningslinier. Jeg har således
ikke i skrivelsen på nogen
måde (den 24. januar - red.)
godkendt disse kontrakter,
skriver Konrad Steenholdt
til AG.
- Det samme gælder
AG’s beskrivelse af begi-
ngutinngilaa, aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliaq
soraamermut tunngatillugu
isumaqatigiissutip assiline-
qameranik tigusaqarsima-
nera, tassalu aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliap i-
sumaqatigiissutinik ilisima-
saqarsimasinnaanera pine-
qarluni, ilassutitut aningaa-
saliissutit inatsisip pinga-
jussaaneerlugu oqaluuseri-
neqannginnerani, Konrad
Steenholdt allappoq.
AG-ip apeqqutaa
akiumanngilaa
Tamatuma kingoma AG
Konrad Steenholdt saaffi-
ginnippoq manna akeqqul-
lugu, juni-p 3-ani aningaasa-
nut ilassutitut inatsit Inatsi-
sartut pingajussaaneerlugu
oqaluuserimmassuk sooq
oqaasseqarfigerusussiman-
ngikkaa suna pillugu ajoma-
kusoorluinnarsimanersoq
»pineqartut akissarsiaat a-
torfinitsitaanemiut atatillu-
gu isumaqatigiissutinut naa-
pertuutissasut, inatsisit a-
tuuttut tunngavigalugit«.
Konrad Steenholdt-ip ta-
manna akiumanngilaa,
naak AG ataasiaannarani
saaffiginnittaraluartoq.
venhedeme den 30. maj.
Her har AG - bevidst eller
ubevidst - udeladt, at fi-
nansudvalget fik fremsendt
kopi af fratrædelsesaftaler-
ne, og at finansudvalget
derfor måtte være bekendt
med aftalernes be-stemmel-
ser, inden 3. be-handlingen
af tillægsbevillingsloven,
skriver Konrad Steenholdt.
Vil ikke besvare
AG's spørgsmål
AG har efterfølgende rettet
henvendelse til Konrad
Steenholdt og bedt om hans
kommentar til, hvorfor han
så ikke gik på talerstolen,
og sagde det var umuligt at
følge finansudvalgets hen-
stilling om, at »lønudbeta-
linger til ledelsen bringes i
overensstemmelse med an-
sættelseskontrakter udfær-
diget i henhold til gældende
lovgivning«, da Landstin-
get den 3. juni 3. behandle-
de tillægsbevillingsloven.
Dette har Konrad Steen-
holdt ikke ønsket, trods AG’s
gentagne opfordringer.
....—— — —|y ■ ■' y "' '
GRØNLANDSPOSTEN
Så vender vi kajakken
Det nye landsstyre vil stoppe hullet i landskassen, men
det sker næppe med skatte- og afgiftsstigninger i 1998
AG-ip apeqqutaa manna Konrad
Steenholdt-ip akiumanngilaa: 1996-mi
amigartoorutit matussusemiarlugit KNR
immikkut 7,3 millioninik
tapiiffigineqassasoq aningaasaqamer-
mut ataatsimiititaliap inassuteqaataa
suna pillugu malinneqarsinnaannginne-
ra Inatsisartut oqaluttarfiannit
oqaatigisimanngimmagu.
Landsstyremedlem Konrad Steenholdt
har ikke ønsket at besvare AG’s spørgs-
mål om, hvorfor han undlod at gå på
Landstingets talerstol og fortælle, at det
var umuligt at opfylde finansudvalgets
henstilling, der var forudsætgningen for
at KNR fik bevilget 7,3 millioner kroner
til dækning af underskuddet i 1996.

Ajunngitsorsiarititat oktoberip
16-ani oqaluuserineqassapput
KNR-imi assuarnartuliorsimaneq Inatsisartut
oqaluuserissavaat
NUUK (TK) - KNR-imi
Gyldne håndtryk til debat
Landstinget tvunget til at drøfte skandalen i KNR
fkSSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN